pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/75193743/ba_samlet.docx · web viewfoto:...
TRANSCRIPT
OBLIGATORISK FORSIDEPrescribed front page
HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER U/ MUNDTLIGT FORSVARHome Assignments, Project Reports, Synopses without oral defence
INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATIONDepartment of Business Communication
STUDIENUMMERStudent No.
VL93705 EM93653
EKSAMENSNR. (6 cifret nummer på studiekortet kaldet Kortnr. eller eksamensnr.) Student Exam No.:(6 digit No at your Student ID-card called either Kortnr. or Eksamensnr.)
302883303132
HOLD NR.:Class No.Ex.: U02
FAGETS NAVN:Course/Exam Title
Bachelorprojekt
VEJLEDER:Name of Supervisor
Sune Liisberg
ANTAL TYPEENHEDER I DIN BESVARELSE (ekskl. blanktegn):Number of Characters in your Assignment(exclusive of blanks):
97.719
Ved skriftlige gruppeopgaver skal den enkelte deltagers bidrag tydeligt fremgå.
In written group exams, your individual contribution must be clearly identifiable.
Kulturel identitet som politisk instrument?
En kvalitativ undersøgelse af samspillet mellem kulturel identitet og politisk tilslutning til EU.
Cultural identity as political instrument?
Foto: euregionalgroup.wordpress.com
Victoria Frederikke Lindhardt og Eva Holm Mikkelsen
VL93705 og EM93653
Vejleder: Sune Liisberg
Antal anslag eksl. blanktegn: 97.719
Bachelorprojekt forår 2014
AbstractThe role of the EU continues to increase and its influence on the member states becomes more
dominant and prominent. However, the European citizens’ interest in and common knowledge of
the EU and its institutions are limited. This causes scepticism among Europeans and it becomes
harder for people to identify with a transnational cultural community within Europe. We consider
this a significant problem. Therefore this bachelor thesis sets out to define to which extent a
European cultural identity has an influence on the political support of the EU. We examine this
problem with a cultural focus and that is why we have conducted a qualitative research study by
means of interviews. The respondents have been chosen on the background of their knowledge and
involvement with the EU. Through our academic field of culture and a hermeneutical practice we
seek to establish an understanding and a meaning of the subject. In order to conduct this research
we chose to use theories on the subjects: identity, imagined communities, nation and national
identity and large culture. The authors of these theories are Stuart Hall, Benedict Anderson,
Anthony D. Smith and Adrian Holliday.
The recently completed project ‘New narrative for Europe’ initiated by the European-
Parliament has attempted to find a common tale to identify Europe, in order to strengthen the
Europeans’ cultural and political affiliation with the EU. Therefore we decided to include this
project in our research, because we found the purpose of the project relevant to our problem
statement.
Early in the process it came to our attention that the European community is founded upon a
common history, cultural heritage, values, norms, traditions and memories. Our respondents also
found this as being crucial in order for people to identify with a European cultural identity.
Furthermore we discovered that if the EU could incorporate a European cultural community and not
just the political cooperation, it could enhance the Europeans’ support of the political work of the
EU. Consequently it would be easier for the European citizens to obtain a sense of belonging and a
cultural identification with the EU. Thus we came to the conclusion that a common cultural identity
potentially could have a positive influence on the political support to the legislative work of the EU.
Key terms: identity, identification, nation, national identity, community, EU, Europe, ‘New
narrative for Europe’, culture, politics.
Antal tegn eksl. blanktegn: 1.976
Indholdsfortegnelse
1. Indledning – VL93705 og EM93653...............................................................................................3
1.1 Politisk opbakning til EU – VL93705 og EM93653................................................................4
1.2 EU og Europa – en differentiering – VL93705........................................................................4
1.3 Struktur – VL93705 og EM93653............................................................................................5
1.4 ’New narrative for Europe’ – EM93653..................................................................................5
2. Metode..............................................................................................................................................6
2.1 Metodevalg – VL93705 og EM93653......................................................................................6
2.2 Sammenhæng mellem den valgte teori og metode – VL93705 og EM93653.........................7
2.3 Interviewmetode og interviewguide – VL93705 og EM93653................................................7
2.4 Interviewguide – VL93705 og EM93653................................................................................8
2.5 Udvælgelse af respondenter og data – VL93705 og EM93653...............................................9
2.6 Afgrænsning – VL93705 og EM93653..................................................................................10
3. Teori – VL93705 og EM93653......................................................................................................10
3.1 Identitet – VL93705...............................................................................................................11
3.2 Definition af identitet – VL93705..........................................................................................11
3.3 Birgitta Frello – VL93705......................................................................................................11
3.4 Stuart Hall – VL93705...........................................................................................................12
3.5 Kulturel identitet – VL93705.................................................................................................13
3.6 Benedict Anderson – Forestillede fællesskaber – EM93653.................................................14
3.7 Anthony D. Smith – Nation og national identitet – EM93653...............................................16
3.8 Adrian Holliday – Large culture – EM93653........................................................................17
4. Analyse – VL93705 og EM93653..................................................................................................17
4.1 Respondenternes forhold til EU – EM93653.........................................................................18
4.1.1 Europæisk fællesskab – EM93653......................................................................................18
4.1.2 Europæisk identitet – EM93653..........................................................................................20
4.1.3 Delkonklusion – EM93653.................................................................................................22
4.2 Fællesskab og identitet – VL93705 og EM9365....................................................................23
4.2.1 Kulturelt fællesskab – VL93705.........................................................................................23
4.2.2 Kulturel identitet – VL93705..............................................................................................27
4.2.3 ”Europe is an identity, an idea, an ideal” – EM93653........................................................29
Side 1 af 89
4.2.4 Delkonklusion – VL93705..................................................................................................31
4.3 Projektet ’New narrative for Europe’ – VL93705 og EM93653............................................31
4.3.1 Er det nødvendigt? – EM93653...........................................................................................32
4.3.2 Kan projektet have en indflydelse? – VL93705..................................................................33
4.3.3 Delkonklusion – VL93705 og EM93653............................................................................36
4.4 Kulturel identitet/afsluttende – VL93705...............................................................................37
4.4.1 Delkonklusion – VL93705..................................................................................................39
5. Diskussion – VL93705 og EM93653.............................................................................................40
5.1 Metodeovervejelser – VL93705 og EM93653.......................................................................40
5.2 Teoretiske overvejelser – VL93705 og EM93653.................................................................41
5.3 Undersøgelsens holdbarhed og hensigtsmæssighed – VL93705 og EM93653.....................42
6. Konklusion – VL93705 og EM93653............................................................................................42
7. Bibliografi......................................................................................................................................45
Bilag 1 Rina Ronja Kari.....................................................................................................................47
Bilag 2 Niels Kvale............................................................................................................................51
Bilag 3 Morten Løkkegaard...............................................................................................................55
Bilag 4 Morten Messerschmidt..........................................................................................................69
Bilag 5 Ole Bang Nielsen...................................................................................................................72
Bilag 6 Andreas Høj Nielsen..............................................................................................................75
Bilag 7 Lars Hovbakke Sørensen.......................................................................................................79
Bilag 8 Lisanne Wilken......................................................................................................................82
Bilag 9 The Mind and Body of Europe..............................................................................................86
Side 2 af 89
1. Indledning – VL93705 og EM93653 ”Det er imidlertid min faste overbevisning, at Europa har en sjæl, der ikke ligner, hvad man kan
finde andre steder i verden, en sjæl af lødig kvalitet; den må vi ikke blot værne om, vi må granske
den dybt, fatte så meget af dens struktur, som vi formår; den har en eksistentiel rækkevidde, for vi
er alle formet i dens billede […]” (Sløk, 1994: 9).
Igennem vores studium af EU, Europa, sprog og kultur har vi opbygget en særlig interesse for
europæisk kultur og dennes mangfoldighed. Det er, for os, et interessant emne, der influerer vores
hverdag, men det virker, som om at det ikke kan bestemmes nøjagtig, hvad en europæisk kulturel
identitet indebærer. Ej heller hvorledes denne påvirker vores forståelse af, hvem vi er, og hvad vi
tilhører i forhold til resten af verden. Stuart Hall (1996: 3-4) forstår kulturel identitet som: ”[…] a
sort of collective one true self hiding inside the many other, more superficial or artificially imposed
“selves”, which people with a shared history and ancestry hold in common (Hall, 1990) and which
can stabilize, fix or guarantee an unchanging ‘oneness’ or cultural belongingness underlying all the
other superficial differences”. Vi mener, at dette citat beskriver essensen af vores teoretiske
fundament, og det er samtidig i sin klarhed – og alligevel tvetydighed – et udtryk for vores interesse
i at lave en undersøgelse om fælles europæisk identitet. Det synes vigtigt i en globaliseringens tid at
vide, hvem vi er i forhold til andre, for bedst muligt at kunne indgå i internationale relationer,
politiske såvel som kulturelle, hvilket er tilfældet i EU. Samtidig indtager EU en stadig større rolle i
nationalstaternes samfund, men de europæiske borgeres viden om EU, og hvad denne institution
medfører, er ikke fremtrædende. Dette implicerer desuden, at skepsissen til EU vokser.
Dette mener vi, er et problem – ikke blot for EU, men også for europæerne. Derfor vakte
projektet ’New narrative for Europe’ vores interesse, fordi det forsøger at skabe eller genfinde en
fælles europæisk fortælling, der kan styrke borgernes tilhørsforhold til EU. Det er ikke det første
projekt, der søger at danne en kulturel dimension, som kan samle europæerne. De mest folkekære
projekter er sandsynligvis Europæisk Kulturhovedstad og Erasmus-programmet, der har eksisteret
henholdsvis siden 1985 og 1987. Disse programmer er to blandt mange politiske kulturtiltag fra
Europa-Kommissionen, der har forsøgt – og stadig forsøger – at fremme en europæisk samhørighed
og bringe de efterhånden mange befolkninger tættere sammen. I slutningen af 1970’erne begyndte
Det Europæiske Fællesskab at tale om en fælles kulturpolitik (Wilken, 2001: 41), der bestod af at
skabe bevidsthed om fællesskabet og danne et grundlag for Fællesskabets integrationsprocesser
(Wilken, 2001: 14). Ligeså vel som der findes forsøg på at skabe et fælles kulturelt ståsted, findes
der tilsvarende forsøg, der søger at fremme den kulturelle mangfoldighed i EU (Wilken, 2001: 15).
Side 3 af 89
For os tyder det på, at der muligvis mangler et konkret standpunkt, europæerne kan være enige om,
som definerer EU. Det er dette, det nye narrativ søger at finde i kraft af en fortælling om Europa,
der kan appellere til en bredere skare af borgerne.
Af ovennævnte grunde valgte vi derfor at udføre en kvalitativ undersøgelse om en fælles
kulturel identitet har en indflydelse på tilhørsforholdet og den politiske støtte til EU. Dette leder os
frem til vores problemformulering, som lyder:
Hvilken betydning har kulturel identitet for politisk opbakning til EU?
1.1 Politisk opbakning til EU – VL93705 og EM93653
Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved Europa-Parlamentet.
Siden det første valg til Europa-Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været
faldende i medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at
danskerne er en EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet
af EU og det europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne
blandt befolkningerne med højest stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten i
Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009).
1.2 EU og Europa – en differentiering – VL93705 Gennem vores arbejde er vi kommet frem til, at en skelnen mellem EU og Europa er nødvendig.
Det skyldes, at flere af respondenterne understreger skarpe forskelle mellem, hvad EU indeholder,
og hvad Europa indeholder, og det virker essentielt for dem, at de to ikke forstås som det samme.
Eftersom vi desværre først overvejede dette efter udarbejdelsen af interviewene, betyder det, at
interviewguiden ikke indeholder en skelnen mellem de to begreber.
Ud fra vores erfaring kan vi dermed bestemme, at man skal være påpasselig med at tilknytte
særlige kulturelle værdier og en identitet til EU, fordi det er en politisk institution, der er skabt af
noget, der i forvejen eksisterede. Europa er et geografisk område, hvor en række befolkninger kan
være fælles om nogle værdier, noget historie og kultur, som er skabt af medlemmerne af disse.
Derudover er det vigtigt at fastslå, at i Benedict Anderson og Anthony D. Smiths teorier
sammenligner vi blot EU med en nation – vi betegner ikke EU som en nation af nogen art.
Side 4 af 89
1.3 Struktur – VL93705 og EM93653Opgaven er bestemt af problemformuleringen, der fungerer som rettesnor. Efter indledningen følger
metodeafsnittet. Dernæst vil vi redegøre for hver af de valgte teorier. Vi indleder med
identitetsteorierne, derefter teorien om forestillede fællesskaber efterfulgt af nation og large culture.
Herefter følger analysen, som er formet af den valgte metode og empiri, hvortil teorien bistår som
faglig referenceramme. Teorierne danner således rammen om den måde, hvorpå vi forstår og
anvender begreberne, og de vil sammen med dataene hjælpe os til at komme frem til en konklusion.
1.4 ’New narrative for Europe’ – EM93653 I april 2013 lancerede Europa-Parlamentet et kulturprojekt kaldet ’New narrative for Europe’.
Idémageren bag projektet er Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.
Projektet blev hurtigt overtaget af formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Barroso.
Herpå blev der nedsat en komité bestående af en række kulturpersonligheder fra forskellige
medlemslande af EU. Fra Danmark deltog journalist Per Nyholm og billedkunstner Olafur Eliasson.
Kulturpersonlighederne skulle give deres bud på, hvilke værdier, idealer og kulturelle faktorer, der
kendetegner dagens Europa. Målet med projektet var at skabe en ny fortælling, som de yngre
europæiske borgere kan identificere sig med (Europa-Parlamentet Informationskontoret i Danmark,
2014).
1. marts 2014 fremlagde komiteen sit bud på den nye fortælling om Europa. Det er blevet
understreget, at charteret ’The Mind and Body of Europe’, som er komitéens resultat, ikke er en
endelig fortælling om Europa. Tværtimod skal det sætte gang i debatten blandt europæerne om,
hvad det vil sige at være europæer og have en europæisk identitet (Løkkegaard, 2014). Komiteen
skriver i charteret, at det essentielle for projektet er at binde fortiden sammen med fremtiden. Den
foregående fortælling om ’fred gennem samhandel’ er forældet, og de yngre generationer kan ikke
spejle sig i dette budskab. Således var ønsket, at europæerne imellem skal charteret igangsætte en
interaktiv proces, der forhåbentlig kan binde dem sammen om ikke blot det politiske arbejde, men
også om kultur og videnskab (Cultural Comitee, 2014).
Projektet er blevet modtaget med en del forskellige reaktioner, og skaren af kritikere synes
stor. Debatten har været mangfoldig, og et af de aspekter, der er blevet diskuteret mest, er formålet
med projektet. Især Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti,
har kritiseret måden, hvorpå projektet er skabt: ”Metoden er den gamle dårlige måde, kritikere
holdes uden for magten. Det ville være bedre, hvis politikere sagde, at Europa er et sted at lave
Side 5 af 89
politik […]” fortæller Messerschmidt til Jyllands Posten (Maressa, 2013). Sammensætningen af
kulturpersonlighederne i komitéen får ligeledes kritik for at være for elitær.
Projektet har kostet en million euro (Maressa, 2013), og det er nu afsluttet fra komiteens side.
Nu er håbet, at de europæiske borgere læser charteret og fører debatten videre.
2. Metode
2.1 Metodevalg – VL93705 og EM93653I dette afsnit følger en forklaring af, hvilken metode og tilgang, der har dannet rammerne om vores
opgave. Vi har valgt at benytte den kvalitative metode, eftersom denne gav os mulighed for at
udføre en dybdegående undersøgelse af vores emne. Kvalitative undersøgelser karakteriseres ved en
fortolknings- og meningsbaseret tilgang til den forståelse, folk knytter til fænomener indenfor deres
sociale verden(er). Det betyder, at en kvalitativ undersøgelse tilbyder en rig og nuanceret mængde
data, muligheden for at udarbejde en fleksibel undersøgelse og dermed en specifik tilgang til
analyse og forståelse af emnet (Snape og Spencer, 2003: 3).
Vores opgave er en teoribaseret, empirisk undersøgelse, idet vi har valgt at foretage en række
interviews med det formål at opnå en erfaringsmæssig forståelse af vores problemstilling. Brugen af
interviews som empiri giver os en mulighed for at gå i dybden med problemstillingen. Det medfører
dog, at vi ikke kan finde et generelt svar, men har måttet se os nødsaget til at forenkle de
indsamlede data for at skabe en samlet mening deraf (Larsen, 2010: 31-32). Vi har udført
interviewene med fokus på meningsdannelse og med det håb, at de indsamlede data kunne skabe et
mønster og en forståelse af emnet.
Vores problemstilling er formuleret som et fagligt tvivlsspørgsmål, som lægger op til, at man
kan anvende en bestemt tilgang til opgaven. Eftersom vi ville opnå en forståelse og fortolkning af
vores emne, valgte vi en kritisk, hermeneutisk tilgang. Denne hjalp os til at søge en dybere
forståelse og dermed komme frem til en fortolkning af problemstillingen. Ved anvendelse af en
hermeneutisk tilgang arbejdede vi med en konstant vekslen mellem del og helhed i den hensigt at
forstå meningen og sammenhængen. Vi har tilføjet ’kritisk’ til tilgangen, fordi vi ud fra den
forståelse, vi har opnået af empirien gennem den hermeneutiske tilgang, kritisk har sat den i
perspektiv og vurderet de indsamlede data.
Side 6 af 89
2.2 Sammenhæng mellem den valgte teori og metode – VL93705 og EM93653 Vi valgte at bruge teorier omhandlende identitet, nation og forestillede fællesskaber, som er
essentielle for vores problemstilling. Disse teorier bistod os til at forstå, hvilken betydning kulturel
identitet har for opbakningen til EU. Teorierne om kollektiv og individuel identitet gav os en
forståelse af, hvordan mennesker agerer i et fællesskab, hvorledes de associerer med dette, samt
hvordan de tilsammen skaber en fælles identitet. Vi har i teorierne om forestillede fællesskaber,
nationer og large cultures valgt at fokusere på aspekter omhandlende kultur. Teorierne beskriver,
hvilken betydning kultur har i et fællesskab – lokalt, nationalt og internationalt. Med kombinationen
af vores teori og metode har vi gennem vores analyse kunnet skabe en mening af de indsamlede
data.
