center for kliniske retningslinjercfkr.dk/media/344482/afvask_af_meatusomr_det__valg... · center...

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper

(kateter à demeure/KAD) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller

ambulante patienter.

Dato

Godkendt dato: 01.08.2012

Revisions dato: 01.11.2014

Ophørs dato: 31.07.2015


Side 1

Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente

katetertyper (kateter à demeure/KAD) og ballonvæske hos

voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter.

Indeksering

Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer.

Indeks søgeord: urethrale katetre, kateter à demeure (KAD), permanent kateter,

korttidskateter, langtidskateter, anlæggelse af permanent kateter,

kateterrelaterede infektioner, afvask af meatusområdet, væske i kateterballon.

Arbejdsgruppe

Brigitta R. Villumsen, projektsygeplejerske, cand.cur.

Bente Møller Pedersen, oversygeplejerske urinvejskirurgisk afdeling

Regionshospitalet Holstebro, Master i arbejdsmarkeds- og

personalemanagement, MPA, MLP.

Marianne Svejstrup, kvalitetskoordinator. MLP. Helle Bro,

kontinenssygeplejerske.

Steen Lomborg, ledende overlæge Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Midt-Vest.

Kontaktperson: Brigitta R. Villumsen, Urinvejskirurgisk afdeling, Regionshospitalet

Holstebro. Tlf.78439425. E-mail: [email protected]

Godkendelse

Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern

bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til

retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for


Side 2

Center for Kliniske Retningslinjer.

(www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer)

Dato

Godkendt dato: 01.08.2012

Revisions dato: 01.11.2014

Ophørs dato: 31.07.2015

Bedømt af

Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer,

som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget

både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er

beskrevet på: www.kliniskeretningslinjer.dk

Målgruppe

Sundhedspersonaleder varetager behandling og pleje af indlagte og ambulante

voksne patienter med behov for permanent kateter (KAD).


Side 3

Resumé

Her følger et kort resumé af baggrund, formål,anbefalinger og

monitorering. Resumé er ligeledes vedlagt som bilag 1.

Resumé Baggrund Problemstilling:

En elektronisk søgning efter danske instrukser om kateter a demeure viser, at der

kun er nævnt et udpluk af de katetre, som kan anvendes til drænage af

urinblæren (1 - 4).

Desuden er der ikke overensstemmelse mellem hvilken væske, der fyldes i

kateterballonen. Der anbefales sterilt vand,steril saltvand eller glycerin 10 %

opløsning til opfyldning af ballonen (1-4).

Endvidere fremgår det af litteraturen på området, at brugen af KAD udgør den

største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehuserhvervede

urinvejsinfektioner (2). I instrukserne anbefales at afvask af meatusområdet kan

foretages med postevand og sæbe før anlæggelse, men findes der evidens for

denne praksis?

De ovennævnte kliniske problemstillinger ønskes nærmere afdækket mhp

udarbejdelse af anbefalinger til klinisk praksis primært med henblik på at minimere

risikoen for erhvervelse af kateterrelaterede infektioner, og sekundært med

henblik på at afdække hvilken væske, der bør anvendes i kateterballonen.

Patientgruppen:

Voksne patienter (18 år eller derover), som er indlagte eller behandles ambulant

og har behov for uretral, permanent kateter.


Side 4

Resumé Formål Formålet med denne kliniske retningslinje er at give anbefalinger til afvask af

meatusområdet før anlæggelse og i kateteriseringsperioden, at give anbefalinger

til valg af katetertype samt give anbefalinger til valg af væske i kateterballonen

hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Dette er med henblik på

reducering af kateterrelaterede infektioner samt minimering af behovet for

genopfyldning af kateterballonen i kateteriseringsperioden.

Resumé Anbefalinger Håndhygiejne:

For anbefalinger om håndhygiejne i forbindelse med anlæggelse af KAD henvises

til Klinisk retningslinje for håndhygiejne (28).

Anlæggelse:

Før anlæggelse af kateter skal meatusområdet afvaskes med postevand og eventuelt sæbe (9,14) (A).

Rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden

Rengøring af meatusområdet bør foregå dagligt med postevand og evt. sæbe eller vaskecreme (14,32) (B).

Katetertyper

Sølv coatede katetre bør ikke anvendes til rutinemæssig brug i klinisk praksis men kan anvendes i forbindelse med kliniske kontrollerede forsøg af stærk metodisk kvalitet (24) (A).

Antibiotika-imprægnerede katetre bør ikke anvendes til rutinemæssig brug i klinisk praksis men kan anvendes i forbindelse med kliniske kontrollerede forsøg af stærk metodisk kvalitet (24) (A).


Side 5

Ved kateterisering i en lang periode bør anvendes hydrogelcoated latexkateter, silikonecoated latexkateter eller 100 % silikone kateter (5) (A).

Der bør anvendes mindst mulig kateterstørrelse, som sikrer drænage (5) (A).

Fyldning af ballon

Ballonen bør fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin 10 % opløsning (33,34) (B).

Resumé Monitorering I forhold til monitorering fokuseres der primært på procesindikatorer, der er

markører for, om personalet efterlever anbefalingerne i den kliniske retningslinje.

Litteraturen bag denne kliniske retningslinje viser, at de nævnte anbefalinger fører

til reduktion i kateterrelaterede infektioner.

For at al personale er bekendt med og følger anbefalingerne i den daglige kliniske

praksis anbefaler vi, at alle nyansatte får undervisning i retningslinjens

anbefalinger indarbejdet i et oplæringsprogram. Anbefalingerne kan indarbejdes i

lokale introduktionsprogrammer og instrukser. Som opfølgning kan der afholdes

afdelingsundervisning for alle ansatte. Herved forventes det, at al personalet

følger anbefalingerne i den kliniske retningslinje.

Indikatorer (standarder angivet i %):

Andel af personale der udfører anlæggelse i henhold til anbefalingerne (95 %).

Andel af personale der udfører rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden i henhold til anbefalingerne (95 %).

Andelen af katetertyper der bliver anlagt i henhold til anbefalingerne 95 %.

Hvert halve år kan der udføres observationsaudit på de nævnte områder i den


Side 6

kliniske retningslinje.

