fonde kan lorem ipsum dolor sit forny danmark · job ud af danmark-danmark er på syvende år...

www.mm.dk Innovation by Communication

TILLÆG

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer.Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincid-unt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla faci.

Annonce

XX. xxxxxx 20XX

En opskri� på moderne �lantropi

Fonde kanforny Danmark

TILLÆG

21. maj 2012

På sporet af det nye samfund


Mulighederne har aldrig været størreBag de dystre økonomiske udsigter skjuler sig store uudnyttede muligheder for at skabe ny vækst og fremgang. Det er konklusionen på de analyser, som Mandag Morgen har gennemført inden for de sidste 100 dage. De står i skærende kontrast til den selvsvingspessimisme, der har grebet nationen, og til en politisk debat domineret af personsager og bitre opgør. At forløse mulighederne kræver helt nye samarbejdsmønstre og nedbrydning af gamle fag- og sektor-grænser.

2 12

9. januar 2012

MM01


Politikerne har netop nu enestående muligheder for at gøre Danmark til et globalt foregangs-land, der satser på bæredygtig vækst, innovative virksomheder og engagerede velfærdsarkitek-ter. I torsdags mødtes mere end 1.100 offentlige og private ledere til Velfærdens Innovations-dag, hvor de efterlyste langt mere innovation og risikovilje i det danske samfund – og især et opgør med et tiltagende bureaukrati og regeltyranni. Mandag Morgen præsenterer i denne uge en række konkrete eksempler på, hvordan Danmark i de kommende år kan sikre en række markante nybrud. Rapporten, ”Less Energy – More Growth”, der følger med dette ugebrev, illustrerer perspektivet.

Danmarks nødvendige nybrud

23. januar 2012

MM03

Next stop SustainiaEn kreds af førende danske og internationale virksomheder og institutioner har sat sig for at bygge en ny model for et bæredygtigt samfund og skabe en positiv vision for klodens fremtid. Mandag Morgen står bag det ambitiøse projekt, Sustainia, der skal vise, at det er muligt at løse en af verdens største udfordringer på ti år. De første resultater præsenteres på FNs bæredygtighedstopmøde i Rio til juni. "Vi vil skabe en grøn revolution nedefra,” siger Arnold Schwarzenegger, formand for Sustainias Award Committee.

www.mm.dk Innovation by Communication 12. marts 2012

MM10

Innovation by Communication mm16 30. april 2012

NYE MULIGHEDER

ANALYSE

VÆXTFAKTOR

STRATEGISK ANALYSE

Ny kommission skal knække produktivitetskoden. Det kræver en helt ny tænkning.Det rationelle menneske er afgået ved døden – hvem bliver arvtageren?

Handelstallene lyver. Et nyt kort vil ændre billedet af verdensøkonomien.Hvem er Danmarks største væksttalent? Mandag Morgen præsenterer de første kandidater. 8

281914

De sorte hulleri økonomien Hvorfor vi mangler svar på de største udfordringer


Høje priser presser job ud af Danmark

-

Danmark er på syvende år Europas dyreste land at leve i, og de høje priser får virksomhederne til at �ytte arbejdspladser til udlandet. Sådan lyder advarslen fra en række fremtrædende økonomer, der opfordrer politikerne og arbejdsmarkedets organisationer til at tage fat om problemet i de kommende trepartsforhandlinger. En dansk gennemsnitsfamilie, der �ytter til Tyskland, kan spare op til 120.000 kr. om året e�er skat, viser Mandag Morgens strategiske analyse. Den kortlægger mulighederne for at lave en større omkostningsreform, der nedbringer priserne på boliger, fødevarer, transport, tand- lægebesøg og en række andre serviceydelser. ”Det kan godt være at politikerne lukker øjnene for problemerne lige nu, men så bliver de nødt til at tage hårdt fat om nogle år,” siger professor Svend Hylleberg fra Aarhus Business School.

13. februar 2012

MM06


Kampen for verdensklasseGlobaliseringen er gået ind i en ny fase, hvor den vestlige verdens tabere bliver stadigt mere synlige. De helt almindelige lønmodtagere i specielt fremstillingsindustrien er hårdt ramt af krisen, de presses på lønnen, og der bliver færre og færre job at slås om. Herhjemme opruster den danske industrigigant Danish Crown i den stadig hårdere globale konkurrence. Imens er en stribe små sjællandske produktionsvirksomheder gået sammen om et projekt, der skal sikre fremtidens arbejdspladser. Kompetencekravet til medarbejdere på alle niveauer er simpelt: verdensklasse. Side 4, 8, 14 og 26.

30. januar 2012

MM04


Hvad kan Danmark få for 200 milliarder kr?

operaer(2,3 mia. kr./stk.)

nye Danmarks akvarier (630 mio. kr./stk.)

Metro cityringe(18 mia. kr./stk.)

top-moderne skoler(Sydhavnsskolen,

pris 440 mio. kr./stk.) nye laboratorietårne på Københavns Universitet (1,1 mia. kr./stk.)

solcelleanlæg til danske bygninger (200.000 kr./stk. – 4000 kWh/år)

Danske fonde kan blive en af de vigtigste drivkræfter til en fornyelse af Danmark. Ved blot at udlodde 5 pct. af deres egenkapital – på linje med amerikanske fonde – kan de inden for de næste ti år investere op imod 200 milliarder kr. i nye projekter inden for forskning, byfornyelse, miljø, sundhed, sociale projekter og kultur. Det viser en stor strategisk analyse af de filantropiske fonde. Mandag Morgen har bedt 10 førende eksperter give konkrete og innovative forslag til, hvordan fondene og det danske samfund kan få mest mulig for pengene.

86317 11

454 181 6

2.000 1.000.000

fiberoptiske netværk til alle danske husstande

(33 mia. kr./stk.)

kr./stk.)

iværksætterhaller (10 års drift = 100 mio. kr./stk.)tk.)

27. februar 2012

MM08

Væxtfaktor 2012Jagten på Danmarks største væksttalenter er indledt

Innovation by Communication mm15 23, april 2012

NYE MULIGHEDER

TOPLEDEREN

STRATEGISK ANALYSE

Vindindustriens næste revolution: Fleksible og simple møller, der kan sænke energiprisen.NYE MULIGHEDER Regeringen vender vækstpolitikken på hovedet. Open source og vækstteams skal genrejse væksten.

Sandhedens time for LO-formand Harald Børsting: Trepartsforhandlinger afgør fagbevægelsens fremtid.Ny undersøgelse viser dramatisk ændring i medievanerne. Danske aviser må genop�nde sig selv. 25

2014

8


Europas kreative vækstløsningEn ny strategisk analyse af de kreative industrier viser, at de har et vækstpotentiale i milliardklassen, hvis der skabes tætte partnerskaber mellem kunstnere, designere, so�wareudviklere og innovative virksomheder i Europa. ”Kulturen og de kreative industrier kan hjælpe Europa ud af den økonomiske krise,” siger kulturminister U�e Elbæk. I dag tager han initiativ til at danne en europæisk taskforce på 12 eksperter og kulturpersonligheder, der skal �nde nye innovative veje til menneskelig og økonomisk vækst.

20. februar 2012

MM07

Velkommen til den nye ressourceøkonomi

��13 10. �� 2012

NYE RISICI Store subprimelån på ressourcer truer konkurrenceevnen. Virksomheder udfordres af økonomiens nye spillereglerNYE MULIGHEDER Danmark brænder mest a�ald af i Europa. Miljøminister klar med ny strategi, der gør a�ald til ressourcerSTRATEGISK ANALYSE Nordsøens store søslag. E�er 50 år som olienation har Danmark stadig ikke udnyttet gevinsterneINTELLIGENCE Der bli'r et yndigt land. Nyt fremtidsscenarie viser, hvordan vi kan blive verdens grønneste nation i 2050

I�� C��

Kunsten at få mere ud af mindre

8162463

Eldrup fik nej til global vækstplanEn ambitiøs vækststrategi skulle bringe DONG op i den globale elite og sikre nye milliardindtægter til selskabet og staten. Anders Eldrup havde en plan om at udskille DONGs succesfulde vindaktivi-teter og etablere et nyt selskab med danske pensionskasser og internationale investorer som aktio-nærer. Men planen stødte på modstand i bestyrelsen og i Finansministeriet, og det var efter alt at dømme en væsentlig årsag til hans fyring. Mandag Morgen afdækker strategien og kortlægger de begivenheder, der på 14 dage har forvandlet en erhvervssucces med et stærkt vækstpotentiale til et selskab, folk spytter på. Side 21 til 25.


MM12

Innovation by Communication mm18 14. maj 2012

NYE MULIGHEDER

NYE MULIGHEDER

ANALYSE

STRATEGISK ANALYSE

Grøn omstilling bliver kernen i ny vækstpagt for EU, som Hollande og Merkel drø�er i denne ugeBæredygtig mode kan blive et dansk væksteventyr. Industrien skal gøre op med kemikalier

Regeringens 2020-plan vil sætte Danmark i arbejde, men væksten er usikker. Planen savner ere scenarierEn ny vision for oplevelsesdrevet vækst giver danske turistattraktioner nøglerolle. 24 siders tillæg

302118

Farvel til forbryderfabrikkerneForebyggelse af kriminalitet kan spare samfundet for milliarder

Mandag Morgen har i årets første måneder præsenteret en række historier, analyser og innovative forslag, der fortæller, hvordan Danmark kan bryde krisemuren og udvikle et nyt bæredygtigt vækstspor. Hver uge og hver måned byder vi på nye overraskende vinkler, oversete løsninger og strategisk viden for Danmarks beslutningstagere.

Bliv medlem af Mandag Morgen og få fuld adgang til alle analyser, publikationer og øvrigt indhold på mm.dk. Kontakt os på 3393 9323 og få et tilbud til alle eller et udvalg af medarbejdere i din virksomhed eller organisation.

MM.dk – nem adgang til en verden af strategisk viden

Annonce_På_sporet_af_den_nye_økonomi.indd 1 15-05-2012 17:00:17

Fonde til debat

Hvilken rolle spiller fondene i fremti-

dens samfund? Mandag Morgen har

spurgt nøgleaktører og interessen-

ter fra den danske fondsverden.

Hvordan kan fondene i højere grad

blive drivere af innovation og ny-

tænkning af samfundet? 11

Skal politiske initiativer tvinge fon-

dene til at øge deres årlige investe-

ringer i samfundet? 21

Skal fondene være mere synlige og

åbne om deres aktiviteter? 27

Hvordan kan fondene blive bedre til

at dokumentere deres almennyttige

værdiskabelse i samfundet? 32

Hvad kan gøre fondene til strategi-

ske partnere? 38

Bør fondene indtage en mere aktiv

rolle i udviklingen af fremtidens

samfund? 44

IndholdFondene kan forny Danmark

De danske fonde kan komme til at spille en nøglerolle i den største danske samfundstransfor-mation siden Anden Verdenskrig. Men det forudsætter, at de tænker strategisk, koordinerer deresindsats og tager et mere aktivt ansvar for at løse samfundets udfordringer. 4

Fra filantroper til forandringsagenter

De filantropiske fonde kunne spille en langt mere aktiv rolle i det danske samfund. Med samledeformuer på over 400 milliarder kr. har fondene styrken til at drive den innovation, der kan skabevarige forandringer af det danske samfund. 7

Hvad kan man få for 200 milliarder?

I USA er filantropiske fonde forpligtet til at donere mindst 5 pct. af deres formuer hvert år. Hvisde danske fonde uddelte samme andel, ville det svare til 200 milliarder på ti år. Ti eksperter giverderes bud på, hvordan dét beløb kunne investeres i det danske samfund. 13

Lukkethed kan koste dyrt

Mange filantropiske fonde er lukkede om deres aktiviteter og optræder sjældent i medierne. Luk-ketheden er en farlig strategi, der kan koste indflydelse og politisk goodwill. 23

Kan almennytte måles?

Omverdenen har stigende forventninger om, at fondene dokumenterer den samfundsmæssigeværdi af deres uddelinger. Også fondene selv interesserer sig i stigende grad for, hvad de får udaf deres investeringer. Men evalueringer og effektmålinger er stadig på forsøgsstadiet. 29

Partnerskaber styrker forandringskraen

Strategisk samarbejde med virksomheder, myndigheder og organisationer kan løfte fondenesindsats op på et niveau, hvor den skaber mere varige samfundsforandringer. Men partnerskabernestiller også nye krav til fondenes rolle, selvforståelse og kompetencer. 34

En ny vinderopskri

Mandag Morgen identificerer de fire centrale forandringsområder, som er afgørende, hvis fon-dene skal indfri deres fulde potentiale som udviklere af det danske samfund. 40

21. maj 2012 3

4 TILLÆG TIL MM19 Fremtidens fonde

DE ER UAFHÆNGIGE af politiske in-teresser og kan operere på tværs afalle skel. De arbejder som regel langsigtet ogkan tillade sig at eksperimentere.De er dybt engageret i at skabeværdi for samfundet. De repræsenterer en betydelig ka-pitalkraft og har styrke til at skabeforandringer.De opfylder kort sagt alle de krav,man kan stille til nationale foran-dringsagenter – institutioner, somkan initiere og bidrage til store forny-elsesprocesser i samfundet. Det drejer sig om de danske fonde,erhvervsdrivende som filantropiske.Danmark tæller i dag 14.000 almen-nyttige fonde med en imponerendekapitalstyrke. Der foreligger ingenpræcis kortlægning af deres formue,men den vurderes at ligge over 400milliarder kr. De ti største uddelerhvert år for knap 6 milliarder kr., menbeløbet kunne udvides ganske bety-deligt, såfremt fondene ønskede det. Problemet er blot, at de opererermeget spredt og er udpræget auto-nome. De er ofte sparsomme medoplysninger om deres aktiviteter, ogmange af dem foretrækker at leve detstille, tilbagetrukne liv.

Mandag Morgen har igennem fleremåneder analyseret fondenes rolle ogbetydning i det danske samfund, isærmed fokus på den opgave, fondenekunne løse, hvis de arbejdede tætteresammen og koncentrerede deres ind-sats om Danmarks store aktuelle ud-fordringer. I denne publikation bringer vi ana-lyserne i samlet form og aktualisererspørgsmålet om fondenes mulighe-der for at spille en langt mere aktivrolle i fornyelsen af Danmark. Trodsderes mange uddelinger er der ingentvivl om, at de fortsat repræsentereren stor uforløst innovationskraft.

En nødvendig transformationInteressen for fondenes adfærd oguddelinger skal ses i lyset af den om-stilling, Danmark er nødt til at gen-nemføre de kommende år. På linjemed mange andre nationer må vinødvendigvis nytænke vores vækst-og velfærdsmodeller for at håndteredet voldsomme krydspres, vi kon-fronteres med inden for det næsteårti. Vi skal skabe ny vækst medfærre ressourcer og bedre velfærd forfærre penge. Vi skal som minimumtilbage til efterkrigstiden for at findeen relevant sammenligning, nemlig

springet fra et krigshærget land til enmoderne velfærds- og industrina-tion. Den proces klares ikke medstruktur-, velfærds-, arbejdsmar-keds-, efterløns- eller skattereformer– hvor nødvendig denne løbendefornyelse af de økonomiske instru-menter end måtte være. Der er behovfor en egentlig samfundstransforma-tion, der på ganske få år omstillerhele samfundet til fundamentalt æn-drede vilkår.

Uanset hvad man måtte mene omregeringens 2020-plan, er den kun endel af svaret på Danmarks udfordrin-ger. Det er der bl.a. tre grunde til:

• For det første er forudsætningernei planen meget usikre og føl-somme. De kan hurtigt blive æn-dret så markant, at planen skal re-

Fondene kan forny Danmark

ERIK RASMUSSENUDGIVER OG ADM. DIREKTØR, MANDAG MORGEN

De danske fonde kan spille en vigtig rolle i den største danskesamfundstransformation siden Anden Verdenskrig.

“

I realiteten manglerDanmark et koordine-ret og ambitiøst svarpå de vilkår, der vildominere vores frem-tid.

21. maj 2012 5

videres. Den er derfor bare et afflere mulige scenarier for Dan-marks udvikling.

• For det andet forholder den sigikke konkret til de udfordringer,der i en nær fremtid knytter sig tilmanglen på basale naturressour-cer, og som isoleret set vil ændre deøkonomiske spilleregler funda-mentalt. Det bliver ikke prisen ogden eventuelle mangel på arbejds-kraft, der afgør konkurrenceevnen,men prisen og manglen på vigtigeråstoffer.

• For det tredje er staten løbet tør forden kapitalkraft, der skal sikre, attransformationen får den nødven-dige effekt tilstrækkeligt hurtigt.De beløb, der i 2020-planen er afsattil en fornyelse af Danmarksgrønne infrastruktur m.v., udløseringen spring fremad – slet ikke iforhold til hvad andre nationer sat-ser.

I realiteten mangler Danmark et ko-ordineret og ambitiøst svar på de vil-kår, der vil dominere vores fremtid. Den opgave kan fondene selvsagtikke løse. Men de kan levere et stærktog konstruktivt bidrag. Og de kanmed nogen ret hævde, at de alleredegør det. Deres indsats kan anskues i to di-mensioner:Som erhvervsdrivende fonde vare-tager de ejerskabet i en række af Dan-marks største og mest succesrige pri-vate virksomheder. Herigennem yderde deres stærke bidrag til Danmarkskonkurrenceevne og økonomiskevækst. Som filantropiske og almennyttige

fonde donerer de hvert år et pæntmilliardbeløb til en række samfunds-gavnlige formål. F.eks. når NovoNordisk Fonden bevilger 885 millio-ner kr. til forskning i livsstilssyg-domme på Københavns Universiteteller op imod en milliard kr. til DTUsbioteknologiske satsninger. NårVELUX Fondene uddeler store mil-lionbeløb til at analysere Danmarksmuligheder i en bæredygtig øko-nomi. Eller når Realdania stiller sig ispidsen for en fornyelse af den dan-ske bygnings- og boligmasse samtudvikling af bæredygtige bymiljøer.Blot for at nævne enkelte spredte ek-sempler.Men med al respekt for fondeneshidtidige indsats på begge områderbefinder Danmark sig p.t. i en situa-tion, hvor alle centrale samfundsin-stitutioner må nytænke deres rolle ogansvar. Det gælder også fondene.

En global tendensDen øgede interesse for fondenesindsats er ikke blot et dansk fæno-men. Også internationalt er der et ge-nerelt pres på fondene for at påtagesig et større og mere aktivt samfunds-ansvar. Det gælder især de filantropi-ske fonde. Det indebærer en stærkereprofessionalisering af fondenes ar-bejde og et mere bevidst fokus påstrategisk filantropi og filantropiskkapitalisme. I USA er det især fonds-mæcener som Bill Gates og WarrenBuffett, der fører an i en udvikling,hvor donationerne kombineres medlangsigtede strategiske satsninger.Der er naturligvis forskelle på fonde-nes rolle i USA og i Danmark. Menifølge Matthew Bishop, medforfattertil bogen “Philantrocapitalism” og er-hvervsredaktør på The Economist, er

der tale om en tendens, der vil bredesig globalt – især ud fra den erken-delse, at de forestående samfunds-transformationer kræver brede part-nerskaber og inddragelse af kapital-ressourcer, der kan kompensere forden statslige kapitaltørke.Den tid er for længst forbi, hvor re-geringer og stater alene kunne hånd-tere de store samfundsudfordringer.De er så komplekse og forbundne, atde kun kan løses i tætte tværgåendepartnerskaber, hvor de vigtigste ak-tører påtager sig forpligtende roller. Idenne tid varmes op til trepartsfor-handlinger på det danske arbejds-marked. Om få år er de måske afløstaf fem- eller sekspartsforhandlinger,hvor alle centrale aktører sætter sigomkring forhandlingsbordet og ud-tænker fælles løsninger på de fællesproblemer. Det kunne f.eks. være re-geringen, repræsentanter for det pri-vate og offentlige arbejdsmarked, ci-vilsamfundet i form af borgere oggræsrødder, uddannelses- og forsk-ningsinstitutionerne samt de fonde,der kan bidrage med kapital- og in-novationskraft. Det gælder ikke kunde filantropiske fonde, men også destore pensionsfonde. Det kan lydebureaukratisk og planøkonomisk,men bliver det kun, hvis det ender idet sædvanlige spil om sorteper. I etoptimistisk scenarie kunne man for-vente og håbe, at den fælles udfor-drings omfang ville tvinge alle partertil den nødvendige nytænkning. Iden situation kunne det blive et me-get effektivt våben til en rettidig om-stilling.Dermed er der to væsentligegrunde til, at danske filantropiskefonde bør nytænke deres bidrag tilfornyelsen af Danmark:


AT STYRKE DERES HJEMMEMARKED

• Fondene har i forvejen udvist storinteresse for udviklingen i samfun-det igennem deres mange, menspredte donationer. Det har væretfint for sin tid, men nu er der brugfor en større og mere koordineretindsats for at stabilisere situationenpå fondenes eget hjemmemarked.Så det handler om at aflæse de nyevilkår og demonstrere rettidigomhu – og herved også sikre opti-malt afkast af fondsmidlerne.

AT KOMME INDGREB I FORKØBET

• Selv om der ikke her og nu er var-slet politiske indgreb i fondenesrettigheder og bevægelsesfrihed,kan situationen hurtigt vende. Detnetop etablerede fondsudvalg erblot starten på en stigende offentliginteresse for fondenes rolle og mu-ligheder – herunder stadigt flerekritiske indslag i medierne om fon-dene og især deres lukkethed.Begge dele kan være et tidligt for-varsel om strammere lovgivning.

Dette blot for at understrege, atfondsdanmark har en indlysendeegeninteresse i at handle proaktivt.De kan ikke i længden forsvare sigmed henvisning til fortidens bedrif-ter, behovet for at kunne agere uaf-hængigt af andre interesser end deresegne, fordelene ved at leve stille oggodt etc. Vi lever i en verden, hvor in-gen er uafhængige. Vi er alle afhæn-gige af hinanden. Jo før det erkendesog efterleves, jo større er chancen for,at alle opnår de gensidige fordele.

En ny samfundsallianceEt første skridt kunne være, at destore fonde, der arbejder med samme

målsætning – at støtte udviklingen isamfundet – mødtes og drøftede,hvordan de i fællesskab kunne vare-tage både deres egne og samfundetsinteresser under dramatisk ændredevilkår. De har ikke tradition for at ko-ordinere deres indsats, men situatio-nen udfordrer den holdning ogkunne i positivt fald føre til, at bådede og samfundet vandt. Med i kred-sen kunne man eventuelt inviterenogle af pensionsfondene. Nok arbej-der de ud fra andre spilleregler, mende har samme interesse i at sikre, atDanmark udvikler den stærkest mu-lige omstillingsevne hurtigst muligt.Fondene har midlerne til at skabeforandring. Og de har i en rækkesammenhænge bevist, at de også be-sidder innovationsevnen.

Perspektivet er stort og lovende. Etenkelt udtryk for, hvad en heldig gen-nemført omstilling til en ny bæredyg-tig økonomi kunne føre til, beskrivesi fremtidsscenariet “Det bli´r et yn-digt land”, som Realdania og MandagMorgen præsenterede i april. På basisaf en lang række analyser, ekspertin-terview, workshops m.v. med delta-gelse af flere hundrede nøglepersonertegnes profilen af Danmark, som detkunne tage sig ud om fire årtier. Selvom scenariet er en form for tankeeks-periment, illustrerer det alligevel,

hvor meget vi er tvunget til at ny-tænke vores samfundsmodel, hvor-dan vi skal planlægge og prioriterevores ressourcer, og hvorfor vi måtage et opgør med økonomiske mo-deller, som har været styrende for vo-res økonomiske tænkning igennemflere årtier. Dermed illustrerer detogså, hvorfor regeringens 2020-planikke kan stå alene.Danmark har store potentialer forat komme godt igennem den forestå-ende transformation og blive en rol-lemodel for fremtidens bæredygtigesamfund. Men det forudsætter, at vigentager succesen fra etableringen afandelsbevægelsen og opbygningen afdet moderne velfærdssamfund: Vimå koordinere vores ressourcer, de-monstrere vilje til gå nye veje og ud-vise mod til at eksperimentere mednye løsninger. Så bliver Danmarkogså et yndigt land i 2050.

.

“

Fondene har midlernetil at skabe forandring.Og de har i en rækkesammenhænge bevist,at de også besidder in-novationsevnen.

21. maj 2012 7

ET NYT FORSKNINGSCENTER ved Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet på Københavns Universitet. En topmo-derne diagnoseafdeling på Hvidovre Hospital. Hjertestar-tere over hele landet. Et eksperimentelt laboratorium forny nordisk mad. En arkitektkonkurrence om fremtidensdanske forstæder. En ny grøn skattereform til Danmark.Operaen på Holmen. Og et nyt Danmarks Akvarium vedKastrup Havn. Det er blot nogle enkelte eksempler på,hvordan de filantropiske fonde allerede i dag bidrager til atskabe udvikling i det danske samfund.Men fondenes potentiale som samfundsudviklere er

endnu større. Med en samlet formue på over 400 milliarderkr. repræsenterer de et veritabelt guldæg, når det kommertil udvikling af løsninger på de nationale og globale udfor-dringer, vi i dag konfronteres med. I regeringen ser manda også store muligheder i at inddrage fondene mere aktivtsom partner i udviklingen af samfundet og give dem etstørre ansvar for at bidrage til den nytænkning, der er af-gørende for Danmarks fremtidige placering i det interna-tionale samfund. “Det ville være af stor værdi, hvis fondene i højere grad

kom med i udviklingen, men også i den efterfølgende re-alisering af innovationsstrategien,” siger uddannelsesmini-ster Morten Østergaard. Det vil dog ikke ske af sig selv. En nærliggende risiko er,

at fondene, hæmmet af gamle dogmer og manglende om-stillingsevne, forpasser deres mulighed for at blive samfun-dets fremmeste innovationsdrivere. Skal omstillingen lyk-kes, kræver det en gennemgribende nytænkning af de al-mennyttige fondes kultur, perspektiv og position. “I en tid hvor velfærdssamfundet er under voksende

pres, er der mere end nogensinde før brug for, at fondenepåtager sig et større samfundsansvar. Det er der store mu-

ligheder for, hvis fondene formår at geare sig til at spille enmere aktiv og synlig rolle. Men det stiller krav til nytænk-ning og udvikling af fondene, som vi kender dem i dag”, si-ger Anker Brink Lund, professor ved CBS og medforfattertil bogen “Civilsamfundets ABC”, som udkom sidste år.

Den tredje mulighedDe massive udfordringer, som det danske samfund i dagstår over for, har både skabt et behov for og en forventningom, at fondene i fremtiden indtager en endnu mere centralrolle i udviklingen af samfundet og i endnu højere grad på-tager sig ansvaret for at løfte nogle af de opgaver, som detoffentlige og erhvervslivet ikke magter.“Fondene har fået flere penge. Derfor kommer de auto-

matisk til at få større betydning,” siger Steen Thomsen, pro-fessor ved CBS.Det er direktør i Realdania, Flemming Borreskov, enig i.

Han mener, at fondenes rolle og betydning som den tredjemulighed er voksende.“Jeg tror, at vi i de kommende år vil se, at de filantropiske

fonde og foreninger kommer til at spille en mere aktiv ogsynlig rolle som en tredje mulighed i balancen ved siden afdet offentlige på den ene side og erhvervslivet på den an-den. Fondene er en attraktiv partner for det både privateog det offentlige. De har et kæmpe potentiale for i endnuhøjere grad at påtage sig rollen som samfundsudviklere.”Den udvikling er allerede i fuld gang – både nationalt og

globalt. I Danmark er antallet af almennyttige fonde i løbetaf de sidste 20 år vokset fra ca. 10.000 til omkring 14.000.På internationalt plan ses samme tendens. I USA er an-

tallet af fonde steget fra 22.000 i begyndelsen af 1980’ernetil mere end 120.000 i 2010. Og i Tyskland er antallet af nyefonde vokset fra gennemsnitligt 200 om året i 1990’erne til

Filantropiske fonde kan bliveDanmarks vækstdrivereHOVEDPUNKTER• De filantropiske fonde sidder på over 400 milliarder kr., der kunne

spille en mere aktiv rolle i det danske samfund• Fondene kunne indtage rollen som drivere af den udvikling og in-

novation, som er nødvendig for at løse en række af de store ud-fordringer, som Danmark står over for

• Skal potentialet indfris, vil det kræve en mere aktiv fondssektor,der er mere bevidst og mere åben om sin rolle i samfundet

8-900 om året de seneste ti år. The Economist har såledesi flere analyser beskrevet 90’erne og 00’erne som en ’goldenage’ for filantropi. Dertil kommer, at mange af de store danske fonde alle-

rede ser sig selv som samfundets tredje ben – og dermedsom et væsentligt supplement til både den offentlige ogprivate sektor. Ifølge frivillighedsundersøgelsen, som blevgennemført tilbage i 2002, erklærer godt halvdelen af fon-dene sig enige i, at “en af fondenes roller er at fremme målog aktiviteter, som markedet og det offentlige ikke tilgo-deser godt nok”. Og hele 75 pct. er helt eller delvist enigei, at “en af fondenes roller er at udfylde huller i velfærds-samfundet”. Kun 2 pct. er uenige i det udsagn. Novo Nordisk Fondens massive støtte til forskning og

TrygFondens støtte til livreddertårne er blot to konkreteeksempler på, at fondene aktivt påtager sig nogle af de op-gaver, som ellers traditionelt ligger i det skattefinansieredesystem. “De, der har penge, må opfordres til at gøre noget nu.