2.3 Interviewmetode og interviewguide – VL93705 og EM93653Vores formål med at foretage interviews var at skabe en sammenhæng mellem teori og virkelighed.
Interviews gav os mulighed for at gå i dybden med vores emne, som dermed gerne skulle give os et
sandsynligt og realistisk svar på problemstillingen. Derfor foretog vi interviewene med fokus på
mening, så vi kunne udarbejde en meningsanalyse, der kan identificere sammenhænge, fællestræk
og forskelligheder.
I et forsøg på at forenkle og konkretisere vores data på forhånd udarbejdede vi en
interviewguide med færdigformulerede spørgsmål sammensat i en logisk rækkefølge. På den måde
sikrede vi, at data fra interviewene var reducerede, mere eller mindre konkrete samt håndterbare (cf.
Larsen, 2010: 98). Strukturering af spørgsmål betyder, at vi lettere kunne sammenligne
respondenternes svar. Det indebar dog risikoen for, at respondenterne måske udelod interessante
kommentarer, der ikke direkte relaterede sig til det givne spørgsmål. Altså risikerede vi, at nogle
tankevækkende informationer ubevidst ville gå tabt (cf. Larsen, 2010: 97). Vi valgte at løbe denne
risiko, fordi strukturering af spørgsmålene sikrer os, at vi fik svar på nøjagtigt dét, vi ønskede.
Vi valgte at udføre computerstøttede interview. Det betød, at vi interviewede respondenterne
via mailkorrespondance. Det var en fordel, fordi de fleste af vores respondenter befandt sig i større
geografiske afstande fra os (cf. Kvale og Brinkmann, 2008: 169). Vi samlede vores spørgsmål i en
interviewguide, som vi fremsendte til respondenterne, hvormed vi ønskede, at de svarede på de
enkelte spørgsmål og derefter sendte dem tilbage. En anden fordel ved denne form for interview
var, at vi med det samme var parate til at analysere data, når respondenterne sendte deres svar retur.
De indsamlede data transskriberer nemlig så at sige sig selv, idet vi har valgt at vedhæfte
Side 7 af 89
mailkorrespondancerne som bilag til opgaven. Vores fysiske tilstedeværelse var ikke nødvendig i
vores interviews, da spørgsmålene var formuleret konkret, og emnet ikke er af intim eller udpræget
personlig karakter. I sådanne tilfælde, hvor interviewene er personlige, kan social interaktion
mellem interviewer og respondent være af essentiel karakter for interviewets kvalitet.
Vi har været nødsaget til at tilpasse interviewmetoden i løbet af skriveprocessen, fordi en af
respondenterne ikke havde mulighed for at svare på mail. Derfor har vi udvidet metoden til også at
indeholde et telefoninterview. Ved et telefoninterview, som ved ordinære interviews, har
intervieweren mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, men vi holdt os til interviewguiden, for
at de computerstøttede interviews og telefoninterviewet således ikke blev modstridende i deres
metode, og de indsamlede data ikke blev forskelligartede. Derved kunne vi sammenligne dataene
fra interviewene med hinanden. Udførelsen af telefoninterviewet betød, at vi modsat de
computerstøttede interviews skulle transskribere dette interview. Derfor er der i vores bilag både
vedlagt mails fra de computerstøttede interviews og en transskribering fra telefoninterviewet.
Vi valgte at bygge interviewguiden op med fire forskellige temaer (se nedenfor) med
dertilhørende spørgsmål. Vi valgte ikke at stille baggrundsspørgsmål til respondenterne, fordi vi
ikke fandt det relevant for data eller opgaven. Det første tema indeholdt spørgsmål, der kunne give
os et indblik i respondenternes forhold til EU. Dernæst fulgte spørgsmål af mere dybdegående
karakter, hvor vi ønskede uddybende svar fra respondenterne om, hvordan de forstod begreberne
’fællesskab’ og ’identitet’ i europæisk sammenhæng. Efterfølgende spurgte vi til deres mening om
projektet ’New narrative for Europe’ og afsluttende om deres vurdering af kulturel identitets
indflydelse på opbakningen til EU.
2.4 Interviewguide – VL93705 og EM93653
Dit forhold til EU
Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.
1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
2. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
Fællesskab og identitet
Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.
3. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil
Side 8 af 89
du karakterisere et kulturelt fællesskab?
4. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en kulturel identitet?
5. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?
Projektet ’New narrative for
Europe’
Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.
6. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?
7. Tror du, at projektet ’New narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?
Afsluttende spørgsmål 8. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet,
vil vi gerne vide, om du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?
2.5 Udvælgelse af respondenter og data – VL93705 og EM93653Vi har ud fra en skønsmæssig udvælgelsesmetode udvalgt respondenter, der kunne give os
dybdegående og hensigtsmæssige svar. Vi antog, at de udvalgte respondenter havde en vis interesse,
et særligt forhold til eller en vis viden om EU. Ligeledes formodede vi, at de ville have en mening
og en personlig forståelse af kulturel identitet. Dette har selvfølgelig kunnet præge deres
besvarelser, men vi mente, at vi opnåede mest anvendelig information således (Larsen, 2010: 91).
Det, at vi har anvendt en kritisk, hermeneutisk tilgang, betyder, at vi fortolker respondenternes
besvarelser fra et objektivt standpunkt, hvor vi har ladet teorierne i samarbejde med de indsamlede
data være med til at forme vores analyse og endelige konklusion.
Her følger en liste over de respondenter, der har deltaget i undersøgelsen:
Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Niels Kvale, korrespondent i Bruxelles for DR.
Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og initiativtager til projektet ’New narrative for Europe’.
Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.
Side 9 af 89
Ole Bang Nielsen, korrespondent i Bruxelles for Information.
Andreas Høj Nielsen, sekretariatsleder for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet.
Lars Hovbakke Sørensen, historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet.
Lisanne Wilken, lektor i Europastudier ved Aarhus Universitet.
2.6 Afgrænsning – VL93705 og EM93653Da denne opgave er skrevet indenfor en bestemt tidsperiode og med et begrænset antal sider til
rådighed, var det nødvendigt at afgrænse og konkretisere opgavens fokus til en håndgribelig
problemstilling. Emnet om kulturel identitet og opbakningen til EU kunne nemt indeholde flere
aspekter og teorier – f.eks. etnicitet og stereotyper. Det kunne også have været spændende at
arbejde med europæiske symboler som euroen, flaget osv., og om de kan forstærke en fælles
kulturel identitet. Men vi fandt det mest interessant at fokusere på de specifikke aspekter, som de
udvalgte teorier omhandler, samt projektet ’New narrative for Europe’, som er en slags rettesnor for
udarbejdelsen af vores opgave. Ved udvælgelsen af teorierne var det nødvendigt at håndplukke de
dele af dem, der var relevante for os, og vi har derfor fokuseret på fællesskab, kultur og kollektiv
identitet. Vi mente, at disse relaterede sig til hinanden og fastholdt et præcist fokus. Desuden mente
vi, at vi har begrænset os til et overskueligt omfang, som vi kunne arbejde med ud fra de givne
rammer.
3. Teori – VL93705 og EM93653 Dette afsnit har til formål at redegøre for de udvalgte teorier. Vi har valgt at anvende Benedict
Andersons teori om forestillede fællesskaber, Stuart Halls teori om identitet og Birgitta Frellos
tilgange til teorier om identitet som de bærende i vores opgave samt Anthony D. Smiths teori om
nation og national identitet.
Vi har brugt videnskabelig litteratur af ovenstående teoretikere. Tilmed har vi bestræbt os på
at anvende førstehåndskilder for, at vores fortolkning af teorierne tilnærmer sig teoretikerens
intenderede mening. Dermed sikrer vi os, at kilderne er pålidelige.
Vi vil først redegøre for identitetsteorierne, dernæst teorien om forestillede fællesskaber
efterfulgt af nation og afslutningsvis large culture. Til hvert afsnit følger en mere dybdegående
forklaring af udvælgelsen af teorien og dens relevans for emnet.
Side 10 af 89
3.1 Identitet – VL93705Vi har valgt at bruge Birgitta Frello og Stuart Hall som bærende teoretikere til vores teoriafsnit om
identitet, fordi de beskæftiger sig med individuel og kollektiv identitetsforståelse, hvilket er
essentielt for vores problemstilling. Derfor vil vi etablere en grundlæggende forståelse af
identitetsbegrebets kompleksitet. Det skal understreges, at vi ikke leder efter en ’rigtig’ og endelig
definition af identitet, men vi søger at forklare, hvorledes vi forstår og anvender begrebet.
Indledningsvis vil vi kort introducere begrebet identitet. Herefter vil vi fremstille Frellos
definitioner af identitet; i individuel sammenhæng, men primært med fokus på kollektiv identitet.
Det er den kollektive identitet, som er vigtigst for vores opgaves emne, da denne behandler store
kollektive enheder såsom etnicitet, nation, organisation etc., hvilket EU, som en international union,
falder ind under. Dernæst vil vi præsentere Hall og hans identitetsteori. Det skal fremhæves, at vi
anvender Frello til at uddybe visse aspekter af Halls udsagn og teori. Afslutningsvis vil vi påpege de
centrale elementer ved kulturel identitet, som Hall og Frello i fællesskab har ledt os frem til.
3.2 Definition af identitet – VL93705 Gennem længere tid er identitetens væsen blevet diskuteret. Der findes en bred vifte af
fortolkninger af identitetsbegrebet både i hverdagssprog og videnskabelig litteratur. Ofte er
forståelserne paradoksale, sågar modstridende (Frello, 2012: 9). Ifølge Sørensen (2011: 9) stammer
det danske ord identitet fra det latinske ord ’idem’, som betyder ’det samme’. Dette gør sig
gældende indenfor naturvidenskabens verden. Anderledes forholder det sig i humanistisk
terminologi, hvor man ikke udelukkende betragter identitetens oprindelse eller semantiske
betydning som noget, der forbliver ’det samme’, faktisk oftest tværtimod.
3.3 Birgitta Frello – VL93705 I forhold til identitet kommer Birgitta Frello (2012) med kritiske perspektiver af de større
identitetsteorier og teoretikere. Frello (2012: 39) drager desuden en interessant parallel til det
politiske aspekt, som er værd at nævne i denne kontekst, idet: ”[…] identiteten i høj grad er et
produkt af, såvel som et objekt for, menneskers politiske fortolkninger”. Fordi kollektiv identitet
eksisterer i større fællesskaber såsom nation, etnicitet, religion, politisk observans og organisation
mm., har vi valgt at fokusere på nation, da det er mest centralt jævnfør vores problemstilling.
Frello (2012: 10) fokuserer primært på kollektiv identitet, men hun understreger, at der ingen
skarp skillelinje er mellem kollektiv og individuel identitet, idet forståelsen for kollektiv
Side 11 af 89
identitetsdannelse har rod i teorier om individuel identitetsdannelse. Men det er ikke det samme
begreb. En sondring mellem individuel og kollektiv identitet henter Frello hos Henrik Kaare
Nielsen (i Frello, 2012: 45), som udtrykker sig således: ”Individuel identitet konstitueres gennem
psykiske processer, mens kollektiv identitet beror på sociale og kulturelle processer”. Netop disse
sociale og kulturelle processer er interessante i forhold til den præsenterede teori og ikke mindst
senere i opgavens analyse.
Frello (2012: 219) forklarer, at identitetsbegrebet også må forstås kollektivt, fordi det
refererer til diskursivt konstituerede kategorier som race, etnicitet og køn. Disse kategorier skaber
betingelserne for, at individet kan forstå sig selv i relation til andre og hermed give udtryk for
positioner, som individet kan identificere sig med (Frello, 2012: 219). De diskursive konstruktioner
vender vi tilbage til, efter vi har slået fast, hvorledes identitet også skal forstås individuelt. Dette
udtrykker Frello (2012: 220) tydeligt, idet der er tale om subjektivering. Det vil sige, at subjekterne
kan vælge at indtage, ændre eller helt afvise visse positioner i førnævnte kategorier.
Både Hall og Frello (2012: 34) nævner, at det ikke giver mening at tale om, hvem ’vi er’,
uden at skelne eksplicit eller implicit mellem ’os’ og ’de andre’. Derfor kan der ikke tales om
begrebet identitet uden at overveje forståelsen af forskel: ”At forudsætte, at identitet handler om
’Os’, indebærer, at det forudsættes, at identiteten kan beskrives uden reference til det, der er uden
for identiteten” (Frello, 2012: 34). Det interessante ved ’forskel’ og diskussionen herom i forhold til
identitet er de forskelle, man i kollektive enheder adskiller sig selv fra andre med. Hall skriver
ligeledes om diskursive relationer til identitet. Dette vil vi derfor uddybe yderligere i det følgende
afsnit.
3.4 Stuart Hall – VL93705 Hall har gennem sit arbejde indenfor kulturelle studier været foregangsmand, blandt andet med
hensyn til identitetsbegrebet og teoriudviklinger, hvortil han har fundet inspiration i
poststrukturalismen (Frello, 2012: 217). Hall kritiserer essentialismen, og hans kritik af dennes
idéer om identitet ligger til grund for hans egen identitetsteori. Derimod betragter Hall (1996: 3)
identitet fra et poststrukturalistisk synspunkt: “The concept of identity deployed here is therefore
not an essentialist, but a strategic and positional one”.
Hall henter tilmed sin inspiration fra Jacques Derrida, som arbejder med dekonstruktion af
begreber, hvilket i Halls (1996: 2) terminologi bliver til, at begreber er ’under erasure’. Hvad enten
man benytter sig af det ene eller det andet udtryk, betyder det, at visse begreber ikke længere er
Side 12 af 89
’gode at tænke med’, som Hall (1996: 1-2) forklarer det. Da der ikke findes andre umiddelbare
erstatninger for disse begreber, som er under ’dekonstruktion’, er vi stadig nødt til at benytte os af
dem, men i en dekonstrueret form. Identitet er et af disse begreber og skal tænkes i sin
dekonstruerede form, hvilket betyder, man ikke skal tænke begrebet ’identitet’ i sin essentielle
betydning (Hall, 1996: 1-2). Hall (1996: 2) udtrykker sig således: ”Identity is such a concept –
operating ’under erasure’ in the interval between reversal and emergence; an idea which cannot be
thought in the old way, but without which certain key questions cannot be thought at all”.
I Halls definition af identitet trækker han på diskursive og psykoanalytiske relationer, hvilket
leder ham frem til en opfattelse af begrebet identitet, som vi vil uddybe i det følgende. Ifølge
Lawrence Grossberg (1996: 90) ser Derrida identitet som en udelukkende kulturel og sproglig
konstruktion, hvilket Hall til dels er enig med ham i. Historie, kultur, sprog og diskurs er ifølge Hall
(1996: 4) ressourcer, som ligger til grund for, at man som menneske udvikler den identitet, man nu
engang gør. Dette leder ham frem til den konklusion, at identiteter skabes gennem repræsentation,
og at de er: ”… multiply constructed across different, often intersecting and antagonistic,
discourses, practices and positions” (Hall, 1996: 4). Hall (1996: 4) argumenterer for, at den
diskursive tilgang til identitet fokuserer på forskelle, og at det er gennem disse forskelle, at identitet
skabes. ”… identities are constructed through, not outside, difference”. Med andre ord er det
gennem relationen til ’den anden’, at man kan tale om begrebet identitet.
I forhold til den psykoanalytiske tilgang bruger Hall Sigmund Freud til at understrege sin teori
om identitet gennem identifikation. Freuds teori bruges såvel semantisk som psykologisk til at
etablere en forståelse for identitetens interne konflikt og uorden, som kendetegner den del af
identiteten, der ikke er en kontinuerlig, uforanderlig kerne (Hall, 1996: 3-4). Den del af identiteten,
som er konstant foranderlig, har Grossberg beskrevet. Det er en anderledes form for
identitetsproduktion, at identiteterne skabes på baggrund af f.eks. fælles oprindelse: ”Identity is
always a temporary and unstable effect of relations which define identities by marking differences”
(Grossberg, 1996: 89).
3.5 Kulturel identitet – VL93705Her følger en redegørelse for, hvilken forståelse af kulturel identitet vi vil anvende i analysen. Det
identitetsbegreb, Hall præsenterer, drejer sig om diskurser, relationer og processer. Hall definerer
den kulturelle identitet på følgende måde: ”Cultural identities are the points of identitfication, the
unstable points of identitfication or suture, which are made, within the discourses of history and
Side 13 af 89
culture. Not an essence, but a positioning” (i Frello, 2012: 220). Hall kritiserer den gængse
opfattelse af identitet, fordi den er essentiel og fremstiller identitet som en fast kerne, hvilket
yderligere betyder, at kulturel identitet forstås som ét hele. I samspil med denne kritik kommer han
frem til sit eget identitetsbegreb (Frello, 2012: 221). Vi vil i vores analyse bruge kulturel identitet,
som Hall har defineret det ovenfor. Det vil være den tankegang og denne definition, vi vil
perspektivere begrebet ’europæisk identitet’ til.
3.6 Benedict Anderson – Forestillede fællesskaber – EM93653 Mange teoretikere er enige om, at nationen er et politisk og/eller kulturelt fænomen. Den engelske
historiker Benedict Anderson er tilhænger af denne tænkning. Han har været førende med sit
hovedværk ”Forestillede fællesskaber”, hvor han undersøger, hvorledes det nationale fællesskab
opstår og bindes sammen. Han har beskæftiget sig med historiske og sociale betingelser for det, han
kalder ’nation-ness’ (nationalisme). Andersons udgangspunkt er, at nationalisme er et kulturelt
fænomen af en særlig art.
