COMPREHENSIVE APPROACH FRA KONCEPT TIL VIRKELIGHED

Vejleder MJ Peer La Cour

Forsvarsakademiet

Institut for Militære Operationer

KN Kasper Leonhard Hovgaard

Forsvarsakademiet

Stabskursus 2010-2011

Ord: 15.678

1

Abstract

This thesis aims to evaluate NATOs Comprehensive Operational Planning Directive

(COPD). The main thesis is:

”In the light of the concept of Comprehensive Approach an analysis is conducted in order to evaluate to what degree the COPD phase 1 – 4A ensure that Comprehensive Approach is integrated in the military planning on the operational level, including recommending adjustments related to the process.”

The analysis is conducted as a comparative analysis between the doctrinal requirements

set for NATO in a Comprehensive Approach, a number of reports from international

operations focusing on Comprehensive Approach and the COPD itself. In order to get

empirical subjects from the civil sector, a number of reports from The Danish Institute For

International Studies and NATO have also been analyzed.

The requirements from the empirical analysis are in short, that integration, shared

information and the understanding of the complex operational environment is important

factors to follow the Comprehensive Approach.

After analyzing NATOs COPD against these suggestions, the conclusion is that COPD to

a certain degree ensure the Comprehensive Approach. It is recommended though that a

few adjustments are made in order to take the last steps towards a Comprehensive

Approach in Operational Planning at the Operational level.

2

Resumé

I forhold til specialets overordnede titel, ”Comprehensive Approach – Fra koncept til

virkelighed”, er følgende problemformulering opstillet:

”Med baggrund i begrebet Comprehensive Approach foretages en analyse med sigte på at vurdere i hvor høj grad COPD fase 1-4A sikrer at Comprehensive Approach integreres i den militære planlægning på det operative niveau, herunder anbefale justeringer i forhold processen”

Alle taler om Comprehensive Approach og dette koncept, begreb, mindset eller denne

funktion indtager en større og større rolle i studier og doktriner, der beskriver hvorledes

konflikter og kriser skal løses. Senest er Guidelines For Operational Planning blevet

udskiftet med Comprehensive Operational Planning Directive. Dette har skabt interessen

for, at undersøge hvorvidt dette nye direktiv skaber denne Comprehensive Approach

under den militære planlægning.

Specialet er gennemført i en todelt analyse. Første analyse behandler de rammesættende

doktriners krav til Comprehensive Approach samt den øvrige empiri. Som afslutning er

gennemført en opsummerende konklusion, hvor det militære kredsløb og OODA-loop

teorien er inddraget. Grundlaget for opstilling af krav er fundet i NATOs doktrinhierarki,

hvor en række doktriner er udvalgt fra det første og andet doktrinniveau. Herudover er en

række rapporter fra NATO og Danish Institute for International Studies blevet anvendt.

Anden analyse blev gennemført i forhold til COPD indhold og de i første analyse opstillede

krav. Resultatet er en række diskrepanser i mellem de opstillede krav og den nuværende

udgave af COPD. Resultatet af anden analyse er opsummeret i en konklusion inden for tre

overordnede kategorier samt en helhedsbetragtning. Konklusioner og anbefalinger

opsummeres herefter og der afsluttes med en perspektivering.

Knowledge Development, Intelligence og vidensdeling. Forståelsen af ”The Operational Environment” er en forudsætning for Comprehensive Planning. Aktøranalyser

3

indenfor PMESII domænet og efterfølgende SOSA skal være en fast del af en

planlægningsproces. SME, særligt civile skal være en fast del af strukturen, men

operationsspecifikke SME skal ligeledes kunne integreres efter behov. Vidensdeling var et

andet empirisk krav, der skal sikre at Comprehensive Approach kan efterleves af alle

magtens instrumenter. Operationsmiljøet er så komplekst, at informationsgrundlaget

kræver flere input og fra flere forskellige perspektiver. COPD viste sig, at leve op til

kravene. Vidensopbygningen til støtte for planlægningen ses meget omfangsrig i rammen

af Knowledge Centret. Anbefalingen går på, at justerer direktivet i forhold til

informationsformidling ud af det militære instrument. Derudover ses der behov for at gøre

beskrivelsen af strukturen og processen omkring Centre Of Gravity (CoG) analysen, mere

detaljeret. Dette for at sikre kvalificering af CoG og udpegning af de rigtige kapaciteter til

påvirkningen af dette.

Kampagne udvikling. Ops Designet er værktøjet der grafisk beskriver kampagnen og er grundlaget for CONOPS udviklingen. Der er behov for at dette Ops Design indeholder et

komplet MPEC design for at kunne synkronisere alle aktiviteter, og sikre den rette

sekvensering. Uden denne MPEC tilgang ses fokus at forsvinde fra CA i udviklingen af

CONOPS. Wargaming er den aktivitet der bedst giver en holistisk tilgang til den

igangværende planlægning. Ved afprøvning af de opstillede løsningsmuligheder kan de

planlagte aktiviteters effekter på andre aktørers aktiviteter vurderes, ligesom selve

kapaciteten der anvendes kan vurderes i forhold til andre instrumenters muligheder. Det

anbefales, at COPD skærper kravet til indholdet af et Ops Design og i forlængelse af

dette, fastholder en involvering af de øvrige instrumenter under wargaming.

Strukturer, civil integration og Kommando-, Kontrol,- og Støtteforhold. Analysen viste et stort behov for civilintegration, og en struktur der kunne håndtere denne

integration. Denne struktur sås som garant for CA i det militære instrument. Nuværende

struktur indeholder allerede kapaciteter der ville kunne håndtere dette, men det kræver en

justering. Det anbefales, at der i forbindelse med oprettelse af JOPG samtidigt oprettes et

Comprehensive Approach Team (CAT) der indeholder personel, herunder SME fra JEMB,

CIMIC og ledende repræsentanter fra øvrige magtinstrumenter.

4

Specialet samlede konklusion er at COPD er et stort skridt på vejen imod implementering af CA, og at der i virkeligheden er tale om små justeringer for at leve op til

de erfaringer, der er gjort under internationale operationer samt det der fremgår af NATOs

egne doktriner. Følges direktivet, og har den enkelte militære planlægger, og ikke mindst

den ansvarlige chef det rette mindset, ses en bevægelse fra koncept til virkelighed at

kunne finde sted.

5

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................ 1

Resumé ............................................................................................................................... 2

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................. 5

1. KAPITEL - INDLEDNING ................................................................................................. 7

1.1. Motivation og relevans ............................................................................................ 7

1.2. Specialets titel....................................................................................................... 10

1.3. Problemformulering .............................................................................................. 10

1.4. Teori ..................................................................................................................... 11

1.5. Empiri ................................................................................................................... 12

1.6. Operationalisering af teori ..................................................................................... 16

1.7. Afgrænsning ......................................................................................................... 16

1.8. Svagheder og begrænsninger .............................................................................. 16

1.9. Metode og struktur for specialet............................................................................ 16

2. KAPITEL - ANALYSE AF VALGT EMPIRI .................................................................. 18

2.1. AJP-01(D) Allied Joint Doctrine ............................................................................ 18

2.2. AJP-2 og Knowledge Development Handbook ..................................................... 24

2.3. AJP-3(B) Allied Joint Doctrine For The Conduct Of Operations ........................... 26

2.4. AJP-9 Doctrine For NATO Civil-Military Co-Operation (CIMIC) ............................ 27

2.5. Recent Experience with Comprehensive Civil and Military Approaches in

International Operations, DIIS. ....................................................................................... 31

6

2.6. Integrated National Approaches to International Operations: The cases of

Denmark, UK, and the Netherlands, DIIS ....................................................................... 34

2.7. NATOs Comprehensive Approach to crisis response Operations – A work in slow

progress, DIIS ................................................................................................................ 35

2.8. NATO Senior Civilian Representative Report – A Comprehensive Approach

Lessons Learned in Afghanistan, 2010. ......................................................................... 38

2.9. Delkonklusion – Udledte krav til COPD. ............................................................... 41

3. KAPITEL - ANALYSE AF COPD I FORHOLD TIL DE STILLEDE KRAV .................... 43

3.1. Knowledge Development /Intelligence og vidensdelings krav til COPD. ............... 46

3.2. Kampagne udviklingens krav til COPD. ................................................................ 50

3.3. Krav til COPD i forhold til strukturer, civil integration og kommando-, kontrol- og

støtteforhold. .................................................................................................................. 56

4. KAPITEL - KONKLUSION OG ANBEFALING ............................................................. 57

4.1. Generelt. ............................................................................................................... 57

4.2. Knowledge Development/Intelligence og vidensdeling. ........................................ 58

4.3. Kampagneudvikling. ............................................................................................. 59

4.4. Strukturer, civil integration og Kommando-, kontrol- og støtteforhold. .................. 60

4.5. Afrundende konklusion. ........................................................................................ 60

5. KAPITEL - PERSPEKTIVERING................................................................................. 62

6. BIBLIOGRAFI .............................................................................................................. 64

7

1. KAPITEL - INDLEDNING

Specialet tager udgangspunkt i emne nummer 19 i emnekataloget for specialeskrivning på

Forsvarsakademiets Stabskursus 2010-2011:

”Comprehensive Approach – Fra koncept til virkelighed”.

1.1. Motivation og relevans

I den vestlige verden og i særdeleshed i NATO tales meget om Comprehensive Approach1

og begrebet har fået en fast plads i NATO’s doktrin hierarki. Der findes ikke en fast

definition på Comprehensive Approach, men nedenstående begrebsafklaring vurderes

dækkende.

“A Comprehensive Approach is a concept that is applicable throughout the continuum of

conflict and crisis. It not only includes all governmental, non-governmental, national,

international representatives, Alliance Forces and other military contributors outside

NATO, as well as the civilian population of a mission theatre. Its main focus is to reach the

“Desired End State”, defined and agreed by all participants, in a unity of effort rather than

in unity of command. Its efficiency characteristics are created by different factors like

coherence, jointness, mutual support and information and application of measures of

effectiveness and analysis by following a staged approach of smaller steps along a

development strategy, which will ensure success throughout the international commitment

to a mission area. A Comprehensive Approach enables a more effective and efficient

deployment and employment of scarce resources, quanti- and qualifiable at each stage”.

