center for kliniske retningslinjercfkr.dk/media/344593/non-invasiv_temperaturm_ling_hos...center for...

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år)

indlagte patienter

Dato

Godkendt dato: 10/12 2010

Revisions dato: 10/5 2013

Ophørs dato: 10/12 2013


Side 1

Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år)

indlagte patienter

Søgeord

Hoved søgeord: Respiration og cirkulation

Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur

Arbejdsgruppe

Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen,

Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah

Kontaktperson: Annette de Thurah, [email protected],

Tlf. 89494223

Godkendelse

Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern

bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer

fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske

Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer)

Dato

Godkendt dato: 10.december 2010

Revisions dato: 10.maj 2013

Ophørs dato: 10.december 2013


Side 2

Bedømt af

Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er

beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og

eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet

på: www.kliniskeretningslinjer.dk


Side 3

Målgruppe

Denne kliniske retningslinje er primært rettet mod ansatte i sygehusverdenen, særligt

læger og sygeplejersker, men også andre faggrupper inden for hospitalsverdenen, der

foretager temperaturmåling på voksne sygehuspatienter.

Resumé

Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er

ligeledes vedlagt som Bilag 1.

Resumé

Baggrund

Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig

hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non-

invasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder

hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den

tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med

anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperatur-målemetoder.

Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år).

Resumé

Formål

At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig

klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og

præcist at måle kropskernetemperaturen.

Resumé

Anbefalinger

Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektal- temperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III)

På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III)


Side 4

Resumé

Indikatorer

Indikatorer og standarder (%) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor

kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal

– eller oralt termometer.

Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles non-

invasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal – eller oralttermometer.

Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode

på danske hospitalsafdelinger (20)

Baggrund

Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom, og

temperaturmåling er en basal observation i daglig klinisk praksis (1;2). Kroppens

kernetemperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer ændringer i blodets temperatur

(2). På denne måde reguleres temperaturen i de vitale organer til mellem 36-38°C (1).

Feber defineres som en kropskernetemperatur > 38° C eller som to konsekutive

temperaturstigninger målt til 38.3°C (2;3). Normaltemperaturen varierer imidlertid hos

raske personer, og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende acceptable (4).

Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt i arterie pulmonalis (AP). Endvidere

har invasive målinger i såvel oesophagus som i blæren vist god korrelation med

temperaturmåling i AP (1;3).

Imidlertid er invasiv temperaturmåling kun mulig hos intensive patienter, og almindeligvis

måles temperaturen derfor ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oral- rektal-

eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og

der er således behov for, at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik

på udarbejdelse af anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-

invasive temperaturmålemetoder.

Patientgruppe

Voksne indlagte patienter (19+ år).

Definition af begreber

Rektaltemperatur (R) Den normale temperatur i rectum ligger mellem 34,4-

er ofte få tiendedele grader over kropskernetemperaturen (3). Ligeledes er det velkendt,

at temperaturen i rectum har en forsinket respons i forhold til kernetemperaturen (op til 20


Side 5

min.) (1). I forbindelse med shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der

være et forsinket respons i forhold til den reelle kropskernetemperatur (1). I litteraturen

har R været mistænkt for at forårsage spredning af patogene tarmbakterier, som f.eks

Clostridium Difficile (CD) (3). Et systematisk review vedr. forekomsten af CD viser

imidlertid, at høj alder (+65), ophold på intensiv afdeling, samt langvarig brug af

antibiotika er de alvorligste risikofaktorer for spredning af denne bakterie (5).

Undersøgelsen fremhæver således ikke i sig selv R som en risikofaktor, men det er

oplagt, at anvendelsen af R kræver overholdelse af relevante hygiejniske forskrifter for at

undgå kontaminering. R anses for at afspejle kroppens kernetemperatur og opfattes af

mange som værende guld standarden blandt non-invasive temperaturmålingsmetoder.

Oraltemperatur (O) afspejler temperaturen i hypotalamus, fordi temperaturen i den

sublinguale lomme reflekterer temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det

temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod (1). O ligger gennemsnitlig 0,5°C

lavere end kropskernetemperaturen (1). O anses i almindelighed for at være en sikker og

bekvem temperaturmålemetode, i de tilfælde hvor patienten er i stand til at samarbejde

(3;6), idet præcisionen af målingen er afhængig af forhold vedrørende termometrets

placering, samt føde- og væskeindtag.

Øretemperatur (Ø) måler temperaturen fra den infrarøde stråling, der afgives fra ørets

trommehinde (1;3). Den basale ide med at måle temperaturen i øret er, at temperaturen i

trommehinden og det temperaturregulerende center, hypothalamus, begge forsynes med

blod fra såvel arteria carotis interna og externa (1;3;6). Imidlertid er Ø en omdiskuteret

temperaturmålingsmetode, blandt andet fordi man mistænker, at termometret måler

temperaturen i selve øregangen og ikke strålingsvarmen fra trommehinden (1;3).