Det er nødvendigt for at kunne bevare den velstand i Dan-mark, som vi har været vant til. Her spiller fondene en af-gørende rolle, fordi de i kraft af deres særlige konstellationkan skabe helt særlige projekter, gå nye veje og frem for alttænke langsigtet – gerne 10-20 år frem i tiden. Det er vig-tigt, at vi som fonde påtager os medansvar – og tiden ernu,” siger Birgitte Nauntofte, Direktør for Novo NordiskFonden.Ikke alle i fondsverdenen er dog enige i, at fondene skal

være mere synlige og aktive. “Man skal have respekt for fondenes forskellighed og

selvstændighed og derfor passe på ikke at lægge for mangedirekte ønsker og forventninger ned over den rolle, somde skal spille i samfundet. Flere af de danske fonde opere-rer i diskretion, på eget initiativ og ønsker ikke en merefremtrædende rolle,” siger Povl Krogsgaard-Larsen, besty-relsesformand for Carlsbergfondet.

Det splittede fondsdanmarkPå trods af deres stigende betydning og voksende sam-fundsansvar, er der dog stadig betydelig uklarhed om, hvil-ken rolle fondene kan og vil spille i samfundet. “Fondene træder i disse år ind på ukendt territorium og

melder sig på banen som aktive spillere i selve udformnin-gen af samfundet. Der er enkelte fonde, som går foran idenne udvikling, mens en stor del af fondsdanmark stadigikke helt er fulgt med. Det skaber i dag en vis splittelseblandt de filantropiske fonde – man er ikke helt enige om,hvilken vej fondene skal gå, og hvad fondenes opgave er”,siger Markus Bjørn Kraft, administrerende direktør forKraft & Partners, som hvert år udgiver en stor analyse afde danske almene fonde. Et konkret eksempel: Der er enorm forskel på, hvor ak-

tive de store fonde er i deres filantropiske aktiviteter – sam-let set gav de 10 største fonde 3 pct. af deres egenkapital tilfilantropiske formål i 2010, men dette tal dækker over envariation i uddelingen fra 0,6 pct. til 9,62 pct. – med Novo

Nordisk Fonden som den helt store undtagelse. Se figur 1.Set over de sidste fem år er det Realdania, der som denmest gavmilde har uddelt næsten fire gange så meget somnummer fire og fem på top-fem-listen. Se figur 2.Men det er ikke kun på spørgsmålet om uddelingernes

størrelse, at fondene adskiller sig fra hinanden. Fondenehar også meget forskellige missioner og uddelingsstrate-gier. Ser man på de ti største fonde i 2010, er der groft sagttale om to overordnede tendenser: En bred og en smal ud-delingsstrategi.Den brede uddelingsstrategi tilgodeser flere forskellige

områder og sektorer. Et eksempel er Augustinus Fonden,som i 2010 fordelte de 210 millioner kr. på otte vidt for-skellige områder – fra miljø og natur til musikinstrumen-ter. Nordea-fonden er et andet eksempel. I 2010 blev de160 millioner kr. fordelt på sundhed, natur, kultur, motionog anden velgørenhed. Den smalle uddelingsstrategi kendetegnes ved, at fonden

har et hovedfokus, som strukturerer dens uddelinger. Eteksempel er Novo Nordisk Fonden, som i 2010 gav 99,9pct. af uddelingerne til fondens kerneområder, som erforskning med relation til menneskers sundhed og velfærdsamt bioteknologi. Også TrygFonden støtter særligt treområder ud fra et overordnet hovedfokus om at skabemere tryghed i Danmark. Ca. halvdelen af fondens midlergår til sundhed, mens resten fordeler sig næsten ligeligtmellem sikkerhed og trivsel.De to tendenser er ifølge Anker Brink Lund et udtryk

for, at de filantropiske fonde er præget af deres meget for-skellige traditioner for, hvordan de skal agere.“Der er stor forskel på de filantropiske fonde og deres

måde at arbejde på, som kan spores tilbage til deres almen-nyttige fundatser defineret af deres oprindelige stiftere. Detskaber i dag et noget opdelt og usammenhængende fonds-


Figur 1: Der er stor forskel på de 10 største filantropiske fondes villighed til at uddele penge.

Fondenes kapital og uddelingsprocent, 2010

Stor forskel i fondenes uddelingsvillighed

Note1: Når uddelingerne kan overstige egenkapitalen, skyldes det, at begge er opgjort ved regnskabsårets afslutning. Dvs. Novo Nordisk Fondens egenkapital er 1,7 mia. kr. efter årets uddelinger på 2,2 mia. kr.Kilde: Anker Brink Lund

Novo Nordisk Fonden1 2.179 1.743 125,01Realdania 903 21.214 4,26A.P. Møllers Fond 881 78.818 1,12TrygFonden 451 18.842 2,39Lundbeckfonden 383 20.953 1,83Villum Fonden (Velux) 291 3.986 7,30Det Obelske Familiefond 226 2.350 9,62Augustinus Fonden 215 12.234 1,76Carlsbergfondet 167 28.086 0,59Nordea-fonden 160 5.769 2,77

Total 5.856 193.995 3,02

Uddelinger,mio. kr.

Egenkapital,mio. kr.

Pct. uddelt af egen-

kapital

21. maj 2012 9

danmark – på godt og ondt,” vurderer han.Dette understøttes yderligere af, at der ikke eksisterer

nogen samlende overordnet fondsinstans eller officieltsamarbejde fondene imellem. Der er heller ikke hverkenfælles retningslinjer for fondenes filantropiske aktivitetereller en fællesbeskrivelse af mål, etik, resultater og effekt.En række af fondene, heriblandt Realdania, Becket-fonden,Dreyers Fond m.fl. har dog forpligtet sig til at efterleve syvprincipper for god fondspraksis, heriblandt et princip omåbenhed, kommunikation og information. Men langt ho-vedparten af de store fonde har valgt at stå uden for ko-dekset. Ud af de 10 største filantropiske fonde i Danmarker Realdania den eneste fond, som er med.

Samfundets innovationsdrivere I takt med at pressede budgetter, nedskæringer og effekti-viseringer er blevet hverdag både for den offentlige og pri-vate sektor, er innovation i høj grad kommet på dagsorde-nen – udråbt som vejen ud af krisen. Den nye regeringfremlagde allerede i oktober planen om en national inno-vationsstrategi, som skal hjælpe Danmark tilbage i elitenaf innovative nationer. Men kan der ikke skaffes risikovillig offentlig eller privat

kapital til at finansiere en iværksættelse af eksperimenterog innovative løsninger, kan det blive dyrt for udviklingenaf fremtidens Danmark. Derfor er det et område, hvor fon-dene har en klar og vigtig rolle, vurderer professor i vel-færdsstatsforskning ved Syddansk Universitet, Jon Kvist: “Fondene kan med fordel løfte nogle af de opgaver, som

velfærdssamfundet i dag har svært ved at løfte. Men det ervigtigt, at deres opgave ikke bliver for stor, så vi bliver af-hængige af dem – derfor skal de ikke løfte kerneopgaversåsom at drive hospitaler. Deres rolle skal i højere gradvære at fremme den innovation og udvikling, som er nød-vendig for at skabe en bæredygtig velfærdssektor i fremti-den,” siger han.Jon Kvist mener, at fondene har en helt særlig forudsæt-

ning for at kunne løfte rollen som drivere af innovativeprojekter og eksperimenter. De har en unik mulighed fortage en risiko, fordi de hverken skal stå til politisk ansvarover for vælgerne eller skal agere på markedsvilkår. Se figur3. “Fondene har en særlig grad af frihed til at igangsætte

eksperimenter, som det offentlige og private ikke kan.F.eks. har de modsat de folkevalgte ikke en forpligtelse tilen fordelingspolitik, der er lige for alle, og kan derfor legi-timt igangsætte forsøgsprojekter, som ikke i første omgangkommer alle til gode. Og så har de modsat den private sek-tor det økonomiske råderum til at lave investeringer, somførst giver afkast på den lange bane,” siger Jon Kvist.Påtog fondene sig den rolle, kunne det blive en stor ge-

vinst for både den offentlige og private sektor. F.eks. kunneman forestille sig, at fondenes uddelinger gik til at afprøvenye projekter, ideer og teknologier, hvor effekterne endnuer ukendte. Især inden for områder, hvor det offentlige pågrund af stramme økonomiske rammer ikke har mulighe-

den for en bred implementering. Et eksempel herpå er denredningshelikopter, som TrygFonden i 2010 donerede tilRegion Sjælland, og som nu på det offentliges regning bli-ver udbredt til hele landet. Et andet eksempel er Realdaniasstøtte til udviklingen af et koncept for fremtidens hospice.For den private sektor kunne fordelen være, at fondene

har mulighed for at fokusere langsigtet på potentiellevækst områder og -markeder. Det kunne skabe ny vækstinden for kendte eller nye industriområder. “Fondene har tålmodige penge og har derfor mulighe-

den for at lave investeringer i både forskning og udviklingog i konkrete virksomheder inden for særlige områder,som måske er i sin vorden eller mangler innovation og ud-vikling. Begge dele kan skabe ny vækst og nye arbejdsplad-ser,” siger Stine Bosse, bestyrelsesmedlem i flere virksom-heder i indland og udland. Dette bakkes op af uddannelsesminister Morten Øster-

gaard, som ser et stort potentiale i, at fondene fokuserermere på innovation og udvikling.“Det vil give stor værdi til samfundet, hvis fondene i

endnu højere grad fokuserer på innovation og udvikling.De har en helt særlig rolle og fleksibilitet, som gør, at dekan drive projekter, som det offentlige og det private ikkekan magte – det kan virkelig styrke Danmarks innovativemuskelkraft. “

Mere transparens og dokumentationVar det en opgave, som fondene ville tage på sig, ville detformentlig også bremse den massive kritik, som fondenehar været udsat for i de seneste år.

Figur 2: Samlet set har de ti mest gavmilde fonde givet mere end 20 mia. kr. over de sidste fem år. Forskellen i gavmildheden er til at tage at føle på. Der er over 4 mia. kr. mellem Realdania, som er den klart mest gavmilde fond, og TrygFonden og Lundbeck-fonden, som placerer sig på en 4.- og 5.-plads, og mere end 5,5 mia. fra Realdania ned til den 10. mest gavmilde fond.

De 10 største filantropiske fondes uddelinger 2006-2010, mio. kr.

De ti mest gavmilde fonde

Kilde: Anker Brink Lund.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

Obelske

Familie

fond

Augu

stinus

Fonden Carl

sberg

-

fondet Nord

ea-

fonden

Villum Fo

nden

Lundbec

k-

fonden

TrygF

onden

Novo Nord

isk

Fonden A.P.

Møll

ers

Fond Rea

ldania

Hovedpunktet i kritikken handler om, at vi i dag ganskeenkelt ikke aner, om fondene skaber en værdi for samfun-det, der er større end det tab, som er en følge af, at fondeneikke betaler skat.Dette skyldes i høj grad en manglende kontrol fra statslig

side. Siden staten lukkede Fondsregistret i 1991, har fon-dene ikke været systematisk registreret i Danmark, og der-for er det ikke muligt at følge fondenes samlede aktiviteter.Dertil kommer, at der heller ikke fra statens side er hverkenkrav eller rammer til, hvordan de filantropiske fonde skalforvalte deres uddelinger. Manglen på kontrol forstærkes yderligere af, at fonds-

verdenen nærmest er et lukket kredsløb, som offentlighe-den ikke kan få adgang til. Langtfra alle fonde og forenin-ger har således ajourførte hjemmesider, og af de almennyt-tige fonde, der har hjemmesider, er det kun hver fjerde, derfremlægger gældende vedtægter eller fundsats. Kun 18 pct.har et årsregnskab, som er tilgængeligt for offentlighedenpå deres hjemmesider, og færre end hver femte offentliggør,hvem de begunstiger, og med hvilke beløb. Ifølge Fondsundersøgelsen 2011, der er udarbejdet af

rådgivningsvirksomheden Kraft & Partners, er lukkethe-den et stigende problem for fondenes legitimitet. I deresanbefalinger nævner de større åbenhed og gennemsigtig-hed om fondenes prioriteringer og uddelinger, som et vok-sende krav fra eksperter, medier, myndigheder og politi-kere. De peger på, at det kun kan skabes, ved at fondenehar klare kriterier for ansøgninger, transparente udvælgel-sesprocedurer og begrundede afslag.

Den manglende kontrol og åbenhed er ikke bare et pro-blem for offentligheden, men i høj grad også for fondeneselv. Anker Brink Lund advarer om, at den manglendeåbenhed truer de danske fonde med en legitimitetskrise,som kan presse politikere og stat til at indføre mere stats-regulering og dermed fører til en begrænsning af fondenesmuligheder: “For at undgå en legitimitetskrise og truslen om mere

kontrol, er der behov for at sikre, at danske fonde i fremti-den bliver bedre til at dokumentere over for offentligheden,hvad de er til gavn for, og hvad de bidrager med – ikke kunden finansielle del, men også den brede værdiskabelse iform af viden, velfærd, ekspertise m.v. Således er det nød-vendigt for fondene selv at initiere en åbningsproces. Sær-ligt hvis de vil opnå et folkeligt mandat til at kunne indtageen mere central rolle i fremtiden,” siger han.Dette understøttes af Markus Kraft Bjørn. Han mener,

at netop lukketheden er en barriere for, at de filantropiskefonde kan udnytte deres potentiale til at skabe positiv ud-vikling af samfundet:“De filantropiske fonde sidder med en unik mulighed

for at kunne skabe endnu mere almennyttig værdi af deresaktiviteter. Men med øget indflydelse følger også et kravom mere åbenhed. Det bliver fondene nødt til at tage til ef-terretning i højere grad, end tilfældet er i dag – i hvert faldhvis de ønsker at søge indflydelsen,” understreger han. I fondsverdenen er der også en voksende erkendelse af,

at fondenes øgede samfundsrolle også øger behovet forstørre transparens og mere aktiv dialog med offentlighe-den. Dette fremhæver Birgitte Nauntofte, som en af de væ-sentligste erfaringer, hun som direktør gjorde sig, da NovoNordisk Fonden i 2010 kom ud i en mindre mediestorm iforbindelse med deres milliarddonation til KøbenhavnsUniversitet.“Jeg forstår godt offentlighedens kritik, for vi var ikke

gode nok til at kommunikere, hvad vi ville, og hvad vi rentfaktisk gav penge til. Derfor fokuserer vi i dag på en meretydelig og åben kommunikation, så vi kan undgå misfor-ståelser. Derfor har vi nu formuleret et konkret værdisætfor vores uddelinger og lagt vores bevillingsskrivelser udtil offentligheden – så offentligheden kan se, hvad vi stårfor.” Heller ikke dette er der dog fodslag om i fondsverdenen.

Povl Krogsgaard-Larsen mener f.eks. ikke, at øget transpa-rens og åbenhed er vejen frem.“Jeg mener, at man skal have stor respekt for fondenes

frihed og selvstændighed, og at de mennesker, der sidder ibestyrelserne, er fint i stand til at vurdere, hvad fondenespenge skal gå til, og i hvilken grad de ønsker at oplyse of-fentligheden om det. Hvis man går ind og stiller krav omstørre åbenhed, risikerer man at pille ved fondenes selvop-fattelse og arbejdsmetoder – og dermed at fjerne en væ-sentlig del af deres uafhængighed.”

Anna Eriksen Fenger [email protected]


Figur 3: Fonde har pga. deres selvstændighed, langsigtede fokus og kapital en bedre mulighed for at skabe innovation. Den offentlige sektor er vælgerafhængig og sårbar over for skiftende vælgersympatier og politiske drillerier. Den private sektor har et kortsigtet fokus i sine investeringer og er afhængig af markedets op- og nedture.

De filantropiske fonde kan drive innovation

Kilde: Mandag Morgen.

FondeFleksibleHurtigeLangsigtedeRisikovillige

Den private sektorMarkeds- og profitafhængigBegrænsede økonomiske midlerKortsigtet fokus

Den offentligesektorVælger-afhængigBureaukratiskFattes penge

Innovations-projekt

FO

ND

E T

IL D

EB

AT

21. maj 2012 11

Flemming Borreskovadministrerende direktør i Realdania

DEN AKTUELLE VÆKSTKRISE ersom de fleste andre kriser: Den giveruro og usikkerhed, men den skaberogså nye muligheder og indsigter. Jegforudser, at det for filantropisamfun-det kommer til at bestå i en tydeligereerkendelse af, at filantropisk arbejdeindeholder en forpligtelse til at væreen drivkraft for udvikling og foran-dring.Det hører med til filantropiens hi-

storie både herhjemme og ude i ver-den, at den har været båret af et godthjerte og et ønske om at gøre detgode. Hvad vi især kan lære af destore internationale fonde, er imidler-tid, at den gode vilje når længst ogskaber mest af det gode, hvis den sup-pleres med evnen og viljen til attænke strategisk og langsigtet.I hvert fald hvis filantropien skal

bære frugter, der også mætter, nården aktuelle krise er passeret – for detgør den jo.Kernen er, at en privat nonprofit-

virksomhed som f.eks. Realdania kannoget, som staten og de kommerciellevirksomheder ikke kan. Vi kan gå indi langsigtede problemstillinger, fordivi som filantroper kan arbejde meden tidshorisont, der rækker ud overet kommercielt kvartalsregnskab elleren fireårig valgperiode. Deri ligger såogså vores forpligtelse.Diskussionen om, hvilke sam-

fundsopgaver der skal ligge hos hen-holdsvis stat, marked og civilsam-fund, bliver aktualiseret i en krisetidsom den nuværende. Og det er envigtig pointe, at filantropisamfundetskal spille en stigende rolle. Såvel nårdet handler om velfærdsydelser, somnår det handler om forskning og ud-

vikling af potentielle erhvervseventyr.Vi bliver nødt til at finde på andre

måder at organisere opgaverne på.Da efterspørgslen på gratisydelser erpå grænsen til det uendelige, må vifinde på løsninger, der styrer dæknin-gen af efterspørgslen på en begavetmåde. Her har filantropisamfundeten ny bane at spille på.Vi må eksperimentere og turde no-

get mere. I praksis handler det om, atvi skal turde stikke næsen frem og

være med til at give konkrete bud påbæredygtige forandringer. Vi måstille os frem i første række. Filantro-pisamfundet har efter min meningværet for tilbageholdende med at sesig som en del af større løsninger.Kilden til at skabe bæredygtige for-

andringer er viden, vilje og evne til afog til at gå forrest i en udviklingspro-ces.I Realdania lægger vi meget vægt

på, at vores projekter giver ny viden– at de er demonstrationsprojekter,der betyder, at andre, der efterføl-gende skal lave noget lignende, harnogle best practice-erfaringer atbygge videre på.Vi laver modelprogrammer, og vi

har oprettet flere videncentre og tæn-ketanke, hvis opgave er at lave analy-ser og visionsoplæg. På den måde for-ener de det, vi ved nu. med det, vi hå-

ber fremtiden kan bringe.Dét er grundlaget for at kunne ar-

bejde strategisk og effektivt, og det erpå det grundlag, at eksperimenterneskal bygges. Udfordringen for filan-tropisamfundet er, at det kræver, at vigår i direkte clinch med det omgi-vende samfund, når det kommer til ateksperimentere. Vi er nødt til at del-tage aktivt i debatten om samfundetsudvikling for at få en reel mulighedfor at bidrage til at skabe løsninger.

Hvis filantropisamfundet ønsker atvære med til at skabe bæredygtigvækst – og hvorfor skulle vi ikke det?– så kan vi ikke samtidig have berø-ringsangst over for den offentlige in-teresse, der følger med.En forudsætning for, at filantro-

pien kan bidrage positivt til samfun-dets udvikling, er derfor både, at viproaktivt sætter projekter i søen, somskaber viden og debat, og at vi derud-over har viljen til efterfølgende at del-tage i debatten og fortælle om degode – og mindre gode – erfaringer.

Vi må stille os frem i første række

“

Kernen er, at en privat nonprofit-virksomhed som f.eks.Realdania kan noget, som staten og de kommerciellevirksomheder ikke kan.

HVAD KAN DANMARK få for 200milliarder kroner? Sådan indlederMandag Morgen temaet om Fremti-dens fonde. Det store milliardbeløbkommer af beregninger, som viser, athvis de danske fonde uddelte en ligeså stor del af deres formue som deamerikanske fonde, ville de på ti årbidrage med 200 milliarder kr. til ud-viklingen af Danmark.Det er naturligvis en besnærende

tanke at øge de danske fondes udde-linger i den størrelsesorden. Jeg vildog gerne kvittere for, at de danskefonde allerede nu bidrager betydeligttil udviklingen. Vi har på mange må-der gavn og glæde af, at så mangestore virksomheder er ejet af fonde,der ønsker at bidrage med at udviklevores samfund.I de seneste år har enkelte fonde in-

vesteret massivt i forskningsområder,hvor dansk forskning er førende i ver-den. Jeg ser gerne, at fondene bidra-ger endnu mere, og det er også minopfattelse, at fondene er klar til at øgeinvesteringerne. Fondene arbejdermed lange tidshorisonter og deler så-ledes regeringens opfattelse af, at in-vesteringer i udvikling af viden er denbedste måde at fremtidssikre det dan-ske samfund på.Det er dog ikke kun et spørgsmål

om at bidrage med flere midler, menogså at sikre, at hver bevilliget kronegør størst mulig gavn. På den mådeminder de private fonde og det of-fentlige bevillingssystem meget omhinanden. Vi arbejder begge på at le-vere størst mulig værdiskabelse.Derfor tror jeg også, at vi vil kunne

drage fordel af mere samarbejde.Fondenes bevillinger til forskning,

uddannelse og innovation ventes atstige i de kommende år, og regerin-gen bestræber sig også på at øge in-vesteringerne i området.Helt konkret ser jeg muligheder for

øget samarbejde på tre områder:

• For det første håber jeg, at fondenevil spille en central rolle i udviklin-gen af Danmarks første innova-tionsstrategi. Strategien skal gøreos bedre til at konkurrere inden forområder, hvor vi har unikke styr-ker internationalt. Det skal ske vedat sikre en bedre kobling melleminvesteringer i forskning, innova-tion og uddannelse samt vækst ogjobskabelse i dansk erhvervsliv.Herfra skal lyde en åben invitationtil fondene om at deltage i arbejdet.

• For det andet ønsker jeg, at fon-dene vil deltage mere aktivt på ud-dannelsesområdet. De bedste for-skere skal samtidig med deresforskning bidrage til at løfte under-visningsniveauet. Det er en opgave,jeg håber, at fondene vil være medtil at løfte. Det kunne også være in-teressant, hvis fondene vil bidragemere direkte til at øge undervis-ningskvaliteten, f.eks. gennemetablering af partnerskaber mellemfonde, universiteter og ministeriet.

• Endelig mener jeg, at fonde, viden-institutioner og staten kan samar-bejde om at sikre, at danske for-skere har adgang til den nyesteforskningsinfrastruktur. Det er endyr investering at etablere den rig-tige infrastruktur og at drive den.Men det er vigtigt for at hæve kva-

liteten af den udførte forskning ogen forudsætning for at opnå viden-skabelige gennembrud. Adgang tilden rigtige infrastruktur er samti-dig afgørende for at tiltrække frem-ragende forskere og talenter.

De private fondes bevillinger gør idag stor gavn. De styrker et stærktfundament af gode uddannelser,kompetente forskere og et innovativterhvervsliv. Men fondspenge kangøre endnu mere gavn, hvis samar-bejdet med det offentlige system styr-kes og udbygges.Da Mandag Morgen lancerede te-

maet om Fremtidens fonde, var forsi-den af ugebrevet illustreret med for-skellige ting, man kunne købe for 200milliarder kroner. 317 nye DanmarksAkvarier var et af billederne på, hvormange penge der er tale om.Men det er samtidig et godt billede

på, hvad der ikke må ske. Ikke fordijeg har noget imod eksotiske fisk ogDanmarks Akvarium. Men vi harikke brug for 317 af dem. Der er be-hov for koordination og sammen-tænkning. Størst mulig værdiskabelsefår vi kun, hvis vi taler sammen. Jeghar allerede etableret en god kontaktmed fondene, og jeg ser frem til denvidere dialog.

Fondene kan blive vigtige innovationspartnere


Morten Østergaardminister for forskning, innovation og videregående uddannelser

21. maj 2012 13

DANSKE FONDE har været ude i en veritabel mediestorm.De er blevet kritiseret for ikke at betale nok i skat, for atvære for lukkede og at udbetale for høje bestyrelseshono-rarer. Både erhvervsministeren og skatteministeren harbebudet undersøgelser af de omkring 14.000 erhvervsdri-vende og almennyttige fonde og foreninger. Spørgsmålet er bl.a. om de danske fonde reelt udfylder

den rolle som filantroper, som fondsloven lægger op til.For nok udbetaler danske fonde hvert år milliarder af kro-ner til velgørende formål såsom forskning, byfornyelse,naturbevarelse, sociale projekter, forebyggelse og kultur.Men fondene, der sidder på en samlet formue på omkring400 milliarder kr., udbetaler langtfra lige så mange pengesom de filantropiske fonde i f.eks. USA.I Danmark uddeler de filantropiske fonde i gennemsnit

kun omkring 2 pct. af deres formue årligt, men i USA ud-deler de tilsvarende fonde hvert år 5 pct. af deres formuer.

I 2010 år gav danske fonde op imod 8 milliarder kr., ogfondenes filantroper yder uden tvivl et betydeligt bidragtil at forny det danske samfund og sætte projekter i gang,der måske ellers ikke ville blive til noget. Men fulgte dedanske fonde forbilledet fra de amerikanske fonde, villedet løfte deres investering i Danmark til et helt andet ni-veau – op mod ca. 20 milliarder kr. om året. Hvis det filantropiske fondsdanmark forpligtede sig til

at spille en mere aktiv rolle i samfundsudviklingen og følgeeksemplet fra USA ved årligt at give minimum 5 pct. afderes egenkapital over de næste 10 år, ville de kunne in-vestere op imod 200 milliarder kr. i udviklende projekterog fornyelse af det danske samfund. Se også MM37, 2011.Det er ikke småpenge. 200 milliarder kr. svarer til fem

gange det samlede budget for historiens største offentligebyggeprojekt – de 40 milliarder kroner, som skal bruges

til byggeriet af de nye supersygehuse, der skal danne ram-men for Danmarks fremtidige hospitalssektor. At bruge USA som forbillede aktualiseres af den stats-

lige kapitaltørke, som i en årrække vil begrænse det of-fentliges mulighed for at investere i en nødvendig forny-else af samfundet. Selv om det er op til den enkelte fondat bestemme, hvad og hvem de vil uddele midler til,kunne alle parter have en egeninteresse i at nytænke prak-sis for fremtidige udbetalinger. Set under ét kunne de dan-ske fonde blive en meget offensiv og innovativ drivkraft i

Hvad kan man få for 200 milliarder?HOVEDPUNKTER• Gav danske fonde lige så meget som f.eks. amerikanske, ville depå ti år kunne give 200 milliarder kr. til udvikling af Danmark

• Brugt rigtigt vil det kunne skabe en enorm dynamik og styrke Dan-marks skrantende konkurrenceevne

• Ti velfærdsinnovatører giver et bud på, hvordan pengene ville gøremest nytte

Mandag Morgen har bedt ti personer med stor erfaring i at skabe nye løsnin-ger på samfundsproblemer om at lægge en plan for, hvordan de filantropiskefonde kan blive en afgørende positiv faktor i de kommende ti års samfunds-udvikling. Oplægget er, at fondene hæver deres udbetalinger til samme ni-veau, som fonde i USA. Det vil give 200 milliarder kr., som panelet har priori-teret.

De ti samfundsinnovatører er:• Christian Motzfeldt, direktør for Vækstfonden• Jørgen Ørstrøm Møller, adjungeret professor og Visiting Senior ResearchFellow på Institute for Southeast Asian Studies, Singapore

• Jørgen Rosted, tidligere udviklingsdirektør for FORA, Erhvervs- og Byggesty-relsen

• Lars Kolind, professor og erhvervsmand• Stine Bosse, erhvervskvinde og tidligere direktør for Tryg• Birgitte Sloth, prodekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Køben-havns Universitet

• Torben Tranæs, forskningschef for Rockwool Fonden• Thomas Færgeman, direktør for den grønne tænketank Concito• Bente Sorgenfrey, formand for FTF• Torben Möger Pedersen, direktør for PensionDanmark

Ti samfundsinnovatører

omstillingen af Danmark til fremtidens globale vilkår. “200 milliarder kr. kan skabe grundlaget for en række

investeringer, som kan udfordre og udvikle samfundet pånye og eksperimenterende måder – det kan dermed banevejen for en nytænkning og innovation af vores sam-fundsmodel, som vi har hårdt brug for i dag”, siger JørgenRosted, tidligere departementschef og direktør for Er-hvervsministeriets forsknings og analyseenhed FORA.

Nytænkning af fondsbevillingerneRosted er en af ti eksperter, som Mandag Morgen har bedtom at prioritere de 200 mulige milliarder fra fondene ef-ter, hvordan de kan gøre bedst nytte i forhold Danmarksstørste udfordringer. Skal det fulde innovative og udviklingsmæssige poten-

tiale af denne finansielle saltvandsindsprøjtning indfries,vil det ifølge eksperterne kræve, at fondene ikke blot givermere, men i højere grad går sammen om en række mål-rettede og strategiske investeringer, som kvalificeret fo-kuserer på at skabe størst mulig samfundsnytte. De har identificeret 4 hovedområder, som de mener bør

være fokus for fondenes milliardinvestering over de næste10 år (se figur 1):

1. KICKSTART AF DEN DANSKE VÆKSTMODEL

• Fondene skal investere i udviklingen af en ny vækstmo-del, som kan skabe basis for innovation, iværksætteriog økonomisk udvikling, hvilket dansk erhvervsliv i daghar hårdt brug for.