(AJP-9(A) u.d., A-2).

Senest har man udarbejdet et planlægningsværkstøj2 til afløsning for ”Guideline For

Operational Planning (GOP) Final revision 1, June 2005”, for i højere krav at kunne

1 Comprehensive Approach udspringer fra det danske samtænkningsbegreb der så det første lys i forbindelse med Regeringens Samtænkningsinitiativ fra 2004. 2 Comprehensive Operational Planning Directive (COPD).

8

imødegå behovet for Comprehensive Approach i de operationer, man forventer at skulle

gennemføre i fremtiden. Erkendelsen af at det militære instrument i ”The Instruments of

Power”3 ikke kan løse opgaven selvstændigt har ligeledes udløst en øget interesse fra

især det civile instrument i en større integration i både planlægnings- og

gennemførelsesfasen (AJP-9(A) u.d., pp. 1-2). Det er senest set i forbindelse med

operationen i Afghanistan (Sedwill 2010). Denne udvikling er blevet styrket siden

Regeringens Samtænkningsinitiativ4 kom op i 2004 og i samme ombæring blev der

arbejdet for, at ideen skulle implementeres internationalt. I 2005 afholdte

Forsvarsministeriet i samarbejde med Udenrigsministeriet således et NATO-

samtænkningsseminar i København. Seminaret var indledningen til, at der på NATO

topmødet i Riga i 2006 blev besluttet at der skulle sættes fokus på Comprehensive

Approach, og der blev derfor udarbejdet en deklaration som NATO kunne arbejde videre

ud fra. Efter 16 måneder, i april 2008 blev der i Bukarest truffet enighed om en NATO

aktion plan på CA området. Ansvaret for udviklingen af CA blev herefter givet til en

nyoprettet Comprehensive Approach Task Force i NATO hovedkvarteret med deltagere fra

Allied Command Operations og Allied Command Transformation.

Det blev en dansk mærkesag, at fremhæve og forfølge ideen om Comprehensive

Approach i udarbejdelsen af NATO’s Strategiske Koncept. Særligt har erfaringerne fra

indsatsen i Irak og den nuværende mission i Afghanistan bidraget til en øget fokus også

fra politisk hold. Dette sås senest udmøntet på NATO topmødet i Lissabon, hvor behovet

for en større integration og samordnet tilgang til missioner, mellem de forskellige aktører

blev fremhævet. Comprehensive Approach er allerede indarbejdet i NATOs dokumenter,

men primært i udkast til nye doktriner og direktiver. Hvad bl.a. ses i udkastet til

Comprehensive Operational Planning Directive (COPD) Interim V1.0. Hvor nedenstående

uddrag stammer fra.

NATO recognizes that the military alone cannot resolve a crisis or conflict. There is a need

for more deliberate and inclusive planning and action through established crisis

3 The Instruments Of Power. Military, Politics, Economy and Civil (MPEC). 4 Regeringens Samtænkningsinitiativ fra 2004 blev udarbejdet af Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. http://www.fmn.dk/SiteCollectionDocuments/FMN/Forsvarsforlig%202005%202009/Samt%C3%A6nkning.pdf

http://www.fmn.dk/SiteCollectionDocuments/FMN/Forsvarsforlig%202005%202009/Samt%C3%A6nkning.pdfhttp://www.fmn.dk/SiteCollectionDocuments/FMN/Forsvarsforlig%202005%202009/Samt%C3%A6nkning.pdf

9

management procedures that allow for both military and non-military resources and efforts

to be marshaled with a greater unity of purpose. Adopting such a comprehensive approach

to operations begins with inculcating a culture of active collaboration and transparency

among those involved in the crisis management (SHAPE 17 DEC 2010, 1-2).

Baggrunden for Comprehensive Approach, som punkt på dagsordenen i Lissabon, var de

Lessons Learned der er fremkommet i forbindelse med indsatsen i Afghanistan og på

Balkan.

The lessons learned from NATO operations, in particular in Afghanistan and

the Western Balkans, make it clear that a comprehensive political, civilian and military

approach is necessary for effective crisis management. The Alliance will engage actively

with other international actors before, during and after crises to encourage collaborative

analysis, planning and conduct of activities on the ground, in order to maximise coherence

and effectiveness of the overall international effort. (NATO Strategic Concept 2010 u.d.)

Comprehensive Approach er som sagt ikke et nyt begreb, men implementeringen og ikke

mindst viljen blandt NATO medlemslandene har været præget af træghed5. Dette skyldes

til dels en uenighed om hvilken rolle NATO skal spille i verdenspolitikken og i hvilken grad

NATO skal udfylde det tomrum der ofte opstår mellem det militære og civile instrument.

Særligt nævnes det faktum, at missionerne ofte startes op med det militære apparat som

primær bidragsyder, og at de øvrige aktører ofte kommer ind efterfølgende (Brett 2009).

Der er i højere grad behov for at involveringen finder sted i planlægningsfasen forud for en

militær indgriben. Dette set i lyset af den gensidige afhængighed ikke mindst på kort-,

mellem- og langsigt i en kampagne, ligesom de militære aktiviteter på den korte bane ofte

har indvirkning på de øvrige aktørers muligheder for opgaveløsning på den lange bane.

Altså en stor grad af gensidig afhængighed og ikke mindst en iterativ tilgang til udvikling af

planer på tværs af ”The Instruments Of Power”.

(http://www.nato.int/docu/review/2010/Lisbon-Summit/Getting-

comprehensive/EN/index.htm u.d.)

5 DIIS rapport 2008:15, Viggo Jacobsen, pp. 3.

10

Selvom der refereres til Comprehensive Approach i flere af benene i ”The Instruments Of

Power” og ikke mindst i det militære doktrin hierarki, er der tilsyneladende et filter eller

nogle processer der ikke fordrer denne tilgang. Problemet må jo alt andet end lige opstå i

planlægningsfasen, idet doktrinerne foreskriver tilgangen til operationerne og de øvrige

aktører. Dette ligger i titlen ”Fra koncept til virkelighed”, hvor ”konceptet” ses som doktriner

og direktiver og ”virkeligheden” ses som udførelsen. ”Til” må således være

planlægningsfasen der bringer koncept til gennemførelse på jorden. Med COPD som

udgangspunkt vil det således være i de fire første planlægningsfaser, men med tyngde i 3

og 4A. fase. Faserne består af situational awareness and knowledge development,

Operational Appreciation of SACEUR´s Strategic Assessment, Operational Orientation og

Operational CONOPS Development. Man kunne således spørge sig selv om følgende:

• Opfylder NATO planlægningsproces kravene i egne doktriner, særligt i COPD fase 1-

4(A)?

• Er sammensætningen af processer og individer til planlægningen den rigtige?

• Hvordan ses interaktionen med øvrige aktører?

• Hvem er garant for Comprehensive Approach i det militære ben?

• Hvad er den begrænsende faktor, hvis doktrinen foreskriver tilgangen?

• Taler vi om en funktion, et mindset eller et begreb?

1.2. Specialets titel

Comprehensive Approach – Fra koncept til virkelighed.

1.3. Problemformulering

Med dette speciale vil jeg undersøge om de empiriske krav for en Comprehensive

Approach, udledt af NATOs doktriner, er opfyldt i indholdet og planlægningsprocessen i

Comprehensive Operational Planning Directive. Den indledningsvise titel var,

”Samtænkning i Danmark – Fra koncept til virkelighed”. Det har ikke været interessant at

undersøge Comprehensive Approach (CA) udelukkende i en dansk kontekst, idet

bataljonskampgruppeniveauet således havde været udgangspunktet. For at kunne tale om

reel CA skal det operative niveau bringes i spil. Hvorfor? Fordi alle magtens instrumenter

11

er i spil på dette niveau (NATO, AJP-01(D) Allied Joint Doctrine 2010). Det betyder at

emnet skal tage udgangspunkt i NATOs tilgang, hvilket selvfølgelig giver en indirekte

forbindelse til Danmark. Emnet er således ændret fra ”Samtænkning i Danmark – Fra

koncept til virkelighed” til ”Comprehensive Approach – Fra koncept til virkelighed”6.

Problemformulering vil således være:

”Med baggrund i begrebet Comprehensive Approach foretages en analyse med sigte på at vurdere i hvor høj grad COPD fase 1-4A sikrer at Comprehensive Approach integreres i den militære planlægning på det operative niveau, herunder anbefale justeringer i forhold processen”

1.4. Teori

Comprehensive Approach er ikke en teori, men et mindset, et begreb eller en funktion.

Teoriapparatet skal således identificeres andetsteds. Da specialet anvender doktriner som

primær empiri anvendes krigsføringens kredsløb (Figur 1.1) for at give den nødvendige

forklaringskraft. Teorien skal medvirke til at forklare sammenhængen mellem doktrin og

organisation, idet organisation ses i forhold til planlægningsprocessen og de bidragsydere

der skaber den militære plan. Med andre ord en ændring eller revidering af doktrinen vil

medfører ændringer i organisationen, både den faste og ad hoc strukturer.

Figur 1.1 Krigsføringens kredsløb

6 Ændringen er godkendt af kursusledelsen.

12

Da militær planlægning i høj grad er et spørgsmål om beslutningstagen vil OODA-loop

teorien (Figur 1.2.) ligeledes kunne inddrages. Denne skal give forklaringskraft i forhold

beslutningsprocesserne som er indlejret i den militære planlægning og de behov og

dermed krav beslutningstageren må have til relevant og tilgængelig information. Med

relevant og tilgængelig information, menes information der har direkte eller indirekte

indvirkning på de militære beslutninger. Samtidig skal informationen kunne identificere de

afledte virkninger eller effekter, som mulige militære aktiviteter vil have på andre aktørers

aktiviteter.