Resultatindikatorer på det patientoplevede plan er vanskeligt at formulere på

nuværende tidspunkt, da det vil kræve en undersøgelse af patienters oplevelse af

symptomgivende, kateterrelaterede infektioner. Målet er, at der kan ses en

nedgang i incidensen af patientoplevede, kateterrelaterede infektioner.

Resultatindikatorer kan dog gøres op i mikrobiologisk regi ved en undersøgelse

af incidensen af kateterrelaterede infektioner f.eks. et år efter implementeringen af

den kliniske retningslinje i en afdeling. Sammenligningsgrundlaget vil da være

eksisterende/baseline opgørelser. Målet er ligeledes her nedgang i incidensen af

kateterrelaterede infektioner målt på mikrobiologiske faktorer med 105 eller mere

Colony Forming Units per ml (CFU/mL).

Baggrund

Problemstilling:

En elektronisk søgning på diverse danske instrukser om kateter a demeure(KAD)

viser, at der kun er nogle nævnt et udpluk af de katetre, som kan anvendes til

drænage af urinblæren (1,2,3,4).

Desuden er der ikke overensstemmelse omkring hvilken væske, der fyldes i

kateterballonen. I nogle instrukser er nævnt sterilt vand og steril saltvand til

opfyldning af ballonen, mens der i andre er nævnt glycerin 10 % opløsning

(1,2,3,4). Endvidere fremgår det af litteraturen på området, at brugen af KAD

udgør den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehuserhvervede

urinvejsinfektioner(2). Af instrukserne fremgår det, at afvask af meatusområdet

kan foretages med postevand og sæbe før anlæggelse, men findes der mere

fordelagtige midler og metoder i forebyggelsen af kateterrelaterede infektioner?

Det er tydeligt at der i praksis er behov for, at ensarte plejen af patienter med KAD

med henblik på, at minimere risikoen for erhvervelse af kateterrelaterede

sygehusinfektioner såvel som at undgå gener og evt. utidig seponering af

kateteret som følge af uhensigtsmæssig afvask og/eller væske i ballon.

Hovedområderne der ønskes afdækket i denne kliniske retningslinje er:


Side 7

Hvilke midler der bør anvendes til afvask før anlæggelse.

Hvilke intervaller meatusområdet anbefales afvasket i kateteriseringsperioden.

Valg af katetertyper.

Valg af væske i kateterballonen.

Problemets omfang:

En amerikansk undersøgelse viser, at ca. 25 % af alle indlagte patienter får anlagt

uretral, permanent kateter (5). Incidensen af bakteriuri varierer fra0-100 %

afhængigaf behandlingstiden med KAD (6). 30-Op til 40 % af nosokomielle

infektioner er urinvejsinfektioner og er i de fleste tilfælderelateret til kateter

(7). Kateterrelaterede infektioner er et alvorligt problem, og op til 30 % af

personer med langtidskateter får symptomer, som kræver behandling (8).

Komplikationerne til kateterisering varierer fra kronisk renal inflammation, sten i

urinvejene, inkontinens, blærespasmer, bakteriæmi, sepsis og død

(9). Incidensen af bakteriuri estimeres til at stige med 3-10 % pr dag efter

anlæggelse af kateteret, og derfor har næsten alle patienter forventet bakteriuri en

måned efter anlæggelse (10,11).

Årsagerne til bakteriuri er blandt andet indføring afbakterier fra meatusområdet

eller distale urethra under anlæggelse af kateteret, bakterievandring på den

ekstraluminale side af kateteret i kateteriseringsperioden samt refluks af

organismer i kateterlumen i kateteriseringsperioden (10,12).

Konsekvens af kateterelaterede infektioner:

For patientens vedkommende associeres kateterrelateret bakteriuri med øget

morbiditet og mortalitet (11,13). Samfundsøkonomisk medfører tilstanden øgede

hospitalsudgifter samt øget indlæggelsestid (11,13).

Forebyggelsestiltag:

Risikoen for at erhverve urinvejsinfektion afhænger blandt andet af kvaliteten af

kateterpleje, og en af interventionerne for at nedbringe denne risiko er ved at

uddanne personale i anlæggelse og pleje af kateteret (14).

Målet er, at udarbejdelse og implementering af en evidensbaseret klinisk


Side 8

retningslinje med anbefalinger til plejepersonale og læger om afvask af

meatusområdet før anlæggelse og i kateteriseringsperioden kan reducere

forekomsten af kateterrelaterede infektioner.

Patientgruppen:

Indlagte eller ambulante voksne patienter (18 år eller derover) med behov for

permanent urinvejskateter.

Det vurderes, at der er forskellige hygiejniske forhold at tage i betragtning i

primær og sekundær sektor. Vi har valgt at beskæftige os med, hvilke tiltag, der

kan gøres på hospitalerne for at reducere forekomsten og konsekvenserne af

kateterrelaterede infektioner. Derfor har vi valgt udelukkende at have fokus på

sekundær sektor i denne evidensbaserede kliniske retningslinje.

Artikler over studier foretaget i kombination mellem primær- og sekundær sektor

har dog bidraget med så værdifuld viden, at de er inkluderet i denne kliniske

retningslinje.

Patientens perspektiv:

Litteratursøgningerhar ikke frembudt nogen dokumentation af patienters oplevelse

af netop de fokusområder, som denne kliniske retningslinje indeholder.

Definition af anvendte begreber og termer:

Uretralt kateter: Et hult, rørformet instrument som drænerer urinblæren via urethra

(16). Kateter à demeure: kateter som forbliver i urinrøret i længere tid (17).

Da der i denne kliniske retningslinje er tale om uretrale katetre til længere tids

drænage af urin anvendes permanent kateter som synonymt med kateter à

demeure i modsætning til eengangskateter.

Katetres liggetid og kateter typer:

I denne kliniske retningslinje er der tale om kateter à demeure med to forskellige

længder af liggetid. Katetres liggetid opdeles i kort og lang. Liggetiden afhænger


Side 9

af indikationen for anlæggelsen. Kort liggetid er en periode på maksimalt 14 dage.

Lang liggetid overstiger de første 14 dage (18).

Katetertyper:

Latex fremstillet af naturligt gummi med høj friktion og evne til hurtig enkrustation.

Har mindre lumen end silikonekatetre. Kan anvendes ved kort liggetid men pga.

ulemperne ved materialet undgås anvendelsen af dem sædvanligvis (19,20).