2. OPBYGNING AF DEN DANSKE VIDENSKOMPETENCE

• Fondene skal i endnu højere grad end i dag investere iforskning, innovation og udvikling, som kan hjælpe tilat styrke Danmark som videnssamfund.

3. UDVIKLING AF FREMTIDENS VELFÆRDSMODEL

• Fondene skal medfinansiere en gennemgribende ny-tænkning af den offentlige finansieringsmodel og påden måde være medvirkende til at danne en offentligsektor, der både er bedre end i dag og økonomisk bæ-redygtig.

4. SUNDHEDENS SILICON VALLEY

• Fondene skal hjælpe til nytænkning af den danskesundhedsmodel – særligt med fokus på udvikling af etsammenhængende sundhedsvæsen og styrkelse af fo-rebyggelsesområdet.

Idéen vækker genklang i fondsverdenen. Flemming Bor-reskov, direktør i Realdania, der er en af landets absolutstørste almennyttige fonde, kan udmærket se fondene i enlangt mere aktiv samfundsændrende rolle:“Fondene er en attraktiv partner for både det private og

det offentlige, og har et kæmpe potentiale for i endnu hø-jere grad at påtage sig rollen som samfundsudvikler,” sigerFlemming Borreskov.

Den danske model i kriseBehovet for nytænkning er da også åbenlyst. For få år si-den blev både den danske velfærdsmodel, med en høj gradaf skattebetalte velfærdsydelser, og vores arbejdsmarkeds-model, der kombinerer sikkerhed og fleksibilitet, fremhæ-vet som eksempler til international efterfølgelse. Men reelter de i dag i dyb krise. Skatterne kan ikke betale for vel-færdsydelserne og ser ikke ud til at kunne gøre det indenfor forudseelig fremtid. Samtidig viser Konkurrenceevne-redegørelsen, som blev offentliggjort i september, atblandt OECD-landene har kun Italien haft en ringere vel-standsudvikling end Danmark gennem de seneste 10 år.Alle øvrige OECD-lande giver Danmark baghjul, hvad an-går vækst i BNP pr. indbygger samt vækst i produktivitet.Se figur 2. Dertil kommer, at Danmark inden for det seneste årti

er styrtdykket fra en 9.-plads til en 16.-plads på OECD-landenes uddannelsesrangliste. Se figur 3.Set i denne kontekst er det i følge de ti adspurgte sam-

fundsinnovatører afgørende, at fondenes milliardinveste-ring overordnet øremærkes til en genrejsning af den dan-ske model. Men investeringerne må ikke gå til blot mid-lertidigt at udfylde hullerne i statens budgetter. Skal fon-denes investeringer i Danmark bære frugt, skal de skubbetil en udvikling af en ny bæredygtig samfundsmodel, derkan få Danmark tilbage i den globale frontlinje som etland, andre kigger til og henter inspiration fra. Det kræverinnovative investeringer. “Vi har ikke selv formået at skabe en udvikling og en

nytænkning af vores samfundsmodel. Denne type inve-stering kan yde et væsentligt bidrag til at skabe de inno-vative løsninger, som er afgørende for at få Danmark til-bage i den globale førertrøje, når det kommer til voressamfundsmodel”, siger Stine Bosse, formand for og med-

Figur 1: Fondenes milliardinvestering skal målrettes initiativer og projekter inden for fire samfundsudfordringer, vurderer Mandag Morgens ekspertpanel. Områderne er: viden, velfærd, vækst og sundhed.

200 mia. øremærket til fire samfundsudfordringer

Kilde: MM.

200 mia. fra de filantropiske fonde

Teste løsninger, der kan forme fremtidensvelfærdssystem

Styrke Danmarksvidenskapital

Hjælpe til at findesvaret på Danmarksvækstproblem

Nytænkning af den danske sundhedsmodel


21. maj 2012 15

lem af en række bestyrelser og tidligere direktør i Tryg. Samtidig understreger de ti eksperter, at milliardinve-

steringen skal målrettes projekter, som udgør en god bu-siness-case for Danmark. De 200 milliarder skal styrke enopbygning af viden og kompetencer, der kan bruges til atudvikle nye metoder og løsninger, som kan kopieres ogsælges til et globalt marked.

Eksperimentel samfundsudviklingPanelet peger videre på, at et væsentligt bidrag fra fondenekunne være at finansiere og afprøve en række samfunds-eksperimenter, som er nødvendige for at udvikle og kva-

lificere de idéer, der er til velfærdssamfundets udvikling.Mangel på risikovilje og et stadigt større pres på de øko-nomiske midler til drift i både den private og offentligesektor har skabt et behov for denne type finansiering. “Fondene kunne være enormt værdifulde, hvis de blev

katalysatorer for en eksperimentel samfundsudvikling. Vihar i dag ikke løsningerne eller skabelonen til en ny sam-fundsmodel, det skal vi først til at finde – og det kræverinnovation. Derfor er det afgørende, at der er nogen, derinvesterer i selve udviklingsfasen. Denne type eksperi-menter er typisk dyre og ressourcekrævende, og kræveren ekstraordinær økonomisk bevilling. Det vil fondenesinvesteringer kunne skabe basis for”, siger Lars Kolind,erhvervsmand og adjungeret professor ved Aarhus Uni-versitet. I den forbindelse peger de ti innovatører på, at fondenes

milliarder bør målrettes til etablering af centres of exellencei form af friforsøg, hvor kommuner, institutioner eller of-fentlige og private virksomheder får mulighed for at ud-vikle best og next practice inden for udvalgte udfordrin-ger. Eksperimenterne bør efter deres vurdering organise-res på tre niveauer:

• GEOGRAFISKE EKSPERIMENTER, hvor man afprøver nyemåder at gøre tingene på i en begrænset del af landet.Det kunne være byer, regioner eller særlige lokalområ-der, som i en begrænset fase gøres til teststed for nyemåder at organisere samfundet på. Et konkret eksempelpå denne type eksperimentel udvikling er eksempelvisforsøget med de 9 frikommuner eller udviklingen afSamsø som en CO2-neutral ø.

• SEKTORIELLE EKSPERIMENTER med nye samarbejds- ogorganiseringsmodeller på tværs af sektorer og institu-tioner i samfundet. Dette kunne være videre udviklingaf nye og mere effektive modeller inden foroffentlig/privat samarbejde eller test af innovative må-der at tænke erhvervslivet eller borgeren ind som en ak-tiv partner i forhold til at løse forskellige velfærdsydel-ser.

• INSTITUTIONELLE EKSPERIMENTER, som afprøver nye kon-struktioner og metoder for forskellige institutioner ellerordninger i samfundet, f.eks. test af klasseløse skoler,‘det sengeløse hospital’, det velfærdsteknologiske pleje-hjem eller nye eksperimenterende iværksætterkurserfor nyuddannede arbejdsløse.

I kraft af deres unikke position mellem det offentlige ogprivate har fondene helt særlige muligheder for at prøvenye løsningsmodeller af. “Fondene har friheden til at igangsætte udviklingspro-

jekter, der tænker i mere utraditionelle baner i forhold tilpartnere, projektudformning og fokusområder. Det giverdem gode forudsætninger for at afprøve nye måder attænke og udvikle løsninger på. Hellere flere sociale labo-

Figur 2: Danmark er kun undergået af Italien, når det kommer til svag vækst i BNP pr. indbygger samt vækst i produktivitet.

Realvækst i produktiviteten 1999-2009, pct.

Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP pr. indbygger, 1999-2009

Danmarks produktivitet og velstand står i stampe

Kilde: OECD.

SlovakietSydkorea

PolenIrland

USAOECD

SverigeFinlandJapan

Storbrit.Holland

NorgeFrankrigTysklandSpanienMexicoBelgien

DanmarkItalien

EstlandSlovakiet

PolenSydkorea

IrlandOECD

FinlandSverige

SpanienStorbrit.Holland

NorgeBelgienMexico

TysklandUSA

FrankrigJapan

DanmarkItalien

0 1 2 3 4 5

-1 0 1 2 3 4 5

ratorier end sponsorater til kunstmuseer og teatre”, sigerTorben Möger Pedersen, direktør for PensionDanmark.

Fire indsatsområderDe ti samfundsinnovatører peger som sagt på fire områ-der, hvor de filantropiske fonde med en mere gavmild ud-delingspolitik kunne gør en afgørende forskel:

1. NY FART PÅ DANMARKS VÆKST

Vækst og iværksætteri udpeges som et centralt områdefor fondene at fokusere på, og en del af de 200. milliarderbør bruges som katalysator for at skabe ny vækst, nye virk-somheder og nye arbejdspladser, vurderer de ti velfærd-sinnovatører. “Vækst og iværksætteri er en enorm udfordring, som

vi trods adskillige vækstpakker og ambitiøse vækstplanerstadig kæmper med. Vi taber i dag job, og vi har mistetevnen til at skabe vækst. Derfor er der virkelig brug fornytænkning og innovative løsninger – her kunne mereambitiøse og målrettede investeringer fra fondene spilleen afgørende rolle”, siger Christian Motzfeldt, direktør forVækstfonden. Jørgen Rosted mener, at fondenes investeringer i vækst

og iværksætteri primært skal sigte mod at genskabe dan-skernes iværksættergen, som kan gøre os i stand til igenat skabe næste generation af Lego’er, Danfoss’er, Grund-fos’er og Vestas’er. Her halter det i dag gevaldigt. Internationale studier vi-

ser, at mens vi er dygtige til at skabe nye iværksættere, er

vi meget dårlige til at få dem til at vokse. Over 12 pct. afalle danske virksomheder var i 2008 under et år gamle,hvilket placerer Danmark blandt de europæiske lande, derhar den højeste etableringsrate. Men når det gælder omat få iværksætterne til at vokse og specielt at få dem til atudvikle sig til store globale virksomheder, sakker vi ag-terud. Se figur 4. “Vi kan stadig skabe nye og spændende ideer, men vi

har mistet evnen til at få det til at vokse. Vi skal kigge langttilbage for at finde de helt store erhvervssucceser i Dan-mark. Vi mangler simpelthen de nye virksomheder, somkan tage over og skabe nye arbejdspladser i Danmark. Dethar det offentlige hidtil ikke formået at ændre, så detkunne virkelig rykke noget, hvis fondene gik aktivt ind pådette område”, siger Jørgen Rosted.Konkret peges på tre vækstområder og initiativer, som

fondenes milliarder kunne hjælpe med til at finansiere:

• Investeringer i nye typer af iværksætterstøtte• Investeringer i langsigtede vækstprojekter, som følgerudvalgte virksomheder hele vejen gennem innovations-processen

• Målrettede partnerskabsinitiativer, som kan styrke ud-viklingen af erhvervsklynger og samarbejde mellemmindre virksomheder, der arbejder inden for sammefelt eller område.

Dertil kommer, at fondenes investeringer i vækst kunnemålrettes udviklingen af sociale virksomheder – som Dan-mark tidligere har haft stor succes med. Således peger Jør-gen Østrøm Møller, adjungeret professor og Visiting Se-nior Research Fellow på Institute for Southeast Asian Stu-dies, på, at der kunne være stor værdi i, at fondene blevmere aktive investorer i socialt iværksætteri – gennem ka-pitalinvesteringer i virksomheder og markeder, ikke udfra en målsætning om at skabe økonomisk afkast, men de-rimod ud fra sociale kriterier som eksempelvis at skabemere bæredygtighed eller bedre velfærd. “En del af fondenes investeringer kunne gå til subsidie-

ring af spirende markeder inden for sociale virksomheder.Dette har vi tidligere haft enorm succes med – med vind-mølle og høreapperatsindustrien som de bedste eksem-pler. Som det offentliges økonomi ser ud i dag, er der enrisiko for at disse typer potentielle vækstområder forsøm-mes ud fra et krav om økonomisk afkast. Derfor kunnedet være et vigtigt område for fondene at gå mere aktivtind på”, understreger han.

2. DANMARK SOM ET FØRENDE VIDENSSAMFUND

Udgangspunktet for de ti samfundsinnovatørers priorite-ringer af de 200 milliarder er en klar målsætning om atstyrke Danmarks videnskapital. De øremærker således enstor portion af fondenes milliarder til udvikling af Dan-marks videns- og forskningsmæssige muskelkraft, medsærligt fokus på at skabe ny viden og udvikling, som ellersikke var blevet skabt i Danmark.


Figur 3: I 1998 lå Danmark nummer ni på de vestlige landes uddannelsesrangstige. 79 procent af danskerne mellem 25 og 64 år havde som minimum én ungdomsud-dannelse. Et årti efter er Danmark dalet til en 17.-plads og er et af kun to vestlige lande, hvor andelen med en ungdomsuddannelse er faldet.

Andel med mindst én ungdomsuddannelse i 2008, pct.

Uddannelsesniveau i bund

Kilde: Education at a glance, 2010, OECD.

TjekkietSlovakiet

USAEstland

PolenCanadaSchweizSverige

TysklandSlovenien

FinlandØstrigIsraelNorge

UngarnSydkoreaDanmark

0 20 40 60 80 100

91

90

89

88

87

87

87

85

85

82

81

81

81

81

80

79

78

21. maj 2012 17

“Danmark er et videnssamfund, derfor er det helt na-turligt, at vidensopbygning skal være et ben i en investe-ring på 200 milliarder Men det er afgørende for værdienaf denne type investering, at der ikke tænkes i drift indenfor de kendte løsningsformer, men derimod i udvikling afny viden om, hvad der er effektive løsningsformer – hvil-ket er relevant på alle niveauer i det offentlige,” siger Tor-ben Tranæs, forskningschef for Rockwool Fonden. De ti prioriterer brobygning mellem forskning, det of-

fentlige og erhvervslivet højt. Dette skal give sig udslag imidler til grundforskningsprojekter eller -institutioner,som konkret tænker anvendelse af resultaterne ind i deresarbejde. Forskningsområderne bæredygtighed, sundhedog forebyggelse og samfundsforskning er områder, somvurderes som særligt relevante både for udvikling af denoffentlige sektor og for vækst i erhvervslivet. Fondene er i en god position til at bygge bro mellem

forskningen, erhvervslivet og den offentlige sektor, vur-derer Lars Kolind, fordi de har friheden til at fokusereskarpt på forskningsområder, hvor der ses et stort udvik-lings- og vækstmæssigt potentiale.

“Fondene forstår at tænke brobygning mellem forsk-ning, det offentlige og erhvervslivet ind som et væsentligtelement i deres donationer. Det medvirker til at forsk-ningsmidlerne får størst mulig effekt. Ikke blot i forholdtil udviklingen af ny viden, men også i forhold til udvik-ling af ny viden, som vi rent faktisk kan basere udviklingog vækst på,” pointerer han. Desuden fremhæves støtte til international forskning

og tiltrækning af udenlandske forskere til Danmark, somet særligt fokusområde på lige fod med internationalise-ring af de danske uddannelser og danske studerende gen-nem eksempelvis mere udveksling og uddannelseseksport.Dertil kommer, at flere af de adspurgte peger på, at fon-

dene i de seneste år dels har markeret sig stærkt som øko-nomiske støtter for tænketanke og andre nye vidensleve-randører, og dels selv aktivt begynder at udvikle og pro-ducere ny viden. Her er Rockwool Fonden, Velux Fon-dene og TrygFonden eksempler. “Jeg ser et stort potentiale i, at fondene også fokuserer

på investering i nye konstruktioner, der er mere policy -orienterede end klassiske forskningsmiljøer, som et mid-del til at skabe den nytænkning, vi har virkelig meget brugfor. Det giver mulighed for at sætte nye dagsordener ogsætte den viden, som de traditionelle vidensinstitutionerproducerer, i en ny kontekst,” påpeger Thomas Færge-man, direktør for den grønne tænketank Concito.

3. MERE VELFÆRD FOR FÆRRE PENGE

Eksperterne opfordrer også fondene til at sætte udviklin-gen af en økonomisk bæredygtig offentlig sektor på dags-ordenen. De foreslår konkret at målrette en del af de 200milliarder til innovative velfærdsprojekter, der skal hjælpetil at effektivisere og optimere den offentlige sektor. Menformålet skal også være at identificere nye finansierings-modeller for den offentlige sektor, der skal tøjle den sta-digt voksende velfærdsbyrde. Se figur 5. Dette er særligvigtigt inden for social- og uddannelsesområdet, men ogsåi forhold til udvikling af fremtidens infrastruktur samt enrevurdering af arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesindsat-sen.“Radikal innovation både af den offentlige sektors ydel-

ser og organisering er det eneste svar på det voksende ud-giftspres, som vores velfærdssektor i dag står over for. Vihar brug for ny viden om og test af nye innovative model-ler og velfærdsløsninger. Det er investeringer i udviklin-gen af disse, som fondene skal fokusere på,” siger BenteSorgenfrey, formand for FTF. Hun understreger, at der er brug for, at fondenes inve-

steringer både retter sig mod finansiering af projekter somstøtter udvikling af nye teknologier, og initiativer som te-ster nye samarbejder, arbejdsprocesser og organiserings-former, der kan hjælpe til at vise vejen for fremtidens vel-færdssektor. Birgitte Sloth, prodekan ved Det Samfundsvidenskabe-

lige Fakultet på Københavns Universitet, påpeger, at fon-dene også kunne presse på for at udbrede brugen af kriti-

Figur 4: Danmark ligger internationalt i front, når det kommer til etablering af nye virksomheder, men når det kommer til, at få virksomhederne til at vokse sig store, halter vi bagefter.

Nye virksomheder (under 1 år gamle) i pct. af alle virksomheder

Virksomheder, der vokser til +10 ansatte på to år, i pct. af alle virksomheder

Danske virksomheder vokser ikke

Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2011.

Tjekkiet

Irland

Italien

Sverige

Østrig

Spanien

Tyskland

Norge

OEC

D

Frankrig

Ungarn

Portugal

Finland

Danm

ark

Storbrit.

Holland

Slovakiet

US

A

Sverige

Norge

Italien

Holland

Danm

ark

OEC

D

Tjekkiet

Slovenien

Estland

Spanien

Ungarn

Slovakiet

16

14

12

10

8

6

4

2

0

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

ske test af både eksisterende og nye finansieringsmodellerinden for eksempelvis udvalgte kommunale opgaver somfolkeskolen eller plejesektoren eller statslige investeringersåsom større infrastrukturprojekter. Det kan hjælpe til atskabe mere værdi for hver offentlig krone, der bruges.“Velfærdssystemet fattes penge. Derfor er der virkelig

brug for et eftersyn af, hvordan vi kan opbygge en ny fi-nansieringsmodel for den offentlige sektor. Fondenekunne spille en rolle i at sandsynliggøre, hvad der virker– i form af eksperimenter og en slags cost-benefit-analyseraf forskellige løsningsmodeller, som kan bruges til at op-timere effekten af de mange penge, som bruges i den of-fentlige sektor”, foreslår hun.De ti eksperter understreger, at de seneste års krav om

besparelser allerede har fået institutioner, kommuner ogoffentlige ledere til at tænke nyt i den måde, de producererog leverer velfærd på. Men opgaven er langtfra løst – ogdet er ifølge Bente Sorgenfrey vigtigt, at disse initiativerfår en hjælpende hånd, for at kunne realisere deres fuldepotentiale. “Fondene kan melde sig ind som en aktiv partner, der

kan hjælpe til at drive de innovative projekter og løsningerfrem, som allerede er sat i gang flere steder. Eksperimenterer gode, men de skal igangsættes i samarbejde med de ini-tiativer og aktører, eksempelvis de ansatte, som allerede eri gang med at udvikle morgendagens løsninger. Ellers ri-sikerer vi, at mange af de gode tiltag og ideer forspildes”,advarer hun.Et andet væsentligt ben er, at fondene kan hjælpe alter-

native velfærdsleverandører frem. I kulissen af den offent-lige sektor står i dag en række frivillige, selvejende aktører,som er klar til at løfte flere velfærdsopgaver, men stadigmangler forudsætningerne for at kunne indfri deres fuldepotentiale. Fondenes mulighed for at lave flere ’kravle-

gårdsprojekter’ med fokus på større inddragelse af den pri-vate sektor og civilsamfundet i levering af velfærdsydelserfremhæves som en særlig styrke. “De frivillige er en kæmpe samfundsmæssig ressource,

som kan udfylde en vigtig rolle i opretholdelsen af voresvelfærdssamfund, men det kræver, at vi formår at mobili-sere dem. Derfor er det vigtigt, at vi får nogle konkrete ini-tiativer, som kan bane vejen for dette”, siger Lars Kolind.

4. ET NYT SUNDHEDSKONCEPT

De 10 samfundsinnovatører udpeger nytænkning af dendanske sundhedsmodel som det fjerde væsentlige investe-ringsområde for fondene. Det skal hjælpe med udviklin-gen af et nyt og bæredygtigt sundhedskoncept, der hånd-terer problemet med galoperende sundhedsudgifter. Deøkonomiske vismænd forudser således, at sundhedsudgif-terne vil sluge en større og større del af BNP de kommendeår – fra knap 7 pct. i dag til knap 10 pct. i år 2050 – sva-rende til en vækst på hele 54 milliarder kr.De adspurgte eksperter peger i den forbindelse på, at

fondene kunne lægge det økonomiske grundlag for flereeksperimenter og nytænkning inden for to af de helt storedagsordener på sundhedsområdet – udvikling af et sam-menhængende sundhedsvæsen og styrkelse af forebyggel-sesindsatsen. I forhold til det sammenhængende sundhedsvæsen

fremhæves det, at det er vigtigt for fondene ikke blot attænke i enkeltstående initiativer, men også at tænke i in-vesteringer direkte målrettet udvikling af samarbejdet in-den for sundhedsvæsenet – som et væsentligt element ibestræbelserne på at skabe besparelser og bedre kvalitet.Dette kunne være i forhold til at støtte projekter, som eks-perimenterer med nye samarbejdskonstellationer, menkunne også være udvikling og test af nye sundhedstekno-logier og procesløsninger, som kan fremme samarbejdemellem forskellige sundhedsaktører. Målet med denne type investeringer skal ifølge Stine

Bosse ikke ’kun’ være at skabe bedre behandlinger, kvalitetog økonomi i det danske sundhedsvæsen, men også atskabe et state-of-the-art-hospitalskoncept, der kan udvik-les og sælges til udlandet som en model for fremtidens ho-spital. “Mange lande i verden står i disse år over for præcis de

samme udfordringer. Den aldrende befolkning og etstærkt voksende antal patienter med kroniske sygdommekræver, at sundhedssystemet håndterer opgaverne på nyemåder. Derfor er nye sundhedskoncepter og sundhedstek-nologier et hastsigt voksende marked. Her kunne model-og fuldskala-sundhedsløsninger være et stærkt eksport-kort for Danmark”, siger hun. Yderligere et element, som flere af de adspurgte sam-

fundsinnovatører udpeger som et vigtigt område for fon-denes investeringer, er udvikling af en bedre forebyggel-sesindsats. I dag bruges der fra det offentliges side kun 1kr. på at forebygge, for hver 1.000 kr., der bruges på at hel-brede sygdomme. Flere undersøgelser viser, at der er et


Figur 5: Det samlede offentlige forbrug er øget fra 440 mia. i 2001 til 509,5 mia. kr. i 2010. Det svarer til en årlig gennemsnitlig stigning på mere end 7 mia. eller godt 1,5 pct. Det udgør en tikkende bombe under vores velfærds-system.

Det offentlige forbrug, 2001-2010, mia. kr. i 2010-priser/pct. af BNP

Eksplosiv vækst i det offentlige forbrug

Kilde: Budgetredegørelse 2010, Finansministeriet.

550

500

450

400

350

300

30

28

26

24

22

20

Forbrugstryk

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

21. maj 2012 19

stort potentiale – både samfundsøkonomisk og for denenkelte borgers livskvalitet – i at opprioritere indsatsen pådette område. Investerer man f.eks. 1 krone i forebyg-gende helbredsundersøgelser og screening for diabetes forde 30-49-årige i almen praksis, kan det give en samfunds-økonomisk gevinst på 26 kr. Det fremgår af en stor cost-benefit-analyse fra i år lavet af tre eksperter i sundheds-økonomi i samarbejde med Copenhagen Consensus Cen-

ter.“Forebyggelse er typisk et område, hvor effekten er me-

get langsigtet og svær at måle – derfor er denne type in-vesteringer ofte svære at legitimere fra politisk hold og bli-ver nemt udskudt. Men det er et vigtigt område at foku-sere på i fremtiden, fordi det er der, man virkelig kanrykke noget og reducere omkostningerne. Fondene kan ikraft af deres mere frie position i samfundet tillade sig at

De filantropiske fonde yder i dag en stor hjælp på en række områder,men de kunne yde langt mere og effekten ville blive større, hvis indsat-sen blev bedre koordineret. Ekspertpanelet har identificeret en rækkeeksempler på og idéer til, hvordan fondene kan blive en afgørende po-sitiv faktor for samfundsudviklingen i Danmark.

NY BÆREDYGTIG SKATTEMODELConcito fik i 2010 5 millioner kr. af Villum Fonden til udvikling af en nygrøn skattereform til Danmark. Tænketanken skal bruge pengene til iløbet af 2½ år at udforme en række konkrete scenarier for et nyt grøntskattesystem.

SUND ALDRINGCenter for Sund Aldring på Københavns Universitet forsker i ny videnom, hvordan flere mennesker kan få et sundt liv og en sund alderdom.Målet er at centret skal bidrage til ny viden om, hvordan vi menneskerkan få en sund og aktiv livsbane. Centret er finansieret i 2009-2013med en investering på 150 millioner kr. fra Nordeafonden.

ISFORSKNINGSCENTER20 millioner er prisen for et internationalt førende isberegningscenter iverdensklasse på dansk jord. Dette vil dels placere dansk forskninggodt inden for et af de mest afgørende forskningsområder, dels vil detgive mulighed for proaktivt at kunne udvikle løsninger på en af de stør-ste globale udfordrin ger, som vi i dag står over for, afsmeltingen afverdens isreserver og deraf følgemnde havvandsstigninger.

FRIVILLIGE MENTORERBikubenfonden og BG Fonden bevilgede i 2008 3,4 millioner kr. til 2sociale projekter for udsatte unge i Roskilde Kommune, der bl.a. om-fatter en styrkelse af den familieorienterede og den kriminalitetsorien-terede indsats gennem udvikling af netværksmøder mellem den unge,familien og SSP samt etablering af en mentorordning for de unge.Begge projekter har en varighed på 3 år. Målet er, at erfaringerne fraprojekterne i Roskilde vil blive formidlet til landets øvrige kommuner.

NY TEKNOLOGI OPTIMERER VELFÆRDSORDNINGEROnline Omsorg er en netportal under udvikling.•Projektets ide er, at denældre del af befolkningen, som i dag ikke bruger it, både kan modtagedigitale serviceydelser og selv benytte Online Omsorg til at bevare de-res sociale netværk. Online Omsorg er udviklet af KMD og afprøves isamarbejde med Aalborg, Greve, Kerteminde og Aabenraa kommuner i2011. Projektet er finansieret af ABT-fonden med 5,4 millioner kr. KMDvurderer, at Online Omsorg i fuld udrulning kan dække mindst 10 pct.af de omsorgsbesøg, der foretages i danske kommuner. Det vil med-føre en besparelse på ca. 1,1 mia. kr. i arbejdstimer alene.

IVÆRKSÆTTERHALIdé om et toårigt iværksætterforløb for nyuddannede akademikere pådagpenge. Som eksperiment etableres fire centre i Nordjylland, Kol-ding, København og Sydsjælland. Hvert sted skal kunne rumme 500

unge mennesker. Ideen er at lave et stærkt iværksættermiljø, hvor deunge mødes hver dag med udvalgte mentorer, som rådgiver dem i atopbygge en virksomhed. Projektet kan ses som en iværksætterjobord-ning, der er et alternativ til traditionelle ordninger som jobsøgningskur-ser, løntilskud og virksomhedspraktik. Dette projekt har et estimeretbudget på omkring 10. millioner kr. om året pr. center.

EKSPORTAMBASSADØRERI oktober nedlagde regeringen eksportambassadørordningen, som såle-des kun fik lov at eksistere i 5 måneder. De fem ambassadører var ud-peget til at fokusere på at fremme dansk eksport i de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). De 18 millioner kr., som ord-ningen koster, bliver i stedet flyttet til andre eksportfremmende aktivi-teter. Et lignende projekt evt. med anden udformning kunne relanceressom forsøgsordning for at styrke danske erhvervsvirksomheder i disselande.

EN DANSK KAUFMANN-FONDFælles iværksætterfond, som arbejder direkte med udvikling af danskiværksætteri – med inspiration fra den amerikanske Ewing MarionKauffman Foundation. Fonden har en grundkapital på 2 mia. dollar, oghar til formål at skabe og fremme iværksætteri og vækst. Fonden er enaf de største fonde i USA og verdens største fond dedikeret iværksæt-teri. Fonden giver penge til forskning i innovation og iværksætteri iUSA. Tilsvarende kunne oprettes en iværksætterfond i Danmark, juste-ret i økonomi og volumen til et dansk erhvervsliv.

FORSKNINGS-/INDUSTRIPARK I KINA ELLER INDIENAsien er udpeget som det nye center for verdensøkonomien. Derfor erdet afgørende, at danske virksomheder er langt mere fokuserede ogstærkere repræsenterede i dette marked. Dette ville en dansk forsk-nings- og industripark etableret i enten Kina eller Indien hjælpe til.Denne type park ville skabe unikke muligheder for at styrke danskevirksomheders position og muligheder i det globale marked – og åbnedøren for et nyt marked både for nye og etablerede virksomheder. Detestimerede budget for etablering af denne type park vil være fra 200.millioner kr. og op til 2-3 milliarder kr. alt afhængig af ambitioner ogskalering.