Figur 1.2. OODA LOOP

1.5. Empiri

Empirien der skal anvendes i analysen ses at ligge inden for NATOs doktrin hierarki samt

tilgængelige rapporter og policy papers fra blandt andet Danish Institute for International

Studies (DIIS). Sidstnævnte vurderes at kunne bidrage til opstilling af krav set fra andre

vinkler end den rene militære, og vil således i højere krav kunne kvalificere de samlede

krav til en Comprehensive Approach i den militære planlægningsproces. NATOs

doktrinhierarki er omfattende og ikke alle doktriner vil kunne bidrage substantielt til

opstilling af krav. Hierarkiet er visualiseret i figur 1.3. Inddelingen består overordnet af tre

13

niveauer af dokumenter. Første og andet niveau fremgår af figuren, men tredje niveau er

udeladt da dette henvender sig til det taktiske niveau. Første niveau udgøres af Capstone

og Keystone publikationer som dækker Joint Operations på det operative niveau. AJP

01(D) Allied Joint Doctrine er en Capstone publikation også kaldet det overordnede

fundament for øvrige doktriner. Resten af niveau ét publikationerne er således Keystone

publikationer, som udgør det konceptuelle grundlag for NATOs operationer. Med henblik

på at kunne identificere og derefter opstille de militære krav til planlægningen af militære

operationer, ses empirien primært at skulle findes i det første niveau. Disse vurderes

kortfattet i det efterfølgende. Som vurderingsgrundlag inddrages blandt andet

publikationens udgivelsesdato, samt graden af direkte og indirekte påvirkning af

planlægningen herunder relation til øvrige magtinstrumenter.

Allied Joint PublicationsAJP-3.5Special Operations

Capstone & Keystone Allied Joint Publications

AJP-01 D Allied Joint Doctrine(2010)

AJP-6Doctrine Com &Infor Systems

AJP-3 BDoctrinefor JointOperations(2010)

AJP- 2Intell, Counter Intell & Sec Doctrin(2003)

AJP-5OperationalPlanning

AJP-2.5 ACapturedPersons(2007)

AJP- 2.2Counter Intelligence(2001)

AJP-2.1 A IntelligenceProcedures(2005)

AJP-2.7(ATP-61)Reco & Surv(1999)

AJP-2.3HumintIntellingence(2008)

AJP-9NATO CIMICDoctrine( 2003)

AJP-3.1 Maritime Operations(2008)

AJP-3.1.1(ATP 08 Vol1)Amphibious Operations(2008)

AJP-3.2Land Operations

AJP-3.2.3.3Military Police

AJP-3.3Air Operations(2000)

AJP-3.3.1 A CounterAir

(2006)

AJP-3.3.2Air InterdictionCAS(2004)

AJP-3.3.3Air MaritimeCo-ordination

(2005)

AJP-3.3.5 AAir Space Control(2006)

AJP-3.3.7CJF Air Comp Command(2003)

AJP-3.3.9Personal Recovery

AJP-3.4Non Art5 Crisis Resp Ops(2005)

AJP-3.4.1Peace Support Operations(2001)

AJP-3.4.2Non-Comb Evac Ops(2007)

AJP-3.6 AElectronic Warfare Ops(2004)

AJP-3.8Joint Doctrine

NBC Defence(2004)

AJP-3.8.1(ATP-3.8.1 VII)Spe NBC Defence (2005)

AJP-3.9Joint Targeting(2008)

AJP-3.14Force Protection(2007)

AJP-3.13Deployment of Forces(2008)

AJP-3.8.1 VICBRN Defence on Operations

AJP-3.15C-IEDOperations

AJP-3.10InformationsOperations

AJP-3.10.1 APsychologicalOperations(2004)

AJP-3.11Meteo OceanoSupport(2004)

AJP-3.12Joint Engineering(2004)

AJP-4.4 AMovement Transportation(2005)

AJP-4.5 AHost Nation Support(2005)

AJP-4.7Petroleum(2006)

AJP-4.6 AMulti Joint Log Centre(2004)

AJP-4.9Modes MultiLog Support(2005)

AJP-4.10 AMedicalSupport(2006)

Legend

Promulgated AJP

Promulgated AJPNew Edition under ratification

AJP under ratification

AJP under development/study

AJP to be deleted when incorporatedin higher AP or replaced by another AP

* Development on hold

AJP-3.4.3Support to Civil Authorities

AJP-3.4.4Counter Irregular Threat Ops

AJP-3.7*

AJP-4 AJoint LogisticDoctrine( 2004)

AJP-3.8.1V IIICBRN DefenceFor ETE

Figur 1.3 NATOs Doktrin Hierarki

AJP-01(D) Allied Joint Doctrine, er rammesættende og beskriver blandt andet alliancens

strategi og instrumenter. Herudover er NATOs bidrag til Comprehensive Approach

14

beskrevet og kobler de forskellige niveauer sammen. Udgaven er fra 2010 og er således

relevant i forhold til fokus på krav til Comprehensive Approach.

AJP-2(B) Allied Joint Doctrine for Intelligence; Counterintelligence and Security er udgivet i

en 2010 version (udkast) og beskriver retningslinierne inden for efterretningsvirksomhed.

Umiddelbart kan afsnittet om Comprehensive Approach og Effect Based Thinking (EBT)

anvendes, samt den del der omhandler karakteristik af information og efterretning. Som

supplement medtages Knowledge Development Handbook om end den forligger i udkast.

Dette skyldes at principperne fra denne håndbog er beskrevet i AJP-2, samt at dele af

håndbogen allerede anvendes i nuværende operationer. Begge publikationer medtages

samlet i analysekapitlet.

AJP-3(B) Allied Joint Doctrine For The Conduct Of Operations ligger i ratifications udkast

fra 2010. AJP-3(B) behandler Comprehensive Approach i første kapitel og beskriver blandt

andet 4 overordnede principper. Derudover behandles det operative niveau’s C2 arkitektur

i rammen af Joint Functions, herunder operativ planlægning. Publikationen vurderes at

kunne anvendes i analysekapitlet.

AJP-4(B) Allied Joint Logistic Doctrine er dateret DEC 2009 og beskriver hvorledes NATO

logistik planlægges og gennemføres. På trods af at logistikken har stor berøring med

særligt det civile ben vurderes doktrinen ikke at kunne bidrage med krav til COPD. Dette

begrundes med det nuværende indhold. AJP-4(B) inddrages derfor ikke i analysen.

AJP-5 Allied Joint Doctrine For Operational Planning (Study draft 1) er som angivet i

udkast og det oprindelige dokument er dateret 2006. Det er udkastet der er interessant

fordi det har fået indført begrebet Comprehensive Approach og ligeledes henviser til

COPD. Ved nærmere gennemgang af de enkelte kapitler vurderes AJP-5 ikke at kunne

bidrage med krav til COPD, hvorfor den ikke anvendes i analysen.

AJP-6 Allied Joint Doctrine For Communication And Information Systems vil ikke indgå i

analysen fordi den kun vil bidrage med teknologiske faktorer. Der er afgrænset til forhold

inden for doktrin og organisation. Derudover er AJP-6 under udarbejdelse.

15

AJP-9(A) Doctrine For NATO Civil-Military Co-Operation (CIMIC) ligger i udkast og har

gennemgået væsentlige justeringer således det fremstår meget aktuelt I forhold til de

visioner NATO har på CA området. Særligt afsnittet om CIMIC Core Functions og

Comprehensive Civil-Military Interaction (C-CMI), vurderes at kunne bidrage med

relevante krav til en planlægningsproces.

Med henblik på at få empiri i spil som kigger på begrebet CA gennem ikke militære øjne er

en række rapporter fra DIIS blevet identificeret. Disse rapporter tager blandt andet

udgangspunkt i erfaringer fra Balkan, Irak og Afghanistan. Rapporterne er skrevet af

forskellige forfattere og giver derfor et nuanceret indblik i de forhold der er væsentlige i

forbindelse med CA. Rapporterne vurderes egnede til at kunne bidrage til opstilling af krav

til planlægnings- og beslutningsprocesser i forbindelse med konflikter. Ligeledes ses

denne mere civile vinkel, at kunne kvalificere kravene yderligere og dermed skabe den

bedste vurdering af COPD potentiale og behov for justeringer. DIIS rapporterne der er

valgt er:

• Recent Experience with Comprehensive Civil and Military Approaches in International

Operations, DIIS.

• Integrated National Approaches to International Operations: The cases of Denmark,

UK, and the Netherlands, DIIS

• NATOs Comprehensive Approach to crisis response Operations – A work in slow

progress, DIIS

Derudover kigges der på yderligere et NATO dokumentet fra civil side:

• NATO Senior Civilian Representative Report – A Comprehensive Approach Lessons

Learned in Afghanistan, 2010.

Med ovenstående empiri der både tæller NATO’s doktringrundlag og en række rapporter

udgivet om CA fra andre organisationer, vurderes empirien at være dækkende. En analyse

af ovenstående empiri vil således kunne danne grundlaget for opstilling af en række krav.

16

1.6. Operationalisering af teori

Specialets empiri og natur gør ikke teoriapparatet bærende igennem analysen. Teorien

anvendes derfor i analysearbejdet hvor det findes naturligt at undersøge sammenhænge.

Det ses således ikke som et ubetinget krav at delkonklusioner i analysekapitler og under

konklusionen alle skal understøttes eller forklares ud fra den valgte teori.

1.7. Afgrænsning

I forhold til ovenstående er nedenstående afgrænsninger identificeret.

1. Kun COPD fase 1 – 4A inddrages.

2. Analyse tager udgangspunkt i Joint Force niveauet (Operativt niveau), hvilket vil sige

indenfor COPD kapitel 4, idet øvrige kapitler kan inddrages hvor det findes relevant.