Anderson foreslår følgende definition af begrebet ’nation’: ”Den er et forestillet politisk
fællesskab – og forestillet som både uafvægerligt afgrænset og suveræn” (2001: 48). Anderson
mener hermed, at nationen er forestillet, fordi medlemmerne af de givne nationer aldrig vil kende
eller møde alle medlemmer. Medlemmerne er dog bevidste om de andre medlemmers eksistens,
men ej bevidste om deres identitet. Det vil sige, at medlemmerne af en nation lever med en
bevidsthed om, at de har et fællesskab i kraft af deres nationalitet. Nationen opfattes således altid
som et horisontalt kammeratskab, mener Anderson (2001: 50). Nationer er afgrænsede, fordi ingen
nationer kan rumme hele menneskeheden. Ligeledes er nationer forestillet som suveræne, idet
begrebet blev født, da oplysning og revolution opløste det guddommelige, religion, det dynastiske
rige og kongemagters legitimitet (Anderson, 2001: 50). Nationen erstatter således religion og
kongemagt, der indtil da var enevældige. Man kan hermed tale om, at der er historiske betingelser
for nationens eksistens.
Anderson argumenterer for, at dét at være i stand til at forestille sig nationen opstod, da tre
grundlæggende og historisk kulturelle opfattelser mistede deres greb om menneskets tanker. Den
første var opfattelsen af et bestemt skriftsprog som en privilegeret adgang til ontologisk sandhed.
Dette dannede grobunden for transkontinentale broderskaber inden for forskellige religioner. Den
anden opfattelse var troen på, at samfund på naturlig vis var organiserede under høje magtcentre.
Den tredje opfattelse handlede om, at kosmologi og historie var uadskillelige, fordi verdens og
Side 14 af 89
menneskets oprindelse fundamentalt set var identiske (Anderson, 2001: 82). Desuden mener
Anderson (2001: 89), at kapitalismen og trykkekunsten spiller en markant rolle i udbredelsen af det
trykte sprog, som er en væsentlig faktor i forestillingen om nationen: ”Det, der på en positiv måde
gjorde det muligt at forestille sig de nye fællesskaber, var en halvfærdig, men eksplosiv interaktion
mellem et produktionssystem og produktrelationer (kapitalisme), en kommunikationsteknologi
(trykning) og den menneskelige lingvistiske diversitets uundgåelige skæbne”. Konvergensen af
kapitalisme og trykkekunst har skabt muligheden for en ny form for forestillede fællesskaber, hvilke
har været grundlaget for den moderne nation (2001: 93).
I et historisk perspektiv har de store klassiske fællesskaber været de forskellige religioner.
Disse religioner opfattede sig selv som universelt centrale og forbundne til en overjordisk
magtorden gennem et helligt sprog (f.eks. latin, arabisk eller kinesisk). Sprog blev på denne måde
skabende for fællesskabet (Anderson, 2001: 55), og de havde en hellig status for medlemmerne
(Anderson, 2001: 56). Det er væsentligt at nævne i denne sammenhæng, idet sprog ikke længere er
lige så betydningsfulde for fællesskabet i forbindelse med den stadigt stigende globalisering. Sprog
som det basale for den moderne nation er relevant at nævne i forbindelse med opgavens emne, idet
EU ikke har ét fælles eller administrativt sprog, hvilket tilmed betyder, at europæerne hverken har
et fælles skriftsprog eller et fælles modersmål. Tværtimod eksisterer der 24 officielle sprog indenfor
EU’s grænser (Den Europæiske Union, n.d.)
Der eksisterer i dag mange forestillede fællesskaber i form af nationer, men også på tværs af
disse. Fællesskaber forestilles i kraft af værdier, interesser, aldersgrupper og meget andet. Nutidens
fællesskaber kan derfor opstå i både small og large cultures (mere om disse begreber senere).
Anderson foreslår, at den nuværende type af fællesskaber er ’horisontalt-sekulariserede på-tværs-af-
tid’ (2001: 83). Han mener, at fortællinger om nationer finder sted i en homogen, tom tid: ”Ideen
om en sociologisk organisme, der bevæger sig kalendrisk gennem homogen, tom tid er en præcis
analogi til ideen om nationen, der også opfattes som et fast samfund, der bevæger sig op (eller ned)
gennem historien” (2001: 70). Det betyder, at fortællinger om nationer findes i en historisk ramme i
et sociologisk handlingsrum, hvilket yderligere skaber opfattelsen af en identitet (2001: 273).
Anderson konkluderer, at historiske begivenheder, minder og fortællinger er med til at danne
nationers narrativer og identitet. Såvel tragiske som mindeværdige hændelser må huskes og
glemmes af nationens medlemmer. På den måde opbygges et forestillet fællesskab om nationen og
den dertil tilhørende nationalitet, fordi medlemmerne har fælles erindringer. Ernest Renan skrev i
1800-tallet ”Qu’est-ce qu’une nation?”, hvor han formulerer essensen af en nation således: ”Or
Side 15 af 89
l’essence d’une nation est que tous les individus aient beaucoup de choses en commun, et aussi que
tous aient oublié bien des choses (Essensen af en nation er, at alle individer har mange ting til
fælles, og også at alle må have glemt mange ting)” (Anderson, 2001: 49).
Det er Andersons teorier om sproget og historiens indflydelse på nationen, definitionen af det
forestillede fællesskab, som vi vil anvende til at analysere vores problemstilling.
3.7 Anthony D. Smith – Nation og national identitet – EM93653 Anthony D. Smith, engelsk professor og sociolog, er en af de største bidragydere inden for
studieområderne nationalisme og nation. I bogen ’National Identity’ definerer han begreber som
’nation’ og ’national identitet’, som vi vil anvende i vores opgave. Derfor vil vi i følgende afsnit
redegøre for hans teori om disse begreber. Smith fremlægger national identitet som et kollektivt
fænomen med dybe historiske rødder. Han skelner mellem en vestlig og en ikke-vestlig opfattelse af
nationen: Den vestlige model er folkelig, mens den ikke-vestlige model bygger på en etnisk
fortolkning, som hører hjemme i det østlige Europa og Asien (Smith, 1991: 9-11). Vi vil i vores
opgave udelukkende forholde os til den vestlige opfattelse, da den omfatter et både kulturelt og
politisk aspekt, som vi kan perspektivere til EU og ligeledes fokusere på medlemmernes interne
forhold som samfund og fællesskab.
National identitet implicerer en form for politisk samfund, der spænder over fælles
institutioner og et sæt af rettigheder og pligter gældende for alle medlemmer af det politiske
samfund. Denne opfattelse er vestlig, fordi den bygger på en territorial fortolkning; nationer skal
besidde fastlagte territorier, som endvidere skal være såkaldt historisk land; ”A ’historic land’ is one
where terrain and people have exerted mutual, and beneficial, influence over several generations”
(Smith, 1991: 9). Ydermere rummer den vestlige opfattelse idéen om et fællesskab af love og
institutioner med en række enkeltstående politiske bestemmelser samt retslig lighed blandt
samfundets medlemmer (Smith, 1991: 10). Sidstnævnte skal danne grund for et mål af fælles
værdier og traditioner: ”[…] nations must have a measure of common culture and a civic ideology,
a set of common understandings and aspirations, sentiments and ideas, that bind the population
together in their homeland” (Smith, 1991: 11). Ifølge Smith (1991: 11) tolkes nationer i den vestlige
verden som kulturelle samfund, hvori mennesker er forenet af fælles historiske minder, myter,
symboler og traditioner. En nation er således territorielt bundet af en befolkning, som deler et
historisk område, fælles myter og minder, en offentlig massekultur samt et fælles juridisk system.
Det er endvidere disse antagelser, der kan anvendes som kendetegn for national identitet.
Side 16 af 89
En af de vigtigste egenskaber som national identitet fremkalder, er den socialisation af
nationens medlemmer, hvormed de vil beskrive sig selv som borgere. Dette bidrager yderligere til
individets egen identitetsforståelse gennem nationens fællesskab og kultur. Samtidig er nationens
medlemmers identitetsdannelse med til at skabe den nationale identitet (Smith, 1991: 17). Det er
derfor en cirkulær proces mellem individ og fællesskab. Vi kan i det øjemed betegne national
identitet som et multidimensionalt koncept: “A national identity is fundamentally multi-
dimensional; it can never be reduced to a single element, even by particular factions of nationalists,
nor can it be easily or swiftly induced in a population by artificial means” (Smith, 1991: 14).
3.8 Adrian Holliday – Large culture – EM93653Med Hollidays begreb om large culture kan vi perspektivere og beskrive europæernes tilhørsforhold
til EU. Large culture beskrives ofte som omhandlende store enheder såsom etniske, nationale og
internationale grupper. Large culture kan derfor f.eks. oversættes til ’dansk kultur’, ’europæisk
kultur’ osv. Indeni i disse large cultures eksisterer ’sub cultures’, mens ’small cultures’ findes på
tværs af large cultures (Holliday, 1999: 239). Ifølge Holliday (1999: 240) er large culture’s
egenskab, at den forbinder centrale forskelle mellem etniske, nationale og internationale helheder:
”[…] the large culture paradigm begins with a prescriptive desire to seek out and detail differences
which are considered the norm, and because it aims to explain behaviour in these terms […]”. Large
cultures er kulturer, hvis eksistens er anerkendt af alle (Holliday, 1999: 240), og de er definerende
for medlemmernes adfærd: ”After reification, culture appears large and essentialist, and indicates
concrete, separate, behavior-defining ethnic, national and international groups with material
permanence and clear boundaries” (Holliday, 1999: 242). Dette betyder, at large cultures er de
store, brede kulturer, som en stor gruppe mennesker kan identificere sig med og bliver identificeret
af. At være dansker eller europæer, og hvordan man udlever det, er derfor en form for large culture.
4. Analyse – VL93705 og EM93653I analysen vil vi bearbejde spørgsmålene fra interviewene med udgangspunkt i vores teorier. Vi har
valgt at behandle spørgsmålene i den rækkefølge, hvori de er angivet i interviewguiden. Derved
følger analysen en kronologisk orden, hvor respondenternes svar vil blive analyseret i samme
rækkefølge, så vi dermed kan sammenligne alle data. I interviewguiden delte vi spørgsmålene op i
forskellige emner: ”Respondenternes forhold til EU”, ”Fællesskab og identitet”, ”Projektet ’New
Narrative for Europe’” og ”Kulturel identitet/afsluttende”. Dem vil vi ligeledes forholde os til, og
efter hvert emne vil vi komme med en delkonklusion, der kan hjælpe os mod en endelig konklusion.
Side 17 af 89
4.1 Respondenternes forhold til EU – EM93653 Indledningsvis bad vi respondenterne beskrive deres personlige forhold til EU. Vi ønskede en
indsigt i de enkeltes relationer til EU. Vi stillede derfor henholdsvis spørgsmålene ’Føler du dig
som en del af et europæisk fællesskab?’ og ’Føler du, at du har en europæisk identitet?’. Vi fik en
række forskelligartede svar, og opfattelsen af, hvad et europæisk fællesskab består af, var ikke
enstemmig.
4.1.1 Europæisk fællesskab – EM93653Europæisk fællesskab er et vidt begreb, og det er svært konkret at formulere, hvad et fællesskab
indebærer. Vores respondenter kom med mange forskellige bud. Lad os begynde med det første
spørgsmål.
”Men det er jo ikke en dagligdags, vedvarende følelse – men det er min idé om at tilhøre et
dansk fællesskab nu altså heller ikke” (bilag 8, s. 83, l. 15). Således besvarer Lisanne Wilken
spørgsmålet om, hvorvidt hun opfatter sig som en del af et europæisk fællesskab. I det daglige føler
hun sig ikke som en del af noget særligt fællesskab, men når hun underviser og sammen med de
studerende diskuterer og deler viden, fornemmer hun et tilhørsforhold på baggrund af fælles
interesser. Særligt ved større begivenheder som Melodi Grand Prix mærker Wilken et europæisk
fællesskab (bilag 8, s. 83, l. 17). Det er derfor momentvis, Wilken føler sig som en del af et
europæisk fællesskab.
Rina Ronja Kari mener ikke, at hun er en del af et europæisk fællesskab på ’borger-niveau’
(bilag 1, s. 48, l. 10): ”Det er klart, at i EU-parlamentet, så er der en stor fortælling om EU, men jeg
oplever helt ærligt ikke, at det er noget, som kommer meget længere end inden for vores glas-
bygninger” (bilag 1, s. 48, l. 10-12). Kari mener således, at det, der kunne være et fællesskab, ikke
eksisterer udover de fysiske bygninger i Bruxelles, og at fællesskabet derfor blot eksisterer for de
personer, der arbejder i EU-institutionerne. Dette drager paralleller til Frellos teori om kollektiv
identitet, hvilke eksisterer i større fællesskaber såsom politiske grupper og institutioner. Kari
betragter sig som europæer i en bredere forstand - i forbindelse med menneskerettigheder og de
europæiske landes fælles historie (bilag 1, s. 48, l. 8-9). Som et sidestykke hertil kan vi
sammenholde Karis holdning med Andreas Høj Nielsens. Han mener, at det europæiske fællesskab
er konsekvent til stede, men det er aldrig tilstedeværende i europæernes bevidsthed (bilag 6, s. 76, l.
9-10). Endvidere har han den opfattelse, at den europæiske grundsten bygger på en række vestlige
værdier såsom ytringsfrihed og demokrati, hvilke de europæiske borgere tager for givet; ”Det er
Side 18 af 89
nemmere at forholde sig til det nære og lokale end det bredere, som vi tager for givet” (bilag 6, s.
76, l. 14-15). Hermed tolker jeg, at Høj Nielsen overvejende føler sig tilknyttet et dansk fællesskab
frem for et europæisk.
Flere af respondenternes europæiske fællesskabsfølelse er betinget af en fælles europæisk
historie, der bekræfter overfor respondenterne, at der allerede eksisterede eller var brug for et
europæisk fællesskab. Ole Bang Nielsen opfatter sig som en del af et europæisk fællesskab som
følge af et historisk perspektiv: ”Men det stod helt klart efter Berlin-Murens fald, at der var et
europæisk fællesskab, et praktisk politisk stykke samarbejde, som skulle gennemføres” (bilag 5, s.
73, l. 6-8). Jævnfør Andersons konklusion, at historiske begivenheder, minder og fortællinger er
skabende for nationers identiteter, har Bang Nielsens fællesskabsfølelse eksisteret og udviklet sig i
takt med netop historiske begivenheder og udviklinger, som han primært har oplevet gennem sin
ungdom.
Som et politisk menneske ser Morten Løkkegaard sig som en del af et europæisk fællesskab.
Siden sin barndom med familierejser rundt i Europa og gennem sine teenageår, hvor den politiske
observans udviklede sig, har han haft ”en europæisk dimension” (bilag 3, s. 58, l. 11). Trods
forskelle på Europas nationaliteter oplevede Løkkegaard allerede som barn at have et fællesskab
med andre borgere i Vesteuropa. Ligesom Bang Nielsen mærker Løkkegaard de historiske
fællestræk som kendetegn ved et europæisk fællesskab: De nævner begge Berlinmurens fald og
Danmarks indtræden i EF i 1973.
Lars Hovbakke Sørensen oplever, at han er en del af en fælles europæisk kultur, der bygger på
en række europæiske fænomener: som kunst, arkitektur og musik (bilag 7, s. 79, l. 9-10). Sørensen
mener, at der findes værdier, som man kan argumentere for som fælles i kraft af historien.
Sørensens oplevelse af fællesskab med andre europæere bygger på kulturelle og sociale fænomener,
selvom han ikke kender alle fællesskabets medlemmer, jævnfør Anderson.
Niels Kvale føler sig europæisk grundet sin geografiske tilknytning til Europa – nemlig at han
er født, opvokset og bor i Europa. Han mener endvidere, at Europa har en del kulturelle fællestræk
forårsaget af en fælles historie, der ydermere skaber et ”kulturhistorisk fællesskab” (bilag 2, s. 52, l.
10-11).
Morten Messerschmidt tror, at alle europæere føler sig som en del af et gammelt, historisk
fællesskab. Ikke et fællesskab, der er skabt af de politiske institutioner i Europa gennem tiden, men
et fællesskab bestående af fælles værdier og den kristne kulturarv. For Messerschmidt består det
Side 19 af 89
europæiske fællesskab af nogle tydeligt geografiske områder: ”[…] men det europæiske fællesskab
består for mig i et stadig mere tydeligt geografisk defineret område, skabt inden for de grænser, som
opstod, efterhånden som invasioner fra syd og øst af saracener, arabere, tyrkere, tartarer og
mongoler blev afvist og gradvist trængt tilbage i løbet af 700 års krige” (bilag 4, s. 69, l. 9-12).
Dette kan sammenlignes med Smiths definition af den vestlige opfattelse af nationen; denne
opfattelse bygger på, at nationer udgøres af fastlagte territorier, der kan karakteriseres som historisk
land. Det er i dette historiske land, hvor fælles historie, værdier, minder og traditioner skabes,
Messerschmidt finder grundlæggende for hans fællesskabsfølelse.
4.1.2 Europæisk identitet – EM93653I interviewets andet spørgsmål bad vi respondenterne tage stilling til, om de har en europæisk
identitet. Jf. Frello hænger kollektiv og individuel identitet tæt sammen: Den kollektive identitet har
rod i individets individuelle identitetsdannelse, og den afhænger af sociale og kulturelle processer.
Den kollektive identitet er således betinget af diskursivt konstituerede kategorier, der skaber
forudsætningerne for, at det enkelte individ kan forstå sig selv i relation til andre og dermed
udtrykke identificerbare positioner. Til identifikationen af en kollektiv identitet hører det med at
skelne mellem ’os’ og ’dem’, idet forståelsen af forskellen på disse har en afgørende betydning for
udviklingen af en identitet (cf. Nielsen i Frello, 2012: 45).
Det er ikke blot én identitet, Kari identificerer sig med. Tværtimod oplever hun at have mange
identiteter: ”Jeg føler, at jeg har mange identiteter – både som Københavner, Dansker, Europæer og
verdensborger” (bilag 1, s. 48, l. 13-14). Hun mener dog, at nævne europæisk identitet som et
fastlåst og afgrænset emne virker forkert: ”[…] jeg har i hvert tilfælde svært ved at pege på,
hvordan den skulle adskille sig fra f.eks. at være verdensborger” (bilag 1, s. 48, l. 15-16).