MODEL FOR FREMTIDENS HOSPICEDet Gode Hospice er et projekt målrettet til at bygge en model for frem-tidens hospice. Projektet kørte i 2005-2010 og blev finansieret af Re-aldania med 46 millioner kr. Målet med projektet var at udarbejde etprogram, der kan bruges af fremtidige hospiceprojekter rundt om i lan-det, til inspiration og til hjælp ved planlægningen af nye hospicer ellerved udbygningen af allerede eksisterende.

Fondenes indsats – eksempler og idéer

tænke langsigtet og derfor virkelig gøre en markant forskelpå dette område”, siger Torben Tranæs fra Rockwool Fon-den. Fondene er i dag allerede aktive inden for forebyggelse.

Flere store fonde, bl.a. Nordeafonden og Trygfonden harsåledes bidraget til projekter, som hjælper til at styrke denforebyggende indsats, men der er stadig et stort uforløstpotentiale. Fondene kunne i endnu højere grad melde sig som dri-

vere af en radikal omprioritering af sundhedsudgifternemod, at færre penge bliver brugt på behandling og flerepå forebyggelse, hvilket på sigt vil kunne dæmpe de eks-ploderende sundhedsudgifter.

Strategi, partnerskab og ejerskab er en forudsætningDa den amerikanske storfilantrop og mangemilliardærWarren Buffet i 2006 donerede godt 30 milliarder dollartil Bill & Melinda Gates-fonden, reflekterede han over pro-blemerne med at give penge væk: “Det er meget lettere attjene penge end at give dem ud til gode formål.”Trods store muligheder er den positive effekt og værdi

af en investering på 200 milliarder kr. fra fondene langtfragivet. Det vil kræve strategiske prioriteringer og kvalifice-rede satsninger, hvis det fulde potentiale af denne typesamfundsinvesteringer skal indløses. Det er med andreord afgørende, at midlerne ikke blot bruges som spredtfægtning, men fordeles med fokus på den store samfunds-model, vurderer ekspertpanelet. Fondene bør derfor af-sætte midlerne og ressourcerne til at kvalificere deres do-nationer og projekter i forhold til deres potentielle sam-fundsmæssige gevinst. For at sikre dette er det ifølge Jør-gen Rosted afgørende, at fondene fokuserer på at uddelestrategisk og i dialog med eksperter og relevante stakehol-dere.

“Det handler ikke kun om mængden af penge, men ogsåi høj grad om at finde den rigtige model og det rigtige fo-kus i investeringerne. Det er vigtigt, at fondene ikke bareselv kaster sig hovedkulds ud i nye store investeringer in-den for eksempelvis vækst eller forskning, men at de gørdet i samråd med de mennesker, som arbejder inden fordisse områder,” påpeger han. Dette understøttes af Torben Möger Pedersen, som un-

derstreger, at de 200 milliarder skal investeres med fokuspå strategiske partnerskaber, hvis de skal indfri deres po-tentiale. “Fondene har som en alternativ type finansieringspart-

ner en unik mulighed for at afprøve nye løsninger, der kanunderstøtte den nødvendige omstilling af velfærdssam-fundet til udfordringerne fra globalisering og ændret de-mografi. Fondene kan især bidrage i den eksperimentellefase. Når løsninger er afprøvet og kommercialiserbare, kanandre investorer såsom venturefonde og pensionskassertage over,” siger han. Fra flere sider påpeges desuden vigtigheden af, at fon-

dene ikke bare påtvinges en særlig type opgaver eller rollefra staten, men at afsættet for fondenes investeringer ogsåi fremtiden skal bygge videre på den enkelte fonds kerne-områder og uafhængighed. Dette skal ske for at sikre etstærkt ejerskab hos fondene selv – og dermed en størrekvalificering af investeringerne.“Det er vigtigt, at fondene bliver ved med at uddele in-

den for deres kerneområder og interessefelter. Det vil sikrestørst mulig værdi af deres bidrag. I dette ligger også, atde skal have uafhængigheden til at tænke anderledes, nytog eksperimenterende – det stiller krav til omverdenen omikke at definere fondenes rolle for skarpt”, siger ChristianMotzfeld.



Figur 6: Blandt de fem mest gavmilde fonde, placerer Realdania sig klart i front som den mest givende fond. Der er således over 4 mia. mellem Realdania og TrygFonden og Lundbeckfonden, som placerer sig som henholdvis den 4. og den 5. mest givende fond.

Antal mia. kr. uddelt over de sidste 5 år, mia. kr.

De fem mest gavmilde fonde

Kilde: MM.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

Real-dania

NovoNordiskFonden

A.P.MøllersFond

Tryg-Fonden

Lundbeck-fonden

5.893

3.429 3.221

1.679 1.580

21. maj 2012 21

I EN TID, hvor Danmark i de kom-mende år står over for nogle sværeøkonomiske udfordringer, må alle fi-nansieringsformer tages op til over-vejelse. Det handler om fremadrettetset at sikre Danmark kapital til mereinnovation, forskning, udvikling ogvelfærd. Vi må vende hver en sten ogmed friske øjne se på ethvert sted, derkan bidrage til flere investeringer isamfundet.Et af de steder, hvor der kunne fin-

des adskillige milliarder, er hos de fi-lantropiske fonde. Som Mandag Mor-gens analyse viser, uddeler de danskefonde årligt kun 2 pct. af deres for-mue, svarende til 8 milliarder kroner.Til sammenligning er tilsvarendefonde i USA underlagt ved lov at be-tale minimum 5 pct. af deres formue.Det betyder, at det danske samfundkunne begunstiges med omkring 20milliarder kroner om året, hvis fon-dene herhjemme indordnede sig un-der samme model som den ameri-kanske. Det giver stof til eftertanke!Samtidig skal det ses i lyset af, at

fondene i forvejen har mere gunstigevilkår end erhvervsdrivende selska-ber. Det var i hvert fald en af skatte-kommissionens konklusioner i 2009,da de i deres forslag til en kommendeskattereform bl.a. havde kig på trans-parensreglen.Kommissionen påpegede det kriti-

sable og om muligt konkurrencefor-vridende i, at reglen gør det muligtfor et fondsejet selskab at blive drevetpå en måde, hvor det er fonden, derdriver selskabets virksomhed. Detmedfører nemlig en række skatte-mæssige fordele.I praksis fungerer det sådan, at det

pågældende aktieselskab får fradragfor udbytteudlodninger til sin fondog dermed undgår at betale den sæd-vanlige selskabsskat, fordi overskud-det anvendes til almennyttige samtalmenvelgørende formål.Vi havde i foråret 2011 en debat i

Folketinget om fondsregulering. Pådaværende tidspunkt var der blandtpartierne bred enighed om, at dennuværende lovgivning på områdetskulle videreføres. Det blev i sammeombæring pointeret, at fondene ikkeskulle styres udefra, men i stedet ud-vise større åbenhed og frivillig selvre-gulering i stil med det, de engelskta-lende lande kalder accountability,bench-marking og transparency, ogsom udgør det nuværende legitime-ringsgrundlag for den internationalefilantropiske kapitalisme.Men hvis vi vil sikre os, at vores

børn og børnebørn også får gavn afdet velfærdsdanmark, som vi alle ta-ger for givet, så er investeringer på in-novations-, forsknings-, udviklings-samt velfærdsområdet nødvendige.Det indbefatter et kig på nye finansie-ringskilder.De filantropiske fonde skal fortsat

udvise stor åbenhed, men måske skalvi også til at se nærmere på, om derskal strammere lovgivning til. Fon-dene har, som lovgivningen ser ud idag, og som skattekommissionenkonkluderer, store skattemæssige for-dele. Samfundet skal selvfølgeligsørge for, at de også lever op til for-ventningerne, som er baggrunden fordisse fordele.Måske står vi der ikke lige nu, men

hvis ikke fondene varetager deres op-gaver og uddeler deres midler rets-

mæssigt, så er jeg ikke fremmed overfor tanken om at underlægge fondeneat uddele en større andel af deres for-mue ved lov. Det kan skabe et nytøkonomisk råderum til investeringer,der både på kort sigt og på den langebane styrker den danske velfærd.Hvis det er nødvendigt at gå så

langt, så vil det selvfølgelig være vig-tigt at sikre sig, at reglerne bliverskruet ordentligt sammen, da fon-dene har forskellige forhold og agererud fra forskellige præmisser.Derfor skal vi måske ikke kigge

over Atlanten for direkte inspiration.En tvungen uddeling på 5 pct. af fon-denes formue per år kan på mangemåder komme til at virke utilsigtet.En mere fornuftig løsning kunne istedet være at opsætte et loft, somopererer gennemsnitligt over en sam-let årrække, hvilket vil give de enkeltefonde mulighed for at ’spare sammen’til at investere i større projekter. Vihar brug for at skabe mere fleksiblemodeller.I SF er vi derfor parate til at indlede

en bred diskussion på området. Endiskussion om, hvordan vi finder deløsninger, der fremtidssikrer Dan-marks kapital til mere innovation,forskning, udvikling og velfærd.

Vi er parate til at diskutere lovgivning

Jonas Dahlskatteordfører og MF, SF

FO

ND

E T

IL D

EB

AT

MANDAG MORGEN LÆGGER medanalyserne af de filantropiske fondeop til debat om brugen af fondenesmidler. Præmissen synes at være, atkunne man blot få danske fonde til atopføre sig som amerikanske, så varøkonomien nærmest reddet og med-vinden på cykelstierne sikret.Jeg er enig i, at det i denne forbin-

delse giver god mening at skele tilUSA, men der er samtidig væsentligeforskelle, der bør tages med i overve-jelserne.Eksperterne i Mandag Morgens ar-

tikel 27. februar 2012 udlægger tek-sten, som om fondenes penge er fæl-lesskabets penge. Sådan forholder detsig ikke. Fondenes eksistensgrundlagog berettigelse er deres formue, ogden skal fondene værne om.Den danske fondslovgivning læg-

ger ikke op til fonde, der meler deresegen kage og forgylder bestyrelses-medlemmerne – tværtimod! Fonds-loven dikterer, at bestyrelsesmedlem-mernes vederlag skal holdes inden forrammerne af det normale, og Civil-styrelsen har beføjelser til at nedsættevederlag, som man vurderer til atvære urimeligt høje.Jeg støtter reglerne, som de ser ud

i dag, og mener ikke, at der er behovfor at forbedre eller forringe skattevil-kårene for fondene i forbindelse meden forestående skattereform. Mankan desværre have en mistanke om,at sidstnævnte mulighed er regerin-gens agenda.Man skal ikke tvinge fondene til at

uddele flere af deres midler til filan-tropiske formål med lovgivningensom værktøj. Dels er en fond afhæn-gig af sin formue som eksistens-

grundlag, dels er lovgivning for migat se ikke vejen frem i denne sam-menhæng.Fondslovgivningen er allerede

vidtgående og sætter rammebetingel-serne for fondenes virke og ledelse.Jævnfør lovgivningen på områdetskal fonde allerede, som det er i dag,bruge 75 pct. af formuen på udad-vendte formål. Man må som fond an-vende op til 25 pct. af sit overskud tilkonsolidering.Eksemplerne på, at filantropiske

fonde gør en forskel, er talrige. Et ek-sempel fra min egen valgkreds erReal danias projekt MulighedernesLand i blandt andre Thisted Kom-mune. Projektet sætter fokus på bæ-redygtige veje til udviklingen af Dan-marks yderområder. Hertil kommeren lang række eksempler på projekterog tiltag, der ikke var blevet til nogetuden fondenes initiativ og midler.Fondene står bag en lang række

hæderkronede danske virksomhedersåsom A.P. Møller – Mærsk og NovoNordisk og er dermed også en vej tilat beholde stærke danske virksomhe-der i Danmark til gavn for beskæfti-gelsen og samfundet generelt.Det ville naturligvis være positivt,

hvis fondene i højere grad bød indmed løsninger til fremtidens udfor-dringer, men for mig er det vigtigt atholde fast i, at frivilligheden ergrundlæggende i fondenes arbejde.Jeg frygter, at man med alt for storekrav til fondenes spenderen kommertil at slagte den høne, der læggerguldæg.Der er for mig at se ingen tvivl om,

at de danske fonde over en bred kamgør et stort stykke velgørende ar-

bejde, der i større eller mindre ud-strækning kommer et bredt udsnit afbefolkningen til gode. Jeg er helt enigi, at der ligger et stort potentiale i atinddrage fondene mere. Det skal blotske gennem frivillighed og gensidiginteresse og udbytte mellem fonden,staten og civilsamfundet. Strammerelovgivning og mere detailstyring erfor mig at se ikke den rette vej at gå.Jeg frygter, at man med flere be-

grænsninger og mere statslig indgri-ben over for fondene vil afskrækkenogle fra at oprette en fond. Det vilføre til et fald i fondenes filantropiskearbejde og investeringer og vil blotvære endnu et eksempel på, at manfra statsligt hold lægger strammere ogmere begrænsende lovgivning nedover specifikke områder, med de bed-ste intentioner, men hvor det i sidsteende viser sig at være netop den nyelovgivning, der er hæmmende forden ønskede positive udvikling.Vi ser det lige for tiden ske med

love om snart sagt alt fra femdoblingaf NOx-afgiften til minimumsantalcigaretter i en pakke. Lovgivning skalske med omhu, også når det gælderfilantropiske fonde.

Slagt ikke den høne, der lægger guldæg


Torsten Schack Pedersenskatteordfører og MF, Venstre

21. maj 2012 23

DE FILANTROPISKE FONDES lukkethed risikerer at under-grave deres troværdighed, legitimitet og politiske goodwill.Det kan i sidste ende koste dem dyrt i form af tabt uafhæn-gighed og indflydelse. Fondene har en lang tradition for atoperere i det skjulte og holde sig på afstand af mediernes ogoffentlighedens søgelys. Men det er en farlig strategi, meneren række medie- og kommunikationseksperter, som Man-dag Morgen har talt med. Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS,

vurderer, at fondene risikerer at ende i en dyb troværdig-heds- og legitimitetskrise, der kan få store politiske og lov-givningsmæssige konsekvenser.“Det kan føre til markante ændringer i fondenes mulig-

heder og begrænsninger i den frihed, som fondene har idag. Fastholder fondene deres traditionen for lukkethed, er

der en stor risiko for, at de forpasser muligheden for selv atdefinere deres egen rolle i samfundet og i stedet overladerdet til andre at bestemme, hvilken rolle de skal spille,” sigerAnker Brink Lund, der bl.a. er medforfatter til bogen “Ci-vilsamfundets ABC” om fondes og foreningers rolle i detdanske samfund. De fleste fonde giver en meget begrænset information om

deres aktiviteter og uddelinger. Mindre end hver femte afde 50 største fonde offentliggør en fuldstændig redegørelsefor, hvem de uddeler penge til. Se figur 1.Ifølge analysevirksomheden Kraft & Partners, der hvert

år offentliggør en større analyse af de danske fonde, er detkun ca. 1 pct. af de 14.000 danske fonde, som overhovedetoptræder i medierne. Og selv blandt de største fonde er der mange, der sjældent

omtales. Det viser Mandag Morgens kortlægning af delandsdækkende dagblades omtale af de 50 største fonde desidste ti år. Under halvdelen er omtalt mere end 10 gangeom året. Kun fem – Realdania, Carlsbergfondet og Lund-beckfonden, Rockwool Fonden og TrygFonden – omtalesmere end 100 gange om året. Se figur 2.Ifølge Markus Bjørn Kraft fra Kraft & Partners er kravet

om åbenhed en voksende udfordring for fondenes legitimi-tet. “Bevægelsen fra rollen som mæcen til en mere strategiskpartner for det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundetstiller nye krav til de filantropiske fonde. Fondene er i sti-gende grad nødt til at retfærdiggøre deres virke for at fast-holde opbakningen i befolkningen, forskningsmiljøerne ogpolitikerne. Det kræver mere åbenhed, transparens og syn-lighed for en del fonde,” siger han.De eksperter, som Mandag Morgen har talt med, påpeger,

at hvis fondene vil bevare deres goodwill, så må de selv på-tage sig en langt mere offentlig rolle som samfundsaktør.

Lukkethed kan koste fondene dyrtHOVEDPUNKTER• Filantropiske fonde forvalter formuer for milliarder, men er luk-

kede om deres aktiviteter, og optræder sjældent i medierne• Det udhuler deres troværdighed og kan svække deres fremtidige

frihedsgrader og manøvrerum, mener eksperter• De opfordrer til opgør med strudsetaktikken til fordel for en kom-

munikationsstrategi, der synliggør fondenes værdi for samfundet

Figur 1: Mindre end hver femte af de 50 største fonde har fuld åbenhed om, hvem der får del i midlerne.

Åbenhed om uddelinger i de 50 største fonde

Hemmelighedskræmmeri

Kilde: Mandag Morgen.

9

41

Fuld åbenhed om uddelinger

Begrænset eller ingenåbenhed om uddelinger

antal

Det kræver et gennemgribende opgør med fondenes nu-værende kommunikationspraksis på tre niveauer:

FARVEL TIL DEN BARMHJERTIGE UDDELER

• En ny rolle som aktiv medspiller i samfundet kræver etopgør med fondenes selvfremstilling og selvforståelsesom barmhjertige mæcener. Hattedame-universet skalskiftes ud med en ærlig formidling af, hvilken værdi fon-dene leverer til samfundet.

MERE TRANSPARENS OG SYNLIGHED

• Fondene må åbne sig mod offentligheden og anerkendeomverdenens ret til at få indblik i fondenes eksterne oginterne aktiviteter.

OFFENSIV KOMMUNIKATION

• Fondene må selv melde sig på banen med en fortællingom, hvilken rolle de gerne vil spille i samfundet, samthvilke målsætninger, strategier og interesser der ligger tilgrund for deres arbejde.

Filantropisk tys-tysDe filantropiske fonde herhjemme har en lang tradition forat operere i det skjulte. Godgørenhed betragtes historisk setsom noget meget “privat” – ikke bare af fondene selv, menogså i høj grad af modtagerne. Ifølge Mark Ørsten, lektor ikommunikation på RUC, er det en stor del af forklaringenpå, at de filantropiske fonde i dag fastholder en høj grad aflukkethed om deres aktiviteter. “I Danmark er store formuer og donationer ikke noget,

man praler med. Det ligger i vores lidt jantelovsagtige kul-tur – man skilter ikke for meget med penge. Det har klartbetydning for, at de danske fonde stadig opererer meget til-bagetrukket,” siger han. Det betyder, at politikere, medier og borgere ikke har no-

get klart billede af fondenes målsætninger, formuer ellerkonkrete aktiviteter, og er med til at omgærde den danskefondsverden med en betydelig grad af mystik. I f.eks. USA er har de filantropiske fonde en helt anden

tradition for at operere inden for offentlighedens søgelysog i høj grad selv opsøge opmærksomhed og anerkendelsefor det arbejde, de laver. Som eksempler kan fremhævesFord Foundation, Robert Wood Johnson Foundation ellerBill & Melinda Gates Foundation, som alle forsøger at skabesynlighed om deres arbejde. Desuden har paraplyorganisa-tionen Giving USA Foundation i mere end 40 år arbejdetfor at informere om den filantropiske sektor og fortælle of-fentligheden, “hvem der giver hvad til hvem”. Ifølge Jonas Gabrielsen, lektor i kommunikation på RUC,

er klokken ved at falde i slag for den danske model. “Tidener løbet fra “hemmelige” sektorer. Vores samfund er blevettransparent på et helt nyt niveau – og der er en forventningom, at samfundets kerneinteressenter lægger alt frem foroffentligheden. Det er blevet sådan, at de aktører, der holdernoget hemmeligt – hvad end det måtte være, og hvad endmotiverne er – hurtigt tolkes sådan, at de har noget at


Figur 2: Der er enorm forskel i gennemslagskraft og synlighed i medierne mellem de 50 største fonde.

Antal artikler om de 50 største fonde i danske dagblade, 2002-20121

Den, der lever stille, lever godt

Note1: Der er søgt i mediedatabasen Infomedia på alle artikler i B.T., Berlingske, Børsen, Information, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken i perioden 1. marts 2002 – 29. februar 2012. Der er så vidt muligt taget højde for alternative staveformer og benævnelser. Artikler fra Børsen er kun tilgængelige i Infomedia fra og med 2006.Kilde: Mandag Morgen og Infomedia.

Fond Antal artiklerRealdania 2.640Carlsbergfondet 1.884Lundbeckfonden 1.683Rockwool Fonden 1.316TrygFonden 1.064Bikubenfonden 776A.P. Møller og Hustrus Fond 580Augustinus Fonden 554Novo Nordisk Fonden 515Velux Fonden 338Egmont Fonden 298Nordeafonden 270Aarhus Universitets Forskningsfond 221William Demants og Hustrus Fond 218Det obelske Familiefond 178Industriens Fond 171Poul Due Jensens Fond 164Bitten og Mads Clausens Fond 160Aase og Ejnar Danielsens Fond 127Det Danske Hedeselskab 106Knud Højgaards Fond 105Spar Nord Fonden 86Leo Fondet 77Margot og Thorvald Dreyers Fond 77Lego Fonden 69Lauritzen Fonden 61Fonden For Sparekassen Himmerland 57Stiftelsen Sorø Akademi 45Hempel Fonden 45Fonden For Sparekassen Lolland 44Allerfonden 43Morsø Sparekasse Fonden 37Cowifonden 35Spar Vest Fonden 35BRFFonden 33Thomas B. Thriges Fond 31C.L. Davids Fond og Samling 29KFI Erhvervsdrivende Fond 25Rambøll Fonden 25Gerda og Victor B. Strands Fond 17Fonden Tietgenkollegiet 17Aage V. Jensen Naturfond 17Arvid Nilssons Fond 16Schou-Fondet 12Claus Sørensens Fond 10Christian Nielsens Fond 5Frederiksberg Boligfond 3CO-ROS Fond 2Fonden af 29. december 1967 1Jens Eskildsen og Hustrus Mindefond 1

21. maj 2012 25

skjule. Derfor kan det være en farlig strategi at fastholde enret til at være privat,” advarer han.Han henviser bl.a. til den politiske verden, hvor man tyd-

ligt ser de konsekvenser, som manglende åbenhed kanhave. Henrik Sass Larsens aflytningssag, Lars Løkkes bil-agssag og Helle Thornings skattesag er blot nogle af eksem-plerne. Et andet eksempel er efterårets debat om et nyt re-gister, som forpligter politikerne til fuld åbenhed om besty-relsesposter, større aktieposter og andre lønnede stillinger.Henrik Merkelsen, lektor ved Institut for Internationale

Kultur- og Kommunikationsstudier på CBS, påpeger, atogså danske virksomheder oplever stærkt stigende krav omåbenhed. “Det er ikke mange årtier siden, at virksomhederne var

præget af samme lukkethedskultur som den, vi ser i fon-dene i dag. Men i takt med stigende krav om at være synligei offentligheden har de store virksomheder de seneste årlagt noget af det private fra sig og er blevet langt mere syn-lige og proaktive i deres kommunikation. De agerer nu ihøjere grad på offentlighedens præmisser,” siger han. Også for fondene er offentlighedens krav om åbenhed

begyndt at kunne mærkes. Når fondene endelig finder vejtil spalterne, sker det i stigende grad i kritiske historier omherreløse milliarder, hattedamer, skattebegunstigelse, hem-melighedskræmmeri, familiedonationer, magtforhold ogmanglende demokrati. Ifølge Anker Brink Lund er tendensen klar: Kravet om

en større åbenhed hos de filantropiske fonde er stigende.”Viser i dag voksende fokus på og mediekritik af fondene. Deter en klar indikation på et større krav til fondene om at åbnesig og være ærlige i deres formidling om, hvad de ønskerog reelt bidrager med. Og således også et tegn på, at dennuværende kommunikationspraksis fra fondene er en stak-ket frist,” siger Anker Brink Lund.

Lukkethed koster indflydelseI længden har fondene ikke råd til at sidde kritik og nyeåbenhedskrav overhørig, påpeger Mark Ørsten. “Fondenelever i dag på en goodwill fra politikerne, som ikke nødven-digvis kan fastholdes. Hvis medierne og offentligheden fort-sætter den kritiske linje, vil politikerne nemt kunne blivepresset ud i en beslutning om mere regulering og kontrolaf fondene,” siger Mark Ørsten. Denne risiko er i høj grad skabt og næret af fondene selv.

Deres tilbageholdenhed og lukkethed gør, at de ikke formårat skabe klarhed om den værdi, som de tilfører samfundetgennem deres aktiviteter og investeringer. I stedet lader deandre om at definere deres berettigelse og f.eks. rejse dis-kussioner om de skattekroner, som staten hvert år misterpå grund af fondenes særlige skattebegunstigelse. Ifølge Henrik Merkelsen er det nemt for medierne og po-

litikerne at skabe et billede af fondene, som kan legitimereen mere begrænset og statskontrolleret fondssektor. “Den nuværende kommunikationspraksis er en risikabel

strategi, fordi fondene mister vigtig indflydelse på den of-fentlige mening. Det kan i sidste instans gøre det meget

nemt for politikerne at konstruere en historie om, at fon-dene ikke viser nok samfundssind – og dermed legitimereen øget regulering og kontrol,” siger han.Han betragter et fremtidsscenarie med indskrænket fri-

hed og begrænsede muligheder som langt det mest sand-synlige, hvis fondene ikke kommer på banen med en merepositiv og proaktiv fortælling om deres rolle i samfundet. “Fondene mangler demokratisk legitimitet. Der sidder få

mennesker i fondene og bestemmer over ret store summer.Det er atypisk i forhold til, hvordan resten af vores sam-fundsaktører med lignende budgetter agerer. Politikernestår til regnskab for vælgerne, og virksomhederne står tilregnskab for aktionærerne. Den form for kontrol har manslet ikke i fondene. De agerer langt mere autonomt og frit.Derfor er det nødvendigt, at de legitimerer sig på anden vis.Det kræver, at de selv påtager sig at bevise, hvilken værdide yder til samfundet – og således går ud og forsøger atoverbevise offentligheden om, at de lever op til de forplig-telser, der ligger i at være en almennyttig fond,” siger Hen-rik Merkelsen. Anker Brink Lund påpeger, at samfundsudviklingen gør

det stadig vigtigere for fondene at blive langt mere tydelige. “Det at vise, at man har givet penge til et museum eller

en udstilling, er ikke nok. Slet ikke i dag, hvor samfunds-udfordringerne er store og komplekse. Fondene må derforindstille sig på at ændre deres kommunikationspraksis ogblive bedre til at fortælle de mange gode historier om denalmennyttige værdi, de skaber i samfundet. De må igang-sætte en omstilling til en kommunikation, som rækkerlangt ud over den traditionelle filantropiske uddeling og ty-deligt viser den samfundsmæssige gevinst af deres aktivi-teter,” siger han.

Synlighed betaler sigHenrik Merkelsen mener, at fondene med fordel kan ladesig inspirere af den omstillingsproces, de store virksomhe-der har været igennem.“Her kan fondene lære af andelsselskaberne, der er blevet

’reddet’ fra større regulering og kontrol fra statens side,fordi deres omstilling til en mere synlig kommunikationhar givet større gennemsigtighed og dermed også størreforståelse for deres aktiviteter og prioriteringer,” siger han. Selv om langt hovedparten af de filantropiske fonde ar-

bejder i det skjulte, er der enkelte, som har erkendt behovetfor og perspektiverne i en mere synlig kommunikation. Degår i dag forrest med en mere eksplicit strategi og målsæt-ning om at skabe mere synlighed om den enkelte fond ogarbejder mere strategisk med proaktiv kommunikation omderes aktiviteter, målsætning og uddelinger. Egmont Fonden er en af de danske fonde, som arbejder

mest eksplicit og strategisk med ekstern kommunikation.Fonden har således fuld åbenhed om målsætninger og ak-tiviteter, og den udgiver hvert år en publikation med bl.a.en liste over alle årets uddelinger. Fonden har en kommu-nikationsstrategi, der har til formål at skabe synlighed omfondens aktiviteter, målsætninger og uddelinger. Ifølge

Henriette Christiansen, direktør for Egmont Fonden, erkommunikation et vigtigt redskab for at sikre størst muligeffekt af fondens investeringer. “Vi tror på, at effekten af vores arbejde øges, hvis vi kom-

munikerer om og er synlige med, hvad vi laver. Dels kan detsynliggøre potentialet i de konkrete initiativer, inspirereandre i deres arbejde og bidrage til udviklingen af fremtidigeprojekter. Dels kan det gøre os til en attraktiv og synlig part-ner for relevante stakeholdere,” siger hun. “Vi vil gerne syn-liggøre den værdi for børn og unge, som vi er med til atskabe. Det forsøger vi ved at skabe en synlig og ærlig kom-munikation omkring de tiltag og projekter, som vi har igang,” siger hun. Åbenheden er dog ikke omkostningsfri. Den øgede op-

mærksomhed begrænser muligheden for at styre kommu-nikationen og øger risikoen for kritik og negativ omtale. I 2010 kunne man f.eks. læse overskrifter som “Novo kø-

ber sig ind på KU”, “Forskningen følger pengene” og “Ma-nipuleret forskningsfrihed”. Baggrunden var en donationpå 885 millioner kr. til Københavns Universitet til etableringaf et nyt forskningscenter. “Novo Nordisk Fondens stigende uddelingskapacitet

medfører øget og for det meste positiv bevågenhed fra of-fentligheden. Men en mere synlig og aktiv rolle kan dogogså koste i form af kritik og negativ mediedækning, hvisikke man er helt tydelig i sin kommunikation om motiv ogprioritering. Vi lærte, at når vi uddeler store centerbevillin-ger, er det vigtigt at skabe gennemsigtighed om de vilkår,som pengene gives på. F.eks. at fonden ikke skal indgå i le-delsen af centret eller blande sig i prioriteringen af forsk-ningsprojekterne, og at forskerne ikke på nogen måde erbegrænset i deres forsknings- og publikationsfrihed. På bag-grund af kritikken har vi nu udformet en mere eksplicitkommunikation omkring vores strategi, vision og værdi-sæt,” siger Birgitte Nauntofte, direktør for Novo NordiskFonden.Den kritiske medieopmærksomhed er et nyt vilkår, fon-

dene må forholde sig til, mener Markus Bjørn Kraft. De måblive bedre til at svare på spørgsmål, debattere deres egenrolle og argumentere for deres aktiviteter.“Med en større grad af indflydelse og offentlighed følger

også flere spørgsmål og undersøgelser – og dermed også enrisiko for at blive udsat for offentlig kritik. Men det er enkritik, fondene må forholde sig positivt til, hvis de vil op-retholde deres legitimitet, i takt med at de får stadig flerepenge og bliver stadig mere strategiske og indflydelsesrige,”pointerer han.