Latex belagt med vævsvenligt materiale – f.eks. silikone- elastomercoating eller

hydrogelcoating. Har mindre drænagekanal end silikonekatetre (22).

Silikonekateter (100 % silikone). Mere vævsvenligt end latexkatetre (anvendes

altid hos patienter med latexallergi). Har større drænagekanal end latexkatetre.

Fra tid til anden sker det, at silikoneballoner tillader en grad af diffusion af vand,

hvilket kan resultere i, at kateteret falder ud (24).

Silikonekatetre blokerer senere, fordi de har større lumen end latexbaserede

coatede katetre af samme størrelse (21). Anvendes ved lang liggetid (7,21,22,20).

Alle silikone-elastomercoatede og hydrogelcoatede latexkatetre er mindre

tilbøjelige til at danne kalkudfældninger (enkrustere) end katetre fremstillet af ren

latex (24).

Silikonekateter (100 %) med sølvcoating. Må ligge i op til 28 dage (23).

Silikonekateter med antibiotikaimprægnering. Må ligge i op til 28 dage (23,24).

Softsimplastic (PVC). Stor drænagekanal. Må ligge i op til 7 dage (23).

En række katetertyper findes i forskellige længder. Ca. 21- 23 cm til kvinder og

41-43 cm til mænd (23).

Udvalget af katetertyper er stort, og med udgangspunkt i ovenstående er

målsætningen, at udarbejde og implementere en klinisk retningslinje med

anbefalinger til sundhedspersonalefor at skabe et overblik om de forskellige

typers rette anvendelse. Dermed kan der vælges den rette katetertype med

baggrund i hver patients behandlingsbehov.


Side 10

Bakteriuri: ”Tilstedeværelsen af bakterier i urinen” (1). Vi følger denne definition:

Den mest anvendte definition af urinvejsinfektion er bakteriuri med 105 eller mere

Colony Forming Units per ml (CFU/mL) sammen med symptomer som f.eks. feber

(7).

Kateterrelaterede infektioner: infektioner opstået på baggrund af brugen af kateter

(MeSH term).

Nosokomielle infektioner: enhver infektion som en patient pådrager sig på et

sygehus (MeSH term).

Meatus: Åbning eller passage (25). For eksempel urethral meatus.

Meatusområdet er området omkring den urethrale åbning.

Kateteriseringsperiode: den periode, hvor patienten er udstyret med uretral,

permanent kateter.

Aseptisk teknik: Procedure, hvor materialer, udstyr og personaleadfærd er

reguleret med henblik på at holde kontamination på et acceptabelt niveau (6).

Dette indebærer blandt andet brug af sterile handsker og steril udstyr (26).

Sterile engangshandsker: Sterile handsker skal anvendes, hvor kontaminering af

aktionsfeltet er en risiko, som skal elimineres (27).

Usterile engangshandsker: handsker, der anvendes i sundhedssektoren med

henblik på at beskytte patient og personale mod kontaminering med potentielt

sygdomsfremkaldende mikroorganismer (28).

Glycerin: en trihydroxy sukker alkohol som er placeret mellem carbohydrat og lipid

omsætning (kemisk rækkefølge). Den anvendes som solvent, blødgørende

middel, farmaceutisk middel og sødemiddel (29). 10 % opløsning anvendes til

opfyldninger af kateterballoner.

Indikation for anlæggelse af kateter à demeure:

Korttidskatetre:

kirurgiske indgreb


Side 11

undersøgelse af urinvejene (røntgen, urodynamisk undersøgelse)

løbende diuresemåling

ved sygdomme: AMI og lignende i den akutte fase akut urinretention.

Langtidskatetre som følge af:

kronisk retention pga. afløbshindring:

benign prostata hyperplasi

cancer prostata

urethral striktur.

Langtidskatetre som følge af:

kronisk retention grundet blæredysfunktion:

myogen dekompensation (overdistension)

denerveret blære:

operations sequela

neurologisk sygdom

diabetes

detrusor sphincter dyssynergi (21).

Plejebehov: hos terminale patienter: meget svær inkontinens (hvor andre

behandlingsmuligheder er udtømte og patienten ønsker kateter i stedet for ble

eller ren intermitterende kateterisation) (30).


Side 12

Det er et krav, at der skal foreligge medicinsk indikation for anlæggelse - f.eks.

akut obstruktion af nedre urinveje

kraftig hæmaturi

neurologisk dysfunktion af blæren

akut urinretention, hvor intermitterende kateterisation ikke er muligt

langvarige operative indgreb og/eller operative indgreb som kræver blæretomhed

(18,19).

Formål

Formålet med denne kliniske retningslinje er:

- at give anbefalinger til afvask af meatusområdet før anlæggelse og i

kateteriseringsperioden,

- at give anbefalinger til valg af katetertype

- at give anbefalinger til valg af væske i kateterballonen hos voksne (> 18 år)

indlagte eller ambulante patienter, med med henblik på reducering af

kateterrelaterede infektioner samt minimering risikoen for at kateteret glider ud

kateteriseringsperioden.

Metode

1. Hvilken effekt har brug af sterilt saltvand eller sterilt vand sammenlignet med postevand og sæbe til vask af meatusområdet hos den voksne (18 år eller derover) indlagte patient før anlæggelse af KAD med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner?

2. Hvilke afvaskningsmidler kan anbefales til rengøring af meatusområdet, og hvor ofte bør meatusområdet rengøres i kateteriseringsperioden med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner hos den voksne (18


Side 13

år eller derover) indlagte eller ambulante patient, der bærer permanent kateter?

3. A) Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til korttidsbrug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner? B) Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til langtidsbrug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner?

4. Hvilken væske kan anbefales til opfyldning af ballonen i det permanente kateter hos voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patienter med henblik på at minimere behovet for genopfyldning i kateteriseringsperioden?

Strategi for systematisk litteratursøgning:

Søgeord er afgrænset og udvalgt i forhold til de fokuserede spørgsmål. Ordene er

valgt med udgangspunkt i MESH- termer fra PubMed databasen. Det har dog ikke

været muligt at fremsøge alle søgeord som MeSH-termer, hvorfor der også er

søgt med fritekst.

MESH-termer

Urinary catheterization, urethral catheterization, silver-alloyed catheter, short-

term urinary catheter, catheter size, health care associated infections, surgical

gloves, protective gloves, glycerine, sterile water, sodium chloride.