3. På den doktrinære side vil primært AJP analyseres i forhold til udledning af krav.

4. På den civile del tages der udgangspunkt i DIIS og NATO rapporter.

5. Anbefalingen giver kun input til revidering og ikke en justeret COPD.

1.8. Svagheder og begrænsninger

Svagheden skal umiddelbart findes i det faktum, at der ikke foreligger Lessons Identified

og Lessons Learned på anvendelsen af COPD. Derudover vil det være vanskeligt at finde

empiri der i ønsket grad bidrager til opstilling af krav set fra de øvrige instrumenter,

politiske, økonomiske og civile. Svaghederne vurderes at kunne mindskes ved inddragelse

af DIIS rapporter og seneste erfaringsrapport fra Afghanistan.

1.9. Metode og struktur for specialet

Specialet udarbejdes med redegørende analyse, efter det deduktive princip. Et antal

analyser af den valgte empiri skal give krav til COPD. Specialets målsætning er samlet, at

fremkomme med en vurdering af NATOs Comprehensive Operations Planning Directive

(Interim Version). Analysen ses at være todelt. Analyse 1 gennemføres ved at analysere

de rammesættende doktriners krav til Comprehensive Approach samt den øvrige empiri.

17

Analysen afsluttes med en opsummerende konklusion på analysen, hvor den valgte teori

inddrages i det omfang at det giver mening. Analyse 2 gennemføres i forhold til COPD

indhold og de i analyse 1 opstillede krav. Formålet er at fastlægge diskrepanser i mellem

de opstillede krav og den nuværende udgave af COPD. Resultatet af analyse 2

opsummeres i en konklusion, der udformes som en anbefaling til justering af direktivet

med vægten på indhold i processer og strukturer. Analysens konklusion perspektiveres

herefter, med henblik på yderligere kvalificering af anbefalingen. Analysemodellen fremgår

af figur 1.4.

Specialet struktur vil være opbygget over kapitler der følger ovenstående analysemodel.

Strukturen vil se således ud:

ABSTRACT RESUMÈ Kapitel 1 – INDLEDNING Kapitel 2 – ANALYSE 1 – Opstilling af krav Kapitel 3 – ANALYSE 2 – Komparativ analyse Kapitel 4 – KONKLUSION & ANBEFALING Kapitel 5 – PERSPEKTIVERING BIBLIOGRAFI

Figur 1.4. – Analysemodel

•AJP-01(D) •AJP-3(B) •AJP-2 • Knowledge Development Handbook •AJP-9 •DIIS Rapporter •NATO ISAF Report CA

KRAV

•Comprehensive Operations Planning Directive

• Krav fra analyse 1

DISKREPANSER •Opsummering af resultat fra analyse 2 •Mulighed for justering/revidering

KONKLUSION & PERSPEKTIVERING

18

2. KAPITEL - ANALYSE AF VALGT EMPIRI

I det efterfølgende gennemføres der en redegørende analyse af den valgte empiri for at

identificere krav til CA. Analysen vil fokusere på forhold der har indflydelse på militær

planlægning og dermed ikke på gennemførelsen af de militære operationer. Når det er

sagt vil der kunne være forhold i gennemførelsen der direkte ville kunne give input til

justering af COPD, hvorfor disse naturligt medtages undervejs. Der lægges ud med de

militære capstone- og keystone-dokumenter og herefter analyseres øvrige dokumenter for

at få en bredere og civil tilgang. Særligt denne del af analysen forventes, at bidrage med

erfaringer fra tidligere og igangværende konflikter, hvor flere aktører har været involveret.

Afslutningsvis diskuteres og kategoriseres de fundne krav, således de står klart forud for

analyse 2. Med udgangspunkt i den valgte definition fra kapitel 1, vil det være relevant at

udpege nøgleord der kan bidrage til fokus under empirianalysen. Fokus ordene er

markeret med kursiv.

“A Comprehensive Approach is a concept that is applicable throughout the continuum of conflict and crisis. It not only includes all governmental, non-governmental, national, international representatives, Alliance Forces and other military contributors outside NATO, as well as the civilian population of a mission theatre. Its main focus is to reach the “Desired End State”, defined and agreed by all participants, in a unity of effort rather than in unity of command. Its efficiency characteristics are created by different

factors like coherence, jointness, mutual support and information and application of measures of effectiveness and analysis by following a staged approach of smaller steps

along a development strategy, which will ensure success throughout the international

commitment to a mission area. A Comprehensive Approach enables a more effective and

efficient deployment and employment of scarce resources, quanti- and qualifiable at each

stage”. (AJP-9(A) u.d., A-2).

2.1. AJP-01(D) Allied Joint Doctrine AJP-01(D) er en captstone publikation der sætter rammerne for øvrige ”Keystone”

publikationer i NATOs doktrinhierarki. Publikationen er ikke klassificeret og kan derfor

19

offentliggøres. AJP-01(D) opstiller doktrinen for planlægning, gennemførelse og støtte for

alliancens operationer i en joint ramme. Ved doktrin skal der i denne sammenhæng forstås

principper for førnævnte og dermed retningslinjer for de militære chefer. Publikationen er

således interessant at kigge nærmere på i forhold til NATOs forståelse af CA og dermed

hvordan NATO på det operative niveau forventer at anvende CA i løsning af pålagte

opgaver. Ved udgivelse af publikationen vil der imellem NATO-landene være konsensus

for det skrevne, idet dette er en forudsætning for udgivelse af en capstone publikation.

I forhold til CA er særligt tre kapitler i publikationen relevante at kigge nærmere på. Først

kapitel 1 der omhandler generelle principper for alliancens doktrin. Dernæst kapitel 2, hvor

sektion 3 kommer ind på NATOs bidrag til CA. Dernæst kapitel 5, som i sit hele adresserer

kampagner på det operative niveau.

2.1.1. The Alliance Doctrine – Kapitel 1.

Overordnet set er NATO en politisk- og militæralliance og indeholder derfor kun de to

magtinstrumenter. Alliancen er derfor på det civile og økonomiske område afhængige af

enkelt nationers og andre organisationers involvering. NATO vil som en sidste udvej

anvende militær magt.

”The key to the succesful conduct of the Alliance’s external relations is the considered use

of the most appropriate mix of instruments in the circumstances. Each nation’s instruments

must be used in concert with the others in a coordinated Alliance campaign to maximize

their effectiveness” (NATO, AJP-01(D) Allied Joint Doctrine 2010, 1-3).

NATO inddeler operationerne i tre niveauer som vist på figur 2.1. Det strategiske niveau

tildeler ressourcer mhp. at kunne opnå, de af det politiske niveau, fastsatte mål.

Operationer bliver tildelt fra det militær-strategiske niveau til det operative niveau som

planlægger og gennemfører operationerne sammen med det taktiske niveau.

20

Figur 2.1 Levels of military operations7

Figuren viser således at øvrige aktører fra de øvrige instrumenter først rigtigt kommer i spil

på det operative niveau, hvor den egentlige operationsplanlægning igangsættes. Det er

det operative niveaus opgave at nå de fastsatte strategiske mål i det udpegede

ansvarsområde gennem ”Operational Art”. Denne operationelle kunst defineres som den

dygtige indsættelse af militære styrker, orkestreret med andre aktører, for at opnå

strategiske mål gennem design, organisation, integration og gennemførelse af kampagner

og større operationer. Eller med andre ord, det operative niveau forbinder det strategiske

med det taktiske. For at opnå de strategiske mål, må det operative niveau opstille en

række operative mål. Disse mål sekvenseres af den militære chef og må alt andet end lige

have indflydelse på andre aktørers aktiviteter.

Unity of Purpose er essentiel i forbindelse med gennemførelse af multinationale

operationer og stille store krav til koordination og samarbejde. Unity of Purpose opnås i det

militære system ved Unity of Command, som sikrer den nødvendige sammenhæng under

planlægning og gennemførelse af operationer. Dette betyder at retten til at befale og

koordinere gives til én chef. I komplekse operative miljøer må denne chef også koordinere

med andre magtinstrumenter, som ikke er under hans kommando. Her er Unity of

Command derfor sjældent en mulighed. Derfor foreskriver doktrinen at der her anvendes

Unity of Purpose and effort. Doktrinen beskriver dog ikke hvordan denne Unity of Purpose

opnås i forbindelse med aktører der ikke er under samme kommando.

7 AJP-01(D) pp.1-4, figur 1.1.

21

2.1.2. NATOs Position Within the Global Security Environment – Kapitel 2.

NATOs erfaringer fra operationer bekræfter kompleksiteten i konflikter. Udfordringerne

kræver en CA af det internationale samfund. Denne CA ses opnået gennem koordinerede

aktioner fra en relevant palet af civile og militære aktører. Denne palet af aktører fra

magtens instrumenter skal orkestreres, koordineres og de-konfliktes. NATO ser denne CA

fokuseret på tre niveauer8:

• På politisk og strategisk niveau vil NATO fokusere på at skabe tillid og gensidig

forståelse mellem internationale aktører.

• På det operative niveau prioriteres samarbejdet med de internationale aktører indenfor

planlægning af komplekse operationer, hvor der er en stor grad af behov for civil og

militær interaktion.

• På det taktiske niveau skal NATO styrkechefer styrkes i at gennemføre effektivt

samarbejde og koordination med lokale myndigheder og andre internationale aktører

under gennemførelse af operationer.

I militært perspektiv er CA ikke kun baseret på en delt forståelse af situationen, men

ligeledes en erkendelse af, at ikke-militære aktører kan støtte de militære styrker og

omvendt. Altså en ”supporting” eller ”supported” rolle. CA er således en gensidig

forpligtigelse der rummer en række udfordringer såsom; proaktiv engagement,

forbindelsesvirke, fælles sprog, informations- og vidensdeling, vilje til samarbejde, tillid og

tålmodighed. Derudover er et nært forhold, kendskab til og ikke mindst respekt for

hinanden væsentlige faktorer.