Offensiv kommunikationSkal fondene indgå i et mere åbent samspil med deres om-verden, kræver det ifølge eksperterne et opgør med den hid-tidige selvforståelse som ’private aktører’ til fordel for en nyrolle som aktive og synlige deltagere i det offentlige rum. “I dag føler fondene sig ikke forpligtede til at gå i dialog

med offentligheden. De er i offentligheden glade for at blivefremstillet som den barmhjertige giver af store donationer.

De er derimod ikke samarbejdsvillige, når det kommer tiloffentlighedens opmærksomhed på deres indre anliggen-der. Det er et problem, når man så at sige lever på andresnåde,” siger Mark Ørsten. Han opfordrer fondene til at aner-kende offentlighedens ret til at få indblik i deres arbejde ogaktiviteter. Fondene må også forholde sig langt mere aktivt til, hvil-

ken rolle de spiller i samfundet, og hvilken værdi deres in-vesteringer har. Særligt den sidste refleksion er nærmestikke-eksisterende i dag. Dertil kommer, at en øget offentlig rolle stiller nye krav

til fondenes kommunikationskompetencer og gennem -slags kraft. Det forudsætter et større fokus på pressehåndte-ring og strategisk kommunikation. Flere af de fonde, der ar-bejder med et mere udtalt åbenhedsprincip, har da også op-rustet massivt på den front og ansat kommunikationsmed-arbejdere, der arbejder med formidling af fondensaktiviteter og sikring af fondens synlighed. Endelig påpeger Henrik Merkelsen, at der er brug for en

fælles kommunikationsindsats og åbenhed fondene imel-lem. “Skal fondene opnå den fulde effekt af mere åbenhed og

undgå risikoen for mere regulering, vil det kræve, at detikke bare er spredte forsøg, men en samlet åbenhedsindsatsfra et fælles fondsdanmark. Én fond kan ikke rykke detalene. Der skal være en fælles dagsorden og et fælles bud-skab fra fondene om, at de nu vil være en del af offentlighe-den.”Ifølge Anker Brink Lund er den vigtigste forudsætning,

at fondene stopper med at betragte åbenhed og synlighedsom en potentiel risiko, og i stedet ser det som en mulighedfor at få endnu mere indflydelse og skabe endnu størreværdi med deres investeringer. “Det kræver en helt ny op-fattelse af, hvad synlighed indebærer og kræver, hvor syn-lighed ikke ses som en barriere, men som en nødvendig ogpositiv del af det at udføre filantropisk arbejde i Danmark,”siger han.

Anna Eriksen Fenger [email protected] Thaysen [email protected]


FONDE T

IL D

EBAT

21. maj 2012 27

Jens Christian Hansen erhvervskommentator, Berlingske Business

DET ER IKKE MANGE år siden, atman betragtede de mange erhvervs-drivende fonde i Danmark som enbremseklods for udviklingen og enbarriere for globaliseringen af danskerhvervsliv. Som en gammeldags,stivnakket og temmelig dunkel og ui-gennemsigtig ejerform. Styret og for-valtet af ældre mænd med lidt udde-linger hist og pist, mest til bevaring afhistoriske mindesmærker.Sådan er det desværre fortsat hos

en række fonde, men heldigvis er derogså et markant opbrud at spore, isærhos de store milliardfonde.Ejerformen med en erhvervsdri-

vende fond som majoritetsaktionærhar vist sig som en betydelig styrke pået tidspunkt, hvor aktivt ejerskab ogikke mindst et tålmodigt, langsigtetejerskab giver den nødvendige ro, sta-bilitet og finansielle styrke til at tænkelangsigtet.Der er mange eksempler på aktive

ejerfonde med betydelig beslutnings-kraft. Carlsbergfondet har været sær-deles aktiv i bryggeriets nærmest ag-gressive satsning med opkøb af Orklaog Scottish & Newcastle over de se-nere år. A.P. Møller – Mærsk harigennem op- og nedture i den globaleøkonomi fastholdt et historisk højtinvesteringsniveau, og Novo Nordiskhar år efter år kunnet øremærke sta-digt flere milliarder til forskning ogudvikling. Den benhårde forretnings-drift har fungeret side om side medfilantropien.Det er dog vigtigt, også fra medier-

nes side, at nuancere og opdele fon-dene i flere forskellige kategorier. Enmeget stor del af den omkring 500mia. kr. store fondsformue er netop

’bundet’ i det ejerskab, som de er-hvervsdrivende fonde forvalter. Detgælder f.eks. fondene bag virksomhe-der som Mærsk, Carlsberg,Rockwool, Novo, Velux og Danfoss.Disse fondes væsentligste aktivitet erejerskabet til virksomheder, men deagerer desuden filantropisk og udde-ler midler til almennyttige formål.

Derudover er der de såkaldte ’her-reløse milliarder,’ som ligger i fondeog foreninger som Realdania, Tryg-Fonden og Nykredits fond. Dissefonde ligger i et slags ingenmands-land, der fra tid til anden fører til be-rettiget kritik og heftig debat om de-mokrati og indflydelse i disse institu-tioner.Endelig er der de rene erhvervsdri-

vende fonde, som f.eks. Grundfos-fonden.Men uanset hvilken slags fond der

er tale om, så bør åbenhed og kom-munikation med omverdenen ikkevære en sur pligt. Fremtidens fondegriber ind i og samarbejder med sam-fundets øvrige institutioner i partner-skaber. Fondene er et gode for detselv samme samfund, som de er endel af. Og det er jo en god historie.Jeg har skrevet om fonde over de

seneste fem-ti år. I de første år varfondene over en bred kam meget til-lukkede med en ’det-rager-ikke-

offentligheden’-attitude. Men megeter sket de seneste par år, og flere er-kender behovet for at kommunikeremed omverdenen. Det bør kun værebegyndelsen. Den markant øgede in-teresse for fondenes arbejde er kom-met for at blive – med fokus på udde-linger, omkostninger, ledelse og sam-fundsnytte. Og her vil blive stillet

skarpe og kritiske spørgsmål.Tænk sig, hvad fondene kunne bi-

drage med i det store spørgsmål omudviklingen og moderniseringen afdet danske samfund. Lidt i stil medden amerikanske 'Giving Pledge'-tan-kegang, hvor enorme formuer kana-liseres tilbage til det samfund, somformuerne er opbygget i.Det vil dog kræve, at fondene tæn-

ker nyt og utraditionelt og frem for altbetydelig mere offensivt og konstruk-tivt.Fonds-Danmark fortjener ikke at

blive gemt væk. Der er mange hi-storier, som fortjener at blive fortaltog komme på forsiden.

Fondene har gode historier at fortælle

“

Uanset hvilken slags fond der er tale om, så bør åbenhedog kommunikation med omverdenen ikke være en surpligt.

DA VILLUM KANN Rasmussen stif-tede VELUX Fondene, i 1971 VIL-LUM FONDEN og i 1981 VELUXFONDEN, gik man både i firmaet ogfondene stille med dørene. Beskeden-hed var en dyd. For fondene var detvigtigste, at pengene kom til gavn foren bredere kreds og med et almen-nyttigt sigte. Det lå ikke i tidsåndenat fortælle vidt og bredt om sine be-drifter.I dag er samfundet et andet. Se blot

de senere måneders mange avisartik-ler om lukkethed i private fonde. I lig-hed med erhvervslivet og det politi-ske liv mødes også de alment udde-lende fonde i dag af offentlighedensforventninger om indsigt i, hvad fon-dene foretager sig.Det er vilkår, vi gerne og frivilligt

honorerer, for det harmonerer fintmed vores interesser og filosofi.I VELUX Fondene har vi især de

senere år skubbet åbenhed højt op pådagsordenen. Det har været drevet afegeninteresse i at komme i dialogmed samfundet. Dels fordi vi ikke harnoget at skjule, dels fordi vi gerne vilfortælle om vores aktiviteter og vedeksemplets magt tiltrække flere godeansøgninger.Vi mener, at det dybest set tjener os

selv at give offentligheden indsigt ivores fondsvirksomhed. Vi fortællergerne, hvem der har modtaget hvadtil hvilke formål, hvordan bestyrelser-nes sammensætning ser ud, om voresøkonomiske nøgletal og om de ar-bejds- og bedømmelsesprocesser, vibenytter.Åbenheden kan vi selv skrue op

for, men det forholder sig anderledesmed synligheden.

Vi oplever, at det går fint i de for-trolige og fagligt betonede dialogermed de forskellige ansøgermiljøer,som vi jo kender. Men det er en størreudfordring at blive synlig i den bre-dere offentlighed gennem medierne.

Synligheden afhænger efter voreserfaring i høj grad af et projekts evnetil at fremmane billeder på den indrefladskærm. Og her kommer vi ofte tilkort.Når vi eksempelvis støtter et pro-

jekt med import af levende bisonok-ser fra Polen til Bornholm med firemillioner kroner, giver det både om-tale og billeder i aviser og tv. Almen-nytten er til at få øje på. Men når vidonerer ti millioner til et grundvi-denskabeligt forskningsprojekt omfysikken bag nerveimpulsers udbre-delse i levende væv, er det straks merevanskeligt at fremmane billederne –og dermed også sværere at opnå syn-lighed i medierne.Vores behov for synlighed retter sig

i princippet mod to hovedmålgrup-per. For det første de potentielle an-søgere med ideer og forslag til projek-ter, der kan generere den størst mu-lige almennytte pr. krone.For det andet den brede offentlig-

hed, som på baggrund af vores stør-

relse og rolle har legitime forventnin-ger til, at vi lever op til vores formålog gør samfundsnytte.Over for ansøgermiljøerne kom-

mer vi langt med synlighed og meden mere direkte opsøgende virksom-hed end tidligere – f.eks. informa-tionsmøder, road-shows, opslag ognetværk med potentielle ansøgere.Desuden nyder vi godt af den bølge,som ofte breder sig i kølvandet på deenkelte donationer.I 2011 uddelte VELUX Fondene i

alt 555 millioner kroner til almennyt-tige formål. Det lykkes os ikke altid atfå formidlet til den brede offentlig-hed, at vi lever op til vores formål, ogat de projekter, vi støtter, kan væremed til at forme samfundets udvik-ling. Den historie vil vi gerne blivebedre til at fortælle.Derfor er den igangværende debat

om fondes åbenhed og synlighed vig-tig. Ikke mindst i forbindelse meddiskussionen om fondenes rolle somaktører, der i partnerskab med offent-lige aktører og organisationer kanbringe økonomiske ressourcer, risiko-vilje og kompetencer i spil til gavn forsamfundets udvikling.Vi deltager gerne!

Vi skal vise vores samfundsnytte


Kjeld Juel Petersen CEO for VELUX Fondene

“

Vi mener, at det dybestset tjener os selv at giveoffentligheden indsigt ivores fondsvirksom-hed.

21. maj 2012 29

SKaber de filantropiSKe fonde den ønskede effektmed deres uddelinger og investeringer? er fondene en godforretning for danmark? Skaber de en værdi for samfun-det, der står mål med statens provenutab som følge af desærlig gunstige skatteregler?

Globalt er der et voksende fokus på, hvordan godgø-rende fonde kan måle og kvalificere effekten af deres in-vesteringer. Men der er endnu ikke udviklet metoder ellerretningslinjer for, hvordan man måler værdien af de al-mennyttige fondes virke. fra myndighedernes side er derikke nogen form for krav til eller kontrol med, hvilkenmerværdi fondene skaber. og både herhjemme og i ud-landet er det de færreste fonde, der arbejder systematiskmed at dokumentere effekten af deres indsats.

“Gør vi virkelig en forskel? det kan vi reelt ikke vide idag. Vi har ikke de modeller og viden, der er nødvendigfor at kunne måle på det. det koster på omverdenens for-ståelse af vores værdi, men også på vores egen forståelseaf den værdi, vi reelt skaber,” siger bettina Windau, direk-tør for programmet “fremtiden og civilsamfundet” i dentyske fond bertelsmann Stiftung. fonden står bag et nyop-rettet internationalt center, Social impact analyst asso-ciation (Siaa), der har til formål at udvikle nye metoderog værktøjer for effektmåling af filantropiske fondes ar-bejde. Se tekstboks.

den manglende viden er et dobbelt tab for fondene.dels mister de et vigtigt styringsredskab, der kunne givedem mulighed for at kvalificere, optimere og evaluere vær-dien af deres uddelinger. dels mister de et vigtigt værktøjtil at skabe goodwill og legitimitet i offentligheden. detbliver et stadigt mere presserende behov i takt med detvoksende kritiske fokus på fondenes virke. Se også artiklenside 23.

“den filantropiske sektor kan dårligt komme uden omeffektmålinger længere. der er et stort sort videnshul i for-hold til værdien af fondenes arbejde. derfor er effektmå-linger også en positiv trend, som kan bane vejen for en

mere professionel og dygtig filantropi – og styrke fondenesmuligheder for at være en central medspiller i udviklingenaf løsninger på nogle af de store udfordringer, samfundeti dag konfronteres med,” siger Matthew bishop, erhvervs-redaktør ved the economist.

også de danske fonde bliver i de kommende år nødt tilat forholde sig aktivt til effektmålinger og inkorporeredem i deres arbejde.

“Hovedparten af de danske fonde har hidtil forsømt atspørge sig selv, hvordan de kan gøre det bedre. det er nød-vendigt, at det bliver en del af deres tankesæt, hvis de ikkebare skal fortsætte i hattedame-rollen,” siger HenrikMahncke, som er vicedirektør i oxford research og arbej-der med effektmålinger inden for filantropi.

Den almennyttige forpligtelsede godgørende fonde har på mange måder en særstatus idet danske samfund. bl.a. har de en særlig skattebegunsti-gelse, som betyder, at de i 2010 betalte omkring 130 mil-lioner kr. i skat – mindre end en promille af deres samledeformue på 400 milliarder.

Men fra myndighedernes side har der ikke været tradi-tion for målinger eller kortlægninger af den værdi, fon-dene skaber for samfundet. Men i takt med den stigendeoffentlige opmærksomhed på fondene og deres formuerer der er et stigende pres for, at de dokumenterer effektenaf deres filantropiske investeringer.

“der foregår en nytænkning af fondenes rolle i samfun-det, der går i retning af, at uddelende fonde tager størreansvar for samfundsudviklingen. i dette ligger også et øgetfokus på værdien af fondenes arbejde. fondene kan dårligtnøjes med ‘bare’ at gøre godt – de skal i dag også legiti-mere, at de er gode til at gøre godt,” siger anker brinklund, professor på CbS.

den øgede interesse for effektmålinger kommer dogikke kun udefra. i takt med at flere af fondene har voksetsig større, investerer i langt større skala og opererer mere

Kunsten at måle filantropi

HOVEDPUNKTER• Der er stigende forventning om, at filantropiske fonde dokumente-

rer værdien af deres arbejde • Men effektmålinger er stadig næsten ukendt land blandt de dan-

ske fonde • Skal effektmålinger vinde indpas, kræver det udvikling af helt nye

metoder og værktøjer

strategisk, er der kommet et øget fokus på kvalificering afdet filantropiske arbejde.

“der er en ny generation af filantropiske fonde, som vilhave vished for, at de får det optimale ud af deres penge.de ønsker at dokumentere, at de lever op til deres almen-nyttige forpligtelse, men bruger også i høj grad effektmå-linger til selv at optimere værdien af deres investeringer,”pointerer bettina Windau.

også herhjemme er der fonde, der har taget dennetænkning til sig og i dag arbejder mere strategisk med ef-fektmålinger og evalueringer.

“der er enkelte fonde, som er blevet mere bevidste om,hvordan de kan spille en større rolle som forandringsdri-ver i samfundet. de har også et stort fokus på, hvordan defår mest effekt ud af de investeringer, de laver,” siger Hen-rik Mahncke fra oxford research.

en af de fonde, der herhjemme arbejder mest med eva-

luering og effektmålinger, er realdania. ifølge fondens di-rektør, flemming borreskov, er arbejdet drevet af et ønskeom at optimere fondens investeringer og dermed ogsådens almennyttige betydning.

“Sigtet er at lære af det, vi laver, på alle niveauer, så vibedre kan drage erfaringer på tværs og etablere viden tilat kvalificere det fremadrettede arbejde. Simpelthen for atblive klogere på, hvorfor nogle projekter performer bedreend andre,” siger han.

Svært at måletraditionelt har fondenes selvopfattelse og legitimitet væ-ret forankret i forestillingen om, at godgørenhed jo netoppr. definition “gør godt”. derfor har der hidtil heller ikkeværet et oplevet behov for at måle på effekten af investe-ringerne.

“tidligere var filantropi noget, man automatisk accep-terede som meget værdifuldt for samfundet. af den grunder der ikke oparbejdet særlig mange erfaringer eller videnpå området. arbejdet med effektmålinger starter i mangetilfælde fra scratch. Manglen på viden er en stor barrierefor at kunne udbrede effektmålinger inden for den filan-tropiske sektor,” siger bettina Windau.

“almennytte” er i sagens natur en vanskelig størrelse atdefinere og måle. og blandt de fonde og eksperter, somde seneste år er begyndt at beskæftige sig med effektmå-linger, er der bred enighed om, at dét er den helt kritiskeudfordring i forhold til at skabe vellykkede effektmålingerinden for filantropi.

“det at skabe almennytte er ikke noget, der lader sigmåle gennem sædvanlige succeskriterier som økonomiskafkast og bundlinje. Værdien af ’doing good’ er ikke kunkroner og øre, men i høj grad mere immaterielle afkast.det er langt mere udefinerbart og derfor også sværere atmåle på,” siger Henrik Mahncke.

dertil kommer, at fondenes investeringer ofte er megetlangsigtede. “det tager tid at skabe et reelt afkast inden formange af de områder, hvor de filantropiske fonde i dag ar-bejder. derfor ser vi også en tendens til, at de i højere gradinvolverer sig i større og mere langsigtede projekter. detgør det utrolig svært at måle den umiddelbare effekt ogogså de mere afledte effekter af en investering fra en filan-tropisk fond,” siger bettina Windau.

Samtidig er det svært at forestille sig universelle og al-ment accepterede standardværktøjer til effektmålingerne.den filantropiske sektor er en meget broget størrelse, hvorforskellige aktører arbejder inden for vidt forskellige om-råder og med vidt forskelligt sigte. det stiller krav om flek-sible metoder, der tager højde for denne diversitet.

“Standardmål og -metoder går ikke. det går ikke atmåle på markedets eller statens præmisser, da det vil giveet helt forkert billede af den funktion og betydning, somden filantropiske sektor har. der skal udvikles nogle heltnye metoder og modeller, som giver mening i forhold tilværdiskabelse i det civile samfund,” siger anker brinklund.


• Robert Wood Johnson Foundation har afsat 5 pct. af den årlige bevillingtil at gennemføre evalueringer og effektmålinger.

• Knut & Alice Wallenbergs Stiftelse evaluerer alle store projekter. Alle støt-temodtagere skal levere en årlig rapport med nøgletal, resultater m.v. tilfonden.

• The William and Flora Hewlett Foundation har en række evalueringspro-cedurer for både enkeltprojekter og den overordnede strategi. Fonden ud-arbejder hvert 3. år en ekstern evalueringsrapport, som afdækker, hvordanfondens samarbejdspartnere oplever fonden.

• Bill & Melinda Gates Foundation har fastlagt 3 principper for evalueringog effektmåling. Fremdriftsmålinger og evalueringer af proces og resultaterpå projektniveau. Effektmålinger på strategiske indsatsområder årligt samtmed en større revision med 3-5 års mellemrum. Og lettilgængelig doku-mentation af effektmålingsværktøjer, målinger og evalueringer på fondenshjemmeside.

Også herhjemme er enkelte fonde begyndt at arbejde systematisk med ef-fektmålinger:

• Realdania har i de seneste 7-8 år arbejdet med evaluering af forskelligeprogram- og projekttyper i forhold til fondens målsætning om ”at skabelivskvalitet for alle gennem det byggede miljø”. Arbejdet finder sted på treniveauer: Alle store projekter underkastes en intern evaluering. Større pro-grammer og kampagner evalueres midtvejs og afsluttende af en eksternevaluator. Og hvert fjerde år gennemføres en ekstern evaluering af fon-dens samlede filantropiske strategi.

• TrygFonden har de seneste år opprioriteret evalueringsindsatsen. I projek-ter, hvor TrygFonden er donor eller uddeler, udsender fonden efterfølgendespørgeskemaer til modtagerne og beder dem vurdere værdien af donatio-nen. I projekter, hvor TrygFonden er partner eller driver, er der løbende ogafsluttende evalueringer. Desuden har TrygFonden planlagt en ekstern eva-luering og effektmåling af fondens samlede aktiviteter i 2013, når fondens5-årige strategiplan udløber.

KILDE: KRAFT & PARTNERS: “DEN DANSKE FONDSANALYSE 2011” OG MANDAG MORGEN.

Frontløbere i indland og udland

21. maj 2012 31

de fonde og eksperter, som Mandag Morgen har taltmed, peger på fire forudsætninger, som er afgørende forudviklingen af en ny model.

DEN FILANTROPISKE “VALUTA”

• for overhovedet at kunne lave effektmålinger er det af-gørende at få en større viden om, hvordan og ud frahvilke kriterier man kan måle og dokumentere værdienaf filantropiske investeringer. der er således brug foryderligere test, forskning og kvantificering.

KLARE MÅLSÆTNINGER

• forudsætningen for effektmålinger er, at fondene ope-rerer med en klar strategi og et klart defineret mål. deskal være bevidste om, hvad det er for en effekt de øn-sker at skabe. det er selvsagt ikke muligt at måle, om eninvestering har været vellykket, hvis man ikke forindenhar gjort sig nogle kvalificerede overvejelser om, hvadman ønsker at opnå.

DIVERSITET OG FLEKSIBILITET

• filantropiske projekter findes på forskellige områder, dehar forskelligt sigte, og fondene indtager forskellige rol-ler som donor, igangsætter, partner osv. derfor er detikke muligt at lave ’one size fits all’-løsninger. der skalikke bare udvikles en generel metode, men en større’værktøjskasse’.

IKKE ET FORMÅL I SIG SELV

• den operationelle værdi af effektmålinger skal væreklar. det er vigtigt, at evalueringer og målinger ikkeovertager eller kommer til at fylde for meget i fondenesarbejde.

Videndeling og ny mentaliteti dag er effektmålinger inden for den filantropiske sektori høj grad spredt fægtning. det er i overvejende grad en-

keltfonde – særligt de større – som på egen hånd arbejdermed at udvikle deres egne retningslinjer.

denne enegang indskrænker mulighederne for erfa-ringsopsamling, tværgående læring og udvikling af fællesstandarder, som ikke bare kunne være med til at lette ar-bejdet for fondene selv, men også skabe større forståelse iomverdenen.

“det er svært at nå langt i forhold til effektmålinger, sålænge der ikke er en mere koordineret indsats. det er selv-følgelig positivt, at en række fonde tester forskellige me-toder, men det er vigtigt at deres erfaringer kommer vi-dere, hvis effektmålinger skal blive et brugbart redskab,”siger bettina Windau.

det er den erkendelse, der ligger bag etablering af Siaaog andre lignende initiativer. eksempelvis Charting im-pact, en organisation, som hjælper fonde med at kommu-nikere effekten af deres resultater til en bredere offentlig-hed, og the foundation Center, der i USa har opbyggeten database med værktøjer og ressourcer til at måle densociale effekt af filantropiske fondes investeringer.

Herhjemme er der endnu ikke søsat nogen lignende ini-tiativer rettet mod videndeling og fremme af fælles stan-darder. Men det ændrer dog ikke ved, at disse initiativerudgør en væsentlig driver for udviklingen af effektmålin-ger, som kunne være værdifulde for de filantropiske fondei danmark.

“de danske fonde kan hente erfaringer og inspirationfra de fonde og initiativer, som i dag er i gang på dette om-råde. fondene har gjort sig erfaringer, som allerede nu kanhjælpe til at kvalificere de danske fondes arbejde meddette,” siger bettina Windau.

Som Henrik Mahncke påpeger, er det dog ikke nok atproducere viden og dele erfaringer. fondene skal også tageet nyt mindset til sig, hvor det at dokumentere effekten afsit arbejde er en naturlig del af arbejdet.

“det er vigtigt, at fondene omstiller sig og tænker ef-fektmålinger som et positivt ’add-on’ for deres arbejde –som et væsentligt ben i at skabe almennytte. det er en for-udsætning for at effektmålingerne bliver en del af fremti-dens filantropi,” pointerer han.


Social Impact Analyst Association er et internationaltsamarbejde, som sigter mod at skabe større videndelingog erfaringsudveksling blandt de filantropiske fonde forat udvikle og kvalificere modeller for effektmåling og eva-luering inden for den filantropiske sektor.

Centret fokuserer særligt på at afdække, hvordanman kan måle værdien af almennyttige investeringer.Derfor har SIAA allieret sig med en række fonde og eks-perter, som over de kommende år skal teste og doku-mentere nye metoder.

Bag initiativet står blandt andet hollandske AdessiumFoundation, tyske Bertelsmann Stiftung, britiske NewPhilanthropy Capital samt PricewaterhouseCoopers Ger-many.

SE OGSÅ: SIAASSOCIATION.ORG.

SIAA

FONDE TIL D

EBAT

Danske FonDe sidder med nøglentil at skabe spændende samfundseks-perimenter. samtidig er fondene i sti-gende grad parate til at indgå nye eks-perimenterende partnerskaber medbåde det offentlige og private virk-somheder.

Det kræver blot, at debatten om fi-lantropi bliver mere nuanceret. Derer en tendens blandt journalister ogmeningsdannere til at se fondenesom en helt ensartet gruppe. nogetman aldrig vil gøre i forhold til pri-vate virksomheder. samtidig er fon-denes rolle og arbejdsmetoder endnuuklare, så i en søgen efter en måde atforstå dem på underkaster man oftefondene samme kriterier som den of-fentlige sektor.

Men når fonde beskyldes for atoperere i det skjulte, så sker sammen-ligningen ofte med private virksom-heder. Mange private virksomhederhar i de senere år investeret kraftigt iekstern kommunikation. Det er klart.konkurrencen kræver synlighed ogopmærksomhed. I mangel af bedremålestok bruger man så den logik, atnår virksomheder øger deres kom-munikation, så skal fonde det også.

Pointen hos mange filantropiskefonde er imidlertid, at investerin-gerne i den kommunikation, der skaltil for at skabe mediegennemslag-skraft, slet ikke står mål med gevin-sten. I Usa findes mange fonde, derbevidst fravælger en mediestrategi ef-ter devisen ’low cost – low profile’.altså en strategi, hvor fonden bevidstundlader at fyre de filantropiske mid-ler af på at fortælle om sig selv. Detkan absolut være rationelt.

Tag den klassiske filantropiske

fond, der deler forskningslegater ud.Har de nødvendigvis behov for enstor mediekampagne, hvis synlighe-den i forskningsverdenen allerede eretableret? Vil det være pengene værd?næppe.

Det samme gælder evaluering ogmonitorering. Private virksomhederer skarpe til at evaluere og monito-rere. Den offentlige sektor bliver ogsåstadig bedre til det. og så må den fi-lantropiske sektor vel også evaluere?

Igen må man fremhæve, at fondeskal ses som meget forskellige størrel-ser. Den klassiske fond, der operererefter et stramt fundats og kontinuer-ligt deler penge ud til samme typeprojekter, bør faktisk slet ikkeprojekt evaluere. I stedet bør manmed jævne mellemrum, f.eks. hvertfjerde eller ottende år, foretage enstrategisk evaluering, der tjekker, omde filantropiske aktiviteter fortsat tje-ner fundatsen bedst muligt.

Helt anderledes er det for den stra-tegiske fond. Med strategisk fond me-nes en fond, der søger at skabe lang-sigtet forandring i tæt samspil medsine bevillingsmodtagere. Her er må-lene mere komplekse, og tidshorison-ten for projekterne er ofte meget læn-gere end hos den klassiske fond.

Min egen tommelfingerregel er, atjo længere en tidshorisont fondensprojekter har, desto mere skal denevaluere og monitorere sit virke.

Den strategiske fond skal løbendeevaluere sin indsats for at være sikkerpå, at indsatsen og aktiviteterne un-derstøtter fondens mission. sætterman et langsigtet byudviklingsprojekti søen, vælger man at investere storesummer i den sociale sektor, eller sat-

ser man på at styrke kulturområdet,skal man have klare indikationer på,at indsatsen virker.

The Bill & Melinda Gates Founda-tion lancerede for nylig en ny sats-ning på at fremme interessen for na-turvidenskab i Usa. Målet er over enårrække at efteruddanne 100.000amerikanske skolelærere, så de får denyeste undervisningsteknikker ogværktøjer til at stimulere eleverneslyst til at fortsætte inden for det na-turvidenskabelige område.

sympatisk. Men én ting skal værefuldstændig klart: Indsatsen skalvirke. Den skal dokumenteres. Rullerman et undervisningsprogram ud tilså mange skolelærere baseret på enmavefornemmelse, så løber man somfond en enorm risiko. Går det galt,spilder fonden ikke bare pengene.Man spilder også tiden for 100.000lærere. Det er dyrt.