Løkkegaard mener ligesom Kari, at han ikke kun har én identitet. Han identificerer sig med en
dansk identitet, men også en europæisk identitet, der er tæt forbundet med hans politiske identitet
(bilag 3, s. 59, l. 9-16). Han fortæller, at hvis han kun følte, han havde en dansk identitet, ville han
ikke have nogen bemærkelsesværdig interesse i at beskæftige sig med EU. Det er derfor en
afgørende faktor i hans virke som politiker, at han identificerer sig med både en dansk national
identitet, en international, europæisk identitet og en politisk identitet. Løkkegaard identificerer sig
med flere store enheder; nemlig large cultures, som er de store og essentielle kulturer, der er
anerkendt af en stor gruppe mennesker. Hans opfattelse af at have en politisk identitet kan derimod
Side 20 af 89
forbindes med teorien om small cultures, hvilke er dynamiske processer i forskellige givne sociale
grupperinger (cf. Holliday, 1999: 241).
Messerschmidt mener også, at han har en europæisk identitet: ”Ja, den består i at være dansk i
et Europa, som vi deler historie, kultur og moralske værdier med” (bilag 4, s. 69, l. 13). Hans
europæiske identitet fremstår således som betinget af hans nationale identitet. Derudover er
Messerschmidt enig med Wilken, Kari og Løkkegaard i, at man kan have flere forskellige
identiteter afhængig af de miljøer og situationer, man befinder sig i: ”Når jeg er i udlandet, går jeg
ud fra, at jeg har flere identiteter i øjnene på dem, jeg møder: Jeg er Morten Messerschmidt, jeg er
dansker, jeg er vesterlænding, jeg er europæer og jeg er kristen” (bilag 4, s. 69, l. 13-15). Ikke blot
relaterer dette sig til large, small og sub cultures, men det kan med fordel også perspektiveres til
Halls (1996: 4) teori, der forklarer, hvorledes individets identitet(er) skabes i en diskursiv proces i
relation til ’de andre’.
Bang Nielsen er af den opfattelse, at det, han anskuer som europæisk identitet, bygger på en
fælles historie hos alle europæiske borgere – det omfatter blandt andet et religiøst værdigrundlag
samt de større historiske perioder såsom renæssancen og oplysningstiden, der har været
skelsættende og epokegørende i Europas historie. Derudover mener han, at den europæiske identitet
i de senere årtier er blevet tilføjet en politisk dimension gennem det økonomiske samarbejde og
fællesskab: ”Men man kan vel godt sige, at der i de seneste årtier også er vokset en fælles politisk
identitet frem ved, at der er overvældende flertal i Europa for at udvikle samfundet gennem en
social markedsøkonomi […]” (bilag 5, s. 73, l. 11-14). Denne holdning stemmer overens med
Frellos sammenstilling af identitet og det politiske aspekt: At identitet kan være et produkt eller
genstand af menneskers politiske fortolkninger. Derved tolker jeg, at Bang Nielsen ser en europæisk
identitet opstå i kraft af skabelsen af det politiske fællesskab først gennem EF, senere EU. Denne
politiske dimension på den europæiske identitet, som Bang Nielsen identificerer sig med, er
desuden en følge af historien fra Anden Verdenskrig. Jeg tolker hermed, at for Bang Nielsens har
historien sammen med det politiske aspekt dannet den europæiske identitet, som han identificerer
sig med.
Kvale argumenterer for, at fællesskabet og identiteten hviler i en geografisk kendsgerning. I
Europas geografiske område mener han dermed, at der eksisterer lige så vel fælles variabler som
store forskelle. I dette øjemed nævner han kultur, økonomi og politik (bilag 2, s. 52, l. 13-16).
Kvales tolkning af europæisk identitet kan sammenlignes med Smiths teori om national identitet,
der indebærer en form for politisk samfund, som har fælles institutioner, hvor medlemmerne har
Side 21 af 89
fælles rettigheder og pligter. Derudover er teorien baseret på en territorial fortolkning (Smith, 1991:
9). Kvales europæiske tilhørsforhold fortolker jeg som et resultat af hans eksistens i det geografiske
Europa, men også som en konsekvens af, at der findes et politisk, økonomisk og kulturelt
fællesskab; et fællesskab, som ikke kun er historisk, men også dannet sideløbende med EU, idet
europæisk historie skabes konstant.
Wilken kan modsat de fleste andre respondenter ikke identificere sig med en europæisk
identitet – ej heller en dansk eller nordisk identitet for så vidt: ”Jeg går i det hele taget sjældent
rundt og føler at jeg har en kollektiv identitet” (bilag 8, s. 83, l. 24-25). Jeg kan som følge af hendes
besvarelse på dette og foregående spørgsmål tolke, at det lader til, Wilken tager afstand fra de
såkaldte large cultures, som mange generelt kan identificere sig med, fordi teorien beskriver store
enheder, der beskriver en større gruppes adfærd (cf. Holliday, 1999: 242).
Modsat Wilken oplever Sørensen i høj grad, at han har en europæisk identitet. Han
identificerer sig med de large cultures, som man blandt andre kan kalde det at identificere sig som
dansker og europæer: ”På grund af de mange ting, som vi europæere har til fælles, føler jeg også
meget stærkt, at jeg er europæer, - og ikke kun at jeg er dansker” (bilag 7, s. 79, l. 12-13).
Høj Nielsen henviser til sit svar på interviewets første spørgsmål; det fortolker jeg som, at han
i nogen grad identificerer sig mere med en dansk identitet end en europæisk, fordi det er det danske
fællesskab, han møder i det daglige, idet det sættes i scene overfor andre nationale fællesskaber
blandet andet igennem medierne. Han mindes dermed regelmæssigt om sin identitet som dansker.
4.1.3 Delkonklusion – EM93653 Respondenterne føler sig i et vist omfang som en del af et europæisk fællesskab. Det varierer dog i
hvor høj grad samt hvilke situationer, der særligt forstærker deres tilhørsforhold til fællesskabet og
dét at kalde sig europæer. Overvejende føler et flertal af respondenterne sig ikke desto mindre som
en del af et fællesskab. Dog erfarer jeg, at dét at være en del af fællesskabet og dét at have en
europæisk identitet ikke fuldt ud er det samme. Kari, Løkkegaard og Messerschmidt oplever alle, at
de besidder flere identiteter, hvilket de andre respondenter formentlig også gør – de har blot
forholdt sig til det konkrete spørgsmål. At føle sig som en del af en kollektiv identitet er ikke
ensbetydende med, at man kun identificerer sig med én identitet. Tværtimod skabes kollektive
identiteter blandt andet af en given gruppes medlemmer i deres socialisering med hinanden. Et
individ kan tillige indgå i flere forskellige kollektive identiteter. Det vil sige, at et individs
kollektive identitet er situationelt bestemt afhængigt af individets egen identitet og de andre
Side 22 af 89
medlemmer og deres identiteter. Dog er der undtagelsen, at nogle, som Wilken, ikke konsekvent
oplever at være en del af et europæisk fællesskab og ej heller oplever at have en bestemt fælles
identitet med en bredere gruppe mennesker. Hensigten med disse indledende spørgsmål var at få
respondenterne til at overveje og med egne ord beskrive, hvordan de positionerer sig i forhold til
idéen om et fællesskab og en fælles identitet. Det er to meget åbne, store og subjektive spørgsmål,
og dermed har vi fået et indblik i respondenternes person og verden.
4.2 Fællesskab og identitet – VL93705 og EM9365 Deltagerne har med tanke på fællesskab og identitet besvaret en række spørgsmål, omhandlende
deres forståelse af fællesskab og identitet, som vi i dette afsnit vil se nærmere på.
4.2.1 Kulturelt fællesskab – VL93705Det første spørgsmål lyder: ’Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil
du karakterisere et kulturelt fællesskab?’
Løkkegaard og Wilken mener, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i Europa. Dog mener
Løkkegaard ikke, at EU danner rammerne om et sådant fællesskab, hvorimod Wilken anser Melodi
Grand Prix for et kulturelt fællesskab. Løkkegaard mener, at EU er en politisk kampplads, hvor
europæiske interesser mødes og får: ”[…] fælles fodslag på en række politiske områder” (bilag 3, s.
60, l. 9). Han tilføjer, at Europas kulturelle fællesskab karakteriseres som en forening af
mangfoldighed – ikke mindst i kulturel sammenhæng. Jf. Andersons teori er både politiske og
kulturelle dimensioner nødvendige for, at der kan eksistere et forestillet fællesskab. I den forstand er
Løkkegaards opdeling af EU og Europa interessant, idet han adskiller det politiske og det kulturelle.
Hermed tolker jeg, at han ikke mener, EU har en kulturel dimension, men det er dette, han ønsker at
tilføje gennem ’New narrative for Europe’. Løkkegaard differentierer altså mellem EU som en
politisk institution og Europa, der danner rammerne om et kulturelt fællesskab. Han tilføjer
yderligere, at: ”[…] det som derfor kendetegner fællesskabet her, er jo, at man er i et fællesskab,
fordi man har ønsket et fællesskab, men at man derudover er socialt mangfoldig, fordi man netop
har mange kulturer samlet i én…” (bilag 3, s. 61, l. 5-7).
Lad os vende tilbage til Wilken, som mener, at det er de kulturelle fællesskaber, der er
europæiske, og at man som europæer kan tilhøre flere fællesskaber, på forskellige måder: ”[…] en
del af os er vokset op med samme børnelitteratur, en anden del af os har andel i dele af den samme
arkitekturhistorie, litteraturhistorie, musikhistorie etc.” (bilag 8, s. 84, l. 3-4). Wilkens synspunkt
Side 23 af 89
repræsenterer Hollidays teori om large culture og small culture. Den understøtter hendes udsagn
om, at man kan tilhøre flere fællesskaber på forskellige måder. De ovennævnte kulturhistoriske
aspekter er med til at skabe en fællesskabsfølelse og en følelse af at være europæer, og derved
dannes der et tilhørsforhold til en europæisk large culture. Hvis jeg skal sætte teorien om large
culture ned over Wilkens besvarelser, kan det sammenlignes med, at Wilken ser et kulturelt
fællesskab i Europa i form af Melodi Grand Prix. Men Wilken nævner også, at der eksisterer mange
kulturelle fællesskaber i Europa. Jeg tolker det som, at de er sammenlignelige med small cultures
(cf. Holliday, 1999: 239). Endvidere påpeger hun, at omridsene af disse fællesskaber forandres
konstant; internettet og online tv-streaming er eksempler på, hvordan rammerne for fællesskaberne
ændres med tiden: ”Men konturerne af fællesskaberne ændrer sig hele tiden” (bilag 8, s. 84, l. 11).
Den måde, hvorpå Wilken (2001: 24) forstår et kulturelt fællesskab, er altså som referenceramme
for især sociale processer, der gør sig gældende i Europa.
Sørensen ser i høj grad et kulturelt fællesskab i Europa. Som europæer er man del af et fælles
kulturelt område, forklarer han (bilag 7, s. 79, l. 18). Jeg kan derfor også sammenligne Sørensens
syn på det kulturelle fællesskab med Hollidays teori. Sørensen perspektiverer ligesom Wilken til en
’europæisk kultur’ i large culture-forstand, og det er således, Sørensen ser det kulturelle fællesskab.
Small cultures er de fællesskaber, som krydser nationernes grænser: ”De klassiske komponister, vi
hører, er europæere” (bilag 7, s. 79, l. 18). Grundlæggende, kan vi tolke, at Sørensen og Wilken
deler tankegang. ”Den danske traditionen indenfor malerkunsten er en del af en fælles europæisk
tradition osv.” (bilag 7, s. 80, l. 1-2). Der er mange kulturelle fællestræk i Europa, som for Sørensen
betyder, at der eksisterer et kulturelt fællesskab. Han beskriver det som indeholdende fællestræk
indenfor musik, arkitektur, malerkunst, litteratur osv., som adskiller sig fra tilsvarende kulturelle
fænomener i andre verdensdele (bilag 7, s. 80, l. 4-5).
Bang Nielsen mener ligeledes, at der er visse fællestræk indenfor kulturarven i de europæiske
lande. Han skriver, at indenfor populærkulturen halter fællesskabet mellem europæerne bagefter,
hvilket skyldes for høje sprogbarrierer: ”På den mere ’populære’ kultur kniber det mere.
Sprogbarriererne er stadig for høje” (bilag 5, s. 73, l. 25-26). Dette er sammenhængende med
Andersons (2001: 56) teori, der pointerer nemlig, at sprog er en af de skabende faktorer for et
forestillet fællesskab – især i et historisk perspektiv. Dette er desuden en vigtig hjørnesten i Bang
Nielsens argumentation omkring sprogbarriererne mellem de europæiske lande. Sprog er, ifølge
Anderson, basalt for den moderne nation.
Side 24 af 89
I denne sammenhæng kan vi inddrage Hall, idet han ser identitet som en delvist sproglig
konstruktion (Grossberg, 1996: 90). Det kan vi endvidere sammenstille med Høj Nielsens mening:
”Det kulturelle fællesskab eksisterer i lang højere grad (red.) ekspressivt end den generelle følelse
af at være europæer” (bilag 6, s. 76, l. 23-24). Således beskriver Høj Nielsen det kulturelle
fællesskab i Europa, som han anser for primært at være til stede ekspressivt, mens selve følelsen af
at være europæer er knap så dominerende. Høj Nielsens opfattelse af et kulturelt fællesskab
repræsenterer i den forstand en diskursiv dimension, og den diskursive forståelse af fællesskabet er
derfor mere tydelig for ham end hans subjektive følelse af at være europæer. Det er de generelle
europæiske værdier, som kommer til udtryk igennem kulturen, hvilket kunst- og filmscenerne i
Europa bærer præg af, og som er med til at repræsentere det kulturelle fællesskab: ”Det kulturelle
fællesskab kommer til udtryk i vores film, vores musik, vores kunst, som er distinkt fra andre større
kulturfællesskaber i verden” (bilag 6, s. 76, l. 24-25). Høj Nielsen nævner blandt andet
ytringsfriheden som eksempel på en europæisk værdi. Det leder mine tanker i retning af, at det er
gennem de ekspressive kulturelle fællesskaber, at adskillelsen fra andre kulturelle fællesskaber og
deres værdier skabes, og det er gennem denne adskillelse, at definitionen af fællesskabet i diskursiv
forstand dannes (cf. Hall, 1996: 4). Høj Nielsen argumenterer for, at det europæiske fællesskab er
noget særegent.
Desuden konkluderer Bang Nielsen, at europæisk popkultur er importeret fra USA: ”Den
fælles europæiske ’pop-kultur’ er vel nærmest importeret fra USA i efterkrigstiden. Men da
amerikanerne jo er europæernes ’bortløbne børn’, så er det vel også en slags europæisk kultur”
(bilag 5, s. 73, l. 26-28). Bang Nielsen præsenterer med historisk belæg den amerikanske popkultur
som en europæisk kultur. Det er særlig interessant i forbindelse med Andersons (2001: 83) teori om,
at fællesskaber er ’horisontalt-sekulariserede på tværs af tid’. Nationen findes i en historisk ramme i
et sociologisk handlingsrum, hvilket er med til at skabe opfattelsen af en identitet. Dette kommer til
udtryk i Bang Nielsens kommentar, fordi han anvender en historisk reference som
betydningsbærende for den nuværende tilstand. I Andersons (2001: 83) terminologi opfattes
samfundet, her: det europæiske fællesskab, som en fast kerne, der bevæger sig op og ned gennem
historien.
Messerschmidt mener, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU i kraft af den fælles
kristne kultur, som blev videreført efter opløsningen af Romerriget. Europæisk kultur har nået
fjerne dele af verden, og derfor giver det mening, for ham, at tale om en vestlig civilisation og
kultur. Det er samme tankegang, som Sørensen og Bang Nielsen tilslutter sig. Som Messerschmidt
forklarer, bunder dette blandt andet i den kristne kultur. Jeg kan således tolke Messerschmidts
Side 25 af 89
udsagn som en tilknytning til et kulturelt fællesskab og hermed også en kollektiv identitet, da denne
beror på sociale og kulturelle processer, som Nielsen (i Frello, 2012: 45) forklarer. Endvidere
pointerer Messerschmidt: ”Eksempelvis har danskere og svenskere nok mere til fælles med
efterkommere af irske, skotske, walisiske og engelske indvandrere i USA, Canada og Australien,
end de har med maltesere, andalusere og sicilianere” (bilag 4, s. 70, l. 8-10). Denne sammenhæng
og dette ’fælles’, som Messerschmidt nævner her, tolker jeg som en fortælling om nationen i en
historisk ramme og i en sociologisk handlingssfære, som er med til at skabe en opfattelse af
identitet (cf. Anderson, 2001: 273).
Kvale mener også, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i Europa, da man som europæer har
noget til fælles med andre europæere. Kvale skønner, at der er visse fællestræk og fælles elementer,
men ikke forstået på den måde, at man nødvendigvis er fælles om alt og deler interesser: ”Kort sagt,
vi har noget, ikke alt, til fælles, derfor er der en form for fællesskab” (bilag 2, s. 53, l. 3-4). Kvale
skelner altså eksplicit mellem ’os’ og ’de andre’, hvilket igen leder os til at inkludere forståelse af
forskel. Kvale forstår det kulturelle fællesskab som en enhed, der adskiller sig fra andre gennem
nogle objektive kriterier (cf. Frello, 2012: 34). Med en parallel til det politiske samarbejde i EU
forklarer Kvale, at europæerne i kraft af historien deler et kulturelt fællesskab: ”Der eksisterer et
kulturelt fællesskab i Europa som bunder i Romerriget og den efterfølgende katolske dominans op
til Reformationen, som skabte en udbredt grad af grænseoverskridende handel, vidensudveksling og
kultur, som aldrig er holdt op” (bilag 2, s. 52, l. 23-25). Det betyder, at fortællinger om nationer
findes i en historisk ramme i et sociologisk handlingsrum (cf. Anderson, 2001: 273). Opfattelsen af
en fælles identitet skaber et tilhørsforhold og som konsekvens heraf også en opfattelse af et
fællesskab. Dette gør sig gældende, hvad enten fællesskabet eksisterer i en kulturel, social eller
politisk forstand.