2.1.3. Campaigning – Kapitel 5.

”A campaign is a: set of military operations planned and conducted to achieve a strategic

objective within a given time and geographical area, which normally involve maritime, land

and air forces. It demands a way of thinking and specific processes that together enable

the effective use of military capability, usually as a part of a comprehensive response, to

achieve favourable outcomes”9

8 AJP-01(D) pp. 2-11. 9 AJP-01(D) pp. 5-7, pkt. 0523.

22

Doktrinen foreskriver, at en kampagne skal planlægges og gennemføres i fællesskab med

øvrige af magtens instrumenter, hvor det er praktisk muligt. Derudover skal det omfatte et

samarbejde med øvrige organisationer, der deler den samme hensigt med at forbedre

situationen. Her åbnes der i virkeligheden op for alle aktører og disse skal således

identificeres og indbydes til dette samarbejde. Når man taler om operativt niveau taler man

også om jointness, altså fælles eller samlet indsats. Det er denne indsats der gennem en

række Joint Functions herunder Civil Military Co-operation (CIMIC). Det civile militære

samarbejde er formaliseret og beskrevet i AJP-9, som senere analyseres.

Operational design (Ops Design) udvikles i planlægningsfasen, som er dækket af AJP-5

og dermed COPD. Analyse og planlægning er nøgleaktiviteterne udarbejdelsen af det

operative design (se figur 2.2).

Figur 2.2. – The relationship between Operational Art, Design and Management10

Ops Design består af tre elementer. Operational Estimate, The Operational Design

Concepts (ODC) og selve planen. Operational Estimate er de overvejelser staben er

igennem sammen med chefen for at finde frem til den for situationen bedste løsning. Ved

10 AJP 01(D) pp. 5-9, figur 5.1.

23

flere aktører involveret kan beslutningen om valg af løsningsmulighed ofte være et

kompromis. Under andre omstændigheder hvor de militære styrker står alene og tiden er

knap vil det være den militære chefs beslutning, støttet af en anbefalet argumenteret

løsning fra staben. ODC skaber rammen og strukturen i operationen og er broen mellem

Operational Art og det operative design. Man kan sige at ODCs formål er at fokusere

staben under overvejelserne (stabsarbejdet), er medvirkende til at beskrive i planerne og

direktiver hvad der skal opnås og støtter monitering af udførelsen af en kampagne eller en

større operation. Se figur 2.3.

Figur 2.3 – Operational Design

I forhold til CA er især Centre of Gravity (CoG)11 vigtigt. Der beskrives to tilgange til at

håndtere modstanderens CoG. Den første er den direkte tilgang hvor styrken er overlegen

i forhold til modstanderen. Den anden er den indirekte tilgang hvor man forsøger at ramme

CoG på alternative måder. Dette fordi egen kapacitet og styrke ikke er modstanderen

overlegen. Her vil man gå efter modstanderens fysiske og moralske sårbarheder som er

identificeret i forbindelse med opstilling af CoG. I nutidens operationer og i

kampagnetemaerne, Security Operations (Tidligere COIN) og Peace Support Operations

er den indirekte tilgang ofte den mest anvendelige fordi der stilles større krav til at ramme

CoG med andre midler end de militære. Ved gennemlæsning af afsnittet om planlægning

og udvikling af den militære plan er elementer af CA stort set udeblevet. Det operative

design viser ikke sammenhænge med andre aktørers aktiviteter. Særlig vigtigt må det

være at kunne se aktiviteter i de enkelte faser og evt. indbyrdes afhængigheder. Dette

vurderes at være en nødvendighed under en indirekte tilgang til modstanderens CoG. 11 Centre of Gravity – Characterics, capabilities or localities from which a nation, an alliance, a military force or other grouping derives its freedom of action, physical strength or will to fight. (AAP-6)

24

Delkonklusion:

• Da det operative niveau forbinder det strategiske niveau med det taktiske vil den

primære indsats på CA skulle finde sted her.

• Det må være et krav at der tages stilling til hvem der er Supported/Supporting også i

forholdt til øvrige instrumenter.

• Der skal gennemføres CoG analyse hvor modstanderens/aktørens sårbarheder skal

identificeres og vurderes hvorledes disse bedst kan rammes under anvendelse af alle

tilgængelige instrumenter. Man kan måske lige frem tale om en Comprehensive Centre

Of Gravity Analysis.

• Ops Design bør indeholde andre aktørers fremgangsmåder og målsætninger.

2.2. AJP-2 og Knowledge Development Handbook Processer og informationer eksisterer allerede indenfor NATO i forhold til

beslutningstagning. Problemet er at information eller isoleret viden ofte er i hovedet på

fageksperter rundt omkring i eller udenfor en organisation. Informationerne er ikke

fusioneret, de-konfliktet eller delt. I hvert fald ikke formelt. Derudover er det ikke

tilgængeligt elektronisk og kan derfor ikke distribueres på den ønskede måde. Derfor er

der behov for at bringe eksisterende informationer og processer sammen, udvikle dem,

således beslutningstagerne er præsenteret for en mere holistisk forståelse så tidligt som

muligt. Doktrinen for dette er forankret i en publikation, AJP-2 og i et udkast til hvad der

benævnes Knowledge Development Handbook.

AJP-2 er en keystone publikation og har tidligere været eneste efterretningsdoktrin i

NATO, på niveau 2. I forbindelse med tiltagene inden for CA er der blevet udviklet et

supplement til denne doktrin. Dette skyldes behovet for at kunne håndtere en større vifte

af informationer ikke kun relateret til militære styrker men alle aktører i ”The Operational

Environment”. Efterretningsvirksomheden understøtter beslutningstagningen i forhold til

planlægning og gennemførelse af operationer. AJP-2 beskriver i forhold til CA, at der skal

tages højde for en række faktorer der ikke kun dækker rene civile og militære. Til dette

anvendes en PMESII tilgang, der dækker politiske-, militære-, økonomiske-,

samfundsmæssige- infrastruktur- og informationsfaktorer for aktørerne i et konfliktområde.

Dette koblet med Effects Based Thinking skal give efterretningstjenesten evnen til at

25

forudsige mulige effekter af militære aktiviteter. Nutidens modstandere er dynamiske og

opererer i et komplekst operativt miljø. Dette kræver som tidligere nævnt en PMESII

tilgang, men samtidigt muligheden for at analysere og koble systemer til hinanden. Til

dette er Knowledge Development (KD) sat i søen. De to områder holdes adskilt om end

der er en række ligheder. Mere interessant er det at kigge på forskellene.

NATOs efterretningsvirksomhed er fokuseret primært på potentielle modstandere indenfor

en givet geografisk område. KD tilgangen tilvejebringer eksperter (SME) der kan analysere

forskellige aktører og systemer af aktører indenfor PMESII domænet. Processen foregår

gennem indsamling af data fra forskellige kilder. Herefter sættes informationerne i en

kontekst som resulterer i en række konklusioner og implikationer. Disse output gøres

tilgængelige for beslutningstagerne som push eller pull procedurer i forhold til den givne

situation.

Derudover omfatter KD ligeledes en bevidst anvendelse af ikke-militære kilder fra

omverdenen. Her tænkes på den information og viden der kan hentes igennem

internationale organisationer (IO), Non-Governmental Organisations (NGO), private og

kommercielle organisationer og rækken af Governmental Organisations (GO). KD skal

derfor betragtes som en fusionering af efterretninger med informationer fra andre kilder.

Dette mhp. at generere et bedre billede af det miljø der skal opereres i.

Informationsindhentningen med ovennævnte aktører foregår i tæt samarbejde med

ovennævnte aktører. Denne systemanalyse, også kaldet Systems of Systems Analysis

(SOSA) kører allerede under igangværende operationer og har givet positiv feedback12.

Denne evne til at forstå systemer er en nøglen til Situational Awareness13 (SA) og dermed

effektiv planlægning af operationer.

KD og efterretningstjeneste drives af Commanders Critical Information Requirements

(CCIR). Dette skal ses som et fokuseringsværktøj for arbejdet med information og

efterretninger.

Yderligere bidrag til planlægningsprocessen ses særligt i forhold at indtage en mere

neutral rolle under afprøvningen af planen (wargaming) og det element der indtager en

12 Bi-Strategic Command – Knowledge Development Handbook, pp. 7. 13 Den menneskelige perception af alle tilgængelige elementer af information i relation til en specifik situation som tillader yderligere samordnet og informativ kognitiv fortolkning af realiteten. (NATO, Bi-strategic Command Knowledge Development Handbook 2010, 8)

26

kritisk tilgang til planen og identificere og udfordre staben ved indspil af afledte effekter på

planlagte aktiviteter.

Delkonklusion:

• SOSA skal indgå i processen.

• Informationsdeling og udvidet samarbejde med øvrige aktører, herunder som en del af

strukturen.

• Etablering af kritisk hold under wargaming.

2.3. AJP-3(B) Allied Joint Doctrine For The Conduct Of Operations AJP-3(B) er en keystone publikation der beskriver Joint Operations på det operative

niveau. Doktrinen er i udkast idet den justeres i forhold til AJP-01(D) og må derfor

betragtes som aktuel. Doktrinen har til formål at beskrive de fundamentale aspekter af

operationer der gennemføres i en joint ramme.

Kapitel 1 dækkes af AJP-01(D), men interessant er det at kigge på de pkt. der beskriver de

enkelte komponenters14 bidrag til Joint Operations. Særligt må man hæfte sig ved den del

der beskriver Land Component, idet der her lægges vægt på den kompleksitet der netop

på CA opleves af landstyrker der skal opererer i mellem en lang række aktører.

Joint actions er tidligere nævnt under analysen af AJP-01(D), men ved et nærmere kig på

netop joint actions i denne publikation, bliver det tydeligt at også Command and Control

(C2) har en væsentlig rolle i forhold til CA under planlægning. Planlægning er en

struktureret aktivitet der omsætter chefens vision til en operativ plan. En sådan plan er en

forudsætning for at der kan gennemføres militære operationer på det operative niveau, der

adresserer alle relevante faktorer. Disse faktorer er forudsætningen for succés og

inkludere også civile faktorer. Kun gennem denne CA kan der skabes en vel afbalanceret

planlægning. Planlægningen på det operative niveau foregår på i NATOs permanente

struktur, der indeholder tre Joint Force Command Headquarters (JFC HQ). I disse

permanente stabe udpeges der en Joint Operations Planning Element (JOPE) eller Joint

Operations Planning Group (JOPG). En sådan JOPE/JOPG er et tværfagligt 14 Maritime-, Land- og Air Component (MCC, LCC, ACC).