Aksiltemperatur (Ax) måler temperaturen i huden (1). Stedet er let tilgængeligt, men

anses for at være det mest upræcise sted for måling af non-invasiv temperatur. I

Danmark anvendes Ax således kun på få børneafdelinger (7;8)

Patientperspektiv

Den ideelle temperaturmålingsmetode skal helst kunne afspejle kropskernetemperaturen

på en måde, der er både sikker og bekvem for patienterne. Særligt i den amerikanske

litteratur fremhæves R målingen ofte som værende ubehagelig for patienterne(3).

Udsagnene er imidlertid udokumenterede, idet ingen studier reelt har belyst patienternes

oplevelse af at få målt temperaturen rektalt. Da målgruppen for denne kliniske

retningslinje er voksne syghusindlagte patienter, er fokus naturligt rettet mod målingens

nøjagtighed.


Side 6

Formål




Metode

Fokuseret spørgsmål

Hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab afspejler akkurat (med en høj grad af

pålidelighed) og præcist (med en lille spredning af resultatet) voksne (19+ år)

hospitalsindlagte patienters kropskernetemperatur.

Litteratursøgning

Den primære litteratursøgning omfatter perioden 1. januar 1990 – 31.maj 2002.

Søgningen er gentaget i januar 2006 for perioden 1. juni 2002 – 31.december 2005 og

atter gentaget i forbindelse seneste opdatering i juni 2010 for perioden 1.januar 2006 til 1.

maj 2010. Der er søgt litteratur i følgende databaser: PubMed (Medline), EMBASE,

CINAHL, The Cochrane Library, Bibliotek. Dk (Artikelbasen) – dansk, NORART – norsk,

SveMed+ - nordisk medicin, Web of Science, Guideline.gov/index.asp. Ved opdateringen

2010 har der ligeledes været søgt efter evidensbaserede kliniske retningslinjer i Trip

database.

I litteratursøgningen har følgende søgeord været anvendt: Body temperature, kombineret

med thermometers og methods. I The Cochrane Library, PubMed og Cinahl har disse

været anvendt som MESH-ord. Der er søgt på artikler på engelsk, tysk, norsk, svensk og

dansk. Følgende Limits har været anvendt: Human og all adult+19 years.

Udvælgelse af litteratur

In- og eksklusionskriterier

Som materiale til denne undersøgelse er anvendt publicerede undersøgelser

omhandlende målemetoder til bestemmelse af kropstemperatur hos voksne indlagte

patienter. Non-invasiv R måling (såvel elektronisk som kviksølv) samt invasive målinger

(AP, oesophagus- og blære målinger) er anvendt som referencestandard.

Artikler som beskriver ikke relevante målemetoder for klinikken, diskussions artikler, samt

artikler der ikke anvender en reference standard er ekskluderet. Kun studier der som


Side 7

minimum anvender Limits of Agreement, som beskrevet af Bland and Altman(9;10),

inkluderes. Således er studier, der alene anvender korrelationsanalyser ekskluderet.

Litteraturen er uafhængigt vurderet af AdT og HVT og udvælgelsen af artikler er sket på

baggrund af det fokuserede spørgsmål og de opstillede in- og eksklusionskriterier.

Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af Tjekliste for

Diagnostiske tests udarbejdet af Sekretariatet for Referencestandard, Sundhedsstyrelsen

(11). Ved tvivl/uenighed i forhold til tolkningerne er denne diskuteret, artiklen atter

gennemgået, og enighed er opnået.

I forbindelse med den første litteratursøgning (1990-2002) blev der i alt fundet 310

artikler. Af disse blev 93 artikler fundet relevante. Efter gennemlæsning inkluderedes 15

artikler i den endelige litteraturgennemgang (12-26). Ved anden opdatering (2002-2006)

fandtes 440 abstrakts, hvoraf 18 blev fundet relevante og i alt 2 artikler inkluderedes i den

endelige undersøgelse (27;28). Ved tredje og sidste opdatering (2006-2010) fandtes 436

artikler, hvoraf 26 fandtes relevante og i alt 4 studier indgik i undersøgelsen (29- 32).

Litteratur gennemgang

Øretermometre

Blandt de 21 studier konkluderer kun to uforbeholdent at Ø er anvendeligt i daglig praksis

(20;33) (III). Det ene af studierne baserer dog anbefalingen på et meget sparsomt

patientmateriale (19 patienter) (20) (III).