I modsætning til de andre respondenter, mener Kari ikke, at der eksisterer et kulturelt
fællesskab i Europa. Dette uddyber hun ved at påpege, at det ikke er de samme bøger, der bliver
læst, tv-serier, der bliver set, eller debatter, der føres over aftensmaden i de europæiske lande: ”Nej,
der er det svært at pege på noget særskilt for EU. Selvfølgelig ser vi nogle af de samme tv-
udsendelser – det er bare også de samme, som man ser i f.eks. USA” (bilag 1, s. 48, l. 23-25). I en
kulturel forstand mener Kari ikke, at der eksisterer noget særskilt fællesskab; i særdeleshed ikke
noget fællesskab, som er ejendommeligt for Europa. Jeg fortolker Karis holdning som splittet og
bestående af henholdsvis en subjektiv og en objektiv karakter jf. Frello (2012: 9). Via en subjektiv
fortolkning er det et spørgsmål om, hvordan hun føler og oplever sig selv, mens den objektive
Side 26 af 89
fortolkning opstiller mere neutrale kriterier som eksempelvis nationalitet og køn. Jeg tolker, at det
er både den subjektive vurdering og de objektive kriterier, Kari afviser.
4.2.2 Kulturel identitet – VL93705 Dernæst spurgte vi respondenterne, hvorledes de forstår begrebet kulturel identitet; ’Mener du, at
der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en kulturel identitet?’
Løkkegaard mener, at bestræbelserne bag projektet ’New narrative for Europe’ er at finde en
fællesnævner for Europas kulturelle identitet: ”[…] når nu vi ved, at Europa er ’united in divserity’,
i mangfoldighed, og man så snakker identitet, der er så ikke en kulturel identitet i Europa […] men
findes der alligevel, på trods af det, en eller anden fælles sum […]” (bilag 3, s. 62, l. 2-5). Hermed
tolker jeg, at Løkkegaard anser Europa for at være i besiddelse af en form for fælles sum – kendt
eller ukendt – i kraft af fælles historisk og kulturelt gods samt værdier. Hall (1996: 2) pointerer, at
identitet skal tænkes i sin dekonstruerede form, hvilket knytter sig til Løkkegaards udsagn om en
fælles sum. En fælles sum, som man sætter ord på gennem forskelle fra andre kulturelle identiteter.
Halls diskursive tilgang til identitet fokuserer på ovennævnte forskelle, da det er gennem disse, at
identiteter konstrueres. Slutteligt, understreger Løkkegaard, at det er de værdier, man deler i
Europa, som kendetegner det europæiske fællesskab.
Wilken fastslår, ligesom Løkkegaard, at der ikke udelukkende eksisterer en enkelt europæisk,
kulturel identitet (bilag 8, s. 84, l. 15). Hun mener, at der findes flere forskellige kulturelle
identiteter i Europa. Dette forstår jeg som en kollektiv forståelse af identitet, hvor der henvises til
diskursivt konstituerede kategorier (cf. Frello, 2012: 219). Disse kategorier kan referere til andre
identitetsdannende ’grupper’: f.eks. kunstnere, forfattere, komponister. Kategorierne underbygger
Wilkens argument om tilstedeværelsen af flere europæiske kulturelle identiteter, jf. foregående
spørgsmål. Wilkens argument er følgelig, at man kan besidde mange forskellige europæiske
identiteter grundet tilhørsforhold til forskellige diskursivt konstruerede kategorier.
Sørensen påpeger, at: ”Der er ikke ret mange mennesker, der har en fælles kulturel identitet”
(bilag 7, s. 80, l. 8). Han mener ikke, at der eksisterer én delt kulturel identitet i Europa. Jeg forstår
hermed, at Sørensen, ligesom Wilken, mener, at der eksisterer op til flere europæiske identiteter
som følge af kollektive kategorier (cf. Frello, 2012: 219). Ydermere understreger han, at et kulturelt
fællesskab og en kulturel identitet kan komme til udtryk, jo mere man kender til de øvrige landes
kulturer: ”Men jo mere, den enkelte ved om sit eget og de øvrige europæiske landes kultur, des
mere er vedkommende også opmærksom på, at der en række lighedstræk mellem hans/hendes lands
Side 27 af 89
kultur og de øvrige europæiske landes kulturer” (bilag 7, s. 80, l. 8-11). Det er gennem lighederne
og fællestrækkene, Sørensen ser en kulturel identitet i Europa. Det er hovedsagligt den samme
tanke, jeg ser hos Wilken.
Bang Nielsen hævder ligeledes, at der ikke kan være tale om én enkelt europæisk identitet.
Han henter sin argumentation hos den britiske historiker Norman Davies, som skriver, at der er tale
om mange forbundne omdrejningspunkter i Europa: ”En romersk-katolsk, en græsk-ortodokds
buzantinsk, en angelsaksisk-nordisk. Der er fælles berøringsområder […]” (bilag 5, s. 73, l. 31).
Bang Nielsen konkluderer hermed, at der er tale om nogle fælles områder indenfor europæernes
oprindelse. Men at tale om en kulturel identitet i Europa mener han, ikke man kan. Til gengæld
mener han, at der eksisterer flere europæiske identiteter i forhold til de føromtalte berøringsflader.
Jeg tolker, at det er Halls definition af kulturel identitet, der gør sig gældende i denne sammenhæng,
fordi en kulturel identitet dannes i diskurser indenfor historie og kultur (cf. Frello, 2012: 220). Bang
Nielsen drager paralleller til fællesskabet som horisontalt-sekulariseret, der i historisk øjemed er
identitetskonstruerende, og ikke mindst til identitet som noget uforanderligt, umisteligt og sandt,
men samtidig noget, der aktivt skal skabes.
I forhold til kulturel identitet i EU mener Messerschmidt ikke, at man kan tale om en sådan,
fordi EU er et apparat og en institution. Derimod forklarer han: ”Men hvis kulturel identitet består i
et gruppetilhørsforhold, som betinges af fælles tro, sprog, historie, moral, opdragelse, ritualer,
normer etc., så vil nogle fælles træk og elementer – igen, først og fremmest vores kristne kulturarv -
naturligvis gå igen over landegrænserne” (bilag 4, s. 70, l. 12-15). Hermed tilslutter han sig den
historiske kulturarv og uddyber de sociale og kulturelle processer som det fundament, kollektiv
identitet bygger på. Slutteligt skriver han, at disse processer intet har med EU at gøre.
I forlængelse af Karis besvarelse af foregående spørgsmål tilføjer hun blot, at det er svært at
tale om en kulturel identitet, når der efter hendes mening ikke er et kulturelt fællesskab: ”Man kan
vel ikke rigtig forestille sig en fælles identitet, uden at have et fællesskab først” (bilag 1, s. 49, l. 2-
3). Vi forstår Karis udtalelser som en individuel identitetsforståelse (cf. Frello, 2012: 219-220),
hvor hun ud fra sin egen subjektivering afviser et tilhørsforhold til en kollektiv enhed.
Afslutningsvis forklarer Høj Nielsen, at kulturel identitet i hans optik er vækstbetingelsen for
det kulturelle fællesskab. Han mener, at den kulturelle identitet rummer grundlæggende værdier,
man som europæer tager for givet, fordi man er vant til, at det er en selvskreven standard. I
realiteten er det europæiske fællesskab til stede hele tiden, men det er formentlig ikke noget, den
gængse europæer er bevidst om. Værdierne er så grundlæggende for europæerne, at de først bliver
Side 28 af 89
specielle, når de bliver sat i relation til andre værdier, forstår jeg ud fra Høj Nielsens besvarelse. Det
er en diskursiv tilgang til identitet, som Hall (1996: 4) udtrykker det: ”[…] identities are constructed
through, not outside, difference”. Det er derfor gennem relationen til andre samfund og deres
værdier, at Europas værdier værdsættes. Ydermere forklarer Kvale, at det er det kulturelle
fællesskab, der danner rammerne om en kulturel identitet. Forstået på den måde at der er lige så
mange fælles elementer, som der er mangel på samme.
4.2.3 ”Europe is an identity, an idea, an ideal” – EM93653 I det officielle charter for projektet ’New narrative for Europe’ skriver komiteen:”Europe is an
identity, an idea, an ideal” (Cultural Comitee, 2014: 1). Vi spurgte respondenterne, om de var enige
i dette udsagn, der efter vores mening er en fornem påstand. Vi mener, den er en anelse vovet, og at
den for nogle, hvis ikke mange, europæere vil opfattes som en tom frase, der skal fremme en
bestemt reaktion eller følelse. Derudover synes vi, at der i charteret findes flere vendinger og
påstande, som for den almene europæiske borger og kritikere kan fremstå som platituder.
Europa er forenet i mangfoldighed, fortæller Løkkegaard. Derfor eksisterer der mange
forskellige, kulturelle identiteter i Europa – ikke blot i de 28 medlemslande, men også på tværs af
de nationale, kulturelle fællesskaber (bilag 3, s. 62, l. 8-9). Løkkegaard fortæller desuden, at han
nedsatte komiteen for at få kulturfolkets bud på, om der blandt alle disse forskellige, kulturelle
fællesskaber findes en fælles sum, der kan karakterisere en europæisk identitet. Løkkegaard mener
personligt, at der findes en fælles sum, hvilket desuden er afgørende for, at han vil beskæftige sig
med denne forståelse af et europæisk fællesskab: ”[…] værdien ved fællesskabet er, at man
manifesterer noget der er fælles overfor nogle andre” (bilag 3, s. 62, l. 18). Løkkegaard oplever, at
Europa er en enhed – på kulturelle, politiske og værdifulde dimensioner i form af blandt andet
frihedsrettigheder, oplysningstiden, klassicismen, renæssancen og de borgerlige revolutioner, som
alle er ”fælles europæisk gods” (bilag 3, s. 63, l. 9-10). Det er gennem fælles historiske perioder, at
man kan spore en fælles identitet og en fælles fortælling, som kan bidrage til at definere sig som
europæer, ifølge Løkkegaard.
Sørensen er til en vis grad enig i ovenstående udsagn. Han mener ikke, at der eksisterer en
europæisk identitet blandt særlig mange mennesker, men at den kan styrkes: ”[…] – og kunne
sagtens blive styrket, hvis f.eks. kendskabet til de andre landes kultur, historie osv. blev styrket
[…]” (bilag 7, s. 80, l. 17-18).
Side 29 af 89
Kvale kan tilslutte sig udsagnet, såfremt Europa er en del af europæernes identitet. Modsat,
skriver han, er EU en politisk idé og et politisk projekt, som vil ændre europæernes identitet: ”EU
[…], som er – og på sigt – kan ændre vores identitet, da vi handler, arbejder, rejser og taler endnu
mere sammen end før” (bilag 2, s. 53, l. 15-17).
Høj Nielsen kommenterer udsagnet med, at EU skal være påpasselig med at fremme en
europæisk identitet, idet der har eksisteret en europæisk identitet længe før, EU blev skabt: ”EU’s
forsøg på at være med til at drive den europæiske identitet frem kan ende med at ligne et forsøg på
at kidnappe en identitet, som er lige så gammel, som nationerne i Europa” (bilag 6, s. 77, l. 13-15).
Han pointerer ligeledes, at idéen om og idealet for en europæisk identitet kan fremstå som et
politisk projekt – muligvis fordi de nationale identiteter har forrang, ifølge Høj Nielsen.
Messerschmidt forholder sig kritisk til udsagnet: ”At ’Europa’ skulle være et ideal eller en
idé, er noget højttravende skåltalesnak; det skal lyde dybt, men er bare plat” (bilag 4, s. 70, l. 18-
19). Til dette forklarer han, at Europa ikke kan være en idé eller et ideal, fordi det er en geografisk
størrelse: ”Opfattelsen af et kontinent, som kaldes Europa, kan ikke i sig selv være et ideal eller en
idé – det er jo bare ”facts on the ground”” (bilag 4, s. 70, l. 19-20). Jeg kan sammenstille Halls teori
om, at identitet skabes gennem forskelligheder til ’de andre’, med Messerschmidts mening om
projektets mål: ”Hvis de flyvske forfattere bag Deklarationen i stedet havde forklaret Europa ved at
definere, hvad der adskiller Europa og europæerne fra andre kulturer, så havde det været
interessant” (bilag 4, s. 70, l. 22-24). Jeg tolker hermed, at Messerschmidt mener, at en europæisk
identitet skabes (eller findes) ved at sammenligne Europa og europæisk kultur med andre kulturer.
Ligesom Høj Nielsen kritiserer Messerschmidt projektet for at være for politisk – og elitært: ”Men
den politisk-korrekte tradition i EU-apparatet samt den kujonagtige frygt, som EU-eliten har ved at
vedkende sig Europas kristne fundament, forbyder naturligvis sådan en exclusivitet” (bilag 4, s. 70,
l. 24-26). Bang Nielsen mener ikke, at man kan tale om en enkelt europæisk identitet. Han skriver,
at der ganske vist findes fælles berøringsområder, som ”griber ind i hinanden” (bilag 5, s. 73, l. 31).
Ligeledes findes der en kulturel arv, hvor historiske kulturpersonligheder har inspireret hinanden
(bilag 5, s. 73, l. 24-25).
Kari og Wilken knytter blot den kommentar, at de ikke er enige i udsagnet. Wilken spørger,
om et identitetsskabende udsagn skal appellere til en rationaliseret konsensus; ”Identitet er en
følelse, så det er ikke noget, man er eller ikke er enig i” (bilag 8, s. 84, l. 23-24). På denne måde
tager hun afstand til budskabet om, at der findes en mærkbar europæisk identitet.
Side 30 af 89
4.2.4 Delkonklusion – VL93705 De, af respondenterne, der mener, at der eksisterer et eller flere kulturelle fællesskaber i Europa, er
overvejende enige om, at det er de europæiske værdier samt den historiske og kulturelle arv, som er
skabende for ovennævnte. De store kulturelle strømninger og samfundsmæssige processer har
udviklet sig nogenlunde samtidigt i de europæiske lande, hvilket har skabt en fornemmelse af noget
fælles. De kulturelle værdier og historien er derfor determinerende for respondenternes opfattelse af
kulturelle fællesskaber. Kari mener, som den eneste, at der slet ikke findes nogle fællestræk, som er
ejendommelige for Europa i forhold til andre dele af verdenen. Med henblik på kulturel identitet er
det de kulturelle strømninger og historiske begivenheder, der igen gør sig gældende for
respondenternes opfattelse af kulturel identitet i Europa. Derudover lægger Bang Nielsen som den
eneste vægt på, at de forskellige europæiske sprog er en hindring i forhold til en fælles identitet,
fordi han, ligesom Anderson, mener, at sproget er afgørende for et tilhørsforhold til et givent
fællesskab.
Respondenternes meninger om udsagnet ’Europe is an identity, an idea, an ideal’ er blandede.
Det er nærmest indlysende, at Løkkegaard kan tilslutte sig udsagnet givet hans rolle i projektet.
Sørensen og Kvale synes at være de eneste andre respondenter, der kan betegnes som positive
overfor udsagnet, men det er dog med visse forbehold. Messerschmidt og Høj Nielsen kritiserer
udsagnet for at fremstå som et politisk projekt frem for et projekt for europæerne. Denne holdning
kan sammenlignes med den kritik, projektet ofte har mødt i medierne. Kritikken går oftest på, at
projektet er elitært og ikke inddrager de skeptikere, som projektet med fordel skulle nå. Derudover
kritiseres det, at komiteen består af kunstfolk fra eliten, der ikke oplever samme problematikker
som den almene europæiske borger, og som dermed ikke kan tale til europæerne på en effektfuld
måde (Maressa, 2013). Slutteligt mener Bang Nielsen, Kari og Wilken ikke, at der kan tales om en
europæisk identitet i sammenhæng med charteret, og de kan på ingen måde forene sig med
udsagnet.
4.3 Projektet ’New narrative for Europe’ – VL93705 og EM93653Det kan ikke betvivles, at der har været gode såvel som dårlige perioder for EU, hvor den generelle
folkelige opbakning har været svingende. Den politiske støtte fra folket er ofte betinget af
begivenheder, der påvirker og involverer de politiske kræfter, og som dermed kræver en fælles front
og enighed i EU. Det må siges at være tilfældet for nuværende ovenpå den økonomiske krise, der
ramte hele Europa; ”Nu står EU midt i en økonomisk nedgang, hvor behovet for en styrket
Side 31 af 89
europæisk enhed måske kunne virke særdeles nødvendig, hvis troen på et fælles Europa skal
fortsætte” (Færch, 2013).
4.3.1 Er det nødvendigt? – EM93653Vi spurgte respondenterne, om de mener, at et nyt narrativ er nødvendigt for EU og Europa: ’Synes
du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?’
Initiativtageren til projektet, Løkkegaard, mener, at det eksisterende narrativ om fred gennem
samhandel, som er EU’s oprindelige narrativ, er en stærk fortælling, der bestemt har bevist sit værd
(bilag 3, s. 64, l. 2-4), fordi de europæiske lande var i stand til at kæmpe sig op fra ruinerne efter
1945 (bilag 3, s. 64, l. 6-8). Men i nutidens Europa er det narrativ ikke nok. De yngre generationer i
de europæiske samfund kan ikke genkende og forene sig med fortællingens indhold, og Løkkegaard
mener derfor, at man må supplere de generationer med en fortælling, der kan have en indflydelse på
deres tilhørsforhold til EU: ”[…] hvis man skal have folk til at forstå sig selv som europæer, og
derigennem forhåbentlig give dem tilslutning og have sympati for det europæiske fælles projekt, så
skal man altså have, man skal forsyne dem, det enogtyvende århundredes fortælling om Europa skal
fornyes” (bilag 3, s. 64, l. 15-18). Løkkegaards mening med projektet kan sammenholdes med
Andersons teori; nemlig at historiske begivenheder, minder og fortællinger er essentielle for, at en
nations narrativ og identitet kan dannes. Selvom det oprindelige narrativ ’fred gennem samhandel’
sandsynligvis er tænkt som en fremtidsorienteret plan, der mere eller mindre skulle fordrive
minderne fra Anden Verdenskrig, er sådanne minder lige så vigtige for fællesskabet, fordi de er
med til at danne europæernes fælles erindringer: Anderson (2001: 49) citerer Ernest Renans
formulering: ”Essensen af en nation er, at alle individer har mange ting til fælles, og også at alle må
have glemt mange ting”.