27

planlægningsorgan der varetager den operative planlægning i forhold til en given opgave.

JOPE/JOPG skal indeholde militære planlæggere, Subject Matter Experts (SME) og

forbindelsesofficerer der repræsenterer alle relevante funktionelle områder og discipliner.

En sådan JOPE/JOPG er ansvarlige for produktion og koordination af al planlægning der

relaterer sig til en specifik operation. Dette inkluderer CONOPS15, CJSOR16, OPLAN17 og

SUPPLAN18. Under denne planlægning skal der opstilles et Joint Effects Management

Element (JEME) der har til opgave at støtte den operative planlægning. Formålet er at

sikre at de militære effekter er i tråd med hvad øvrige magtinstrumenter skal gennemføre i

rammen af CA.

Delkonklusion:

• De enkelte komponenter bør integreres i planlægningsprocessen. Særligt i de faser

hvor opgaver relateret til andre aktører besluttes og udformes.

• JEME skal indgå løbende i planlægningsprocessen. Det må ikke være et spørgsmål

om at militæret skal rette ind efter de øvrige. Det styrende må være hvem der i tid og

rum er Supported og Supporting19. Dette skal afgøres i løbet af planlægning og ses i

virkeligheden delvist givet fra det strategiske niveau. Hvor det ikke er givet må det

være en koordinationsopgave under udviklingen af egne COA og vil således kræve

inddragelse af repræsentanter fra øvrige instrumenter for at sikre unity of effort og

purpose. Her opstår den udfordring at Supported/Supporting er et militært begreb og

dermed ikke anvendes i forhold til øvrige instrumenter.

2.4. AJP-9 Doctrine For NATO Civil-Military Co-Operation (CIMIC)

NATO CIMIC er linket til de civile omgivelser og den militære facilitator i CA20. På det

operative niveau varetager CIMIC en række stabsfunktioner, idet planlægning af militære

operationer kræver CIMIC input.

15 Concept of Operation. 16 Combined Joint Status Of Requirement. 17 Operation Plan. 18 Supporting Plan. 19 Supported er lead og supporting støtter den der er lead. 20 AJP-9(A), Introduction, pp. ix.

28

”CIMIC is an integral part of the operational art that provides for the full spectrum of

interaction, consisting of, but not limited to, coordination, cooperation, mutual support,

coherent joint planning and information exchange, covering the political mandate; including

NATO military forces, governance, civil actors, and the civilian population.

CIMIC enables the NATO Commander to create, influence and sustain conditions and to

provide capabilities that will ensure obtaining operational objectives, and thereby

maximizing the effectiveness of the military contribution to the overall mission”21

2.4.1. CIMIC CORE FUNCTIONS.

CIMIC består af tre kernefunktioner eller Core Functions. Disse Core Functions har til

formål at medvirke til løsning af det fastsatte endstate og indtager derfor en vigtig plads i

”the operational art”. Civil-Military Liasion er første funktion og indbefatter en samordning

med civile aktører. Dette fordrer indledningsvis identifikation af samtlige væsentlige aktører

i JOA22, hvorefter der initieres en forbindelsesstruktur – minimum på HQ niveau. Anden

funktion er Support to Civil Actors. Dette er det operative niveaus bidrag med militære

ressourcer i CA, såsom støtte med materiel, personel, informationer, etc. Etablering af

permanent militær støtte til befolkningen i JOA bør i videst mulig omfang undgås, idet

dette udgør en ekstra udfordring i forbindelse med exit strategien. Sidste funktion er

Support to the Force. Denne funktion er internt rettet og giver CIMIC en rolle i forbindelse

med planlægning og gennemførelse af operationer. Især bidrager CIMIC med

informationer om miljøet i JOA, der kan bidrage til KD samlede vurdering og dermed

medvirker til dimensionering af operationerne.

2.4.2. CIMIC PRINCIPLES.

CIMIC består af to overordnede principper, Principles Governing the Military Direction of

CIMIC og Principles Governing the Civil-Military Relationship. Førstnævnte har til hensigt at tilsikre samordning indenfor de interne militære processer, specielt inden for

ressourcemanagement. Eksempelvis skal vurderinger af den civile situation bl.a. medvirke

21 Definition på CIMIC jf. AJP-9(A), pp. 1-3. 22 Joint Operation Area, hvor det operative niveau er indsat med dets kapaciteter.

29

til, at IO/NGO der har ”lead” på en ”cluster” (nutrition, shelter, water etc.), får deres behov

kanaliseret til rette modtager i HQ (bl.a. via working-groups under JMC23). Endvidere skal

CIMIC-overvejelserne tage udgangspunkt i ”do-no-harm” i forhold til anvendelse af lokale

ressourcer og med tanke på den fremtidige transition. Det sidste princip skal medvirke til

en kulturel forståelse af JOA, og et øget fokus på fælles mål og ansvar for alle aktører.

Dette fokus kan blandt andet understøttes af gennemsigtighed i CIMIC aktiviteter og

kommunikation. Dette indbefatter et ansvar for at videreformidle vigtig information til civile

aktører, således at informationen kan udnyttes effektivt. Det civile ejerskab er vigtigt at

holde for øje i de situationer, hvor militæret indledningsvis er nødsaget til at påtage sig

eksempelvis humanitære, regeringsførelse eller lov og orden opgaver, som senere skal

overgå til en civil aktør.

2.4.3. COMPREHENSIVE CIVIL-MILITARY INTERACTION (C-CMI).

CA indtager en stadig større del i det samlede doktrinhierarki, som et forsøg på at ændre

det mindset, der er nødvendigt for at planlægge og gennemføre operationer nu og i

fremtiden. I forbindelse med nyeste udgave af AJP-9 ses nu en tendens til at ville lade

CIMIC være det værktøj, der bidrager til at opnå denne målsætning. Drejningen går for

CIMIC området mod en øget støtte til andre aktører end det militære, således at aktiviteter

ikke nødvendigvis skal understøtte det militære mål direkte, men i højere grad skal

fokuseres også på de civile målsætninger. Dermed understøtter CIMIC i højere grad det

strategiske mål. Dette går under begrebet C-CMI. Det er således tydeligt at interaktion er

værkstøjet til understøttelse af CA og dermed erstatter det noget svagere samarbejde.

Som tidligere nævnt er CA nu en integreret del i de fleste publikationer. Problemet opstår

hvis de civile aktører oplever, at det er NATO, der er ”lead” på CA. Dette vil hindre den

interaktion, der netop er nødvendig for at skabe de ønskede resultater og effekter. Dette er

den oplevelse CCOE har på området og derfor er det udfordringen. C-CMI adresserer dog

de områder, der er nødvendige i nutidens komplekse konflikter. C-CMI definerer opgaver

inden for fire søjler; National politisk, økonomisk, IO/NGO/GO/ICRC og HN ADM. Hver

søjle er beskrevet i de tre Core Functions, således de kan anvendes direkte i forbindelse

med udarbejdelse af OPLAN. De fire søjler med tilhørende Core Functions anvendes på

23 Joint Military Commission, ref. AJP-3.4. NA5CRO.

30

alle niveauer, hvorfor der lettere skabes sammenhæng. I planlægningsprocessen skal

systemet søge deltagelse af relevante IO og NGO repræsentanter så tidligt som muligt.

2.4.4. CIMIC OG PLANLÆGNING PÅ DET OPERATIVE NIVEAU.

CIMIC er en integreret del af den overordnede Joint Planning Process og indgår som et

væsentligt bidrag til JOPG. Udover at støtte deltagelse i JOPG laver CIMIC staben på

operativt niveau andre opgaver, såsom opbygning og vedligeholdelse af netværk til

fremskaffelse af ekspertise. Dette netværk bidrager til identifikation af hvilke civile aktører

der bør repræsenteres i planlægningsfasen. Dette afspejles i CIMIC Initial Estimate. På

denne måde bidrager CIMIC til en Mission Analysis med fastlæggelse af Endstate og

Mission-Statement. CIMIC Estimate bliver løbende opdateret, hvilket resulterer i et

endeligt fase-uafhængigt CIMIC Estimate. I CIMIC konceptudviklingen bidrages til

udformning og beskrivelse af de operationelle mål. CIMIC overvejelser til hvert aktuel

COA24 vil blive delt i JOPG. I denne proces identificeres potentielle civile-relaterede

målsætninger for militære styrker i direkte støtte til CIMIC og dedikerede CIMIC styrker.

Der bliver endvidere identificeret krav til CJSOR. CIMIC staben forbereder CIMICs input til

OPLAN. De sikrer, at faktorer vedrørende den civile dimension indgår i alle aspekter af

planlægningen og at ”lines of activity” er angivet. Input bliver baseret, så vidt muligt på

rekognoscering, detaljerede vurderinger og input fra lande-/områdeundersøgelser og

internettet. Disse input vil omfatte alle aspekter af interesse for CIMIC og dermed KD:

• Den politiske/kulturelle historie

• Status på nationale og lokale myndigheder

• Civil administration/service

• Den lokale befolknings behov

• Befolkningens bevægelser (IDP og DPRE25) og deres situation

• Tilstedeværelse, mandater, kapaciteter og intentioner for civile aktører

• Civil infrastruktur

• Økonomi/handel

24 Courses of action. 25 Internally Displaced Person(IDP) og Displaced Persons, Refugees, Evacuees (DPRE).

31

• Civilbefolkningens tankegang og opfattelse af situationen

Delkonklusioner:

• CIMIC og særligt C-CMI-delen kan have en fremtrædende rolle i integrationen af civile

aktører i planlægningen.

• Civil inddragelse også i opgaver som indledningsvis løses af militæret.

• CIMIC skal bidrage til hele planlægningsprocessen og kan ses som en slags driver for

CA.

• CIMIC bidrager til PMESII og dermed til KD.