I fire studier indgik beregning af sensitivitet og specificitet og prædiktive værdier i

analysen af Ø’s pålidelighed (12;14;15;32) (III). I disse studier blev rektal måling anvendt

som referencestandard. Undersøgelserne antyder, at pålideligheden af Ø’s svækkes ved

temperatur over 38◦C (12;14) (III). Resultaterne fremgår af Tabel 1.


Side 8

Som det fremgår, fandtes Ø kun at kunne identificere mellem 30-64 % af de patienter, der

havde feber målt rektalt. Specificiteten i studierne var gennemgående høj, hvilket betyder

at kun en lille andel af de patienter, der fik identificeret feber ved øremåling, ikke havde

feber, når temperaturen blev målt rektalt. I to af studierne kunne beregnes henholdsvis

positive og negative prædiktive værdier til mellem 53-100 %. Det vil sige, at i det ene

studie kunne man stole 100 % på, at Ø kunne prædiktere feber målt rektal og i det andet

studie, var sandsynligheden omkring 50 %. Tolv studier konkluderede, at Ø ikke burde

anvendes, hvis et præcist mål var ønsket, på grund af for stor variation i målingen (16-

19;21;24;25;29-32) (III).

Oral termometre

I flere sammenligninger af temperaturmålemetoder indgik orale målemetoder, der fandtes

mere præcis end måling med Ø, når AP var referencestandard (24;25;31) (III). Rektal

målinger indgik ikke i nogen af disse studier. I et blindet studie, hvor rektal

kviksølvstermometer anvendtes som referencestandard, fandt Jensen et al, at den rektale

elektroniske måling var mere præcis end både oral, axil og øremålinger (23) (IIb).

Axil termometre

Fem undersøgelser inddrog Ax i sammenligningerne (13;23;27;28;31) (III) (22) (IIb). Alle

undersøgelser fandt en stor spredning på resultatet ved gentagne målinger og kunne ikke

anbefale Ax.

Konklusion

Alle de inkluderede studier var tværsnitsstudier. Studierne var karakteriseret ved at være

små (n=15-200) og ved at inkludere relativt få personer med feber. Mangelfuld blinding af

operatører og mangelfuld beskrivelse af hvordan målingerne var gennemført (herunder

angivelse af tid mellem målingerne) bidrog til en vis grad af usikkerhed på resultaterne.

Alligevel peger resultaterne i den samme retning, hvilket betyder, at hvad angår såvel


Side 9

præcisionen som reproducerbarheden af målingerne, er der ikke nogen non- invasiv

temperatur målemetode, der overgår R. Anbefalingen af brug af O i flere undersøgelser

skal ses i lyset af, at sammenligninger med R ikke indgår i disse studier. Således

konkluderes, at kropskernetemperaturen mest præcist måles non-invasivt med R,

efterfulgt af O. Ø og Ax bør ikke anvendes.

Valg af temperaturmålingsredskab må derfor baseres på en konkret klinisk afvejning af

fordele og ulemper ved anvendelse af hhv. R eller O termometre.

Anbefalinger

Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektal- temperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling(22-25;28;31;32). C (III)

På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (12;15-20;26;27;29-32) C (III)

Monitorering

Indikator: Hos voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles non-

invasivt, skal denne være målt med enten et elektronisk rektal – eller oralt termometer.

Standard: Hos 95% af de voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles

non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal – eller oraltermometer.



Redaktionel uafhængighed

Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende

organisations synspunkter eller interesser, har ikke haft indflydelse på de endelige

anbefalinger.


Side 10

Interessekonflikt

Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk

retningslinje.

Arbejdsgruppen, der udarbejdede 1. udgave af retningslinjen i 2003, bestod desuden af:

Forskningssygeplejerske Doris Christensen, Neurologisk Afdeling F, Klinisk Sygeplejespecialist

Birtha Hansen, Medicinsk Afdeling M, Klinisk sygeplejespecialist, Leanne Langhorn,

Neurokirurgisk Afdeling GS, Århus Universiteshospital, Århus Sygehus, samt Klinisk

sygeplejespecialist, Pia Winstrup Nielsen, Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus

Den oprindelige udgave fra 2003 blev eksternt bedømt af: Johannes Gaub, Cheflæge, Vejle

Sygehus, Bjarne S Thomsen, ledende overlæge, Afdeling U, Århus Universitetshospital, samt

overlæge dr. med Anders Tøttrup, Afdeling P, Århus Universitetshospital.


Side 11

Referencer

(1) Mackowiak P. Fever: Basic mechanisms and management. Phiadelpia: Lippincott Publishers; 1999.

(2) Hooper VD, Andrews JO. Accuracy of noninvasive core temperature measurement

in acutely ill adults: the state of the science. Biol Res Nurs 2006 Jul;8(1):24-34. (3) O'Grady NP, Barie PS, Bartlett JG, Bleck T, Carroll K, Kalil AC, et al. Guidelines for

evaluation of new fever in critically ill adult patients: 2008 update from the American College of Critical Care Medicine and the Infectious Diseases Society of America. Crit Care Med 2008 Apr;36(4):1330-49.