Søgeord: urethral catheter, urethral catheter type, indwelling catheter, indwelling

urinary catheter, urinary catheter, urinary catherisation, bacteriuria, nosokomial

infections, catheter related infections, antiseptic technique, catheter management,

catheter maintain, catheter maintains, urinary catheter care, meatal care, meatal

cleansing, urinary catheter balloon, glycerol, glycerine, meatus cleaning, meatal

cleaning, health care associated infections, quality of life, evidence based nursing,

patient lived experience.


Side 14

Søgninger i guidelinedatabaser:

Scottish Intercollegiate Guideline Network (SIGN).

Guidelines International Network. Joanna Briggs Institute.

National Guideline Clearinghouse.

Royal College of Nursing.

Søgninger i databaser:

Søgninger i Embase, PubMed, Cinahl og Cochrane Library

Søgninger i tidsskrifter:

Urologic Nursing.

Urology Times.

Eau-Ebu update Series.

Urologic Clinics of North America.

Der Urologie A

Søgning på websites:

www.EAUN.com

www.ssi.dk

www.bardmedical.com

WHO Guidelines on Hand Hygiene in Health Care

http://extranet.who.int/iris/bitstream/123456789/569/1/9 789241597906_eng.pdf


Side 15

www.google.dk

Søgning i Dansk Standard:

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 7: Krav til brug af katetre,

der efterlades som urinvejsdrænage (6).

Der er ikke anvendt håndsøgning.

Afgrænsninger (limits): humans, adults,

Søgeperiode:

Søgningerne er primært udført på årstallene 2003-2010, sekundært 2011 med

henblik på at fremskaffe den nyeste litteratur. Ældre, relevant litteratur forventes

at fremgå af referencelisterne på de nyeste artikler. Der er fremkommet 536

relevante artikler ved søgningerne, som blev foretaget i tidsrummet 1.4.2009-

21.6.2011.

Udvælgelse af litteratur:

Der blev udarbejdet følgende inklusionskriterier: Studierne skal være udført på

voksne over 18 år. Studiernes outcome skal omhandle incidencen af bakteriuri

og/eller urinvejsinfektion i forhold til anlæggelsesprocedure og rengøring af

meatusområdet i kateteriseringsperioden. Studiernes outcome skal omhandle

katetertyper med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede

infektioner Studiernes outcome skal omhandle hvilken type væske, der anvendes

i ballonen med henblik på at få mindst mulig diffusion af væske til blæren som

overhovedet muligt.

Der blev udarbejdet følgende eksklusionskriterier: Studier foretaget i

primærsektoren (dog med undtagelse, at systematiske reviews, hvor der indgår

studier både fra primær-og sekundærsektor). Studier med ikke-generaliserbare

eller usikre resultater. Studier hvor effekten af antibiotikabehandling mod


Side 16

urinvejsinfektion er outcome. Studier uden abstracts. Studier udelukkende

omhandlende engang- eller suprabubiskekatetre Sprog har ikke været et formelt

eksklusionskriterium, men litteratur der ikke har været på skandinavisk eller

engelsk er ekskluderet.

Resultat af litteratursøgning: Søgningerne gav i alt 581.255 hits, hvoraf 536

umiddelbart relevante artikler, reviews, standarder og kliniske retningslinier blev

taget i betragtning på baggrund af læste abstracts. Heraf blev 36 udvalgt til

grundigere gennemlæsning og vurdering på baggrund af undersøgelsesdesign.

De 500 abstracts blev ekskluderet på baggrund af de fokuserede spørgsmål samt

in- og eksklusionskriterierne. Af de 36 opfyldte 33 kriterierne for at udgøre

materialet bag hele retningslinjen. Slutteligt opfyldte 9 artikler kriterierne for at

danne baggrund for anbefalingerne på baggrund af svar på fokuserede

spørgsmål, vurdering ud fra tjeklister og evidensniveau.


Side 17

De 24 hits der ikke udgør en del af anbefalingerne er blevet fravalgt på baggrund

af design (eksisterende guidelines og instrukser, ordforklaringer/opslagsværk)

samt mangelfuld svar på fokuserede spørgsmål ved grundig gennemlæsning.

Der er primært søgt efter litteratur med evidensstyrke A, hvilket betyder

metaanalyser, systematiske reviews og randomiserede kontrollerede

undersøgelser. Litteratur med svagere evidens er inddraget, hvor det ikke har

været muligt at fremskaffe evidens med styrke A. Hvor metoden har gjort det

muligt, er inkluderede artikler vurderet i henhold til checklister udarbejdet af

Sekretariatet for Referenceprogrammer. Øvrig litteratur er blevet kritisk analyseret

og placeret på evidensniveau på baggrund af analysen.

Al litteratur, der danner baggrund for anbefalingerne, er vurderet af to forfattere,

og der er efterfølgende opnået konsensus om evidensens styrke. Der har ikke

været uenigheder i arbejdsgruppen om litteraturen. Anbefalingerne er formuleret

af hovedforfatteren, drøftet og godkendt af gruppens øvrige medlemmer.

Litteratur gennemgang

Eksisterende kliniske retningslinjer på området

Meget af den litteratur, der er udarbejdet om rengøring af meatusområdet før og

efter anlæggelse samt selve anlæggelsesproceduren og seponering af

permanente katetre har fokus på minimering af urinvejsinfektioner og bakteriuri

hos kateterbæreren. Der er udarbejdet en Dansk Standard (6), regional klinisk

retningslinje for anlæggelse og pleje af blærekateter (Region Midtjylland) (35) en

række andre instrukser på området (1,2,3,4) og udenlandske kliniske

retningslinjer på området (13,19, 23,36). Fælles for disse kliniske retningslinjer og

Dansk Standard er, at kvaliteten af den bagvedliggende litteratur varierer fra

randomiserede kontrollerede studier til ekspertvurderinger. Med undtagelse af den

europæiske retningslinje, som er udgivet for nylig, er søgestrategierne ikke klart

beskrevet i disse retningslinjer og Dansk Standard. Én af forfatterne til Dansk

Standard er kontaktet med henblik på at få afklaret spørgsmålet om den anvendte

søgestrategi.