2.5. Recent Experience with Comprehensive Civil and Military Approaches in International Operations, DIIS.

Rapporten er skrevet i 2009 og stiller skarpt på det militære og civile samarbejde i

forbindelse med internationale operationer. Der er fokuseret på missionerne i Kosovo, Irak

og Afghanistan. Med udgangspunkt i rapporten kigges der på følgende områder:

• Civilt- og militært samarbejde

• Strategisk koordination og samarbejde

• Sammenhæng mellem stabilisering, humanitære og andre mål

• Samarbejdet mellem militære og civile aktører

Civilt- og militært samarbejde defineres af NATO som ”The co-ordination and co-operation,

in support of the military mission, between the Nato commander and civil actors, including

national population and local authorities, as well as international, national and non-

governmental organisations and agencies" (Brett 2009). I den kontekst har CIMIC primært

været planlagt anvendt til hvad de militære styrker betegnede som “consent winning”,

“force protection” og “freedom of movement”. Midlet til dette har været de såkaldte Quick

Impact Projects (QIPs) der har gået på at styrker med CIMIC midler har etableret brønde,

legepladser, genopbygget skoler og den slags. Der er sket en udvikling i retning af at

CIMIC og dermed det militære instrument har påtaget sig en større rolle inden for

genopbygningsområdet som normalt er det civile domæne. Dette skyldes at

32

forudsætningen for en militær exit netop skal findes i stabiliseringen af et land.

Stabilisering refererer til den proces der reducerer volden, øger sikkerhed og beskyttelse,

promoverer positiv politisk udvikling og forbereder en længerevarende politisk, økonomisk

og social udvikling. (Brett 2009)

Grundet sikkerhedsproblemer kan militæret være nødsaget til at løse en række opgaver

der normalt løses af civile aktører. Seneste eksempel på dette er i Afghanistan hvor

Provisional Reconstruction Teams (PRT) har spillet en vigtig rolle i forhold til

genopbygning og støtte til den nationale regering. PRT virkede ikke problemfrit og der var

ikke udstukket klare direktiver på det operative niveau. Manglende opgave, rollefordeling,

ansvar, autorisation og ikke mindst forståelsen af vigtigheden af at inddrage civile

eksperter i beslutningsprocessen. (Brett 2009)

Delkonklusion:

• NATO har værktøjskassen til opgaver inden for øvrige af magtens instrumenter. Disse

anvendes ofte når sikkerheden ikke giver adgang for øvrige aktører. I disse tilfælde er

det nødvendigt at repræsentanter fra disse aktørgrupper inddrages i

beslutningsprocessen på det operative niveau. Direkte involvering må være at

foretrække da en indirekte gennem CIMIC-kanalerne ikke vil sikre det rette resultat.

Hvad angår strategisk koordination og samarbejde har Irak og Afghanistan givet input til

CA. Dette er sket parallelt med at både EU og UN har udviklet deres koncepter mhp. øget

integration mellem magtens instrumenter. UN arbejder med ”Integrated Approach” og EU

med Civil-Military Coordination (CMCO). Selvom der er sket en udvikling på området vil

det være utopi at tro at internationale organisationer vil kunne nå et niveau hvor der kan

samarbejdes om alt og ikke mindst opnå enighed. Derfor ses CA mere at gå på en

fleksibel og pragmatisk tilgang til CA. En situationsbestemt tilgang frem for standardisering

vil således være mere realistisk. (Brett 2009)

Dertil kommer at der skal skabes plads til ”trade-off”, valg af næstbedste løsning,

kompromiser og sameksistens når der tales om CA.

Delkonklusion:

33

• CA er situationsbestemt og derfor bør planlægningsprocessen indeholde et pkt. der

identificerer behovet og de relevante aktører der skal inddrages i processen.

• Der skal i planlægningsprocessen tages højde for afledte effekter og behovet for at

kunne vælge løsningen under inddragelse af handler med øvrige aktører. Dette

kommer som minimum ind under ”valg af løsning” for chefen.

Undersøgelser gennemført af Verdensbanken på konfliktområder har vist at der ofte er

behov for tidlig fokus på kapacitetsopbygning inden for statens strukturer. Der er derfor på

et tidligt tidspunkt behov for støtte til en række områder såsom; udarbejdelse af politikker,

administration, socialt arbejde mv. Områder der er medvirkende til at skabe legitimitet ved

statens regering. (Brett 2009). Sammenholdt med at det militære instrument i nogle

tilfælde er eneste udefrakommende organisation i starten af en konflikthåndtering skabes

der et vakuum og en række opgaver som militæret ikke er i stand til at løse. Da det

operative niveau er det udførende og dermed er det instrument, der eksempelvis faciliterer

diverse kommissioner er det vigtigt at behov for rådgivning og involvering af de lokale

strukturer kommer med i planlægningsarbejdet så tidligt som muligt. (Brett 2009)

Delkonklusion:

• Planlægningsprocessen skal tidligt identificere relevante aktører i forhold til den stillede

opgave.

• Identificerede aktører skal medinddrages i dele af planlægningsprocessen der vedrører

øvrige instrumenters områder, men hvor det militære instrument i den indledende fase

er de eneste der er til stede.

Danske undersøgelser lavet pba. erfaringer fra Irak og Afghanistan peger ydermere på at

der er behov for en bedre sammenhæng mellem det strategiske niveau og det

operative/taktiske der reelt udfører opgaverne på jorden. Problemet opstår primært fordi

der fra de deltagende nationernes side er en interesse i at skabe gode resultater i eget

område. (Brett 2009). Dette forhold skyldes formentligt at mindre genopbygningsopgaver

er blevet besluttet helt ned på taktisk niveau. Der er således ikke tale om CA i det opgaver

bliver for lokale og uden sammenhæng til resten af området. Genopbygningsopgaver og

andre humanitære opgaver bør som udgangspunkt løses af de rette aktører og sjældent

34

de militære. Når det så alligevel er nødvendigt er det vigtigt at opgaverne koordineres af

de rette, således der er sammenhæng i den overordnede løsning af opgaven.

Delkonklusion:

• Behov for horisontal og vertikal civil- og militærkoordination under

planlægningsprocessen.

2.6. Integrated National Approaches to International Operations: The cases of Denmark, UK, and the Netherlands, DIIS

“Importantly, the process should include all potential participants from the beginning in

order to ensure ownership (Stepputat 2009, 64).

Dette citat er et af hovedbudskaberne i rapporten og findes i konklusionen. Rapporten har

kigget nærmere på de tiltag der er gjort nationalt i henholdsvis Danmark, Storbritannien og

Holland mhp. at udvikle integration og CA i de internationale operationer. Om end at der

kigges nationalt og ikke i rammen af et operativt NATO hovedkvarter kan der stadig hentes

input til krav.

Deltagende lande har ud over deltagelse i en NATO-ledet operation egne agendaer som

det er svært helt at undgå. Landes udenrigspolitik er ofte flettet ind i andre ministeriers

områder, såsom indenrigsministerier, udviklingsministerier, justitsministerier og

forsvarsministerier. Det betyder at tiltag ofte bliver regionale og evt. inden for bestemte

områder. Det kunne være uddannelse, humanitærhjælp, landbrugsudvikling osv. Dette

faktum ligger sig op af citatet. Landene har forsøgt at skabe større egen integration af

indsatsen, men større eller mindre held26. Da enhederne som landene bidrager med er

geografisk spredt vil der kunne opstå en skævvridning af indsatsen, ligesom at overlap af

ressourcer kan forekomme. Hvis de enkelte landes aktiviteter skal koordineres i forhold til

det militære instrument som skal varetage sikkerheden, må landene alt andet lige skabe

den interne koordination og dernæst koordinere samlet med de internationale aktører i et

26 Udledt af konklusion/anbefaling Stepputat, 2010, pp. 62.

35

konfliktområde. En anden måde ville være at skabe multinationale MPEC27

koordinationsgrupper. Én for hvert instrument. Dernæst skal der linkes ind i det militære

instrument for at skabe den nødvendige CA.

Delkonklusion:

• Identifikation af bidragene landes bidrag som del af processen. Dette for at adressere

mulige huller og dermed finde evt. afledte opgaver for det militære instrument.

• Inddragelse af øvrige parters planer og hensigter tidligst muligt for at skabe ejerskab.

2.7. NATOs Comprehensive Approach to crisis response Operations – A work in slow progress, DIIS

Rapporten analyserer udviklingen af CA inden for NATO frem til 2008 og giver som

konklusion en række tiltag som NATO bør overveje for at implementere CA fuldt ud. Da

rapporten dækker både det politiske-strategiske niveau og ned over det operative til det

taktiske, kan rapporten ikke bruges som helhed. I det følgende udledes således det der er

væsentligt i forhold til planlægningsprocessen på det operative niveau.

CA stiller overordnede fire krav til operationer og løsning af konflikter. For det første en

fælles forståelse for de problemer man står overfor og de strategiske mål den

internationale involvering må forsøge at efterstræbe. For det andet bør doktriner og

institutionelle procedurer der skal facilitere formuleringen af fælles mål, samt fælles

planlægning, implementering og evaluering for alle aktører være kendte. Dette gælder

både forud for, under og efter en deployering. For det tredje skal der være en kultur der

fordrer samarbejde og fælles forståelse for CA. Alle skal tænke CA. For det fjerde må der

være både økonomiske, civile og militære kapaciteter til rådighed for at implementere CA i

felten.

CA er baseret på præmissen om at operationer rettet mod at skabe varig fred må involvere

relevante civile og militære instrumenter på en koordineret og orkestreret måde for at

skabe det ønskede resultat. Ideelt vil de to instrumenter i fællesskab opstille og være

enige om det politiske end-state. Instrumenterne skal engagere sig i joint planlægning, 27 Military, Political, Economic, Civilian

36

gennemførelse og evaluering af de operative aktiviteter (Jakobsen 2008). Rapporten

angiver ikke direkte hvor den fælles planlægning tager afsæt. Dog kan det udledes at det

som minimum bør finde sted på det strategiske niveau. Samtidig nævner rapporten de

operative aktiviteter som i NATO terminologi er defineret på det taktiske niveau. Det kan

således udledes at for at det taktiske niveau kan gennemføre aktiviteterne skal disse

planlægges og koordineres på det operative niveau.