(4) Sund-Levander M, Forsberg C, Wahren LK. Normal oral, rectal, tympanic and

axillary body temperature in adult men and women: a systematic literature review. Scand J Caring Sci 2002 Jun;16(2):122-8.

(5) Barbut F, Petit JC. Epidemiology of Clostridium difficile-associated infections. Clin

Microbiol Infect 2001 Aug;7(8):405-10. (6) Sund-Levander M, Grodzinsky E. Time for a change to assess and evaluate body

temperature in clinical practice. Int J Nurs Pract 2009 Aug;15(4):241-9. (7) Smith R, Woldike PM, Linneberg A. [Methods of first-choice for clinical temperature

measurement in Danish hospital wards]. Ugeskr Laeger 2008 May 26;170(22):1930-3.

(8) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger

2008 Mar 10;170(11):938-9. (9) Bland JM, Altman GG. Measuring agreement in method comparison studies.

Statistical Methods in Medical Research 1999 Jun;8(2):135- 60. (10) Bland JM, Altman DG. Statistical-Methods for Assessing Agreement Between 2

Methods of Clinical Measurement. Lancet 1986 Feb 8;1(8476):307-10. (11) Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af

referenceprogrammer SfR 2002. . (12) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in

adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1):100-5.


Side 12

(13) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other

temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1):40-54.

(14) Smitz S, Giagoultsis T, Dewe W, Albert A. Comparison of rectal and infrared ear

temperatures in older hospital inpatients. Journal of the American Geriatrics

Society 2000 Jan;48(1):63-6.

(15) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri

sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7.

(16) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department

of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2):168-71. (17) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of

Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4):158-66.

(18) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical

Care Medicine 1991 Jun;19(6):818-23. (19) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal

temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4. (20) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer

Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4):165-9.

(21) Rotello LC, Crawford L, Terndrup TE. Comparison of infrared ear thermometer

derived and equilibrated rectal temperatures in estimating pulmonary artery temperatures. Crit Care Med 1996 Sep;24(9):1501-6.

(22) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K.

The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4):660-5.

(23) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla,

Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166:848-51.

(24) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al.

Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4):254-61.


Side 13

(25) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in

critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10):2188-93.

(26) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary

Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10):1528-34.

(27) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of

thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2):117-25.

(28) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et

al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3):414-8.

(29) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement:

comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5):632-9.

(30) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic

temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1):155-64.

(31) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and

precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5):485- 96.

(32) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate

alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19):1479-82.

(33) Klein D, Mitchell C, Corn A, Monroe M. A comparison of pulmonary artery, rectal,

and tympanic membrane temperature measurement in the ICU. Heart and Lung 1993;22(3):435-41.


Side 14

Bilag

Bilag 1: Resume

Bilag 2: Litteratur oversigt

Bilag 3: Monitoreringsredskab


Side 15

BILAG 1

RESUME

Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter

Arbejdsgruppe

Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen,

Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah

Godkendt af

Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den 10.12.10

Dato for revision: 10.05.13

Ophørs dato: 10.12.13

Baggrund

Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig

hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non-

invasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder

hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den

tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med

anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperatur- målemetoder.

Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år).

Formål




Anbefalinger

Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektal-temperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III)

På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan


Side 16

brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III)

Monitorering

Indikatorer og standarder (%) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor

kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal

– eller oralt termometer.

Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles non-

invasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal – eller oralttermometer.



Referencer

Referenceliste for anbefalingerne

(1) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K. The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4):660-5.

(2) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla,

Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166:848-51.

(3) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al.

Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3):414-8.

(4) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and

precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5):485-96.

(5) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative

to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19):1479-82.

(6) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al.

Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4):254-61.

(7) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically

ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and


Side 17

oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10):2188-93. (8) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in

adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1):100-5. (9) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri

sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening

2000;120(1):15-7.

(10) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department

of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2):168-71. (11) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of

thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2):117- 25. (12) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement:

comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5):632-9.

(13) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic

temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1):155- 64.

(14) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other

temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1):40-54. (15) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of

Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4):158-66.

(16) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical

Care Medicine 1991 Jun;19(6):818-23. (17) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal

temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4. (18) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer

Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4):165-9.

(19) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary

Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10):1528-34.


Side 18

(20) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11):938-9.


Side 19

BILAG 2


Side 20


Side 21


Side 22


Side 23

BILAG 3


Side 24

center for kliniske retningslinjercfkr.dk/media/344593/non-invasiv_temperaturm_ling_hos...center for...

Documents