Side 18

Under litteratursøgningerne til denne kliniske retningslinje ses en særdeles stor

mængde litteratur på området, men det ses ligeledes, at kvaliteten af studier på

området er varierende på grund af manglende metodologisk beskrivelse og

manglende confounder-kontrol.

Fokuseret spørgsmål I:

Hvilken effekt har brug af sterilt saltvand eller sterilt vand sammenlignet

med postevand og sæbe til vask af meatusområdet hos den voksne indlagte

patient før anlæggelse af KAD med henblik på reducering af

kateterrelaterede infektioner?

Randomiserede studier viser, at afvask med desinficerende midler eller sterilt

vand ikke formindsker forekomsten af bakterier i urinen (9,14,) (Ib). Anvendelse

af antiseptiske midler og antimikrobielle cremer reducerer ikke patientens risiko

for at erhverve urinvejsinfektion under kateterisering eller mens kateter er in situ

(31) (V). Derimod indikerer evidensen, at genital hygiejne med postevand og

sæbe er tilstrækkelig til at opnå renhed i meatusområdet. Afvask af området før

anlæggelse af kateter foretages hovedsageligt med henblik på en mekanisk

rengøring for at sikre, at det ikke er forurenet, men der forsøges ikke at opnå

aseptiske forhold (32) (IIb). Efter afvask udføres proceduren med aseptisk teknik,

hvor der anvendes sterile handsker med baggrund i, at der kræves sterile forhold

for det, der kommer inden for urinrørsåbningen i modsætning til det udenfor.

(9,14) (Ib).

Fokuseret spørgsmål II:

Hvilke afvaskningsmidler kan anbefales til rengøring af meatusområdet,

og hvor ofte bør meatusområdet rengøres i kateteriseringsperioden med

henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner hos den voksne (18 år

eller derover) indlagte eller ambulante patient, der bærer uretral, permanent

kateter?

Dagligt rengøres omkring meatus med postevand og evt. sæbe eller vaskecreme

(32) (IIb). Undersøgelser viser, at rengøring med desinficerende opløsninger eller

salver ikke er fordelagtig i rengøring af meatusområdet. F.eks. har en

undersøgelse vist, at patienter behandlet to gange dagligt med

desinfektionsmiddel ved afvask og applicering af desinficerende salve giver


Side 19

signifikant højere bakteriurirate end patienter, som ikke følger et fastlagt

hygiejnisk regime (14) (Ib). Reviewet af Willson et al indeholder seks studier, med

fokus på rengøring af meatusområdet og infektionsprofylakse. Evidensen i disse

studier viser, at brugen af desinfektionsmidler, salver og cremer ikke giver bedre

infektionsprofylakse end rutinemæssig genital hygiejne. Helt paradoksalt er der

evidens for, at antiseptiske salver og cremer kan øge forekomsten af bakteriuri i

stedet for at formindske den hos patienten med KAD (14) (Ib).

Fokuseret spørgsmål III:

A) Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til

korttidsbrug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante

patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede

infektioner?

Ifølge et Cochrane review af Schumm et Lam (24) (Ia) kan nogle katetertyper

reducere forekomsten af urinvejsinfektioner hos indlagte patienter, men mere

forskning på området er påkrævet, da den eksisterende forskning har store

metodiske svagheder. Cochrane reviewet viser, at der er evidens for, at

sølvcoatede katetre reducerer forekomsten af asymptomatisk bakteriuri (24) (Ia).

Dette understøttes af Parker et al, som konkluderer, at sølvcoatede katetre kan

reducere bakteriuri og risikoen for urinvejsinfektion i op til to uger (5) (Ia). I samme

review konkluderes der, at antibiotikaimprægnerede katetre kan reducere

bakteriuri og risikoen for urinvejsinfektion i op til syv dage (5) (Ia). Dette ses i

sammenhæng med Cochrane reviewet, der viser, at antibiotikaimprægnerede

katetre (uanset antibiotikatype) signifikant reducerer risikoen for asymptomatisk

bakteriuri ved kateterisering i mindre end én uge (24) (Ia). Ifølge Gray er der i to

studier undersøgt cost-effectiveness af sølvcoatede katetre. Disse studier viser en

reducering af forekomsten af symptomatisk urinvejsinfektion med 47 %, hvilket

medfører en 44 % reduktion i associeret urosepsis (9) (Ib).

Samlet set er der på nuværende tidspunkt problemer med at afdække evidensen

såsom forebyggelsen af urinvejsinfektioner (og ikke blot bakteriuri), udvikling af

antibiotikaresistens og anvendelsen af disse katetertyper i forhold til merpris. Det

er uafklarede områder omkring anvendelsen af sølvcoatede og antibiotika

impregnerede katetre, som betyder at disse typer ikke kan anbefales til


Side 20

rutinemæssig anvendelse i praksis på nuværende tidspunkt.

Silikonekatetre kan reducerer forekomsten af bivirkninger såsom brændende

fornemmelse i urethra og urethritis. Når 100 % silikonekatetre sammenlignes med

hydrogelcoated latex er forekomsten af reaktioner i urethra mindst ved brug af

100 % silikone katetre (24) (Ia).

B) Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til

langtidsbrug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante

patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede

infektioner?

Ifølge Parker et al er der manglende evidens for at fastslå om valget af

hydrogelcoated latexkateter, silikonecoated latexkateter eller 100 % silikone

kateter har indflydelse på forekomsten af kateterrelaterede infektioner. Ifølge

samme review er der manglende evidens for, om regelmæssig brug af

antimikrobielle katetre reducerer risikoen for urinvejsinfektion ved

langtidskaterisering (5) (Ib).

Ifølge Cochrane reviewet af Jahn et al findes der tre studier, som sammenligner

standardkatetre. Data fra to af de tre studier kan desværre ikke kombineres.

Derfor er det ikke muligt at konkludere en signifikant forskel på de forskellige typer

katetre med henblik på reducering af urinvejsinfektion (7) (Ia).

Størrelse:

På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at fremskaffe evidens for valg

af den optimale kateterstørrelse til drænage i korte og lange perioder. Der

anbefales lille størrelse, hvor det er muligt. Parker henviser til, at katetre størrelse

Ch 18 eller højere skaber mere inflammation i den urethrale mucosa, som

muligvis kan føre til bakteriel kolonisation og dermed urinvejsinfektion (5) (Ib).