Derfor er de strategiske amerikan-ske fonde 100 pct dedikerede til ateksperimentere, teste, monitorere ogdokumentere deres indsats. effektivfilantropi handler om at kunne ska-lere sin indsats og skabe positiv for-andring for de mange.

Men løsningen er ikke, at de filan-tropiske fonde kopierer hverken deprivate virksomheder eller den of-fentlige sektor. De skal finde deresegne strategier for succes. og her erder behov for metodefrihed.

Henrik Mahncke blogger om fonde ogfilantropi på blog.effektivfilantropi.dk.

Fondene skal skabe effektiv filantropi


Henrik Mahnckevicedirektør, Oxford Research

21. maj 2012 33

Søren Kaare-Andersen direktør i Bikubenfonden

Den senesTe TID har budt på flerehistorier om fonde i de danske medier.I Bikubenfonden kan vi kun hilse en-hver debat om fonde velkommen.Men det er vigtigt, at omverdenen for-står, hvad det er, fondene bidragermed. ellers kan der dannes uheldigemyter, og i værste fald kan det øde-lægge vores muligheder for at bidragepositivt til samfundet.

Der eksisterer mange forskellige for-mer for fonde, og det er en udfordringi debatten, at fondene skæres over énkam og sammenlignes ukritisk medhinanden. Det øger risikoen for fejlag-tig kritik og uhensigtsmæssig regule-ring.

Bikubenfonden er for eksempel enerhvervsdrivende fond, der har et for-mål som en almennyttig fond. Fondenhar kun et formål, og det er velgøren-hed. Vi skal ikke reklamere for nogeneller noget, men blot sørge for, at afka-stet og formuen skabt gennem voresinvesteringer bliver brugt til almen-nyttige formål.

Men vi har allerede taget hul på det,der vil kendetegne Fremtidens fonde,nemlig større åbenhed. Vi vil megetgerne i dialog med omverdenen. Delsså det er klart, hvad vi laver, dels så detarbejde, vi udfører, kan blive så ud-bredt og effektfuldt som overhovedetmuligt.

Derfor har vi lanceret en ny hjem-meside, hvor enhver kan læse om,hvilke projekter vi støtter. Projektbe-villingerne er lagt åbent frem og be-skrevet, og når projekterne er evalue-ret, lægges evalueringsmaterialet frem.Det står således enhver frit for at vur-dere projekterne og i bedste fald ladesig inspirere af dem.

For at sikre, at de uddelte midler bli-ver brugt fornuftigt, stiller vi også me-get konkrete krav til dokumentation.Vel og mærke der, hvor det giver me-ning. Det kan være svært at måle ef-fekten af en eksperimenterende teater-forestilling, men omvendt er det vig-tigt at få grundigt beskrevet og evalue-ret et projekt for socialt udsatte børn.

Derfor arbejdes der kontinuerligtmed bedst muligt at få målt resultatetaf en given indsats, og modtagere afdonationer forpligter sig til at afrap-portere om effekten. endelig afsættesder særskilte midler til en uvildig eva-luering i tilknytning til større donatio-ner. På den måde sikrer vi os læring afprojekterne, og at pengene bliver brugtbedst muligt.

naturligvis er det afgørende for fon-dene at vide, hvordan et konkret pro-jekt udvikler sig. Men det er også in-teressant, om det kan fungere i enstørre kontekst. Det siger eksempelvissig selv, at alle landets sociale proble-mer ikke kan løses af én fond. Hvis etsocialt projekt har været succesfuldt ikøbenhavn, kan det måske også væredet i aarhus eller odense. Men detkan være nødvendigt, at andre fondeog offentlige institutioner tager overfor at udbrede projektet yderligere.

Private projekter kan derved væremed til at skaffe værdifulde erfaringer,så vi ikke skal opfinde hjulet hvergang, vi står over for en stor sam-fundsmæssig udfordring. og i mod-sætning til skattefinansierede projek-ter, kan fondene tage større risici. Vikan tåle at slå en skævert i ny og næ ogstille den opnåede viden til rådighedfor resten af samfundet.

Fremtiden vil også byde på tenden-

ser, vi kender fra vores fortid. I nyeretid har vi været vant til, at staten kla-rede det hele. Den økonomiske kriseog de demografiske udfordringer sæt-ter imidlertid de offentlige kasser un-der stort pres.

I takt med at de offentlige budgetterstrammer til, vil fondenes donationertil alment velgørende formål alt andetlige udgøre en stadig større andel afdet samlede budget til forskning, so-ciale og kulturelle projekter osv.

Fremtiden peger derfor også bagud.Bikubenfonden går eksempelvis helttilbage til 1857, hvor en række spare-kasser støttede lokalsamfundet. Den-gang var der ikke et offentligt vel-færdssystem til at hjælpe de svage ellerstøtte et andet godt formål. Det var optil de lokale mæcener.

Det offentliges rolle er bestemt ikkeudspillet, men private donorer vil igenfå større betydning. Det vil dog værehelt fejlagtigt at tro, at fondene vil ud-fylde huller efter offentlige besparelser.

Det er vigtigt, at vi er i konstant dia-log med det omgivende samfund. I vo-res optik er der kun fordele ved at væreåben. så kan offentligheden, lovgivere,eksperter og medier danne sig et ind-tryk af, hvad vi laver. På den baggrundkan vi diskutere, hvilke regler der skalgælde. og dermed kan vi forhåbentligogså undgå, at der opstår misforståel-ser eller misbrug af særregler.

Det er naturligt, at omverdenenkræver åbenhed, når fondene har sær-lige vilkår. Til gengæld skal samfundetsikre, at reglerne fortsat gør det muligtfor private at dele ud af deres formuertil gavn for det store fællesskab. Detskaber et rigere og mere spændendesamfund for os alle.

Vi kan tåle at slå en skævert


NøgleN�til�at�få�mere�samfundsudvikling�ud�af�de�fi-lantropiske�fondes�formuer�handler�ikke�kun�om�størreog�flere�uddelinger.�Den�handler�heller�ikke�kun�om�atøge�fondenes�vilje�til�at�løbe�risici�og�tænke�i�langsigtedeinvesteringer.�Vejen�til�større�indflydelse�på�samfunds-udviklingen�afhænger�i�høj�grad�også�af�fondenes�evnetil�at�indgå�strategiske�partnerskaber�med�det�offentlige,erhvervslivet�og�civilsamfundets�organisationer.�Fondenes�måde�at�operere�på�er�allerede�under�foran-dring�–�særligt�internationalt.�Fondene�bygger�skoler�isamarbejde� med� myndigheder,� udformer� kampagnersammen�med�interesseorganisationer,�igangsætter�fællesinvesteringsprojekter� sammen� med� virksomheder� ogindgår�i�nationale�og�internationale�alliancer�med�andrefonde.�Bevægelsen�anføres�af�de�mere�strategisk�opere-rende�fonde,�som�tænker�aktivt�i�og�søger�at�øge�deresgennemslagkraft�og�indflydelse�gennem�partnerskaber.�ifølge�Marc� Pfitzer,� der� er� direktør� for� FoundationStrategy�group,�et�internationalt�nonprofit-konsulent�-firma,� som� arbejder� med� rådgivning� af� filantropiskefonde,�er�partnerskaber�blevet�en�nødvendighed�for�fon-dene,�hvis�de�vil�have�indflydelse�og�sikre�reel�værdi�afderes�filantropiske�investeringer.�“Vi�står�over�for�udfordringer,�der�har�nået�en�kom-pleksitet�og�størrelse,�som�virkelig�begrænser�fondenesmuligheder�for�at�skabe�forandringer�og�udvikling�påegen�hånd.�Forandring�i�dag�kræver�forskellige�aktører.Hele�værdikæden�skal�være�repræsenteret.�Derfor�er�detnødvendigt,�at�fondene�tænker�i�samarbejde,�hvis�de�vilblive�en�vigtig�forandringsdriver,”�siger�han.�Denne�måde�at�tænke�på�er�dog�stadig�en�undtagelseblandt�de�danske�fonde.�De�fleste�opererer�overvejende

på�egen�hånd�og�har�ingen�eller�meget�begrænset�erfaringmed�partnerskaber�med�andre�aktører.�ifølge�en�række�af�de�eksperter,�Mandag�Morgen�hartalt�med,�er�der�brug�for�at�styrke�partnerskabskulturenhos�fondene.�Men�det�vil�kræve�en�gennemgribende�ny-tænkning�af�den�måde,�de�opererer�og�organiserer�sig�på.De�skal�i�højere�grad�tænke�uddelinger�som�strategiskeinvesteringer�frem�for�donationer�og�være�klar�til�at�af-give�en�del�af�deres�uafhængighed.�

“For�en�række�af�fondene�er�der�et�stort�potentiale�i�attænke� mere� i� strategiske� partnerskaber,� men� det� vilkræve�et�opgør�med�deres�traditionelle�tankesæt�og�fokuspå�kortsigtede�donationer,”�siger�Markus�Bjørn�Kraft,�di-rektør�for�rådgivningsvirksomheden�Kraft�&�Partners,som�står�bag�Fondsanalysen�2011.�

Stor værdi i partnerskaberPotentialet�i�partnerskaber�er�enormt�–�både�for�samfun-det�og�for�fondene�selv.�Bettina�Windau,�direktør�for�pro-grammet�Fremtiden�og�Civilsamfundet�i�den�tyske�fondBertelsmann�Stiftung,�mener,�at�partnerskaber�rigtigt�ud-nyttet�kan�løfte�fondenes�indflydelse�op�på�et�helt�andetplan.�“Partnerskabsdrevede�investeringer�og�projekter�gør

Partnerskaber�kan�styrke�fondes�forandringskra

HOVEDPUNKTER• Partnerskaber er afgørende for at sikre optimal effekt og værdi af

de filantropiske fondes investeringer• Erfaringerne er gode, men der er stadig stor tilbageholdenhed i

den danske fondssektor• Skal partnerskabsmodellen vinde mere frem, kræver det et opgør

med fondenes uafhængighed og donorkultur

“

Forandring i dag kræver forskellige aktø-rer. Hele værdikæden skal være repræ-senteret.

21. maj 2012 35

det�muligt�for�fondene�at�drive�forandring�på�et�helt�nytniveau�og�med�langt�større�effekt.�Det�giver�et�stort�po-tentiale�for,�at�samfundet�kan�få�større�afkast�og�værdiud�af�de�penge,�som�ligger�i�fondene.�Men�det�vil�i�højgrad�også�stille�fondene�selv�endnu�stærkere�i�forhold�tilderes�legitimitet,�fordi�det�vil�øge�effekten�af�de�investe-ringer,�som�fondene�laver,”�siger�hun.�Når�partnerskaber�og�strategiske�alliancer�i�stigendegrad�bliver�nødvendige,�skyldes�det�ikke�mindst,�at�devæsentligste�samfundsudfordringer�bliver�stadig�størreog�mere�komplekse.�“Fondene�kan�ikke�længere�bare�komme�med�penge.Der�vil�ikke�være�ansøgninger,�som�rummer�færdige�løs-ninger�eller�koncepter�til�at�løse�de�udfordringer,�vi�somsamfund�står�over� for�–� fordi�vi� ikke�har� fundet�demendnu.�Derfor�er�fondene�nødt�til�at�tage�aktivt�del�i�atfinde�løsningerne,�og�dette�kræver�partnerskaber�medrelevante�stakeholdere,”�siger�Bettina�Windau.Marc�Pfitzer�formulerer�det�endnu�skarpere:�“Partner-skaber� er� i� dag� den� eneste� vej� frem� for� filantropiskefonde,�hvis�de�vil�skabe�reelle�forandringer.�til�gengælder�potentialet�enormt.�De�vil�virkelig�kunne�gøre�en�for-skel�i�samfundet,�hvis�de�i�højere�grad�begynder�at�sam-arbejde� med� andre� forandringsdrivere,”� understregerhan.�Bettina�Windau�påpeger,�at�en�stærkere�samarbejds-kultur�hos�de�filantropiske�fonde�også�åbner�døren�til�enmere�effektiv�hands-on-strategi�i�forbindelse�med�inve-steringer�og�projekter.�Men�det�kan�være�et�problem�forde�mere�traditionelle�fonde.“Fondene�har�ikke�altid�fornemmelse�for,�hvor�der�ervirkelig�brug�for�at�sætte�ind,�og�hvordan�det�bedst�kangøres.�Partnerskaber�vil�være�med�til�at�øge�fondenes�vi-den�om�konkrete�behov�inden�for�de�områder,�de�opere-rer�i.�Det�vil�være�med�til�at�optimere�deres�investeringerog�styrke�udvikling�og�implementering�af�konkrete�pro-jekter,”�påpeger�hun.�Se�også�artiklen�side�29.

Få men positive erfaringer en�af�de�danske�fonde,�der�er�ved�at�omstille�sig�til�enmere�samarbejdsdrevet�praksis,�er�trygFonden.�i�2010gik�25�pct.�af�de�samlede�investeringer�til�partnerskabs-projekter.�ifølge�gurli�Martinussen,�direktør�for�tryg-Fonden,�er�det�udtryk�for,�at�fonden�søger�at�få�mest�mu-lig�indflydelse�og�effekt�ud�af�de�penge,�den�investerer.�Vi�ønsker�at�være�en�aktiv�og�strategisk�fond,�som�vir-kelig�rykker�noget�inden�for�de�felter,�hvor�vi�opererer.Derfor�er�det�nødvendigt�at�overveje�forskellige�modellerfor,�hvordan�vi�uddeler,�og�indgå�i�partnerskaber�og�alli-ancer�med�andre�aktører�inden�for�samme�område.�Påden�måde�skaber�vi�mest�effekt�af�vores�investeringer,”siger�hun.�Også�Realdania,� egmont� Fonden� og�Novo�NordiskFonden�har�de� seneste�år�meldt� sig�på�banen�med�enmere�partnerskabsdrevet�strategi.�Se�tekstboks.�Men� blandt� flertallet� af� de� filantropiske� fonde� har

denne�tænkning�slet�ikke�slået�rod�endnu,�vurderer�An-ker�Brink�lund,�professor�ved�CBS.�“enkelte�af�de�danske�fonde�er�så�småt�begyndt�at�ope-rere�med�nye�former�for�uddelingsstrategier,�hvor�pro-gramstyrede�partnerskaber�er�afgørende.�Men�der�er�sta-dig� en� stor� gruppe,� som� er�meget� skeptiske� over� fordenne�type�filantropi.�De�optræder�stadig�primært�i�denansøgerstyrede�donorrolle,”�siger�han.�

FOND-ERHVERVSLIV• Energi Horsens Fonden investerer i nye virksomheder,projekter og innovativ forskning inden for energi ogkommunikationsteknologi. Når de investerer i en virk-somhed, træder de typisk ind i bestyrelsen og bidragerdesuden med netværk og kompetencer. Fonden haroprettet en rådgivningsenhed, som servicerer og hjæl-per de virksomheder, som fonden har partnerskabermed.

FOND-FOND• Restaureringen af Danners hus i Nansensgade i Kø-benhavn er finansieret af en sammenslutning af flereprivate fonde. Projektet, der er et partnerskab mellemDanner og Realdania, støttes desuden af A.P. Møller ogHustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almeneFormaal, Oak Foundation Denmark, Augustinus Fondenog Nordea-fonden.

FOND-FORSKNING• I 2009 åbnede TrygFondens Forebyggelsescenter vedStatens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universi-tet. TrygFonden har doneret 100 millioner til den nyeforskningsenhed, der skal forske i sundhedsfremmeog forebyggelse. Centret samarbejder direkte med fon-den og desuden med Københavns Universitet, AarhusUniversitet, Anvendt Kommunal Forskning, DanskSundhedsinstitut og Kræftens Bekæmpelse.

FOND-NGO • Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden ud-delte i 2010 30 millioner kr. gennem et fælles strate-gisk forskningsinitiativ. Formålet er at understøtte ny-skabende kræftforskning af høj international kvalitet.

FOND-FORENING• TrygFonden indgik i 2009 et femårigt samarbejde medRådet for Sikker Trafik. Målet er at sætte fokus på tra-fiktræning, undervisning og information om trafiksik-kerhed. Indsatserne henvender sig til børnehaver, fol-keskolen og ungdomsuddannelser samt forældre.

FOND-KOMMUNE• Projekt Køge Kyst er et samarbejde mellem Køge Kom-mune og Realdania. Det omfatter udviklingen af storehavnearealer i Køge til et levende og mangfoldigtbyområde, der binder by og havn sammen.

Eksempler på partnerskaber

Fra�de�fonde,�der�har�eksperimenteret�med�forskelligeformer�for�strategiske�partnerskaber,�er�budskabet�klart:Det�er�er�med�til�at�øge�værdien�og�effekten�af�fondensarbejde.�“Vi�ser�et�stort�potentiale�i�partnerskaber�som�en�mådeat�skabe�bedre�effekt�af�de�investeringer,�vi�laver.�Og�vo-res�erfaringer�med�partnerskaber�er�hidtil�meget�positive–�det�har�vist�sig�som�en�farbar�vej�i�vores�arbejde”,�sigerHenriette�Christiansen,�direktør�for�egmont�Fonden.�

Birgitte�Nauntofte,�direktør�for�Novo�Nordisk�Fon-den,�mener,�at�partnerskaber�med�såvel�private�som�of-fentlige�organisationer�giver�spændende�muligheder�forat�optimere�effekten�af�fondens�bevillinger.“Hvad�angår�partnerskaber�i�forhold�til�forskning�harvi�årelange�og�meget�gode�erfaringer.�Det�handler�om�athave�gensidig�tillid�og�respekt�for�hinanden�og�få�indgåetaftaler,�som�alle�parter�er�tilfredse�med.�På�den�måde�kanvi�gøre�brug�af�hinandens�kompetencer�og�styrker,”�sigerhun.

Best practice i gangDe�eksperter,�Mandag�Morgen�har�talt�med,�påpeger,�atde�danske�fonde�på�en�række�områder�kan�lade�sig�in-spirere�af,�hvordan�fonde�i�andre�lande�agerer�–�f.eks.

når�det�gælder�typen�af�partnere�i�de�konkrete�samar-bejdsprojekter.�“Det�er�stadigt�langt�overvejende�partnerskaber�medNgOer,�vi�ser�flest�af.�Dette�skyldes�nok,�at�begge�ope-rerer�inden�for�samme�præmis�om�at�skabe�forandringinden�for�udvalgte�områder.�Men�der�er�også�en�stigendetendens�til�partnerskaber�med�erhvervsliv�og�regeringersamt�mere�formaliserede�samarbejder�fondene�imellem.Sådanne�partnerskaber�kan�de�danske�fonde�i�høj�gradhave�nytte�af�at�kigge�nærmere�på,”�siger�Marc�Pfitzer.�et�konkret�eksempel�er�Bill�&�Melinda�gates�Founda-tion,�der�samarbejder�med�regeringer,�myndigheder,�or-ganisationer�og�erhvervsvirksomheder�verden�over.�etandet�eksempel�er�european�Climate�Foundation,�somer�en�sammenslutning�af�fonde�rundet�af�et�fælles�fokuspå�udviklingen�af�et�mere�bæredygtigt�samfund.�Fondene�er�typisk�med�som�leverandører�i�en�testfasepå�vej�mod�udviklingen�af�en�ny�løsning�på�en�konkretsamfundsudfordring.�Det�er�ifølge�Bettina�Windau�ennaturlig�konsekvens�af�den�særlige�position�og�konstruk-tion,�de�filantropiske�fonde�har:�“Fondene�opererer�over-vejende�i�partnerskaber�som�en�ny�aktør,�der�kan�udfor-dre�og�nytænke�det�etablerede�og�de�kendte�institutio-ner,”�siger�hun.�Ofte�indtager�fondene�rollen�som�videnspartner�ellerekspert�–�de�kommer�ikke�kun�med�kapital,�men�ogsåmed�unikke�kompetencer�og�viden�i�kraft�af�en�lang�hi-storik�og�erfaring�på�et�konkret�område.�

Brug for støtte Partnerskaber�kan�spænde�fra�et�uformelt�samarbejdeom�et�konkret�projekt�til�længerevarende,�formaliseredepartnerskaber�af�mere�strategisk�karakter.�Men�uanset


Figur 1: De fem kriterier er afgørende for at sikre de bedste resultater af partnerskaber mellem filantropiske fonde og andre relevante stakeholdere.

Fem kritiske faktorer for succesfulde partnerskaber

Det vellykkede partnerskab

Kilde: Multiplying impact thorugh philanthropic collaboration, EFC og FSG.

Åbenhed over for samarbejde

Erkendelse afmulighederne

Involvering afpartnere

Planlægning og setup

Implementeringog udfoldelse

Fonde skal være åbne og bevidste over for at samarbejde med andre

Anerkendelse af værdien af partnerskaberSpecifik politik/mål om at søge og opbygge partnerskaberÅbenhed over for nye ideer og tilgang

Erfaring fra egne programmerAnalyse af muligheder og behovInformation om partnerskabsmulig-heder

Fælles vision og succesmålFleksibilitet og villighed til kompromisserMulighed og tid til at bygge relationer op på alle niveauer (ledelse, projekt, program)

Effektivt strategi- og evalueringsdesignTidsbegrænsede målsætningerRealistisk og veldesignet projektplanKlar arbejdsdeling

Dedikeret projektledelseEvaluering og erfaringsopsamling - både ift. projektresultalter og samarbejde

Succesfulde partnerskaber er drevet af specifikke behov eller muligheder

Ressourcer og tidsplan skal bygge på fælles vision om arbejdsrelationen

En tidsbegrænset strategi, en projektplan og en klar arbejdsdeling er afgørende

Dedikeret projektledelse og løbende evalueringer er centralt

Beskrivelse

Kritiskefaktorer

• • • • •

•

•

•

••

•

•

•

•

•

“

Fondene opererer overvejende i partner-skaber som en ny aktør, der kan udfordreog nytænke det etablerede og de kendteinstitutioner.

21. maj 2012 37

deres�karakter�er�der�en�række�forudsætninger,�der�er�af-gørende�for�at�sikre�succesfulde�partnerskaber.�i�rappor-ten�“Multiplying�impact�thorugh�philanthropic�collabo-ration”,�som�Marc�Pfitzer�er�medforfatter�til,�identificeresfem�kritiske�faktorer:�Åbenhed�for�samarbejde,�erken-delse�af�mulighederne,�involvering�af�partnere,�planlæg-ning�og�setup�samt�implementering�og�udfoldelse.�Se�fi-gur�1.�“Disse�fem�kriterier�er�en�form�for�best practice i�for-hold�til�et�succesfuldt�partnerskab.�De�er�alle�afgørendefor,�at�fondene�får�ekstra�værdi�ud�af�de�anstrengelser,som�partnerskaber�medfører.�De�er�således�også�en�heltafgørende�forudsætning�for�at�kunne�skubbe�til�en�om-stilling�mod�en�mere�partnerskabsdrevet�filantropi�–�ogderfor�også�noget,�som�de�filantropiske�fonde�i�Danmarki�høj�grad�må�have�med�i�processen,”�siger�han.�Rapporten�peger�desuden�på,�at�en�helt�afgørende�for-udsætning�for�at�skabe�vellykkede�partnerskaber�er,�at’nogen’�–�fondene�selv,�myndigheder�eller�organisationer–�tager�initiativ�til�at�skabe�et�miljø,�som�kan�understøttesamarbejdsplatforme�og�partnerskabsmodeller.�“en�større�brug�af�partnerskaber�får�ikke�succes�af�sigselv.�Det�kræver,�at�fondene�allierer�sig�med�stærke�part-nere,�som�kan�være�med�til�at�udforme,�hvordan�dennetype�filantropi�kan�se�ud,�og�skabe�et�miljø,�der�kan�mo-tivere�til�en�større�grad�af�samarbejde,”�siger�Marc�Pfitzer.��Flere�internationale�fonde�–�ikke�mindst�i�tyskland�ogUSA�–�samarbejder�i�dag�med�rådgivere�og�vidensinsti-tutioner,�som�kan�hjælpe�dem�med�omstillingen�til�part-nerskabsdrevet�filantropi.�Og�i�europa�arbejder�the�eu-ropean�Foundation�Centre,�eFC,�på�internationalt�planfor�at�fremme�partnerskabskulturen�i�fondssektoren.


Partnerskabstænkningen udfordrer på en række områderde filantropiske fondes tradtioner og selvforståelse. Deeksperter, Mandag Morgen har talt med, peger på firebarrierer, som er vigtige at tage hånd om:

Fra donor til partner• Fondenes kultur og identitet hviler på en lang traditionfor ‘gammeldags’ filantropi. En større grad af partner-skabstænkning kræver, at fondene gør op med deresselvforståelse som barmhjertige donorer, til fordel forrollen som aktive spillere og forandringsdrivere i sam-fundet.

Farvel til uafhængigheden• Partnerskaber forudsætter fælles strategier og mål –og kompromiser. Derfor vil de pr. definition begrænseden enkelte fonds autonomi og selvstyring. Det gårimod en lang og fasttømret fondstradition for at ope-rere på egen hånd og med en stor grad af selvstyring.Således vil en større grad af partnerskaber kræve, atfondene nytænker hele deres arbejds- og uddelingskul-tur.

Nye kompetencer og processer • Partnerskaber stiller krav til fondenes kompetencer ogden måde, de organiserer sig på. I partnerrollen påta-ger fondene sig ofte et medansvar for implementerin-gen af konkrete initiativer. Det kræver inhouse-kompe-tencer, hvilket særligt i mindre fonde kan være en ud-fordring.

Nye samarbejdsmodeller• Partnerskaber mellem fonde og virksomheder, interes-seorganisationer eller offentlige myndigheder er stadigrelativt ubetrådt land herhjemme. Derfor mangler derviden og erfaringer om, hvordan partnerskabernebedst tilrettelægges med hensyn til arbejdsdeling, an-svarsområder og målsætninger. Det er afgørende atudvikle klare modeller, som fondene kan læne sig opad. Her kan mange fonde have nytte af at skele tiludenlandske erfaringer.

Barrierer for partnerskaber

FO

ND

E T

IL D

EB

AT

MANDAG MORGEN SPØRGER, omde danske fonde skal følge den inter-nationale trend og indgå flere strate-giske partnerskaber. Det er nok rig-tigt, at vi herhjemme ikke for alvorhar begyndt den udvikling, der skit-seres i spørgsmålet. Vi har knap nokbegyndt diskussionen herom.Derimod stiller jeg et stort spørgs-

målstegn ved, om fondene kan tagestørre ansvar for samfundets udvik-ling ved at indgå partnerskaber. Jegmener, at fondene (her taget i vid for-stand) i højere grad kan tage et størreansvar, end det er tilfældet i dag, vedat foretage langt større uddelingerfrem for at puge sammen.Mit udgangspunkt for besvarelsen

af spørgsmålet er defensivt, men des-værre realistisk: Der er mange barrie-rer. Vi har formentlig omkring 14.000fonde herhjemme, men kun ganske fåhar en sådan kapital, at man kan fo-retage større dispositioner – i hvertfald mere end èn gang. Det er såledesikke tilstrækkeligt med den godevilje. De færreste fonde vil have kapa-citeten.Det gælder ikke alene pengesiden,

men i høj grad også de menneskeligeressourcer. Selv om enkelte fonde sy-nes at have opbygget nogle ganskestore sekretariater, kan jeg ikke se, atder gennem disse skulle være til-strækkelig kapacitet til at gå ind istørre projekter.For ikke-erhvervsdrivende fonde

spiller det en rolle, at man kun må an-vende indtægterne til formålet. Hertilkommer imidlertid de indvendinger,der – med det nugældende lovgrund-lag – er afgørende:Hvis fondene i større omfang skal

gå ind i partnerskaber, kræver det vedsiden af ’fondsbevillingen’, at der hy-res ekstern arbejdskraft. Det betyder,at ganske store summer skal anvendestil processer frem for til det, der erfondenes raison d’être, nemlig at ud-dele midler. Hertil kommer, at fon-denes vedtægter ofte er så strammeog specifikke, at der kan rejses tvivlom, hvorvidt de kan anvendes til stra-tegiske partnerskaber.

Man skal tage i betragtning, at detat gå ind i partnerskaber ved siden afdet arbejdskrævende ofte vil bevirke,at fonden får et driftsherreansvar, ogdet vil de fleste fondsbestyrelser nokbetakke sig for. Også her må vedtæg-terne studeres nøje.En væsentlig barriere er måske

psykologisk: Vi har i Danmark tradi-tion for, at langt de fleste fonde leveret diskret liv. De er blevet mere åbne,men der er et godt stykke igen. Hvisfondene begynder at indgå strategi-ske samarbejder, vil bestyrelserne i deinvolverede fonde kunne komme udfor at se sig hængt ud i medier, kom-munalbestyrelser osv., fordi de i såfald vil indgå i en politisk proces.Tænk på den kritik, der ved flere

lejligheder er overgået Realdania.Denne indretning – der kalder sig enforening – skal i øvrigt roses i dennesammenhæng for at være foregangs-institution, når det gælder samar-

bejde og partnerskaber. Det er let nokat sige, at de har midlerne dertil. Dehar desuden skabt en organisation,der er egnet til det nye samfund, oghar vist pionérånd ved at gå forrest.Kort sagt: Det er ikke på den måde,

vi skal få større glæde af de store ka-pitaler, der er samlet i fondene (i vidforstand). Men der er behov for ini-tiativer, der kan åbne pengeskabene.Spørgsmålet giver anledning til at

gentage, at det er en anomali, at derikke er tilgængelige oplysninger omså centrale spørgsmål som fondenesantal, kapitalforhold, uddelinger m.v.Disse oplysninger kunne fås i Fonds-registret, der på uforklarlig vis blevnedlagt ved udgangen af 1991. Kungennem disse oplysninger kan viopnå den nødvendige gennemsigtig-hed på fondsområdet.