Modsat Løkkegaard forholder Høj Nielsen sig kritisk overfor, om man kan skabe en enkelt ny
fortælling om Europa, idet han mener, at der findes talrige fortællinger om EU (bilag 6, s. 77, l. 22).
Ikke desto mindre mener han, at dét at formulere en ny historie om EU og Europa er gavnligt i det
givne henseende: ”Det er altid nyttigt at kigge på Europa, EU og dets fremtid fra forskellige
vinkler” (bilag 6, s. 77, l. 20). Sørensen mener ligesom Andreas Høj Nielsen, at det er en god idé
med et nyt narrativ for Europa.
Wilken stiller sig mere tvivlende overfor projektets hensigt, og hvad målet for projektet skal
have af indflydelse på europæerne, Europa og EU. Hvis det er for at skabe en større følelse af
sammenhold, anser hun det for værende nødvendigt: ”Hvis man gerne vil skabe grobund for
Side 32 af 89
solidaritetsfølelse fra Nord til Syd og fra Vest til Øst, så er det nok nødvendigt” (bilag 8, s. 84, l. 28-
29). Som følge af dette tolker jeg, at Wilken mener, der er nogle geografiske faktorer, der har en
betydning for følelsen af solidaritet i Europa. Det, tror jeg, desuden, at Wilken mener, kan have en
indflydelse på følelsen af eksistensen af en fælles kultur, som europæere kan samles om. Det kan
endvidere muligvis påvirke det politiske fællesskab, som allerede eksisterer.
Kvale forstår, hvorfor projektet finder sted nu: ”I en tid hvor en stor del af borgerne i Europa
forbinder EU med teknokrati, sparepolitik og kompleksitet, i stedet for et ”fredens projekt”, så kan
jeg godt forstå EU-politikernes behov for at skabe en anden og ny fortælling, der tegner det store
billede” (bilag 2, s. 53, l. 21-24). Ligesom Wilken antyder Kvale, at der er større faktorer, der kan
være årsag til, at projektet er uarbejdet netop nu. Og at der med projektet ikke er udspecificeret et
bestemt formål.
Kari udtrykker, at hun har svært ved at gennemskue, hvad projektet er nødvendigt for – eller
om det i det hele taget er nødvendigt. Ikke desto mindre mener Kari, at der kan være en vis fordel
ved projektet: ”Altså, det kan være en fordel for udviklingen i Europa (her mener jeg hele Europa
og dermed ikke kun EU), at vi har tætte bånd over grænserne […]” (bilag 1, s. 49, l. 10-12). Dette
kan sammenlignes med Kvale og Wilkens svar; der kan være større variabler, som projektet med
held kan influere.
Bang Nielsen ser ikke noget galt i, at ”[…] en række kloge hoveder sætter sig ned og tænker
mere langsigtet om Europas fremtid” (bilag 5, s. 74, l. 9-10). Han mener desuden, at tilblivelsen af
en fortælling om Europa/EU var tæt på at skabes ved udarbejdelsen af den europæiske forfatning,
idet Det Europæiske Fællesskab havde en kulturpolitisk dimension under udarbejdelse i 1950’erne
(Wilken, 2001: 41).
I modsætning til de andre respondenter synes Messerschmidt ikke, at der er brug for et nyt
narrativ for Europa: ”Der er ingen brug for, at en flok selvgode kultur-apostle sammenflikker et
selvhøjtideligt dokument fyldt med banaliteter” (bilag 4, s. 70, l. 28-29). Ifølge ham er der allerede
fortalt adskillige gode fortællinger.
4.3.2 Kan projektet have en indflydelse? – VL93705Ligeledes ønskede vi respondenternes bud på, om det prestigefyldte projekt kunne have en
indflydelse på europæernes forhold til EU: ’Tror du, at projektet ’New narrative for Europe’ kan
have en indflydelse på de europæiske borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?’
Side 33 af 89
Løkkegaard tror og håber, at projektet ’A new narrative for Europe’ på længere sigt kan være
medvirkende til, at europæerne engagerer sig mere i det politiske fællesskab. Yderligere forklarer
han, at det ikke er en vision, han ser fuldført i løbet af et par år. Til gengæld er det en debat blandt
europæerne, han ønsker at fokusere på: ”[…] at Europas borgere føler, de er mere europæiske, eller
har fået italesat at de er mere, at de er europæere” (bilag 3, s. 64, l. 26). Italesættelsen og debatten
omkring dét at være europæer skulle gerne skabe opmærksomhed på, bevidsthed om og interesse
for et fællesskab, der kan række udover de nationale grænser. Sørensen skønner ydermere, at
projektet ’New narrative for Europe’ i høj grad kan have en indflydelse på europæernes
tilhørsforhold til EU.
Wilken mener, at der er noget elitært over det nye narrativ, hvilket ikke vil appellere til en
bredere skare af europæere: ”Der er noget elitistisk over konstruktionen som ikke nødvendigvis vil
appellere til så mange” (bilag 8, s. 85, l. 1-2). Der er altså ikke den store begejstring at finde hos
Wilken, når det kommer til Europas nye narrativ. Hun begrunder sin skepsis med det argument, at
projektet er formet i hænderne på eliten og ikke folket.
Der er tillige en smule skepsis at spore hos Bang Nielsen. Han deler nemlig Wilkens
bekymring: ”Der er en risiko for at det blot kan blive en akademisk øvelse” (bilag 5, s. 74, l. 12-13).
Til trods for denne bekymring mener Bang Nielsen, at projektet kan have en indflydelse på
europæernes tilhørsforhold til EU, når det kommer til det prosaiske samarbejde og emner såsom
integration af Balkan-landene og bankunionen. Han mener derudover, at Ruslands præsident,
Vladimir Putin, har gjort EU en tjeneste i forbindelse med urolighederne i Ukraine, idet Bang
Nielsen mener, at dette har fået europæerne til at rykke tættere sammen, fordi EU har arbejdet
praktisk sammen for at overvinde kriser, som denne.
Kvale deler til dels ovennævnte bekymring om projektet: ”Jeg tror mest at debatten bliver
fulgt af den gruppe mennesker, der i forvejen er meget optaget af EU, og som også tilhører den
samfundsgruppe, der nyder bedst af åbne grænser, muligheder for at arbejde/studere/bo i udlandet,
og dermed også dem der er mest positive” (bilag 2, s. 53, l. 27). Dette kan jeg perspektivere til
Andersons opfattelse af nationen, da der er visse fællestræk med den holdning, Kvale præsenterer.
Anderson (2011: 89) argumenterer netop for, at udbredelsen af det trykte sprog er en væsentlig
faktor i forestillingen om nationen. Dette hænger sammen med Kvales bekymring, om projektet
primært følges af den gruppe mennesker, der i forvejen interesserer sig for EU. Det er netop
gennem sproget, projektet formidles og derved gerne skulle nå europæerne. Desuden er det
trykkekunsten, der har skabt muligheden for nye former for forestillede fællesskaber, hvilket danner
Side 34 af 89
grundlag for den moderne nation (Anderson, 2001: 93). I dette tilfælde danner sprog grundlag for
udveksling af information mellem de europæiske lande samt en form for forestilling af en nation.
Kvale uddyber, at det for mange EU-borgere ikke handler om en abstrakt fortælling, men i højere
grad om, at man ikke forstår EU. Hermed mener han samarbejdets kompleksitet, hvilket særligt
gælder for lovgivningsprocedurerne. Endvidere forklarer Kvale, at når folk ikke forstår noget, føler
de sig dumme: ”Den naturlige reaktion på, at ikke forstå noget, er at føle sig dum” (bilag 2, s. 54, l.
5). Når europæerne ikke forstår EU, er det, ifølge Kvale, en naturlig psykologisk reaktion at reagere
med at være ligeglad, vred eller afvisende.
I forlængelse af Wilken og Kvale forholder Høj Nielsen sig positivt kritisk. Han mener, at
projektet lider under en form for ’politisk åndedræt’: ”[…] mens jeg samtidig mener, at projektet
lider af en form for politisk ”kunstigt åndedrat” (åndedræt, red.) […]” (bilag 6, s. 77, l. 25-26). Han
forklarer, at idéen bag projektet vidner om det egentlige formål: At skabe en fortælling fra
borgernes synspunkt: ”[…] den politiske idé/ideal om projektet vinder (vidner, red.) om projektets
egentlige formål - at skabe en fortælling fra borgernes synspunkt” (bilag 6, s. 77, l. 26-27). Men han
er kritisk overfor det faktum, at fortællingen ikke kommer fra borgernes ’samlede hånd’, som
Wilken ligeledes påpeger.
Kari og Messerschmidt er straks langt mere skeptiske overfor projektet. Kari betragter
projektet som en fortælling, der skal få europæerne til at tænke pænt om EU. Desuden deler hun
Wilken og Høj Nielsens bekymring for, at det er den politiske elite, der står bag projektet. Hun
understreger, at for nogle folk handler EU ikke om et fællesskab, men om et system, der ikke lytter
til borgerne, og hvor det er den politiske elite, der styrer slagets gang: ”Jeg tror, at det bliver endnu
et af den slags projekter, som bliver udtænkt i hovedet på en politisk elite, som rigtig gerne vil have
borgerne til at elske deres projekt, men som i store træk glemmer faktisk at lytte til borgerne” (bilag
1, s. 49, l. 14-16). I denne sammenhæng kan jeg relatere til Smiths definition af begrebet nation,
idet den vestlige og folkelige opfattelse af national identitet fokuserer på kulturelle og politiske
aspekter, som er relevante for Karis skepsis. Definitionen rummer nemlig idéen om et fællesskab af
love og institutioner samt retslig lighed for medlemmerne af fællesskabet (Smith, 1991: 10). Det er
nationen som kulturelt samfund, Kari afviser. Jeg fortolker dette som et udtryk for, at det politiske
aspekt er så dysfunktionelt i hendes øjne, at der ikke kan være tale om nogen form for identifikation
eller national identitetsfølelse i EU eller Europa. Det kan jeg i kraft af Smiths definition af national
identitet forklare ved, at Kari ikke mener, der er retslig lighed blandt samfundets medlemmer (cf.
Smith, 1991: 10). Dette argumenterer Kari for med politiske reformer in mente. Således kan jeg
udlede, at det er det politiske aspekt, som, Kari mener, mangler, for at der kan skabes et bedre/større
Side 35 af 89
tilhørsforhold til EU. Kari påpeger afslutningsvis, at det ikke vil afhjælpe den politiske frustration at
skabe en fortælling om Europa i kulturel øjemed, når det politiske aspekt er dysfunktionelt. Dog
mener hun, at borgerne gerne vil have et fællesskab – ikke på grundlag af en samlet historie, men
fordi det er en iboende kraft i mennesket at ville andre mennesker: ”Jeg tror, at folk gerne vælger
fællesskab, men ikke fordi vi fortæller en samlende historie, men fordi mennesker generelt set gerne
vil andre mennesker. Det er bare ikke EU” (bilag 1, s. 49, l. 27-29).
Messerschmidt anser det for værende utænkeligt, at projektet kan have en indflydelse på
europæernes tilhørsforhold til EU og fællesskabet. Han mener, at projektet er forældet, uden
selvstændig bæredygtighed og allerede i skrivende stund glemt: ”[…] sank til bunds i glemselen, så
snart den sidste euro fra EU-kommissionen var opbrugt” (bilag 4, s. 71, l. 10). Han forklarer, at den
ældre generation har fået nok: ”[…] af DDR-agtige floskler, og de unge har forhåbentlig for travlt
med at uddanne sig og møde tidens udfordringer i stedet for at læse den slags bras” (bilag 4, s. 71, l.
3-5).
4.3.3 Delkonklusion – VL93705 og EM93653 De fleste af respondenterne udtrykker, at de kan se projektet forsøge at binde medlemslandene
sammen på tværs af grænserne. Flere nævner forskelle på tværs af Europa som en hindring for
fællesskabsfølelsen. De geografisk betingede og kulturelle forskelle påvirker europæernes
sammenhold særligt i akserne nord – syd samt øst – vest. En del af identifikationen med andre og
andre grupper er grundlæggende ressourcer såsom historie, kultur, sprog og diskurs (Hall, 1996: 4).
Hall understreger desuden, at det er den diskursive tilgang til et givent emne, der er med til at skabe
såvel individuelle som kollektive identiteter. At italesætte et problem eller en problemstilling,
ligesom projektet forsøger, er en betydelig del af en identifikationsproces. Man kan dermed sige, at
når projektet omtales af politikere, journalister, borgere, studerende osv., uanset positiv eller negativ
omtale, er det i al enkelhed del i en diskursiv proces, hvormed der måske skabes en ny mening eller
en ny holdning til dét at være europæer i EU, hvilket formentlig er en succes i sig selv. I denne
sammenhæng går kritikken fra respondenter ofte på, at projektet ikke er folkeligt nok. De mener, at
de europæiske borgere i højere grad skulle inddrages i debatten omkring en europæisk fortælling.
Ydermere fremstår projektet for nogle af respondenterne som elitært og et politisk projekt. Til trods
for denne skepsis er de fleste af respondenterne dog enige i, at hvis der kan være tale om at skabe en
europæisk, kulturel dimension, kunne den godt have en betydning for europæernes forhold til EU.
Den ville muligvis kunne forstærke tilhørsforholdet, og europæerne ville dermed føle, at EU var
noget, der vedkom dem og var en del af deres identitet. Som modpol til de andre respondenter ser
Side 36 af 89
Messerschmidt intet formål i at skabe en ny fortælling om Europa, og han ser ikke, at den kan gavne
europæernes tilhørsforhold til EU som politisk institution.
4.4 Kulturel identitet/afsluttende – VL93705 Afslutningsvis spurgte vi respondenterne om kulturel identitet kunne have en betydning for den
folkelige interesse for og støtte til det politiske samarbejde: ’Uanset din holdning til eksistensen af
en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om du mener, at kulturel identitet kan have en
betydning for den politiske opbakning til EU?’
Kulturel identitet har ifølge Løkkegaard manglet, da man i politik ikke kan undgå kulturelle
og identitetsmæssige aspekter (bilag 3, s. 67, l. 17-22). Jacques Derrida anser identitet for en
udelukkende kulturel og sproglig konstruktion, hvilket Hall delvist er enig i. Det vil sige, at
kulturelle faktorer og debat om europæere anses for essentielle aspekter af identitet og
konstruktionen af samme. Historie, kultur, sprog og diskurs er ifølge Hall (1996: 4) ressourcer, som
danner grundlag for identitetskonstruktionen, hvilket Løkkegaard også argumenterer for.
Løkkegaard tilføjer, at det ikke handler om at skabe europæere, for de er der allerede. Projektet
handler derimod om italesættelsen, af dét at være europæer: ”Problemet er, at man ikke har italesat
det” (bilag 3, s. 68, l. 1). Identitet skabes, ifølge Hall, gennem forskelle, og det hænger sammen
med flere af de pointer, som Løkkegaard berører, og ved at markere, ’hvad man som europæer er’,
identificerer man sig i forhold til andre. Som Grossberg (1996: 89) beskriver identitet: ”Identities
are always relational and incomplete, in process”, hvilket understøtter, at identitet er et begreb, som
styres af relationer og er konstant foranderligt.
Wilken mener, at en identifikation af kulturel identitet kan have betydning for den politiske
opbakning. Det er også et aspekt, Løkkegaard nævner som essentielt. Hun tilføjer, at Europa skal
komme befolkningerne ved for at øge opbakningen til EU i politisk henseende. Jeg tolker derfor
Wilkens forklaring som et repræsentationsanliggende i forhold til kulturel identitet – hvad er det, og
hvordan deler vi det f.eks. – hvilket hænger sammen med Halls (1996: 3-4) psykoanalytiske tilgang
til identitet, som gennem begrebet identifikation grundlæggende kendetegner identitetens
foranderlighed og ambivalens.
Sørensen mener ikke, at der er stor afstand mellem kulturel identitet og politisk samarbejde i
EU-sammenhæng. Han forklarer: ”Jo mere kulturel identitet, der findes, jo større er
sandsynligheden også for, at opbakningen til det europæiske politiske samarbejde til EU vil vokse”
(bilag 7, s. 81, l. 4-6). Narrativet kan, ifølge Sørensen, være med til at styrke den politiske
Side 37 af 89
opbakning. Forstået således, at narrativet kan være med til at gøre europæerne opmærksomme på de
kulturelle fænomeners fællestræk, der eksisterer landene imellem. Sørensen forklarer kulturel
identitet som identifikationsreferencer i både historiske og kulturelle rammer. Det er også denne
forståelse af kulturel identitet, som Hall tilslutter sig.
Høj Nielsen pointerer, at forståelse for kulturel identitet kan være med til at hjælpe den
folkelige opbakning til EU på vej, men at den ikke vil være den altafgørende faktor. Endvidere
forklarer han, at europæerne primært tænker kortsigtet, hvilket kan få de europæiske fortællinger til
at glide i baggrunden: ”På den korte bane tænker vælgerne på deres nære fremtid (jobs, økonomi,
velfærd osv.) og ikke på de langsigtede europæiske fortællinger” (bilag 6, s. 78, l. 5-7). Fortsat
forklarer han, at hvis en ny fortælling om Europa skal lykkes, så skal vi sørge for ”[…] altid at gå på
to ben ved at formulere historier/fortællinger om såvel det nære og det fjerne” (bilag 6, s. 78, l. 7-8).