Men Ch 18 og derover bør være tilgængelig for brug i udvalgte situationer såsom

ved patienter, der gennemgår urologiske procedurer (5) (Ib).

Fokuseret spørgsmål IV:

Hvilken væske kan anbefales til opfyldning af ballonen i det permanente

kateter hos voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patienter


Side 21

Ballonen kan fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin (34) (Ib).

Laboratorieundersøgelser har testet brugen af disse på mængden af aspireret

væske samt mislykket aspiration efter nogle ugers ophold i kar med vand eller

kemiske opløsninger lignende urin. Der blev anvendt henholdsvis 4000 latex

katetre og 600 hydrogel coatede latex katetre (33,34) (Ib). Ifølge Hui et al er der

fra et kemisk synspunkt kun en lille chance for krystallisering ved anvendelsen af

sterilt saltvand i ballonen, og der kan ikke drages konklusioner på, hvilken væske,

der er at foretrække frem for en anden, når der er tale om sterilt vand eller

saltvand (34) (Ib). Et randomiseret, kontrolleret studie, hvor man tester

hypotesen om at balloner fyldt med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin viser,

at der er lige stor rater af mislykket aspiration. Ifølge dette studie er der ingen

forskel på disse væsker. Samme undersøgelse viser signifikant forskel mellem

sterilt vand og sterilt saltvand samt mellem sterilt vand og glycerin hvad angår

antal milliliter, der aspireres. Men der forklares ikke yderligere, hvori denne forskel

består (34) (Ib).

Håndhygiejne

For litteratur om håndhygiejne i forbindelse med anlæggelse af KAD henvises til

Klinisk retningslinje for håndhygiejne (28).

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt at offentliggøre stykprisen på sølv- coatede og anbibiotika-

imprægnerede katetre, men de er dyrere end andre katetertyper. Udenlandske

studier har dog vist, at merudgiften på sølv- coatede katetre opvejes af

besparelsen på forebyggede urinvejsinfektioner, og derved er anvendelsen cost-

effective (37,38). Der savnes dog flere internationale og danske studier på

området.

Anbefalinger

Håndhygiejne



Side 22


Anlæggelse:

Før anlæggelse af kateter skal meatusområdet afvaskes med postevand og eventuelt sæbe (9,14) (A).


Rengøring af meatusområdet bør foregå dagligt med postevand og evt. sæbe eller vaskecreme (14,32) (B).

Katetertyper





Fyldning af ballon

Ballonen bør fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin 10 % opløsning (33,34) (B).

Monitorering

I forhold til monitorering fokuseres der primært på procesindikatorer, der er

markører for, om personalet efterlever anbefalingerne i den kliniske retningslinje.

Litteraturen bag denne kliniske retningslinje viser, at de nævnte anbefalinger


Side 23

forbindes med reduktion i kateterrelaterede infektioner.




lokale introduktionsprogrammer og instrukser. Som opfølgning kan der afholdes

afdelingsundervisning for alle ansatte. Herved forventes det, at al personalet

følger anbefalingerne i den kliniske retningslinje.




Andelen af katetertyper der bliver anlagt i henhold til anbefalingerne 95 %.



Resultatindikatorer på det patientoplevede plan er vanskeligt at formulere på

nuværende tidspunkt, da det vil kræve en undersøgelse af patienters oplevelse af

symptomgivende, kateterrelaterede infektioner. Målet er, at der kan ses en

nedgang i incidensen af patientoplevede, kateterrelaterede infektioner.

Resultatindikatorer kan dog gøres op i mikrobiologisk regi ved en undersøgelse af

incidensen af kateterrelaterede infektioner f.eks. et år efter implementeringen af

den kliniske retningslinje i en afdeling. Sammenligningsgrundlaget vil da være

eksisterende/baseline opgørelser. Målet er ligeledes her nedgang i incidensen af

kateterrelaterede infektioner målt på mikrobiologiske faktorer med 105 eller mere

Colony Forming Units per ml (CFU/mL).


Side 24

Redaktionel uafhængighed

Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende

organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige

anbefalinger.

Interessekonflikt

Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede

klinisk retningslinje.


Side 25

Referencer

1. Anlæggelse af kateter á demeure. Instruks fra Bispebjerg Hospital orthopædkirurgisk afdeling. http://bbh-ortkir.dk/FrontSubject.asp?id=3343#

2. Kateter á demeure. Vejledning Rigshospitalet. http://www.rh- vejledninger.dkC1256FF60028FE3A/(PrintView)0D56 749EE181BA10C125760200493603

3. Kateter á demeure, transuretralt blærekateter til den voksne patient. Instruks Regions Nordjylland. https://pri.rn.dk/pri/ASider/282f49ce-fd16-407e- 90cdcd9b97ed7deb.aspx

4. Transuretralt blærekateter – hygiejniske forholdsregler, regional instruks. http://e- dok.rm.dk/edok/e_KvalKoor.NSF/UNIDPrintPdf/0E6A 80F8BD6C8505C12575580056CB22

5. Parker D, Callan L, Harwood J, Thompson DL, Wilde M, Gray M. Nursing interventions to reduce the risk of catheter-associated urinary tract infection. J WONC 2009; 23-34.

6. Dansk Standard. 2001; Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 7: Krav til brug af katetre, der efterlades som urinvejsdrænage.

7. Jahn P, Preuss M, Kerning A, Langer G, Seifert- Huehmer A. Types of indwelling urinary catheters for long-term bladder drainage in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 3. Art. No. CD004997. DOI:10.1002/14651858.CD004997.pub2.

8. Sinclair, Cross S, Hagen S, Niël-weise BS. Washout policies for the management of long-term indwelling urinary catheterisation in adults. Cochrane Database og Systematic Reviews 2006, Issue 1 Art. No.: CD004012. DOI:10.1002/14651858.CD004012.pub3.

9. Gray M. What nursing interventions reduce the risk of symptomatic urinary tract infection in the patient with an indwelling catheter? Journal of wound ostomy continence nursing 2004; 31 (1): 3-13.

10. Warren JW, Tenney JH, Hoopes JM, Muncie HL, Anthony WC. A prospective microbiologic study of bacteria in patients with chronic indwelling urethral catheters. Journal of infectious diseases 1982; 146: 719-723.