Luk pengeskabet op


Lennart Lynge Andersenprofessor på Copenhagen Business School

“

En væsentlig barriere er måske psykologisk: Vi har iDanmark tradition for, at langt de fleste fonde lever etdiskret liv.

21. maj 2012 39

Birgitte Nauntofteprofessor og direktør for Novo Nordisk Fonden

“MÅLET I ÆGTESKABET er ikke attænke ens, men at tænke sammen.”Sådan siger den amerikanske psykologog ægteskabsrådgiver Robert C.Dodds i et berømt citat.Nu står Novo Nordisk Fonden ikke

lige foran at skulle smedes i hymenslænker, men hvert år indgår vi en langrække “registrerede partnerskaber”med forskere og andre aktører i sam-fundet – fra universiteter og hospitalerog private organisationer til Ministe-riet for Forskning, Innovation og Vi-deregående Uddannelser.Som bekendt går Novo Nordisk

Fonden som erhvervsdrivende fondpå to ben. Et erhvervsmæssigt ben, derhar til formål at udgøre et stabilt fun-dament for selskaberne i Novo Grup-pen, og et samfundsmæssigt ben, hvorfonden yder støtte til især videnskabe-lige, men også til humanitære og so-ciale formål.Hvad angår det videnskabelige, yder

Novo Nordisk Fonden støtte til selveforskningen (lønudgifter, apparaturo.l.), mens forskerens institution i ud-gangspunktet lægger lokaler til og be-taler for drift af infrastrukturen om-kring forskeren. Det gælder både vedenkeltbevillinger og ved større temati-ske satsninger. Den forskning, som fonden støtter,

skal være af højeste kvalitet og findested i de videnskabelige miljøer – dér,hvor forskerne og de unge menneskerer. Det kan f.eks. være på videninstitu-tioner, hvor de tager deres uddannelseog lærer om forskningens metoder.Fordelen ved denne tilgang er, at denforskning, vi støtter, får positiv afsmit-tende effekt på den videninstitution,hvor den udføres. Således bliver der

tale om en positiv spiral til gavn forforskningen. Partnerskaberne løberover et varierende antal år.Så når spørgsmålet nu lyder, hvad

der skal til, før bl.a. Novo NordiskFonden indgår flere strategiske part-nerskaber, er svaret, at det gør vi i storstil allerede. For os er partnerskaberikke noget nyt. Faktisk indgår vi etpartnerskab, hver gang vi uddeler enbevilling.Novo Nordisk Fonden kunne i prin-

cippet godt gå solo, bygge sit eget husog etablere sit eget forskningsinstitut.Det har andre fonde på den interna-tionale scene gjort. Den vej har voresbestyrelse valgt ikke at gå. Vi synes, atsamfundet får mest ud af vores bevil-linger, når vi donerer dem til forskernei de offentlige videninstitutioner.Eksempelvis har vi på lige fod med

Kræftens Bekæmpelse støttet to kræft-forskningcentre: Center for Forskningi Cancerdiagnostik i Praksis ved Aar-hus Universitet og Forskningsenhedenfor Almen Praksis i Aarhus samt Cen-ter for Integreret Rehabilitering afKræftpatienter ved Københavns Uni-versitet og Rigshospitalet.Et andet eksempel er Den Nationale

Biobank ved Statens Serum Institut,der er blevet til i en slags partnerskabmellem Novo Nordisk Fonden, Lund-beckfonden, Ministeriet for Forsk-ning, Innovation og VideregåendeUddannelser samt Statens Serum In-stitut. Disse vigtige projekter var ikkeblevet til noget uden partnerskaber.Aktuelt pågår en stor debat om fon-

denes fremtid og de vilkår, de operererunder. Det nævnes, at fondene i disseøkonomisk svære tider i højere gradbør tage et større samfundsansvar på

sig og uddele flere penge.Det er vi i Novo Nordisk Fonden

enige i. De, som har penge, må opfor-dres til at gå til lommerne. Fonde kanhurtigt i kraft af deres særlige konstel-lation og uafhængighed gå nye veje ogskabe nybrydende og langsigtede pro-jekter, som i særlig grad kan forny vo-res forskningslandskab til gavn foruniversiteterne, erhvervslivet og sam-fundet – f.eks. gennem forskning, somleder til forbedret sygdomsbekæm-pelse og bedre udnyttelse af naturensressourcer.Novo Nordisk Fonden lytter gerne

til forskerne og samfundet omkringos. Vores vedtægt definerer dog deområder, som vi kan give støtte til,nemlig primært den sundhedsviden-skabelige forskning, og den skal væreaf høj kvalitet.Men det er ikke fonden, der enerå-

digt peger på, hvilke emner der skalprioriteres. Tværtimod har vi i nusnart 90 år haft den stolte tradition, atvi åbner vores døre og modtager pro-jektforslag fra forskersamfundet selv.For Novo Nordisk Fonden handler detikke blot om at indgå flere partnerska-ber – men om at indgå dem, der er rig-tige for at indfri vores vision.Vi skal ikke fortælle, hvordan andre

fonde skal agere, det må de selv vur-dere. Men skal der indgås flere part-nerskaber, kræver det en tro på, at to-somheden, tresomheden eller hvaddet nu måtte være, vil lede til værdis-kabelse. Vores erfaringer på områdeter gode. Det handler om at have gen-sidig tillid og respekt for hinanden ogfå indgået aftaler, som parterne er til-fredse med.

Vi opnår mere gennem partnerskaber


Skal�dE�vEStligE�Samfund�blive�i�stand�til�at�hånd-tere�de�talrige�udfordringer�på�både�globalt�og�nationaltplan,�er�der�brug�for�radikal�nytænkning�og�innovation.da�både�den�offentlige�og�private�sektor�lider�af�penge-mangel�til�at�igangsætte�og�eksperimentere�med�den�nød-vendige�nyudvikling,�har�der�blandt�politikere�og�eksper-ter�udviklet�sig�en�diskussion�om,�hvordan�en�del�af�denopgave�kunne�løses�af�de�såkaldte�filantropiske�fonde,�derkontrollerer�gigantiske�formuer.ifølge�matthew�Bishop,�som�er�erhvervsredaktør�på�the

Economist�og�forfatter�til�den�anmelderroste�bog�“Philan-trocapitalism”,�skyldes�den�voksende�opmærksomhed�ogdebat,�at�der�mere�end�nogensinde�før�er�behov�for�fon-dene,�og�at�de�selv�er�i�færd�med�at�indtage�en�helt�ny�ogmere�aktiv�rolle�i�samfundet.“Som�verden�ser�ud�i�dag,�er�der�brug�for,�at�filantropi-

ske�fonde�gør�noget�mere�end�bare�at�donere�penge�til�etmuseum�eller�en�udstilling.�der�er�i�dag�en�bevægelse�igang�–�særligt�fra�de�nyere�fonde�–�mod�at�de�selv�opsøgeret�mere�aktivt�samfundsansvar.�de�har�et�eksplicit�fokuspå�at�løse�nogle�af�de�helt�store�sociale�udfordringer�såsomsundhed,�fattigdom�og�ulighed.�det�skaber�nogle�helt�nyemuligheder�for�de�filantropiske�fonde�i�fremtiden.�de�vili�langt�højere�grad�end�tidligere�kunne�være�aktive�drivereaf�samfundsudviklingen,”�siger�han.�denne�udvikling� er� også� så� småt�på� vej� i�danmark.

nogle�af�de�filantropiske�fonde�er�på�eget�initiativ�begyndtat�spille�en�mere�fremtrædende�rolle.�Begreber�som�“stra-tegiske”�og�“proaktive”�fonde�signalerer,�at�de�i�stigendegrad�markerer�sig�som�samfundsaktører,�der�ikke�nøjesmed�diskret� at� uddele�donationer,�men� aktivt� søger� at

præge�samfundsudviklingen.�men�der�er�endnu�en�række�kulturelle�og�institutionelle

barrierer,�som�hindrer�den�fulde�indfrielse�af�de�danskefondes�potentiale�for�at�præge�og�udvikle�samfundet.�detviser�mandag�morgens�analyse,�der�er�baseret�på�en�langrække�rapporter�og�analyser�samt�samtaler�med�danske�ogudenlandske�eksperter.�

Filantropiens nye rollei�rapporten�“What�is�next�for�Philanthropy”,�som�den�ame-rikanske�fond�the�kellogg�foundation�udgav�i�2010,�sigesdet�bl.a.,�at�“nutidens�filantropi�udspiller�sig�i�en�sammen-hæng,�der�er�radikalt�anderledes�end�den�sammenhæng,hvor�en�række�af�de�nuværende�praksisser�og�adfærds-mønstre�blev�udviklet”.den�diagnose�gælder� i�høj�grad�for�det� filantropiske

fondsdanmark,�hvor�både�hele�fondsmodellen�og�fonde-nes�fokus�og�målsætninger�er�rettet�mod�helt�andre�opga-ver�end,�hvad�samfundet�kalder�på�i�dag.�nytænkningener�så�småt�i�gang,�men�flertallet�af�de�danske�fonde�er�sletikke�fulgt�med�samfundsudviklingen�og�har�derfor�brug

En�vinderopskri�for�fremtidens�innovative�fonde

HOVEDPUNKTER• Ny kultur og nye partnerskaber bliver afgørende for de filantropi-

ske fonde i fremtiden• Skal fondene indfri deres fulde potentiale som samfundsudvik-

lere, må de tænke mere strategisk og mindre konservativt • Mandag Morgen har identificeret fire centrale forandringsområder,

som er afgørende for, at de filantropiske fonde kan indtage enmere aktiv rolle i samfundet

“

Som verden ser ud i dag, er der brugfor, at filantropiske fonde gør nogetmere end bare at donere penge til etmuseum eller en udstilling.

21. maj 2012 41

for�at�modernisere�deres�arbejdsmetoder,�fokusområderog�selvopfattelse.��“nogle�hylder�synspunktet�om,�at�den,�der�lever�stille,

lever�godt.�de�håber,�at�politikerne�ikke�opdager�dem,�ogstøtter�stadig�i�høj�grad�traditionel�velgørenhed.�andre�erbevidst�mere� aktive�og� synlige�–�de�vil� gerne� spille� enstørre�rolle�i�samfundet�og�gøre�en�forskel,”�siger�Steenthomsen,�professor�ved�CBS.derfor�skal�man�heller�ikke�regne�med,�at�det�filantro-

piske�fondsdanmark�pr.�automatik�vil�indtage�en�mere�ak-tiv�rolle�i�samfundet.�tværtimod�vil�det�kræve�en�radikalforandringsproces�på� flere�niveauer,�hvis� fondene�skalkunne�udfylde�det�fulde�potentiale�som�samfundsudvik-lere.�

Ny kulturde�danske�fonde�har�brug�for�et�opgør�med�’vi�plejer’,�hvisde�skal�blive�i�stand�til�at�løfte�et�større�og�mere�innovativtsamfundsansvar.�frem�for�alt�betyder�det,�at�fondene�selvmå�gøre�op�med�deres�mangeårige�tradition�for,�at�de�i�højgrad�uddeler�efter�stifterens�vilje�frem�for�samfundets�be-hov.�mange�af�de�danske�fonde�arbejder�således�ud�fra�su-bjektive�præferencer�og�uden�klare�kriterier�eller�analytiskgrundlag�for�deres�uddelinger.�dette�udgør�ifølge�anker�Brink�lund,�professor�ved

CBS,�en�væsentlig�barriere�for�fondene.�“Skal�fondene�udfolde�deres�fulde�potentiale�som�sam-

fundsdrivere,�vil�det�kræve�en�større�fleksibilitet�og�åben-hed�over�for�de�behov,�samfundet�har�–�og�at�fondene�ihøjere�grad� lader� sig� styre�af� samfundsbehov� frem� forgamle�kodekser�og�traditioner,”�siger�han.i�uSa�er�dette�opgør�allerede�i�gang.�det�skyldes�ifølge

matthew�Bishop,�at�en�ny�fondselite�tvinger�flere�af�deældre�og�mere�traditionelle�fonde�til�at�sige�farvel�til�dengamle�fondskultur:�“Store�familiefonde�som�Rockerfeller�og�ford�har�de�se-

neste�år�gennemført�dramatiske�ændringer�i�deres�orga-nisation,�strategier�og�fokus.�denne�forandringsprocesskyldes,�at�en�række�nye�fonde�– bl.a.�anført�af�storfilan-tropen�Bill�gates�–�på�en�helt�ny�måde�har�gjort�samfun-dets�aktuelle�behov�og�udfordringer�til�rammen�for�deresfokus�og�aktiviteter.�Jeg�tror,�vi�vil�se�samme�forandrings-proces�på�globalt�plan�de�kommende�år,”�siger�han.��En�mere�aktiv�rolle�vil�dog�også�forudsætte�et�opgør

med�den�konservative�kultur,�som�i�dag�kendetegner�fon-denes� uddelingstradition.�de� danske� fonde� skal� turdesatse�mere�på�uddelingsfronten.�at�man�er�meget�tilbageholdende,�fremgår�bl.a.�af�den

omfattende�analyse�af�de�almene�danske�fonde�fra�konsu-lentfirmaet�kraft�&�Partners.�den�viser,�at�fondenes�for-muer�er�vokset�med�næsten�40�pct.�i�perioden�2004-09.�Sefigur�1.der�eksisterer�ingen�lovgivningsmæssige�begrænsnin-

ger�for,�at�fondene�kunne�øge�deres�økonomiske�støtte�be-tragteligt�–�og�dermed�blive�i�stand�til�at�løfte�større�op-gaver.�tog�man�f.eks.�de�amerikanske�filantropiske�fonde

som�forbillede,�ville�den�nuværende�uddeling�kunne�for-øges�med�ca.�12�milliarder�kr.�Og�kunne�man�bare�få�de�tistørste�fonde�med,�ville�der�i�2010�være�uddelt�næsten�4milliarder�kr.�mere,�end�tilfældet�var.forskellen�skyldes,�at�det�i�uSa�er�en�forudsætning�for

bl.a.�fondenes�skattefordele,�at�de�minimum�skal�uddele5�pct.�af�deres�samlede�formue.�i�danmark�findes�der�ikkelignende�regler,�og�derfor�er�det�helt�op�til�de�enkelte�fon-des�bestyrelser�at�fastsætte�beløbet.��Hidtil�har�der�ikke�været�politisk�opbakning�til�at�ændre

ved� den� model.� ved� den� seneste� folketingsdebat� omfondsregulering�i�foråret�2011�blev�muligheden�for�meretilsyn�med�de�danske�fonde�diskuteret,�men�ikke�engangdet�var�der�tilslutning�til.�derfor�er�det�op�til�fondene�selvfrivilligt�at�give�et�fælles�tilsagn�om�at�øge�uddelingen�tilf.eks.�3�pct.�af�formuen�om�året�–�set�over�en�årrække.�detville�kunne�bidrage�til�at�skabe�en�stærkere�uddelingspro-fil,�og�det�ville�–�set�fra�fondenes�side�–�formentlig�bidragetil�at�legitimere�deres�rolle�i�samfundet.�

Ny strategimange�af�de�filantropiske�fonde�i�danmark�har�en�for-holdsvis�passiv�og�reaktiv�tilgang�til�donationer.�de�arbej-der�stadig�som�dengang,�de�blev�stiftet�med�traditionelleansøgningsprocesser,�et�bredt�fokus�på�velgørenhed�oglukkethed�over�for�offentligheden.�Skal�fondene�kunne�udfylde�deres�fulde�potentiale�som

motorer�for�samfundsudviklingen,�vil�det�kræve�en�stra-tegisk�ændring�fra�’den�traditionelle�fond’�til�’den�initia-tivrige�fond’�– en�mere�aktiv�filantropi,�hvor�fondene�selvudvikler,�opsøger�og�skaber�projekter.�“En�mere�proaktiv�og�udviklingsorienteret�fondsstrategi

er�et�effektivt�middel�til�sikre�større�almennytte�–�at�mansom�fond�gør�en�virkelig�forskel�i�sit�filantropiske�arbejde,”siger�Bettina�Windau,�direktør�for�programmet�fremtiden

Figur 1: De danske fonde har de seneste år oplevet en voldsom stigning i deres formuer. Siden 2004 er fondenes formuer vokset med 38 pct.

45 udvalgte fonde, mia. kr.

De danske fondes formuer vokser massivt

Kilde: Den danske fondsanalyse 2011.

250

200

150

100

502004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

og civilsamfundet i�den�tyske�fond�Bertelsmann�Stiftung,som�de�seneste�årtier�har�været�en�international�rollemo-del�som�den�mere�synlige�og�initiativrige�fond.�denne�omstilling�har�så�småt�været�i�gang�i�de�sidste

10-15�år�–�især�internationalt,�men�også�i�danmark.�“vi�ser�en�tendens�til�større�professionalisering�og�mål-

retning�af�fondene�–�i�retning�af�mere�strategisk�filantropi,hvor�man�ikke�længere�bare�giver�penge�betingelsesløst,men�arbejder�strategisk�både�på�ledelsesniveau�og�medhensyn�til�uddeling�af�fondsmidler,”�siger�markus�Bjørnkraft,�administrerende�direktør�i�kraft�&�Partners.Han�tilføjer,�at�dette�stadig�er�forholdsvist�nyt�i�dan-

mark:� “der� er�nogle� fonde,� som�går� foran�med�dennetænkning,�men�der�er�dog�stadig�en�stor�gruppe�af�de�dan-ske�fonde,�som�endnu�ikke�tænker�så�strategisk,”�sigerhan.��de�seneste�år�har�begrebet�filantropisk�kapitalisme�især

vundet�frem�i�uSa�anført�af�store�erhvervsfilantroper�somf.eks.�Bill�gates�og�Warren�Buffett.�det�bygger�på�en�tan-kegang,�hvor�donationerne�går�hånd�i�hånd�med�forret-ningsmetoder,�strategier�og�moderne�managementværk-tøjer.�målet�er,�at�hver�eneste�investeret�krone�til�skal�giveet�afkast,�der�bidrager�til�at�øge�værdien�for�samfundet.�ifølge�matthew� Bishop� er� den� form� for� kapitalisme

fremtiden�for�de�filantropiske�fonde:�“denne�form�for�filantropi�vinder�i�høj�grad�frem�in-

ternationalt,�som�en�måde�for�fondene�at�kunne�opereremere�aktivt�og�målrettet�i�samfundet�–�og�det�er�der�brugfor,�som�verden�ser�ud�i�dag.�det�kræver�en�mere�fokuseretog�professionel�tilgang.�Og�den�vej,�tror�jeg,�at�filantropienvil�bevæge�sig�i�de�kommende�år.”ifølge�anker�Brink�lund�lader�tænkningen�fra�filantro-

pisk�kapitalisme�sig�dog�ikke�direkte�overføre�til�de�danskefonde,�fordi�den�bygger�på�en�række�amerikanske�prin-cipper�for�fondsførelse�og�entreprenørskab,�som�ikke�gæl-der�i�danmark.�men�han�mener�dog,�at�den�i�høj�grad�kanbruges�som�inspiration�for�de�danske�fonde:�“Elementer�af�filantropisk�kapitalisme�vil�kunne�give

mulighed�for�at�øge�værdien�af�de�danske�fondes�arbejde.Eksempelvis�tanken�om�at�styrke�og�udvikle�særlige�ud-valgte�områder�frem�for�at�sprede�donationer�tilfældigtrundt.�Eller�ideen�om�et�større�fokus�på,�hvilke�konkreteeffekter�fondenes�investeringer�har.�Begge�dele�er�områ-der,�som�de�filantropiske�fonde�i�danmark�kan�bruge�tilat�optimere�effekten�af�deres�arbejde,”�vurderer�han.�

Ny rollede�filantropiske�fonde�er�af�flere�eksperter�udnævnt�somafgørende�drivere�af�innovation�og�udvikling�i�samfundet.dels�fordi�behovet�for�innovationsfremmende�projekter�idanmark�er�stigende,�dels�fordi�fondene�i�kraft�af�deresposition�som�’det�tredje�ben’�har�muligheden�for�at�initiereog�investere�i�projekter,�som�er�mere�eksperimenterendeog�usikre.�fondene� selv� er� bevidste�om�deres� rolle� som� foran-

dringsdrivere.�i�frivillighedsundersøgelsen�fra�2002,�er-

klærede�65�pct.�af�fondene�sig�således�enige�i�at�“en�af�fon-denes�roller�er�at�skabe�udvikling�og�støtte�nye�ideer�oginitiativer”.�men�til�trods�for�positive�tilkendegivelser,�erinnovation�og�eksperimenter�ikke�altid�i�højsædet�i�selveuddelingen�hos�de�filantropiske�fonde.�kraft�&�Partners’kortlægning�af�fondenes�donationer�inden�for�kulturom-rådet�viser�f.eks.,�at�fondene�er�mere�tilbøjelige�end�tidli-gere�til�at�støtte�de�store�og�etablerede�kulturinstitutioner,frem�for�eksperimenterende�og�små�projekter.�“fondene�har� ligesom�mange�andre� institutioner�en

tendens�til�at�kigge�lidt�for�meget�i�de�kendte�retninger�–f.eks.�når�de�uddeler�penge�til�forskning�og�udvikling.�deter�vigtigt,�at�fondene�tør�gå�mod�mainstream�og�give�tilde�projekter�og�de�initiativer,�som�andre�instanser�ikke�gi-ver�til�–�for�hermed�at�kunne�drive�udvikling�og�innova-tion�frem,”�siger�anker�Brink�lund.�

ifølge�Birgitte�nauntofte,�administrerende�direktør�inovo�nordisk�fonden,�forudsætter�det�også,�at�flere�fondebliver�mere�risikovillige�og�strategiske�i�deres�uddelinger:“En�forudsætning�for�at�kunne�fremme�innovation�og

udvikling�er�at�satse�på�forskning�og�talenter,�som�ogsåkan�tænke�i�skæve�retninger�og�skabe�nye�tiltag.�men�detkræver�også,�at�fondene�har�en�klar�plan�og�strategi�for,hvad�det�er,�de�vil�satse�på�–�og�at�de�tør�satse.�Også�påprojekter,�som�måske�først�bærer�frugt�om�10-15-20�år,og�som�ikke�med�sikkerhed�giver�et�afkast�til�samfundet.det�kræver�mod!”,�siger�hun.�En�måde�at�skabe�innovation�og�udvikling�på�er�– frem

for�færdigudarbejdede�projekter�– at�investere�i�processermed�fokus�på�at�bygge�bro�mellem�f.eks.�forskningsresul-tater�og�deres�kommercielle�udnyttelse.�denne�tendens,hvor�man�strategisk�arbejder�med�støtte�til�hele�processenfra�idéer�i�deres�udvikling�til�deres�realisering,�er�ikke�nyi�udlandet,�men�relativt�uprøvet�herhjemme.�Et�dansk�ek-sempel� er� novo� Seeds-programmet,� der� hører� undernovo�nordisk�fonden.�dette�projekt�går�netop�ud�på�atstøtte� og� hjælpe� forskningsprojekter� i� udviklingen� fraforskningsidé�til�etablering�og�udvikling�af�en�virksomhed.Her�har�fondene�en�unik�rolle�at�spille,�fordi�de�har�råd�tilog�mulighed�for�at�lave�den�risikable�og�langsigtede�inve-stering�–�til�at�vente�på�den�25.�idé,�der�virkelig�kan�blivetil�noget.Prisuddelinger�og�konkurrencer�er�en�anden�måde�at

fremme�innovation�på.�f.eks.�har�den�britiske�entreprenørRichard�Branson�udlovet�en�pris�på�25�millioner�dollar�tilden�idé�eller�det�koncept,�der�rummer�den�mest�effekt-fulde�metode�til�at�fjerne�CO2�fra�atmosfæren.�X�Prizefoundation�uddeler�med�sponsorater� fra�bl.a.�Shell�og


“

Elementer af filantropisk kapitalisme vilkunne give mulighed for at øge værdienaf de danske fondes arbejde.

21. maj 2012 43

lego�hvert�år�en�række�priser�i�millionstørrelsen�til�inno-vatører,�som�inden�for�bestemte�områder�fremkommermed�løsninger�på�udvalgte�globale�udfordringer.�En� analyse� af� uddelte� priser� med� præmier� på� over

100.000�dollar,�udført�af�mckinsey,�viser,�at�den�samledeværdi�af�priserne�er�mere�end�tredoblet�i�de�sidste�ti�år.analysen�viser�også,�at�prisernes�rolle�og�funktion�har�æn-dret�sig�radikalt.�Hvor�der�tidligere�hovedsageligt�var�taleom�anerkendende�belønninger�i�almindelighed,�har�om-kring�80�pct.�af�de�uddelte�priser�siden�1991�været�tænktsom�incitament�for�innovationsprocesser.�

Nye partnerskaberde�filantropiske�fonde�handler�og�agerer�stadig�i�høj�gradpå�egen�hånd�–�som�14.000�selvstændige�aktører,�der�harforskellige�mål,�fokus�og�værdisæt.�dette�gør�det�svært�atskabe�et� samlet�billede�eller� en� samlet� identitet.�dertilkommer,�at�fondene�stadig�i�høj�grad�ses�i�rollen�som�til-bagetrukket�donor�og�således�ikke�medregnes�som�aktivpartner,�når�samfundsudviklingens�generaler�lægger�denstrategiske�og�operationelle�plan�for�fremtidens�samfund.Begge�dele�koster�på�de�filantropiske�fondes�indflydelseog�muligheder.�En�forudsætning�for�en�mere�aktiv�sam-fundsrolle�er�derfor,�at�de�filantropiske�fonde�i�danmarki�højere�grad�tænker�i�partnerskaber�og�strategiske�allian-cer�–�både�i�forhold�til�de�enkelte�fondes�kernestakehol-dere�og�i�forhold�til�andre�filantropiske�fonde.Et�større�fokus�på�strategiske�partnerskaber�med�stake-

holdere�såsom�interesseorganisationer,�politikere,�regio-ner�og�kommuner�ville�kunne�give�de�filantropiske�fondeen�stærkere�legitimitet�og�position�i�samfundet.�fordi�detville�kunne�målrette�fondenes�uddelinger�i�forhold�til�dekonkrete�behov,�som�det�offentlige�står�over�for,�og�øgeeffekten�af�de�investeringer,�som�fondene�laver.�ifølge�Bet-tina�Windau�bør�netop�stærkere�partnerskaber�være�engrundsten�i�fondenes�fremtidige�arbejde:�“de�udfordringer,�vi�i�dag�står�over�for,�er�af�så�alvorlig

karakter,�at�vi�som�fonde�i�højere�grad�end�tidligere�aktivtskal�opsøge�og�udvikle�stærke�partnerskaber�med�andreaktører�og�sektorer�i�samfundet.�det�er�en�forudsætningfor�at�løse�samfundets�problemer,�og�dermed�også�for�atkunne�indfri�fondenes�filantropiske�potentiale,”�siger�hun.�Partnerskaber�af�den�type�findes�allerede,�men�mulig-

hederne�er�langtfra�udnyttet.�det�største�danske�eksempeler�novo�nordisk�fondens� forskningspartnerskab�medkøbenhavns�universitet.� derudover� er� der� eksemplersom�Realdanias�projekt�“mulighedernes�land”,�et�samar-bejde�med�tre�udkantskommuner�om�at�finde�nye,�bære-dygtige�veje�til�en�positiv�udvikling,�og�Egmont�fondenspartnerskab�med�ungdommens�Røde�kors�om�udviklingaf�syv�sociale�satsninger�rettet�mod�børn�og�unge�på�kan-ten�af�samfundet.�“Partnerskaber�med�relevante�stakeholdere�er�en�vigtig

forudsætning�for�både�udformning�og�eksekvering�af�pro-jekter,�hvis�man�som�fond�vil�optimere�potentialet�ved�ensaktiviteter.�derfor�skal�vi�som�fonde�i�højere�grad�se�vores

rolle�som�en�aktiv�partner�til�både�det�offentlige,�erhvervs-livet�og�civilsamfundet,”�siger�flemming�Borreskov,�di-rektør�for�Realdania.�den�nye�regering�er�meget�interesseret�i�at�inddrage�de

filantropiske�fonde�som�en�samarbejdspartner�i�det�offent-liges�arbejde.�ifølge�uddannelsesminister�morten�Øster-gaard�vil�fondene�kunne�bidrage�til�at�udvikle�danmarksom�vidensnation.�Rent�konkret�foreslår�ministeren,�atfondene�tænkes�ind�som�en�aktiv�part�i�processen�og�im-plementeringen�af�den�nye�nationale�innovationsstrategi:“fondene�kunne�give�et�væsentligt�supplement�til�det

mere�tunge�offentlige�apparat.�En�udfordring�i�forhold�tildette�er�selvfølgelig,�hvordan�vi�giver�fondene�mere�pladsog�ansvar,�uden�at�fjerne�deres�fleksibilitet�og�uafhængig-hed.�det�forudsætter�en�diskussion�med�fondene�om�denrolle,�som�de�selv�ønsker�at�spille,�og�at�vi�som�politikerebliver�bedre�til�at�skabe�de�rigtige�rammer�for�fondenesom�en�aktiv�partner,”�siger�han.�derudover�peger�flere�eksperter�på,�at�et�større�samar-

bejde�mellem�fondene�vil�være�afgørende�for�et�mere�syn-ligt,�aktivt�og�effektfuldt�fondsdanmark.�det�har�der�ikkeværet�tradition�for�i�danmark,�og�–�i�modsætning�de�flesteandre�lande,�vi�sammenligner�os�med�– eksisterer�der�daheller�ikke�en�overordnet�sammenslutning�for�de�danskefonde.På�europæisk�plan�findes�der�en�sammenslutning�– the