Følgelig mener Bang Nielsen, at kulturel identitet kan have en betydning for opbakningen til
EU-samarbejdet. Han påpeger ligeledes, at det formentlig er et langsigtet projekt, men han synes,
det er en god idé. Ydermere tilføjer han, at: ”En fælles europæisk kulturel identitet vil selvfølgelig
betyde, at EU-samarbejdet får en helt anden placering og opbakning end hidtil” (bilag 5, s. 74, l. 23-
24). I Andersons (2001: 55) teori har de store klassiske fællesskaber været religionerne og sprog,
hvilke har været de skabende faktorer for fællesskabet. Jeg tolker derfor, at Bang Nielsen betragter
kultur, og hermed også kulturel identitet, som medvirkende, hvis ikke determinerende, for politisk
samarbejde.
”I et tæt politisk samarbejde, der bliver tættere og tættere, vil fællesskabet – og dermed på
langt sigt muligvis også identiteten, blive mere fælles” (bilag 2, s. 54, l. 15-16). Dette fortæller mig,
at Kvale er enig med Høj Nielsen og Bang Nielsen i, at det er et langsigtet projekt, og at den
kulturelle identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU. Derudover påpeger
han, at denne opbakning til EU er truet af en følelse af afstand både i fysisk, psykisk og demokratisk
forstand. Muligvis vil den kulturelle identitet få betydning for opbakningen til EU, men ifølge
Kvale er det et projekt, der har lange fremtidsudsigter. Men i kraft af det kulturelle fællesskabs
historiske forankring vil fællesskabet altid eksistere, mener Kvale: ”Da det kulturelle fællesskab er
så historisk forankret, at det vil være der (på godt og ondt) uanset” (bilag 2, s. 54, l. 20-21). Uden
dette kulturelle fællesskab i Europa kan EU ikke eksistere. Dette leder Kvale frem til den
konklusion, at det politiske fællesskab er mere afhængigt af det kulturelle, end det kulturelle er af
det politiske: ”[…] uden en form for kulturelt fællesskab i Europa kan EU ikke eksistere […]”
(bilag 2, s. 54, l. 19).
Side 38 af 89
Flere af respondenterne mener, at kulturel identitet potentielt har en betydning for den
politiske opbakning til EU. Messerschmidt forklarer, at tilliden til det fælleseuropæiske projekt
aldrig har været lavere, hvilket han mener skyldes et forsøg på at ensrette medlemslandene efter en
fælleseuropæisk kulturskabelon. Dette er dog et argument, Wilken (2001: 15) afviser i sin
afhandling, ’Enhed i Mangfoldighed?’: ”Der findes mindst ligeså mange eksempler på forsøg, der
går ud på at fremme den kulturelle mangfoldighed”. Messerschmidt påpeger endvidere, at den
europæiske ulighed, som i høj grad er manifesteret i to lejre, en sydlig og en nordlig, både nationalt
og internationalt, vil komme til udtryk ved modvilje til valget i Europa-Parlamentet:
”Modsætningen mellem nord og syd, i form af sydeuropæisk had mod Tyskland, har pludselig vist
sit grimme ansigt” (bilag 4, s. 71, l. 15-16). Desuden: ”En del af protesten vil bestå i uartikuleret
vrede over at være blevet bragt til tiggerstaven” (bilag 4, s. 71, l. 17-18). Med andre ord mener
Messerschmidt, at projektet har bragt sig på kollisionskurs med den kulturelle identitet i
nationalstaterne, og: ”Derfor står de frække EU-ideologer forhåbentlig til en grundig afklapsning
for deres foragt for ægte, kulturel identitet” (bilag 4, s. 71, l. 21-22). Jeg fortolker Messerschmidts
forklaring som udtryk for en mistillid til projektets politiske oprindelse, hvilket er i tråd med
Wilken, som anser projektet for værende af politisk, elitær art. I Messerschmidts optik burde
projektet være af kulturel karakter, etableret gennem kulturelle, sociale, historiske og, ikke mindst,
værdimæssige principper.
Kari mener ikke, at der eksisterer en kulturel identitet i Europa, men hun afviser ikke, at hvis
man kunne skabe en fælles kulturel identitet, så kunne denne have en positiv effekt på opbakningen
til det politiske samarbejde i EU. I den forstand vil jeg argumentere for, at hun til trods for
ovennævnte argumenter mener, at der klar sammenhæng mellem politikken og kulturen i Europa.
4.4.1 Delkonklusion – VL93705 Respondenterne er alle enige om, at der er en klar sammenhæng mellem kultur og politik. Ligeledes
har både kulturen og politikken en indbyrdes indflydelse. Hvilket betyder, at respondenterne mener,
at projektet kan have en betydning for det politiske samarbejde. Løkkegaard pointerer, at det er
selve italesættelsen af Europa og europæere, som er det essentielle. Endvidere påpeger Wilken, at
en identifikation af kulturel identitet ville være af afgørende betydning for politikken i EU.
Sørensen og Høj Nielsen er enige om, at forståelse for kulturel identitet samt opmærksomhed på
fællestræk landene imellem har betydning for folkets opbakning til EU. Derimod mener Bang
Nilsen, at kulturel identitet er dominerende for det politiske samarbejde, og at en fælles europæisk
identitet vil betyde, at EU-samarbejdet i højere grad vil være støttet af medlemslandene. Det
Side 39 af 89
politiske samarbejde er langt mere afhængigt af det kulturelle fællesskab, end det kulturelle
fællesskab er af det politiske samarbejde, mener Kvale. Hvilket derfor også betyder, at kulturel
identitet i høj grad har indflydelse på det politiske samarbejde. Kari mener også, at dette gør sig
gældende, på trods af, at hun ikke ser hverken et kulturelt fællesskab eller en kulturel identitet.
Afslutningsvis mener Messerschmidt, at projektet burde være af en mere kulturel karakter i stedet
for at være smedet i et politisk øjemed.
5. Diskussion – VL93705 og EM93653 I dette afsnit vil vi diskutere undersøgelsens holdbarhed, vurdere data fra de udvalgte respondenter,
samt diskutere eventuelle metodeindvendinger, der kan påvirke konklusionens styrke. Endvidere vil
vi komme ind på teoriens styrker og begrænsninger. Herudover vil vi vurdere fremgangsmådens
hensigtsmæssighed og konklusionens rækkevidde.
Det var først gennem arbejdet med de indsamlede data, at vi erfarede, at en skelnen mellem
EU og Europa var vigtig at gøre sig. Derfor fremgår denne differentiering ikke i interviewguiden,
hvilket måske har resulteret i forvirring hos respondenterne.
5.1 Metodeovervejelser – VL93705 og EM93653 Da vi i denne opgave beskæftigede os med et kulturelt emne og ønskede at udføre en undersøgelse,
fandt vi det mest hensigtsmæssigt at arbejde med en kvalitativ metode, som gav os mulighed for at
udføre en mere dybdegående undersøgelse. Vi var interesserede i at undersøge forskellige
holdninger til vores emne, hvorfor det var mest oplagt at anvende en kvalitativ metode, der var
fortolknings- og meningsbaseret. Modsat denne arbejder den kvantitative metode med
undersøgelser, der inkluderer håndgribelige og målbare data, hvilket ikke er muligt at påføre vores
emne.
Vi kunne have valgt en diskursiv tilgang til opgaven, hvor vi havde fokuseret på det sproglige
og italesættelsen af emnet. Men vi mente, at en diskursiv tilgang ville have ledt os i en anderledes
retning, end vi ønskede. Den meningsbaserede tilgang har medført, at vi kunne samle os om
respondenternes meninger, og fordi vores emne er relativ bredt og komplekst, gav det bedre mening
for os at arbejde med en meningsfortolkning. Der kan findes mange forskellige konklusioner
indenfor dette emne afhængig af, hvilken tilgang samt hvilke områder man vælger at fordybe sig i.
Side 40 af 89
Som nævnt i vores metodeafsnit måtte vi desværre ændre lidt på dette, idet Morten
Løkkegaard kun kunne deltage i et telefoninterview. Det medførte nogle kommunikative
udfordringer, der resulterede i, at det fjerde spørgsmål i vores interviewguide blev misforstået af
Løkkegaard. Derfor har vi ikke et konkret svar fra ham på dette, hvilket har gjort det sværere for os
at sammenstille hans svar med de andre respondenters. Vi var derfor nødsaget til selv at trække en
mening om spørgsmål fire ud af interviewet med ham.
Vi valgte respondenterne på baggrund af deres interesse for og viden om EU med det håb, at
de kunne give os nogle nuancerede og dybdegående svar. Vi mente, at dette var mest interessant,
fordi den gængse folkelige viden om EU ikke er enorm. Hvis vi havde lavet en undersøgelse med
tilfældige respondenter, f.eks. på gaden, tror vi, at vi havde opnået nogle lettere overfladiske og
korte svar. Det havde ikke tjent vores undersøgelse på samme måde, idet vi fokuserede på at danne
os en forståelse af problemstillingen. Desuden mener vi, at vores valg af respondenter har givet os
mulighed for at bruge teorien gunstigt, fordi respondenterne forstår vores terminologi, og vi taler
derfor inden for den samme diskurs.
5.2 Teoretiske overvejelser – VL93705 og EM93653Med hensyn til opgavens teori kunne vi have valgt at beskæftige os med andre identitetsteoretikere
end Hall. Vi havde heriblandt overvejet George Herbert Mead, Anthony Giddens og Thomas
Hylland Eriksen, der ligesom Hall, beskæftiger sig med identitet, kulturel identitet og identifikation.
Til gengæld stødte vi ikke på mange andre mulige teoretikere, der kunne bidrage tilstrækkeligt om
emnerne fællesskab, nation og individers tilhørsforhold til disse, som de teoretikere vi valgte. Vi
mente, at teorierne om ovennævnte var en essentiel del af opgaven, fordi det ligeledes er følelsen af
tilhør og fællesskab, som projektet ’New narrative for Europe’ fokuserer på. Ydermere havde vi
overvejet at inddrage teori om andetgørelse, hvilket kunne have været interessant, fordi vores
identitetsteori netop påpeger konstruktionen af identiteter gennem forskelle. Teorien om
andetgørelse kunne muligvis have skabt en god overgang mellem identitetsteorien og
fællesskabsteorien. I stedet for at arbejde med andetgørelse valgte vi teorien om nation og national
identitet, da vi både kunne sammenligne og sætte denne op mod respondenternes tilhørsforhold til
EU.
5.3 Undersøgelsens holdbarhed og hensigtsmæssighed – VL93705 og EM93653Det, der muligvis kan medføre, at undersøgelsesmetoden og konklusionen ikke kan accepteres som
valid, er, at vores respondenter ikke afspejler den almene folkelige opfattelse og holdning til EU,
Side 41 af 89
fællesskab og europæisk identitet. Vores respondenter og deres viden om emnet fremstår muligvis
elitære, hvilket pudsigt nok også er det, de kritiserer ’New narrative for Europe’ for at være.
På baggrund af ovenstående faktorer mener vi, at vores opgaves fremgangsmåde har været
hensigtsmæssig i forhold til det, vi ønskede at undersøge. Vi er derfor af den opfattelse, at de
indsamlede data var relevante og tilstrækkelige for, at vi kunne komme frem til en forståelse og
konklusion på problemstillingen. Set i lyset af undersøgelsens metode synes vi, at konklusionens
rækkevidde og styrke er tilstrækkelig indenfor opgavens rammer.
6. Konklusion – VL93705 og EM93653 Vores undersøgelse af kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU har budt på en
række nuancerede og forskelligartede svar fra vores respondenter. Overvejende føler et flertal af
respondenterne sig som en del af et europæisk fællesskab – ikke bare et kulturelt fællesskab, men
også et fællesskab baseret på fælles europæiske værdier og en fælles historie i kraft af strømninger i
samfundet, såsom oplysningstiden, renæssancen og klassicismen, der har været kendetegnende for
det meste af Europa. Ligeledes er den kristne kulturarv med til at danne et historisk fællesskab i
Europa. Hertil kan vi tilføje, at ovennævnte faktorer alle eksisterer eller har eksisteret indenfor et
geografisk defineret område, som er Europa. Dog mener nogle respondenter, at de ikke konsekvent
og konstant føler sig som en del af et europæisk fællesskab. Wilken og Kari kan f.eks. ikke
identificere sig som en del af et fællesskab – særligt mener Kari ikke, at der eksisterer et europæisk
ét af slagsen på ’borger-niveau’, og hun mener ligeledes ikke, at der findes kulturelle fællestræk,
som er ejendommelige for Europa. Samtidig påpeger Høj Nielsen, at det er lettere at føle sig som en
del af et nationalt fællesskab frem for et europæisk. Som den eneste pointerer Bang Nielsen, at
manglen på et fælles sprog i EU er en hindring for følelsen af en fælles identitet, hvilket Anderson
definerer som en af de afgørende faktorer for dannelsen og eksistensen af et forestillet fællesskab.
Vi har erfaret, at for respondenterne er det ikke det samme at være en del af et europæisk
fællesskab og at have en europæisk identitet. Samtlige respondenter føler, at de besidder flere
forskellige identiteter alt efter, hvilket miljø og hvilken situation de befinder sig i. De kan således
identificere sig med både en individuel og flere kollektive identiteter. Da et individs kollektive
identitet er situationel og afhængig af individets egen identitet samt identiteterne af de andre
medlemmer af fællesskabet, betyder det således, at det er situationsbestemt, hvornår respondenterne
oplever følelsen af at have en europæisk identitet.
Side 42 af 89
Ligesom respondenterne mener, at det karakteriserende for fællesskabet er fælles værdier,
historie og kulturarv, opfatter de, som vedkender sig eksistensen af en fælles identitet, også disse
som skabende for deres europæiske kulturelle identitet. Endvidere forklarer Hall, at identitet skal
tænkes i sin dekonstruerede form – der findes altså ikke en fast, forudbestemt formel på, hvad
identitet er. Derimod skaber de fælles kulturelle, historiske og politiske strømninger en fælles sum i
Europa, som definerer ’os’/europæerne i forhold til ’andre’. Den blotte opfattelse af, at vi har noget
til fælles i form af ovenstående, betyder, at der findes noget, som kan betegnes som en fælles
europæisk identitet. Hvis vi skal se på dette gennem teoretiske briller, kan vi ud fra Halls
dekonstruerede definition af identitet bestemme, at respondenterne i kraft af et delt kulturelt og
historisk fundament kan identificere sig med en kulturel, europæisk identitet. Derimod er det langt
fra de fleste, der rent faktisk identificerer sig med en sådan identitet i praksis. Men på baggrund af
vores identitetsteori kan vi fastslå, at dét at identificere sig med en europæisk identitet ikke bør være
anderledes end at identificere sig med en anden given kollektiv identitet. Derfor tror vi, at det må
være et spørgsmål om, hvorvidt respondenterne forstår begrebet ’identitet’. Eller også må det være
et spørgsmål om deres personlige holdning til dét at være en del af et europæisk fællesskab og lade
dette have en indflydelse på den enkeltes identitet og opfattelsen af, hvem man er i forhold til andre
– f.eks. europæere eller andre verdensborgere.
Respondenterne påpeger generelt, at projektet ’New narrative for Europe’ fremstår som et
politisk og elitært projekt frem for et projekt for og med europæerne. De mener, at projektet ikke
når ud til de europæiske borgere, som egentlig bør være dem, der er med til at skabe en fortælling
om, hvad Europa er eller skal være. Høj Nielsen mener endvidere, at det er et projekt, der skal
fremme en europæisk identitet i EU, men at en europæisk identitet har eksisteret, længe før EU blev
skabt. Og derfor fremstår projektets mål, som om EU vil gøre sig til Europa ved at tage de fælles
værdier, traditioner og minder, der knytter sig til det geografiske Europa, til sig – og dermed gøre
den europæiske kultur til en del af det politiske fællesskab. Messerschmidt pointerer i sammenhæng
med dette, at EU-projektet har bragt sig selv på kollisionskurs med nationalstaternes kulturelle
identiteter. I overensstemmelse med respondenternes kritik af projektet ser de ikke, at det er
presserende med et nyt narrativ for Europa. Trods dette udtrykker flere af respondenterne, at
projektet med held kan forsøge at binde medlemslandene sammen på tværs af de geografiske
grænser. Italesættelse af kulturel identitet og fortællingen om Europa er en væsentlig del af
identifikationsprocessen og en kulturel identificering med EU.
Samtlige respondenter er enige om, at der findes en klar forbindelse mellem kultur og politik,
og at disse har en indbyrdes indflydelse på hinanden. Dermed mener respondenterne, at en fælles
Side 43 af 89
kulturel identitet er essentiel for det politiske samarbejde i EU, og derved kan projektet ’New
narrative for Europe’ også have en positiv indflydelse på europæernes tilhørsforhold til EU og deres
politiske opbakning hertil. Men da projektet ikke ligefrem modtager en overbevisende opbakning
fra hovedparten af respondenterne, må ovennævnte slutning selvfølgelig forstås i betragtning af
respondenternes kritik og skepsis overfor projektet.
På baggrund af ovenstående kan vi derfor slutte, at vi har opnået et svar på vores
problemformulering, og formålet med vores undersøgelse er nået. Vores problemformulering lød:
Hvilken betydning har kulturel identitet for politisk opbakning til EU? Hertil kan vi konkludere med
hjælp fra vores respondenters besvarelser, at en fælles kulturel identitet kan have en positiv
påvirkning af folkets politiske opbakning til EU. På trods af kritikken og skepsissen overfor EU i
det hele taget og overfor ’New narrative for Europe’ tror vi, at et tilhørsforhold og en identifikation
med EU, ikke blot som et politisk projekt, men også som et kulturelt fællesskab, muligvis vil
betyde, at de europæiske borgere i højere grad vil tilslutte sig EU og det politiske samarbejde heri. I
indledningen citerede vi Johannes Sløk, som er af den overbevisning, at Europa har en sjæl, der
ikke ligner nogen anden i verden, og som skal granskes, fordi den er essentiel for alle europæere:
”Det er imidlertid min faste overbevisning, at Europa har en sjæl, der ikke ligner, hvad man kan
finde andre steder i verden, en sjæl af lødig kvalitet; den må vi ikke blot værne om, vi må granske
den dybt, fatte så meget af dens struktur, som vi formår; den har en eksistentiel rækkevidde, for vi
er alle formet i dens billede, eller vi er alle, hver for sig, en personlig kopi af den, så først ved at
forstå Europas sjæl, forstår vi helt ud os selv” (Sløk, 1994: 9). Vi forstår, at det, Sløk henviser til
som Europas sjæl, er den fælles historie, kulturarv, samfundsstrukturer, værdier, traditioner og
minder. Ligesom de fleste af vores respondenter mener vi, at der findes en form for fælles sum i
Europa, som er betinget af historiske og kulturelle værdier og normer. Trods kritikken af projektet
’New narrative for Europe’ synes vi, at idéen om at genskabe eller genfinde en fælles fortælling om
Europa kan være fundamental for at styrke en fælles kulturel identitet. Sløk skriver, at man skal
granske den europæiske sjæl, og vi finder, at projektet søger netop dette formål.