11. Koskeroglu N, Durmaz G, Bahar M, Kural M, Yelken B. The role of meatal disinfection in preventin catheter-related bacteriuria in an intensive care unit: a pilot study in turkey. Journal of Hospital Infection 2004; 56: 236-238.

12. Warren JW. Catheter-associated urinary tract infections. International journal of antimicrobial agents 2001; 17: 299-303

13. Gould CV, Umscheid CA, Argawal RK, Kuntz G, Pegues DA, Healtcare Infection Control Practices Advisory Committee (HICPAC). Guideline for


Side 26

prevention of catheter-associated urinary tract infections. 2009. http://www.cdc.gov/hicpac/cauti/001_cauti.html Søgedato: 13.8.2010.

14. Willson M, Wilde M, Webb M-L, Thompson D, Parker D, Harwood J, Callan L, Gray M. Nursing interventions to reduce the risk of catheter- associated urinary tract infection Part 2: staff education, monitoring and care techniques. Journal of wound ostomy continence nursing 2009; 36: 137- 154.

15. Fraczyk L, Godfrey H, Feleney R. A pilot study of users’ experience of urinary catheter drainage bags. British journal of community nursing 2003; 8:104- 111.

16. Holm-Nielsen N. Klinisk Ordbog. København. Munksgaard. 1999. 17. Nørgaard J.R. Medicinske fagudtryk. København. Nyt Nordisk Forlag

Arnold Busck. 1997. 18. Niël-Weise BS, van den Broek PJ. Urinary catheter policies for long-term

bladder drainage. cochrane Database of Systematic Reviews 2005, Issue 1. Art. No.: CD004201. DOI: 10.1002/14651858.CD004201.pub2

19. European Association of Urology Nurses. Catheterisation: Indwelling catheters in adults. http://www.uroweb.org/fileadmin/EAUN/guidelines/E AUN_Paris_Guideline_2012_LR_online_file.pdf Uddelt ved EAUN i Paris februar 2012.

20. Robinson J. Selecting a urinary catheter and drainage system. British Journal of Nursing 2006; 15: 1045-1050.

21. Coloplast A/S, Holtedam 1, 3050 Humlebæk. 22. Bond P, Harris C. Best practice in urinary catheterisation and catheter care.

Nursing Times 2005; vol.1, no. 8: 54-58. 23. Stewart E. 2008; TRUST guidelines for urinary cateter care. Guy’s and St

Thomas Hospital, London. 24. Schumm K, Lam TBL. Types of urethral catheters for management of

short-term voiding problems in hospitalised adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008, Issue 4. Art. No.: CD004013. DOI:10.1002/14651858.CD004013.pub3.

25. Medicinske termer. (http://www.medterms.com/script/main/art.asp?arti clekey=4306).

26. Flores A. Sterile versus non-sterile glove use and aseptic technique. Nursing standard 2008; 23 (6): 35-39.

27. Sterile handsker http://www.handskeguiden.dk/index.php?id=32 Søgedato: 23.6.2010

28. Klinisk retningslinje for håndhygiejne http://kliniskeretningslinjer.dk/images/file /Godkendt.pdf Søgedato: 23.6.2010

29. MeSH term på PubMed søgedatabasen.


Side 27

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/mesh?term=glycerine 30. Statens Serum Institut. Kateterrelaterede urinvejsinfektioner –

retningslinjer. http://ssi.moch.dk Søgedato: 15.7.2010 31. Leaver RB. The evidence for urethral meatal cleansing. Nursing standard

2007; 21 (41): 39-42. 32. Tsuchida T, Makimoto K, Ohsako S, Fujino M, Kaneda M, Miyazaki T,

Fujiwara F, Sugimoto T. Relationship between catheter care and catheter- associated urinary tract infection at Japanese general hospitals: A prospective observational study. International Journal of Nursing Studies 2008; 45: 352-361.

33. Huang JG, Ooi J, Lawrentschuk N, Chan STF, Travis D, Wong L-M. Urinary catheter balloons should only be filled with water: testing the myth. Journal of the British Association of Urological Surgeons 2009; 104: 1693-1695.

34. Hui J, Ng C, Chan L, Chan P. Can normal saline be used to fill the balloon of a Foley catheter? The experience of a prospective randomized study in China. International Journal of Urology 2004; 11: 845-847.

35. Anlæggelse og pleje af blærekateter - hygiejniske forholdsregler, regional retningslinie. 2009 http://e-dok.rm.dk/e- dok/ekvalkoor.nsf/TopSoegeView /DB5055F8507E6C52C1257519005A 9120 Søgedato: 25.11.2009.

36. Catheter-associated urinary tract infections. In: Guideline on the management of urinary and male genital tract infections. 2008 http://www.guideline.gov/summary/summary.aspx? ss=15&doc_id=12583&nbr=6491 Søgedato: 24.04.2009

37. Rupp ME, Fitzgerald, Marion N, Helget V, Puumala S, Anderson JR, Fey PD. Effect of silver-coated urinary catheters: efficacy, cost-effectiveness, and antimicrobial resistance. American journal of infection control 2004;32:445-450.

38. Seymour C. Audit of catheter-associated UTI using silver alloy-coated Foley catheters. British journal of Nursing 2006;15:598-603.


Side 28

Bilag

Bilag 1: Resumé af den kliniske retningslinje

Bilag 2: Print af søgehistorier

Bilag 3: Evidenstabel


Side 29

Bilag 1- RESUME

Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente

katetertyper (kateter à demeure/KAD) og ballonvæske hos

voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter.

Arbejdsgruppe

Brigitta R. Villumsen, projektsygeplejerske, cand.cur.

Bente Møller Pedersen, oversygeplejerske urinvejskirurgisk afdeling

Regionshospitalet Holstebro, Master i arbejdsmarkeds- og

personalemanagement, MPA, MLP.

Marianne Svejstrup, kvalitetskoordinator. MLP.

Helle Bro, kontinenssygeplejerske.

Steen Lomborg, ledende overlæge Mikrobiologisk afdeling Midt-Vest.