European� foundation� Centre� –� der� arbejder� for� atfremme�fondssektoren�og�skabe�professionalisering�af�defilantropiske�fonde.�fra�danmark�er�syv�fonde,�blandt�an-det�novo�nordisk�fonden,�lundbeckfonden�og�Realda-nia,�med�i�sammenslutningen.�


J.C. JACOBSEN var en visionær iværk -sætter og industripioner, der var langtforud for sin tid. Bryggeren stræbtekonstant efter det excellente og havdeden kongstanke, at ølbrygningen påCarlsberg stedse “og uden hensyn tilen øjeblikkelig fordel” skulle være pået “højt og hæderligt standpunkt”. Medandre ord: Kvalitet skulle være i høj-sædet. Dette mantra er stadig driv-kraften bag Carlsbergfondets virke.Den stadige stræben efter det excel-

lente er helt afgørende i en tid, hvorDanmark sakker agterud på en rækkeområder som konkurrenceevne ogproduktivitet, og hvor vores velfærds-system trænger til en række afgørendejusteringer. Og derfor rejser spørgs-målet sig, om fondene skal påtage sigen større rolle i udviklingen af det dan-ske samfund.Spørgsmålet kunne imidlertid høres

således, at fondene i dag indtager enfor passiv rolle. I medierne har mankunnet få den fejlopfattelse, at fonds-bestyrelserne i dette land er rene pen-gepugere, der alene tænker på, hvor-dan man unddrager sig skat og hæverskyhøje honorarer. For at få disse misforståelser manet

i jorden kan det være på sin plads medet par faktuelle oplysninger:En erhvervsdrivende fond er karak-

teriseret ved at være ejer eller hoved-aktionær i en erhvervsvirksomhed.Det er meget vigtigt at værne om disseerhvervsdrivende fonde, idet de er afafgørende betydning for det danskesamfund. Det gælder f.eks. hæderkro-nede virksomheder som Novo Nor-disk, A.P. Møller – Mærsk, VELUX,Carlsberg, Danfoss, Lego, Grundfos,William Demant, Novozymes, Laurit-

zen, Rambøll, COWI m.fl. Disse virk-somheder omsætter for ca. 600 milli-arder kr., hvilket svarer til 20 pct. afomsætningen i dansk erhvervsliv, debeskæftiger ca. 300.000 ansatte, en stordel dog i udlandet, idet alle disse virk-somheder er internationale virksom-heder med stærke danske rødder.De erhvervsdrivende fonde efterle-

ver landets skattelovgivning, og de be-taler en del af de penge, der tjenes ivirksomhederne, tilbage til samfundetgennem betydelige bidrag til blandtandet dansk forskning og kultur.Carlsbergfondet er verdens ældste er-hvervsdrivende fond og har siden1876 fungeret med et sådant sam-fundssind for øje.J.C. Jacobsen elskede sit land og sit

bryggeri og ønskede med Carlsberg-fondet at give en væsentlig del af depenge, han havde tjent, tilbage til sam-fundet. Han levede op til corporate so-cial responsibility, længe inden begre-bet fandtes, og han tænkte ikke førstpå egen vinding. Han var optaget afpublic spirit – et begreb, han stiftedebekendtskab med på sine rejser tilEngland, og som vedrører dette socialeansvar.I dag frygter vi for velfærdsstatens

fremtid. Bryggeren ville have haft enenkel medicin: Spørg ikke, hvad Dan-mark og din virksomhed kan gøre fordig, men hvad du kan gøre for Dan-mark og din virksomhed: Stræb efterdet fuldkomne, tænk på samfundetstarv og giv aldrig op.Fælles for de mange større danske

erhvervsdrivende fonde er jo, at de harmidlerne og den fundats – eller ved-tægtsmæssige legitimitet – til at tænkelangsigtet, bl.a. ved at støtte forskning

og udvikling. I en tid med krisetegn erder en uheldig tendens til at tænkemeget kortsigtet. Danmark er bl.a. quafondene i en unik position, som mu-liggør en arbejdsdeling mellem privateog offentlige bevillingsgivere, så fon-dene finder hver deres niche, som kanmedvirke til at fastholde blikket på ho-risonten, hvor de spændende nybruder at finde.Carlsbergfondets primære formål er

at støtte dansk grundforskning indenfor naturvidenskab, humaniora ogsamfundsvidenskab. Carlsbergfondethar valgt at fokusere på vækstlaget. Vigiver pengene til de mest excellenteansøgere, med de mest spændende ogvisionære projekter.Fra min tid som direktør og forsker

ved Interdisciplinært NanoscienceCenter (iNANO) ved Aarhus Univer-sitet har jeg lært betydningen af inter-nationale samarbejdsrelationer. Når deunge talenter kommer med deres egnepenge fra Carlsbergfondet, har de let-tere ved at komme ind på de bedsteuniversiteter i verden og være med tilat definere deres egne projekter. ICarlsbergfondet bevilger vi også enlang række postdoc-stipendier tilblandt andet at hente de bedste hjemtil dansk forskning igen.Uddannelse og forskning på et ex-

cellent niveau er en hjørnesten, hvisDanmarks position og fantastiske vel-færdssystem i en globaliseret verdenskal opretholdes. De erhvervsdrivendefonde har rigtig meget at bidrage medtil den forsatte udvikling i det danskesamfund, så værn om dem.

Vi skal sikre de langsigtede mål


Flemming Besenbacher professor, dr. scient og formand for Carlsbergfondet.

FONDE TIL D

EBAT

21. maj 2012 45

I HARVARD BUSINESS REVIEW frajanuar 2011 lancerede Michael E.Porter og Mark R. Kramer tesen omShared Value Creation som kapita-lismes vej ud af den aktuelle krise.De to strategiprofessorers hoved-pointe er, at socialt ansvarlige virk-somheder ikke længere kan nøjesmed at skabe værdi for udvalgte in-teressenter, f.eks. aktionærer og for-brugere. Fremtidens konkurrence-dygtige virksomhed må i langt hø-jere grad tilstræbe at skabe værdimed en bredere kreds af stakehol-dere.Analysen har vakt betydelig op-

mærksomhed i erhvervskredse ver-den over. Men anskuet ud fra etdansk synspunkt er der ikke megetnyt at hente. Det er jo netop det,brygger Jacobsen havde for øje, dahan i 1876 stiftede Carlsbergfondet,der ikke kun skulle sikre virksomhe-dens videreførelse for medarbejdereog kunder, men også sørge for atoverskuddet gik til almennyttige for-mål.Siden har mange danske virksom-

heder valgt fondsfiguren som juri-disk ramme ved generationsskifte.Selv om der i beslutningsproces-serne ganske givet er indgået egen-nyttige ønsker om at reducere arve-afgift og minimere skattebetaling,har det helt afgørende sigte været atfremtidssikre virksomheden plusønsker om at støtte andre gode for-mål. Ikke desto mindre er fondsver-denen herhjemme omgivet af myterog hemmelighedskræmmeri, somindtil nu har gjort det vanskeligt atvurdere sektorens faktiske værdiska-belse af almennyttig art.

Det er nemt nok at opgøre defonds ejede virksomheders indtje-ning på markedet og det skattepro-venu, som staten derved opnår ellermå se bort fra, hvis det anvendes tilfilantropiske uddelinger. Men hvilkeandre, målbare konsekvenser harfonde og fondslignende foreninger?

Det spørgsmål vil vi på CBS for-søge at besvare, baseret på forskningi fondsverdenens ABC-værdi: doku-menteret almennytte (A) minusuproduktive bivirkninger (B) ligmed return on investment for civil-samfundet (C-ROI). Et sådant reg-nestykke ser enkelt ud på papiret,men det er ikke nemt at kvantificerei praksis. Blandt andet fordi det erforbavsende svært at indsamle de re-levante data. I 1991 valgte regerin-gen nemlig at nedlægge Fondsregi-stret. Begrundelsen var afbureaukra-tisering, og siden da har det væretkomplet umuligt at få et samlet over-blik over fondsverdenens indtægterog udgifter.Vore foreløbige analyser viser, at

der er ganske store forskelle i filan-tropiske fondes ydeevne. Hvis vi for-udsætter, at resultaterne gør sig gæl-dende for hele befolkningen, har visamlet set at gøre med undervurde-rede produktivkræfter. Værdiskabel-sen er større end de milliarder, som

fonde og fondslignende foreningeruddeler til specifikke projekter.ABC-værdien rummer nemlig ikkekun selve de konkrete donationer,men tager også højde for indirekteeffekter samt synergi knyttet til denekspertise og innovationskraft, somtilføres konkrete projekter og sam-

fundsudviklingen mere alment.Selv når vi fratrækker administra-

tionsomkostninger, skattefradrag ogfølgeudgifter for de offentlige kasser,er der tale om en ganske betydeligværdiskabelse. Hvis disse ressourceri fremtiden anvendes systematisk ogstrategisk, som bl.a. Porter og Kra-mer giver anvisninger på, kan fon-dene i høj grad være med til at styrkedansk konkurrenceevne og hjælpemed til at bringe velfærdsstaten no-genlunde helskindet igennem denaktuelle recession.

Fonde kan styrke konkurrenceevnen

Anker Brink Lundprofessor ved Copenhagen Business School

“

Selv når vi fratrækker administrationsomkostninger,skattefradrag og følgeudgifter for de offentlige kasser, erder tale om en ganske betydelig værdiskabelse.


I 2008 BESLUTTEDE et enigt repræ-sentantskab at etablere en lokal fondpå baggrund af en fusion mellem toelselskaber. Resultatet blev EnergiHorsens, en lokal fond med et geogra-fisk omdrejningspunkt mellem Vejle,Horsens, Hedensted og Juelsminde ogen overordnet vision om at skabe ud-vikling og vækst i lokal området. Ret-ningen var lagt, men strategien varåben for nytænkning.Med baggrund i en analyse af om-

rådets kompetencer blev enkelte om-råder valgt ud, fordi de havde poten-tiale og styrke til at blive samlings-punkt for faglig viden og herved skabeinnovation. Disse samlingspunkter el-ler klynger skaber ikke sig selv. Det ernødvendigt, at nogen går forrest. ForEnergi Horsens Fonden er det derforvigtigt at være initiativrig og sætteting i gang – det er ikke nok, at vi for-holder os reaktivt og ser, hvad derkommer af henvendelser.Det er en vigtig lære, som vi dagligt

forsøger at omsætte til praksis. Selv-følgelig får vi ansøgninger om gode oginnovative projekter. Men vil vi virke-lig løfte området – og dermed voresformål – så skal vi tænke vores indsatssammenhængende og ikke udeluk-kende fra projekt til projekt.I Energi Horsens Fonden kalder vi

denne opfattelse for The Insero Way(’insero’ er latin og betyder at så ellerat pode). Vi vil gerne tiltrække og fostre

iværksættere og har derfor spurgt osselv, hvordan vi bedst indfrier voresambition. Svaret er, at vi skal give demunikke muligheder for at prøve deresteknologi af, skabe ny viden ved at un-derstøtte deres forretning og hjælpe

dem dér, hvor deres kompetencerstopper. Vi skal give dem faglig spar-ring og introducere dem til samar-bejdspartnere. Er man iværksætter in-den for de udvalgte felter, kan vi somfond tilbyde noget unikt.Klyngerne skal åbne nye mulighe-

der for iværksættere og forskere iform af kapital, netværk, aktiviteter, li-ving labs og viden, som de ikke finderandre steder. Et godt eksempel på vores måde at

tænke på er elbilområdet. Allerede i2009 etablerede vi elbilklyngen InseroE-Mobility. Erfaringerne herfra viser,hvordan en klynge kan fungere somvækstgenerator for en branche. InseroE-Mobility har en stor andel i, at lo-kalområdet er blevet landskendt forelbiler, og at danske og udenlandskevirksomheder får øje på Horsens, nårde skal starte en virksomhed inden forE-Mobility.Til at styrke udviklingsindsatsen og

sikre ny viden prioriterer Energi Hor-sens fundraising og projekter højt.Ved at tiltrække nationale og interna-tionale midler får lokale virksomhe-der muligheder for at udvikle sig oginnovere, hvilket de ellers ikke villehave haft råd til.At tiltrække kapital og udviklings-

projekter har flere formål: For det før-ste tiltrækker vi viden til områdetsuddannelser og erhvervsliv. Det sikreret kompetenceløft. Derudover gearervi vores kapital – vi tiltrækker midlertil området. Det giver økonomiskvækst. Samtidig stiller det os bedre iden diskussion om kapacitetsomkost-ninger, som alle fonde må forholde sigtil. Vi har det simple mål, at vores ka-pacitetsomkostninger aldrig må over-

stige det beløb, vi tiltrækker udefra.For lokalområdet er bundlinjen der-for altid et plus.Den proaktive tilgang i vores inve-

steringer er fulgt op af proaktiv kom-munikation. Vi tror ikke på, at den,der lever stille, lever godt. Vi tror på,at det at være proaktiv er et af mid-lerne til at nå målet.For det første er der selve betydnin-

gen af at italesætte det, vi vil: At skabeudvikling og vækst, der giver nye mu-ligheder for iværksættere og ildsjæle.De, som lytter, begynder selv at tænkevidere, og således forgrener voresidéer sig i en bredere aktørkreds.For det andet er et gennemført pro-

jekt ofte kimen til det næste, men detnæste kommer kun, hvis nogen hørerom det første. Når vi har været i pres-sen med et projekt, oplever vi f.eks., attelefonerne kimer dagen efter medvirksomheder, der gerne vil lave spin-off-projekter.For det tredje handler professionel

og åben kommunikation om at til-trække de bedste ansøgninger. Detkræver klar kommunikation. Vi ersærligt på udkig efter fremtidensiværksættere. Og de er svære at nå,hvis man tier stille. De skal kende vo-res investeringer og succeser. Og dekommer også til at kende vores neder-lag. Det bliver sværere at tackle, mener en del af en åben og ærlig fortællingom, hvem vi er, og hvorfor vi er her.At vi bliver ved med at give gode

svar på, hvorfor vi er her, er afgørendefor vores legitimitet. Vi har et behovfor hele tiden at bevise, at vi gør enforskel i lokalområdet. Derved viservi, at det var den rigtige beslutning atgrundlægge Energi Horsens Fonden.

Den, der lever stille, lever ikke godt

Mogens Vig Pedersenadm. direktør i Energi Horsens Fonden


TILLÆG


Annonce

XX. xxxxxx 20XX

21. maj 2012 47

Skriftlige kilder• Kraft & Partners: Fondsanalysen 2011

• Giving USA Foundation: Giving USA 2011 – The Annual Re-

port on Philanthropy for the Year 2010, 2011

• Anker Brink Lund og Gitte Meyer: Civilsamfundets ABC,

2011

• SFI: Frivillighedsundersøgelsen, 2002

• Oxford Research: Evaluering af Realdanias filantropiske

strategi og aktiviteter, 2007

• W.K. Kellogg Foundation: What is next for Philanthropy,

2010

• McKinsey Quarterly: Using prizes to spur innovation, 2009

• ESRC Research Centre for Charitable Giving and Philan -

thropy, Cass Business School: Family Foundation Giving

Trends 2010, 2010

• Center for Global Prosperity, Hudson Institute: The Index of

Global Philanthropy and Remittances, 2011

• Dagbladet Information: Fondenes kulturkroner forbigår de

små aktører, 2011

• Center for Effective Philanthropy: Essentials of Foundation

Strategy, 2009

• OECD: Philanthropic Foundations and Development Co-

operation, 2003

• World Economic Forum: Benchmarking Philanthropy Re-

port – Philanthropy Measures Up, 2003

• The Economist: Doing well and doing good, Why a new gol-

den age of philanthropy may be dawning, 2004

• Matthew Bishop and Michael Green: Philantrocapitalism:

How the rich can save the world, 2008

• Leslie Curtchfield, John V. Kania og Mark R. Kramer: Do

more than give – six practices of donors who change the

world, 2011

• The Melinda & Bill Gates Foundation: 2010 Annual Letter

from Bill Gates

• The National Center for Charitable Statistics at the Urban

Institute, USA

• Diverse artikler i Mandag Morgen

• Diverse fondes hjemmesider – både danske og internatio-

nale

• European Foundation Centre

Mundtlige kilder• Anker Brink Lund, professor og dr. phil., International Cen-

ter for Business and Politics, CBS

• Bettina Windau, direktør for programmet ’Fremtiden og ci-

vilsamfundet’, Bertelsmann Stiftung

• Birgitte Nauntofte, direktør for Novo Nordisk Fonden

• Flemming Borreskov, direktør Realdania

• Gurli Martinussen, direktør for TrygFonden

• Jon Kvist, professor i velfærdsstatsforskning, Syddansk

Universitet

• Matthew Bishop, erhvervsredaktør på The Economist og

forfatter til bogen Philantrocapitalism

• Markus Bjørn Kraft, administrerende direktør for Kraft &

Partners

• Povl Krogsgaard-Larsen, bestyrelsesformand for Carlsberg-

fondet

• Morten Østergaard, minister for forskning, innovation og vi-

deregående uddannelser

• Steen Thomsen, professor, Institut for International Øko-

nomi og Virksomhedsledelse, CBS

• Stine Bosse, erhvervskvinde og tidligere adm. direktør i

forsikringskoncernen Tryg

Udgiver og administrerende direktør: Erik Rasmussen. Mandag Morgen Media: Redaktionen: Bjarke Møller, ansvarshavende chefredaktør. Kalle Jørgensen, redaktionschef, Morten Jastrup, redaktions-

sekretær, Poul Albret, Torben K. Andersen, Andreas Bay-Larsen, Anna Eriksen Fenger, Michelle Gram, Claus Kragh, Kristine Ohrt, Jens Reiermann, Marianne Kristensen Schacht, Ida Strand, Julie Thaysen,

Bjarke Wiegand. Web: Malte Kjems, webredaktør, Thomas Andersen, Rasmus Glistrup Petersen, Lasse Tange, Sara Wreschner. Grafik: Marie Brodersen, Hanne Falkenberg, Lisa Haglund, Michael Hernvig,

William Zeuthen, Salg og markedsføring: Jane Isbach Løkkegaard, salg- og marketingchef, Sidsel Bogh, salgschef, Hans Nydam Buch, Christina Engel. Martin Frost, Rune Knudsen, Søren Münster.

Mandag Morgen Velfærd: Astrid Læssø, projektchef, Morten Hyllegaard, projektchef, Anders Kragh Jensen, Anne Kjær Skovgaard, senioranalytiker, Signe Ramstedt Bertelsen, Morten Christensen, Lea

Liv Fisker, Trine Frydkjær, Rikke Liv Sahl Holst, Martin Skovbjerg Jensen, Martin Møller Rasmussen, Tobias Schade. Monday Morning International: Per Meilstrup, klimadirektør, Meik Wiking, international

direktør, Laura Storm Svendsen, executive director, Sahar Butt, Solvej Karlshøj Christiansen, Marie Drique, Marie Louise Gørvild, Jakob Anker Hansen, Jeffrey Hunter, Jonas Nørr Jacobsen, Jakob Riiskjær,

Anders Wils. Mandag Morgen Management: Morten Christensen, økonomidirektør, Søren Werner Borgquist, An’mary Jo-

nasson, Sanja Lukic, Jørgen Dalsgaard Olsen, Heidi M. Rasmussen, Anne Sofie Bendtson. Mandag Morgen udgives af Man-

dag Morgen Media Aps og udkommer hver mandag. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: KLS Grafisk Hus

A/S. Design: Dansk Kommunikation. ISSN 0905-4332. Kopiering er kun tilladt ifølge COPY-DAN-aftaler. Mandag Morgens

udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk. Personligt abonnement: Halvår kr. 3.995,- Helår kr.

7.990,- ekskl. moms. Kollektivt abonnement for organisationer og virksomheder fra kr. 9.995,- ekskl. moms. Læs mere på

Mandag Morgens hjemmeside, mm.dk. Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, DK 1009 København K, tlf +45 3393 9323

På sporet af det nye samfund


Mulighederne har aldrig været størreBag de dystre økonomiske udsigter skjuler sig store uudnyttede muligheder for at skabe ny vækst og fremgang. Det er konklusionen på de analyser, som Mandag Morgen har gennemført inden for de sidste 100 dage. De står i skærende kontrast til den selvsvingspessimisme, der har grebet nationen, og til en politisk debat domineret af personsager og bitre opgør. At forløse mulighederne kræver helt nye samarbejdsmønstre og nedbrydning af gamle fag- og sektor-grænser.

2 12

9. januar 2012

MM01


Politikerne har netop nu enestående muligheder for at gøre Danmark til et globalt foregangs-land, der satser på bæredygtig vækst, innovative virksomheder og engagerede velfærdsarkitek-ter. I torsdags mødtes mere end 1.100 offentlige og private ledere til Velfærdens Innovations-dag, hvor de efterlyste langt mere innovation og risikovilje i det danske samfund – og især et opgør med et tiltagende bureaukrati og regeltyranni. Mandag Morgen præsenterer i denne uge en række konkrete eksempler på, hvordan Danmark i de kommende år kan sikre en række markante nybrud. Rapporten, ”Less Energy – More Growth”, der følger med dette ugebrev, illustrerer perspektivet.

Danmarks nødvendige nybrud

23. januar 2012

MM03

Next stop SustainiaEn kreds af førende danske og internationale virksomheder og institutioner har sat sig for at bygge en ny model for et bæredygtigt samfund og skabe en positiv vision for klodens fremtid. Mandag Morgen står bag det ambitiøse projekt, Sustainia, der skal vise, at det er muligt at løse en af verdens største udfordringer på ti år. De første resultater præsenteres på FNs bæredygtighedstopmøde i Rio til juni. "Vi vil skabe en grøn revolution nedefra,” siger Arnold Schwarzenegger, formand for Sustainias Award Committee.


MM10

Innovation by Communication mm16 30. april 2012

NYE MULIGHEDER

ANALYSE

VÆXTFAKTOR

STRATEGISK ANALYSE

Ny kommission skal knække produktivitetskoden. Det kræver en helt ny tænkning.Det rationelle menneske er afgået ved døden – hvem bliver arvtageren?

Handelstallene lyver. Et nyt kort vil ændre billedet af verdensøkonomien.Hvem er Danmarks største væksttalent? Mandag Morgen præsenterer de første kandidater. 8

281914

De sorte hulleri økonomien Hvorfor vi mangler svar på de største udfordringer


Høje priser presser job ud af Danmark

-

Danmark er på syvende år Europas dyreste land at leve i, og de høje priser får virksomhederne til at �ytte arbejdspladser til udlandet. Sådan lyder advarslen fra en række fremtrædende økonomer, der opfordrer politikerne og arbejdsmarkedets organisationer til at tage fat om problemet i de kommende trepartsforhandlinger. En dansk gennemsnitsfamilie, der �ytter til Tyskland, kan spare op til 120.000 kr. om året e�er skat, viser Mandag Morgens strategiske analyse. Den kortlægger mulighederne for at lave en større omkostningsreform, der nedbringer priserne på boliger, fødevarer, transport, tand- lægebesøg og en række andre serviceydelser. ”Det kan godt være at politikerne lukker øjnene for problemerne lige nu, men så bliver de nødt til at tage hårdt fat om nogle år,” siger professor Svend Hylleberg fra Aarhus Business School.

13. februar 2012

MM06


Kampen for verdensklasseGlobaliseringen er gået ind i en ny fase, hvor den vestlige verdens tabere bliver stadigt mere synlige. De helt almindelige lønmodtagere i specielt fremstillingsindustrien er hårdt ramt af krisen, de presses på lønnen, og der bliver færre og færre job at slås om. Herhjemme opruster den danske industrigigant Danish Crown i den stadig hårdere globale konkurrence. Imens er en stribe små sjællandske produktionsvirksomheder gået sammen om et projekt, der skal sikre fremtidens arbejdspladser. Kompetencekravet til medarbejdere på alle niveauer er simpelt: verdensklasse. Side 4, 8, 14 og 26.

30. januar 2012

MM04


Hvad kan Danmark få for 200 milliarder kr?

operaer(2,3 mia. kr./stk.)

nye Danmarks akvarier (630 mio. kr./stk.)

Metro cityringe(18 mia. kr./stk.)

top-moderne skoler(Sydhavnsskolen,

pris 440 mio. kr./stk.) nye laboratorietårne på Københavns Universitet (1,1 mia. kr./stk.)

solcelleanlæg til danske bygninger (200.000 kr./stk. – 4000 kWh/år)

Danske fonde kan blive en af de vigtigste drivkræfter til en fornyelse af Danmark. Ved blot at udlodde 5 pct. af deres egenkapital – på linje med amerikanske fonde – kan de inden for de næste ti år investere op imod 200 milliarder kr. i nye projekter inden for forskning, byfornyelse, miljø, sundhed, sociale projekter og kultur. Det viser en stor strategisk analyse af de filantropiske fonde. Mandag Morgen har bedt 10 førende eksperter give konkrete og innovative forslag til, hvordan fondene og det danske samfund kan få mest mulig for pengene.

86317 11

454 181 6

2.000 1.000.000

fiberoptiske netværk til alle danske husstande

(33 mia. kr./stk.)

kr./stk.)

iværksætterhaller (10 års drift = 100 mio. kr./stk.)tk.)

27. februar 2012

MM08

Væxtfaktor 2012Jagten på Danmarks største væksttalenter er indledt

Innovation by Communication mm15 23, april 2012

NYE MULIGHEDER

TOPLEDEREN

STRATEGISK ANALYSE

Vindindustriens næste revolution: Fleksible og simple møller, der kan sænke energiprisen.NYE MULIGHEDER Regeringen vender vækstpolitikken på hovedet. Open source og vækstteams skal genrejse væksten.

Sandhedens time for LO-formand Harald Børsting: Trepartsforhandlinger afgør fagbevægelsens fremtid.Ny undersøgelse viser dramatisk ændring i medievanerne. Danske aviser må genop�nde sig selv. 25

2014

8


Europas kreative vækstløsningEn ny strategisk analyse af de kreative industrier viser, at de har et vækstpotentiale i milliardklassen, hvis der skabes tætte partnerskaber mellem kunstnere, designere, so�wareudviklere og innovative virksomheder i Europa. ”Kulturen og de kreative industrier kan hjælpe Europa ud af den økonomiske krise,” siger kulturminister U�e Elbæk. I dag tager han initiativ til at danne en europæisk taskforce på 12 eksperter og kulturpersonligheder, der skal �nde nye innovative veje til menneskelig og økonomisk vækst.

20. februar 2012

MM07

Velkommen til den nye ressourceøkonomi

��13 10. �� 2012

NYE RISICI Store subprimelån på ressourcer truer konkurrenceevnen. Virksomheder udfordres af økonomiens nye spillereglerNYE MULIGHEDER Danmark brænder mest a�ald af i Europa. Miljøminister klar med ny strategi, der gør a�ald til ressourcerSTRATEGISK ANALYSE Nordsøens store søslag. E�er 50 år som olienation har Danmark stadig ikke udnyttet gevinsterneINTELLIGENCE Der bli'r et yndigt land. Nyt fremtidsscenarie viser, hvordan vi kan blive verdens grønneste nation i 2050

I�� C��

Kunsten at få mere ud af mindre

8162463

Eldrup fik nej til global vækstplanEn ambitiøs vækststrategi skulle bringe DONG op i den globale elite og sikre nye milliardindtægter til selskabet og staten. Anders Eldrup havde en plan om at udskille DONGs succesfulde vindaktivi-teter og etablere et nyt selskab med danske pensionskasser og internationale investorer som aktio-nærer. Men planen stødte på modstand i bestyrelsen og i Finansministeriet, og det var efter alt at dømme en væsentlig årsag til hans fyring. Mandag Morgen afdækker strategien og kortlægger de begivenheder, der på 14 dage har forvandlet en erhvervssucces med et stærkt vækstpotentiale til et selskab, folk spytter på. Side 21 til 25.


MM12

Innovation by Communication mm18 14. maj 2012

NYE MULIGHEDER

NYE MULIGHEDER

ANALYSE

STRATEGISK ANALYSE

Grøn omstilling bliver kernen i ny vækstpagt for EU, som Hollande og Merkel drø�er i denne ugeBæredygtig mode kan blive et dansk væksteventyr. Industrien skal gøre op med kemikalier

Regeringens 2020-plan vil sætte Danmark i arbejde, men væksten er usikker. Planen savner ere scenarierEn ny vision for oplevelsesdrevet vækst giver danske turistattraktioner nøglerolle. 24 siders tillæg

302118

Farvel til forbryderfabrikkerneForebyggelse af kriminalitet kan spare samfundet for milliarder

Mandag Morgen har i årets første måneder præsenteret en række historier, analyser og innovative forslag, der fortæller, hvordan Danmark kan bryde krisemuren og udvikle et nyt bæredygtigt vækstspor. Hver uge og hver måned byder vi på nye overraskende vinkler, oversete løsninger og strategisk viden for Danmarks beslutningstagere.

Bliv medlem af Mandag Morgen og få fuld adgang til alle analyser, publikationer og øvrigt indhold på mm.dk. Kontakt os på 3393 9323 og få et tilbud til alle eller et udvalg af medarbejdere i din virksomhed eller organisation.

MM.dk – nem adgang til en verden af strategisk viden

Annonce_På_sporet_af_den_nye_økonomi.indd 1 15-05-2012 17:00:17

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K


TILLÆG


Annonce

XX. xxxxxx 20XX

fonde kan lorem ipsum dolor sit forny danmark · job ud af danmark-danmark er på syvende år...

Documents