Delkonklusion:

• Alle aktiviteter skal planlægges, gennemføres og evalueres som joint aktivitet på det

operative niveau. Dette betyder at øvrige aktører må involveres direkte i planlægningen

og ikke gennem forbindelseselementer og eksempelvis CIMIC officerer i staben.

NATO skal kunne gennemføre egne militære aktiviteter som hidtil i rammen af CA, men

samtidig være rede til, have viljen og evnen til at ”plug and play” med andre aktører

(Jakobsen 2008). Dette vil stille krav til planlægningsprocessens fleksibilitet, idet

processen skal kunne håndtere eksterne bidragsydere i forskellige faser af denne proces.

Særligt er dette aktuelt under de faser hvor planen udvikles, synkroniseres og beslutninger

træffes. Vilje og evne hænger sammen med signalgivning i forhold til uklassificerede

direktiver tilgængelig for øvrige aktører samt mulighed for rent praktisk at deltage i den

militære planlægning.

Delkonklusion:

• Processen skal være fleksibel og angive faser hvor øvrige aktører kan inddrages, samt

angive hvor input skal være til rådighed for beslutningstageren.

Holistisk syn på operationen og på hvilken måde man skaber en ønsket effekt, er ligeledes

noget rapporten angiver som et middel til at opnå en større CA. Dette skal ses i lyset af

NATO doktrinen for Effekt Based Approach To Operations (EBAO)28. Doktrinen skal

hjælpe militære chefer og planlæggere til at se ud over egne militære kapaciteter til at

opnå en given effekt (Jakobsen 2008). Dette betyder at effekter skal beskrives og

defineres således ikke kun militært personel forstår hvad der ønskes opnået. Samtidig må

28 EBAO benævnes nu Effect Based Thinking, men dækker over samme doktrin.

37

de militære planlæggere forsøge at identificere egnede kapaciteter samtidig med at de bør

involvere øvrige aktører i identifikation af det mest egnede middel. Dette kræver at de

eksterne aktører inddrages i den del af processen som parrer effekter med opgaver og

kapaciteter.

Delkonklusion:

• Inddragelse af repræsentanter fra øvrige aktører under opstilling af effekter/kapaciteter

i planlægningsprocessen.

• Processen skal altid stille spørgsmålet ”Kan andre lettere opnå den ønskede effekt”

I ISAF HQ opstillede man i 2007 et Comprehensive Approach Team (CAT) mhp. at

deltage i planlægningsarbejde i HQ. Dette CAT inkluderede ISAF Forces, United Nations

Assistance Mission in Afghanistan (UNAMA) og andre UN agenturer og NGO’er. CAT

skulle bruges for at skabe direkte interaktion med de militære planlæggere. Formålet var at

influere den retning militæret skulle gå. CAT kom godt fra start, men da de militære

planlæggere ikke så det samme behov som de øvrige stoppede det oprindelige arbejde og

blev decimeret til udelukkende informationsudveksling. (Jakobsen 2008). Dette er et af

militæret svagheder. Ofte vælges den løsning der lettest omsættes til militære resultater

og andres input opleves ikke som gunstig for planlægningen. Dette understøttes af den

briefing som blev givet på Forsvarsakademiet i december 2010 af CIMIC Centre Of

Excellence (CCOE). Her blev det påpeget at det civile-militære samarbejde og dermed

også CA blev besværliggjort af militære officerer der altid så den militære organisation

som ”lead” og ofte var bedrevidende. Derfor vurderes CAT som et relevant element til at

samle øvrige aktører i og dermed formalisere dette bidrag i den generiske

planlægningsproces.

Delkonklusion:

• Øvrige aktører kan organiseres i en CAT og dermed fremgå af planlægningsprocessen

hvor denne bør involveres. Sammensætningen af CAT vil være situationsbestemt jf.

tidligere delkonklusion.

38

2.8. NATO Senior Civilian Representative Report – A Comprehensive Approach Lessons Learned in Afghanistan, 2010.

I forlængelse af diskussionen om CA i NATO 14. april 2010 fik Ambassadør, Mark Sedwill

til opgave at udfærdige en rapport vedr. erfaringer med CA i Afghanistan. Rapporten

dækker flere niveauer, lige fra det politiske-strategiske til det taktiske i de regionale

kommandoer i Afghanistans provinser. I dækskrivelsen til rapporten fremhæver Claudio

Bisogniero29 at NATOs engagementer ikke kan forventes at skulle løses ud fra en ”one-

size-fits-all” tilgang. Det kan ikke forventes at der kan laves en skabelon for hvordan

konflikter løses. Men en ting ligger fast, på baggrund af de erfaringer NATO har gjort sig i

de seneste operationer, NATO kan ikke opnå succes alene. Særligt i forhold til opnåelse af

”unity of purpose” og informationsdeling med øvrige aktører samt enighed internt i hvordan

NATO planlægger og gennemfører ikke-militære opgaver, ligger der en udfordring.

Følgende områder behandles i rapporten:

• Baggrunds observationer

• Planlægning

• Integration af civil ekspertise

• Metode for interaktion

I det efterfølgende vil de fire områder i rapporten blive analyseret for at finde krav til det

operative niveau´s planlægning.

CA kræver at der opnås ”unity of effort” i på tværs af de politiske, militære og civile søjler

under ”unity of command”, hvor alle aktører deler den samme ”unity of purpose” realiseret i

harmoniserede anstrengelser, delte byrder og vedvarende politisk vilje. Alt dette for at

opnå det overordnede politiske mål som er delt af værtsnationen og de eksterne aktører

(Sedwill 2010, 1-2). Sedwill er her på det politiske-strategiske niveau, men pointen er den

samme på det operative niveau. Ligesom der på det politiske-strategiske niveau er andre

organisationer involveret, vil der på det udførende niveau være mindst ligeså mange eller

flere. På det operative niveau rammer planlægningen virkeligheden i form af

29 Deputy Secretary General, NATO

39

udførelsesordrer til de taktiske niveauer. Derfor er identifikation af de tre ”unities” vigtige

under planlægningsprocessen. Dette opnås bedst ved deling af informationer og

integration, så tidligt som muligt. Det er med andre ord vigtigt for alle parter at kende

hinandens roller, opgaver og kapaciteter. Med dette kendskab udnyttes ressourcerne

maksimalt og gensidig støtte optimeres. Man kan måske ligefrem tale om en synergieffekt.

Identifikation, generering og indarbejdelse af civil ekspertise i NATOs permanente

strukturer, inkl. de operative skal styrkes og være mere omfangsrigt (Sedwill 2010, 1-3).

Dette er en interessant pointe og sammenholdt med CCOE syn på CA er der her en

udfordring da de civile ofte ikke har de magtbeføjelser eller den status der skal til i en

militær organisation til at hævde sig og få ting igennem. Derfor må man forsøge at give

disse funktioner som er kendt og placeret tilpas højt oppe i strukturen.

SHAPE fastslår at CA er et middel til at sikre en koordineret og sammenhængende

respons på en konflikt af alle relevante aktører. Udgangspunktet for dette vil være et

strategisk design for løsning af konflikten som alle relevante aktører kan stå inde for og

bakker op i sin helhed. Alle relevante aktører må defineres som værtsnationen, det

internationale samfund inkl. NGO’er og fra et NATO perspektiv de bidragende nationer.

Dette design har manglet i ISAF hvorfor særligt opgaver relateret til S&R30 har været

uklare i forhold til ansvars- og opgavefordeling aktørerne imellem (Sedwill 2010, 5).

Bringes dette på det operative niveau, må der også her udarbejdes et operativt design der

inkluderer de relevante aktører på dette udførende niveau. I den forbindelse vil det være

hensigtsmæssigt at de enkelte instrumenters aktiviteter var synkroniseret i tid og rum.

Dette igen for at sikre maksimal udnyttelse af ressourcer.

Som en del af CA er det en nødvendighed at forstå ”The Human Terrain”. De tekniske

aspekter af militærets efterretningsvirksomhed og målselektion er på plads og veludviklet.

Derimod mangler der en kapacitet til at analysere og helt forstå ”The Human Terrain” på

lokalt, nationalt og regionalt niveau på en måde som giver en rimelig forståelse for

politiske, kulturelle og økonomiske relationer. Opnåelse af denne sammenhængende

30 Stabilization and Reconstruction

40

situationsforståelse er et nøgleelement til at forbedre planlægningen for et komplekst

scenario. Dette er vigtigt i NATOs Knowledge Development Teams og så samtidig bør

bestå af både militære og civile kapaciteter (Sedwill 2010, 8).

Interaktion er et begreb der går igen flere gange i rapporten. Sedwill ser interaktion som et

sæt af funktioner eller mekanismer der skaber gennemskuelighed og tillid. Han peger på

informationsdeling, planlægningskoordination, fælles problemløsning, kollektiv

beslutningstagen og gensidige vurderinger af situationen. Han peger ligeledes på

vigtigheden af enighed om formål, indsats og kommando.

Den til tider lukkede militære verden med klassifikationsgrader og ”need to know” fordrer

ikke samarbejde og dermed ”unity of effort and purpose”. Informationsdelingen skal være

stærkere hvorfor NATO må bevæge sig mod et ”responsibility to share” mindset (Sedwill

2010, 15). Samtidig er det også et problem at meget data ikke klassificeres og dermed

ukritisk havner blandt befolkningen. Her sker der ofte en forkert tolkning af det skrevne på

grund af sprogbarrierer mv. Der må således opnås enighed om hvordan aktører

kommunikerer, til hvem og hvad der kommunikeres.

Rapporten konkluderer tre overordnede områder hvor der skal iværksættes en indsats

(Sedwill 2010, 17-18):

• Forbedre NATOs planlægningsprocedurer således de kan facilitere og indbyde til

deltagelse fra flere aktører for bedre at kunne skabe betingelserne for en integreret