Kontaktperson: Brigitta R. Villumsen, Urinvejskirurgisk afdeling, Regionshospitalet

Holstebro. Tlf. 78439425. E-mail: [email protected]

Godkendt af

Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den 18.06.2012

Dato for revision: 18.11.2014

Ophørs dato:17.06.2015


Side 30

Baggrund

Problemstilling:

En elektronisk søgning på diverse danske instrukser om kateter a demeure viser,

at der kun er nævnt et udpluk af de katetre, som kan anvendes til drænage af

urinblæren (1,2,3,4). Desuden er der ikke overensstemmelse omkring hvilken

væske, der fyldes i kateterballonen. I nogle instrukser er nævnt sterilt vand og

steril saltvand til opfyldning af ballonen, mens der i andre er nævnt glycerin 10 %

opløsning (1,2,3,4).

Endvidere fremgår det af litteraturen på området, at brugen af KAD udgør den

største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehuserhvervede

urinvejsinfektioner (2). Og af instrukserne fremgår det, at afvask af

meatusområdet kan foretages med postevand og sæbe før anlæggelse, men

findes der evidens for denne praksis?

De ovennævnte kliniske problemstillinger ønskes nærmere afdækket medførende

udarbejdelse af anbefalinger til klinisk praksis primært med henblik på at minimere

risikoen for erhvervelse af kateterrelaterede infektioner og sekundært med henblik

på at afdække hvilken væske, der bør anvendes i kateterballonen.

Patientgruppen:

Voksne patienter (18 år eller derover), som er indlagte eller behandles ambulant

og har behov for uretral, permanent kateter.

Formål

Formålet med denne kliniske retningslinje er at give anbefalinger til afvask af

meatusområdet før anlæggelse og i kateteriseringsperioden, at give anbefalinger

til valg af katetertype samt give anbefalinger til valg af væske i kateterballonen

hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Dette er med henblik på

reducering af kateterrelaterede infektioner samt minimering af behovet for

genopfyldning af kateterballonen i kateteriseringsperioden.


Side 31

Anbefalinger

Håndhygiejne



Anlæggelse:

Før anlæggelse af kateter afvaskes meatusområdet med postevand og eventuelt sæbe (6,7) (B).


Rengøring af meatusområdet bør foregå dagligt med postevand og evt. sæbe eller vaskecreme (6,8) (B)

Katetertyper





Fyldning af ballon

Ballonen fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin 10 % opløsning (11,12) (B).


Side 32

Monitorering




lokale introduktionsprogrammer og instrukser.

Som opfølgning kan der afholdes afdelingsundervisning for alle ansatte. Herved

forventes det, at al personalet følger anbefalingerne i den kliniske retningslinje.




Andelen af katetertyper der bliver anlagt i henhold til anbefalingerne 95%.



Referencer

1. Anlæggelse af kateter á demeure. Instruks fra Bispebjerg Hospital orthopædkirurgisk afdeling. http://bbh-ortkir.dk/FrontSubject.asp?id=3343#

2. Kateter á demeure. Vejledning Rigshospitalet. http://www.rh- vejledninger.dkC1256FF60028FE3A/(PrintView)0D56749EE181B A10C125760200493603

3. Kateter á demeure, transuretralt blærekateter til den voksne patient. Instruks Regions Nordjylland. https://pri.rn.dk/pri/ASider/282f49ce-fd16-407e- 90cdcd9b97ed7deb.aspx

4. Transuretralt blærekateter – hygiejniske forholdsregler, regional instruks. http://e- dok.rm.dk/edok/e_KvalKoor.NSF/UNIDPrintPdf/0E6A80F8BD6C8 505C12575580056CB22

5. Klinisk retningslinje for håndhygiejne http://kliniskeretningslinjer.dk/images/file /Godkendt.pdf Søgedato:


Side 33

23.6.2010 6. Willson M, Wilde M, Webb M-L, Thompson D, Parker D, Harwood J, Callan

L, Gray M. Nursing interventions to reduce the risk of catheter-associated urinary tract infection Part 2: staff education, monitoring and care techniques. Journal of wound ostomy continence nursing 2009; 36: 137-154.

7. Gray M. What nursing interventions reduce the risk of symptomatic urinary tract infection in the patient with an indwelling catheter? Journal of wound ostomy continence nursing 2004; 31 (1): 3-13.

8. Tsuchida T, Makimoto K, Ohsako S, Fujino M, Kaneda M, Miyazaki T, Fujiwara F, Sugimoto T. Relationship between catheter care and catheter-associated urinary tract infection at Japanese general hospitals: A prospective observational study. International Journal of Nursing Studies 2008; 45: 352-361.

9. Schumm K, Lam TBL. Types of urethral catheters for management of short-term voiding problems in hospitalised adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008, Issue 4. Art. No.: CD004013. DOI:10.1002/14651858.CD004013.pub3.

10. Parker D, Callan L, Harwood J, Thompson DL, Wilde M, Gray M. Nursing interventions to reduce the risk of catheter-associated urinary tract infection. J WONC 2009; 23-34.

11. Huang JG, Ooi J, Lawrentschuk N, Chan STF, Travis D, Wong L- M. Urinary catheter balloons should only be filled with water: testing the myth. Journal of the British Association of Urological Surgeons 2009; 104: 1693-1695.

12. Hui J, Ng C, Chan L, Chan P. Can normal saline be used to fill the balloon of a Foley catheter? The experience of a prospective randomized study in China. International Journal of Urology 2004; 11: 845-847.


Side 34

BILAG 2

Søgestrategi

Fokuseret spørgsmål 1:






Side 35


Side 36


Side 37


Side 38


Hvilke afvaskningsmidler kan anbefales til rengøring af meatusområdet, og

hvor ofte bør meatusområdet rengøres i kateteriseringsperioden med

henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner hos den voksne (18 år

eller derover) indlagte eller ambulante patient, der bærer uretral, permanent

kateter?


Side 39


Side 40


Side 41


Side 42


Side 43


Side 44


Side 45



kateter hos voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patienter?


Side 46


Side 47


Side 48

BILAG 3

Evidenstabel







Side 49


Side 50

Evidenstabel


Hvilke afvaskningsmidler kan anbefales til rengøring af meatusområdet, og

hvor ofte bør meatusområdet rengøres hos den voksne (18 år eller derover)

indlagte eller ambulante patient, der bærer uretral, permanent kateter?


Side 51

Evidenstabel


Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til brug

hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med

henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner?


Side 52


Side 53



kateter hos voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patienter?


Side 54

center for kliniske retningslinjercfkr.dk/media/344482/afvask_af_meatusomr_det__valg... · center...

Documents