Side 44 af 89
7. BibliografiAnderson, B. (2001) Forestillede Fællesskaber, Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag
Cultural Comitee (2014) ’The Mind and Body of Europe’ [Online], European Commission,
tilgængelig: http://ec.europa.eu/debate-future-europe/new-narrative/pdf/declaration_en.pdf
Den Europæiske Union, EU-administration – personale, sprog og beliggenhed, [Online],
tilgængelig: http://europa.eu/about-eu/facts-figures/administration/index_da.htm [19 marts 2014]
EU-Oplysningen, Valgdeltagelse i EU-landene [Online], tilgængelig: http://www.eu-
oplysningen.dk/emner/parlamentsvalg/underside1/valgtekand/valgdeltagelse/ [24 marts 2014]
Europa-Parlamentet Informationskontoret i Danmark (2014) ’”En ny fortælling for Europa”
overrakt til Merkel og Barroso’ [Online], 6. mar., tilgængelig:
http://www.europarl.dk/da/nyheder_aktiviteter/nyheder/dennyfortaelling.html;jsessionid=44B9393
ADC64A6C810E714723C5F41B3
Frello, B. (2012) Kollektiv Identitet – Kritiske perspektiver, Frederiksberg C: Samfundslitteratur
Færch, M. (2013) ’Jagten på den europæiske fortælling’ [Online], Information, 17. aug.,
tilgængelig: http://www.information.dk/469313 [14. april 2014]
Grossberg, L. (1996) ‘Identity and Cultural Studies – Is that all there is?’, in Hall, S. og du Gay, P.
(ed.) Questions of Cultural Identity, London: SAGE Publications Ltd
Hall, S. (1996) ‘Who needs ‘Identity’?’, in Hall, S. og du Gay, P. (ed.) Questions of Cultural
Identity, London: SAGE Publications Ltd
Holliday, Adrian (1999) ‘Small Cultures’, Applied Linguistics, Bind 20, hæfte 2, s. 237-264 Oxford
University Press, http://www.jimelwood.net/students/chiba/holliday_1999_small_cultures.pdf
Løkkegaard, M. (2014) ’Løkkegaard: En ny oplysningstid for Europa’ [Online], Altinget.dk, 4.
mar., tilgængelig: http://www.altinget.dk/artikel/loekkegaard-en-ny-oplysningstid-for-europa
Kvale, S. og Brinkmann, S. (2008) Interview – introduktion til et håndværk, 2. udgave, København:
Hans Reitzels Forlag
Larsen, A. K. (2010) En enklere metode, København: Akademisk Forlag
Side 45 af 89
Maressa, J.E. (2013) ’Europa-fortælling får kritik, før den er klar’ [Online], Jyllands Posten, 21.
nov., tilgængelig: http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE6262508/europa-fortaelling-far-kritik-foer-
den-er-klar/ [13. april 2014]
Ritchie, J. og Lewis, J (ed.) (2003) Qualitative research practice – A guide for social science
students and researchers, London: SAGE Publications Ltd
Ritzau (2013) ’Ringe dansk opbakning til EU’ [Online], Jyllands Posten, 5. juni, tilgængelig:
http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE5572417/ringe-dansk-opbakning-til-eu/ [13. april
2014]
Skov, P. (2009) ’Dansk valgdeltagelse med i top’ [Online], Danmarks Radio, 8. juni, tilgængelig:
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/Europa/2009/06/08/100227.htm [13. april 2014]
Sløk, J. (1994) Europas sjæl, Odder: Centrum
Smith, A. D. (1911) National Identity, England: Penguin Books
Sørensen, G. (2011) Europæiske Identiteter, [Online], tilgængelig:
http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/undervisning/dokumenter/Europa/
europiske_identiteter_1.pdf [19. marts 2014]
Wilken, L. (2001) Enhed i mangfoldighed? – Eurovisioner og minoriteter, Aarhus: Aarhus
Universitetsforlag
Side 46 af 89
Bilag 1 Rina Ronja Kari
Her følger Rina Ronja Karis besvarelse:
Interview (til respondenterne)
Bachelorprojektet handler om kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU. Vi har
valgt at bruge projektet ’A new narrative for Europe’ som en væsentlig del af opgaven, fordi det
tager spørgsmålet om en fælles europæisk kultur og identitet op.
Vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et europæisk fællesskab i kraft af EU og dets
institutioner. Vi vil derfor undersøge, om der også eksisterer en fælles kulturel identitet, og hvad
den betyder for EU. Vores problemformulering lyder: Hvilken betydning har kulturel identitet for
politisk opbakning til EU?
Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved EU Parlamentet. Siden
det første valg til EU Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været faldende i
medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at danskerne er en
EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet af EU og det
europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne en af de
befolkninger, der havde den højeste stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten
i Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009).
Side 47 af 89
Vi vil nedenfor stille en række spørgsmål, som vi ønsker dit svar på. Svarende skal være personlige,
og de må meget gerne være uddybende. Nogle af spørgsmålene vil inddrage udsagn fra
deklarationen ”The mind and body of Europe”.
Dit forhold til EU
Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.
1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
Ikke rigtig. Jeg føler mig som Europærer i bred forstand (større end EU) f.eks. når man tænker på
menneskerettigheder, men også i forhold til at de europæiske lande har nogle fælles træk i historien.
Til gengæld oplever jeg ikke, at vi har et særligt fællesskab på borger-niveau. Det er klart, at i EU-
parlamentet, så er der en stor fortælling om EU, men jeg oplever helt ærligt ikke, at det er noget,
som kommer meget længere end inden for vores glas-bygninger.
2. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
Jeg føler, at jeg har mange identiteter – både som Københavner, Dansker, Europærer og
verdensborger. Men at snakke om en Europæisk Identitet, som værende én bestemt ting, synes jeg
alligevel virker noget forkert og jeg har i hvert tilfælde svært ved at pege på, hvordan den skulle
adskille sig fra f.eks. at være verdensborger.
Fællesskab og identitet
Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles
kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.
3. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et
kulturelt fællesskab?
Nej. Kulturet forstået som, at vi læser de samme bøger eller ser de samme tv-udsendelser eller for
den sags skyld har de samme debatter over aftensmaden. Nej, der er det svært at pege på noget
særskilt for EU. Selvfølgelig ser vi nogle af de samme tv-udsendelser – det er bare også de samme,
som man ser i f.eks. USA. Og selvfølgelig er der nogle bøger, som går ud over de nationale grænser
(og bliver oversat til andre sprog), men generelt set så er de bøger, som når rigtigt ud over
grænserne, de når også til USA eller andre lande.
4. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en
kulturel identitet?
Side 48 af 89
Når det er svært at pege på et kulturelt fællesskab, så er det i sagens natur endnu sværere at pege
på en kulturel identitet. Man kan vel ikke rigtig forestille sig en fælles identitet,uden at have et
fællesskab først.
5. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i
dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?
Nej.
Projektet ’A new narrative for Europe’
Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.
6. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?
Det har jeg svært ved at svare på. Nødvendigt for hvad? Altså, det kan være en fordel for
udviklingen i Europa (her mener jeg hele Europa og dermed ikke kun EU), at vi har tætte bånd over
grænserne, men derfra og så gå til at mene at et narrativ er nødvendigt...
7. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske
borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?
Nej. Jeg tror, at det bliver endnu et af den slags projekter, som bliver udtænkt i hovedet på en
politisk elite, som rigtig gerne vil have borgerne til at elske deres projekt, men som i store træk
glemmer faktisk at lytte til borgerne.
Når jeg snakker med borgerne om EU og Europa, så er noget af det, som står øverst på dagsorden,
det er jobskabelse. Folk er bange for at miste deres arbejde og for hvad der sker derefter (især med
tanke på dagpengereformer osv.), og de er frustrerede over, at de ikke bliver taget seriøse. Når
politikerne bliver ved med at messe, at reformerne skaber nye arbejdspladser, men det man oplever
ude i virkeligheden er noget andet, så bliver folk frustrerede. Og så kan man selvfølgelig godt
forsøge at lave en historie, som skal få folk til at tænke pænt om EU, men det tror jeg bare ikke på
kommer til at virke.
Man skal også huske på, at det er ikke fordi borgerne vælger fællesskabet fra, for mange mennesker
handler EU ikke om fællesskab, men derimod om et system, der ikke lytter til borgerne og som i høj
grad gør deres hverdags-situation værre (f.eks. arbejdsløshed). Jeg tror, at folk gerne vælger
fællesskab, men ikke fordi vi fortæller en samlende historie, men fordi mennesker generelt set gerne
vil andre mennesker. Det er bare ikke EU.
Side 49 af 89
Afsluttende spørgsmål
8. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om
du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?
Det er klart, at hvis man kunne skabe en fælles EU-kulturel identitet, så kunne det hjælpe på
opbakningen til EU.
Og så lige en afsluttende bemærkning fra mig : Jeg har forsøgt at svare ud fra indholdet i jeres
spørgsmål, men altså i mine øjne bliver det lidt noget rod, når I ikke differentierer imellem EU
og Europa – der er alligevel en ret stor forskel. Men jeg håber, at I kan bruge mine svar
alligevel.
Side 50 af 89
Bilag 2 Niels Kvale
Her følger Niels Kvales besvarelse:
Interview (til respondenterne)
Bachelorprojektet handler om kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU. Vi har
valgt at bruge projektet ’A new narrative for Europe’ som en væsentlig del af opgaven, fordi det
tager spørgsmålet om en fælles europæisk kultur og identitet op.
Vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et europæisk fællesskab i kraft af EU og dets
institutioner. Vi vil derfor undersøge, om der også eksisterer en fælles kulturel identitet, og hvad
den betyder for EU. Vores problemformulering lyder: Hvilken betydning har kulturel identitet for
politisk opbakning til EU?
Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved EU Parlamentet. Siden
det første valg til EU Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været faldende i
medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at danskerne er en
EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet af EU og det
europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne en af de
Side 51 af 89
befolkninger, der havde den højeste stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten
i Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009) .
Vi vil nedenfor stille en række spørgsmål, som vi ønsker dit svar på. Svarende skal være personlige,
og de må meget gerne være uddybende. Nogle af spørgsmålene vil inddrage udsagn fra
deklarationen ”The mind and body of Europe”.
Dit forhold til EU
Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.
1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
Jeg føler mig som europæer. Af den simple årsag at jeg er født, opvokset og bor i Europa. Det er
altså et geografisk betinget faktum at jeg er europæer. Da Europa har en lang række kulturelle
fællestræk, som i høj grad skyldes den fælles historie, så har de europæiske lande et kultur-historisk
fællesskab. Det fællesskab er jeg selvfølgelig en del af.
Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
Som nævnt ovenfor, så anser jeg det som et geografisk faktum at jeg er europæer. Akkurat som jeg
er dansk. Det giver mig en kulturel forforståelse overfor andre europæere. Men jeg er også, som
dansker bosat i både Belgien og Italien meget bevidst om at akkurat som vi har noget til fælles i
Europa, så har vi også meget store forskelle. Kulturelle, økonomiske og politiske.
Fællesskab og identitet
Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles
kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.
2. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et
kulturelt fællesskab?
Ja. Der eksisterer et kulturelt fællesskab i Europa som bunder i Romerriget og den
efterfølgende katolske dominans op til Reformationen, som skabte en udbredt grad af
grænseoverskridende handel, vidensudveksling og kultur, som aldrig er holdt op.
Side 52 af 89
Et fællesskab forstået som vi har noget til fælles – men ikke sådan at vi nødvendigvis er
fælles om alt, eller deler fælles interesser. Den europæiske historie er rig på eksempler på
præcis det modsatte. Kort sagt, vi har noget, ikke alt, til fælles, derfor er der en form for
fællesskab. Dette fællesskab eksisterer selvfølgeligt i EU, men også udenfor.
3. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en
kulturel identitet?
Jeg mener der eksisterer det ovenfor nævnte fællesskab i Europa. EU er et politisk fællesskab og
projekt, der i øjeblikket har stor indflydelse på europæernes liv, og dermed også over tid vil have
indflydelse på borgerne og vores identitetsopfattelse, men jeg mener at de
praktiske/lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemslande og ikke medlemslande er den
afgørende skillelinie – og ikke en kulturel. Kulturelt og identitetsmæssigt har nordmænd og serbere,
ligeså lidt og meget til fælles, som spaniere og ungarere.
4. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i
dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?
Jeg er enig, så langt at Europa er en del af vores identitet. EU derimod er en politisk ide og en
politisk projekt, som er ved – og på sigt - kan ændre vores identitet, da vi handler, arbejder, rejser
og taler endnu mere sammen end før.
Projektet ’A new narrative for Europe’
Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.
5. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?
I en tid hvor en stor del af borgerne i Europa forbinder EU med teknokrati, sparepolitik og
kompleksitet, i stedet for et ”fredens projekt”, så kan jeg godt forstå EU-politikernes behov
for at skabe en anden og ny fortælling, der tegner det store billede. Om jeg finder det
nødvendigt er irrelevant.
6. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske
borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?
Jeg tror mest at debatten bliver fulgt af den gruppe mennesker, der i forvejen er meget
optaget af EU, og som også tilhører den samfundsgruppe, der nyder bedst af åbne grænser,
Side 53 af 89
muligheder for at arbejde/studere/bo i udlandet, og dermed også dem der er mest positive.
For mange EU- borgere mener jeg ikke at det store behov handler om, en mere eller mindre,
abstrakt fortælling. Det handler i højere grad om man ikke forstår ”EU”.
EU-samarbejdets kompleksitet, særligt omkring lovgivningsproceduren, gør det meget svært
at forstå. Den naturlige reaktion på, at ikke forstå noget, er at føle sig dum. Dumhedsfølelsen
afværger vi psykologisk ved i stedet at blive vrede/ligeglade/afvisende.
Det er svært som borger, at vide hvad man egentlig skal mene om noget, som man ikke
forstår.
Den teknokratiske kompleksitet i EU, gør det politiske projekt meget sårbart overfor
beskyldninger om at være elitært, fjernt og udemokratisk, også selvom EU har at gøre med
lovgivning helt tæt på borgerne. Den akilleshæl ændrer en ny narrativ ikke på.
Afsluttende spørgsmål
7. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om
du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?
I et tæt politisk samarbejde, der bliver tættere og tættere, vil fællesskabet – og dermed på langt sigt,
muligvis også identiteten, blive mere fælles.
Men jeg vurderer at den politiske opbakning til EU, er langt mere truet af den følelse af afstand –
fysisk, psykisk, demokratisk - der er til EU i Bruxelles.
Så ja, uden en form for kulturelt fællesskab i Europa kan EU ikke eksistere, så det politiske
fællesskab (EU) er mere afhængig af det kulturelle end vice versa. Da det kulturelle fællesskab er så
historisk forankret, at det vil være der (på godt og ondt) uanset.
Side 54 af 89
Bilag 3 Morten Løkkegaard Her følger transskriberingen af telefoninterviewet med Morten Løkkegaard:
Transskribering
Respondent: Morten Løkkegaard – ML
Interviewere: Eva – I1 og Victoria – I2
Interviewlængde: 21 min. 57 sek.
Dato: 31. marts 2014
ML: Det er Morten.
I1: Hej, det er Eva og Victoria igen.
ML: Ja, hej igen du. Nå, nu er jeg…
I1: Du er klar nu?
ML: Ja, jeg har lige sat mig ned, så det er fint.
I1: Det lyder godt. Øh, vi har lige sat dig på medhør, så vi begge to kan, kan høre, hvad du siger.
Øh.
ML: Ja, husk at tal tydeligt og højt, for jeg befinder mig på en offentlig plads, så jeg har en masse
larm.
I1: Det gør vi.
ML: Øh.
I1: Vi har fået at vide af din politiske assistent Michelle, at vi godt måtte optage samtalen
ML: Ja, ja, optag alt det I vil. Det må I gerne.
I1: Øh, og vi må godt anvende dit navn i vores opgave.
ML: Alle steder. Det må I gerne.
I1: Det lyder rigtig godt. Øh, vi har jo de her otte spørgsmål, og, øh, vi vil holde os sådan
forholdsvis tæt til spørgsmålene, fordi vi har også, vi får også nogle svar ind på mail.
Side 55 af 89
ML: Jeg kan ikke… Nu er du, øh, allerede så langt væk, at jeg ikke kan høre dig. Lige det sidste
igen.
I1: Ja. Jeg siger, at vi vil holde os tæt til de spørgsmål, vi stiller dig, sådan at vi kan sammenligne
dem med de andre, øh, svar, vi får ind.
ML: Og hvem får I dem fra?
I1: Jamen, øh, vi har ikke fået bekræftelse fra alle vores respondenter endnu, men vi skal snakke
med nogle forskere også fra Aarhus Universitet.
ML: Okay.
I1: Ja. Øh, og vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et, øh, europæisk fællesskab i kraft
af EU og institutionerne i EU.
ML: Ja.
I1: Øh, og vores problemformulering den lyder jo ’Hvilken betydning har kulturel identitet for
politisk opbakning til EU?’
ML: Det sidste skal jeg simpelthen have igen.
I1: Vores problemformulering lyder ’Hvilken betydning har kulturel identitet for politisk opbakning
til EU?’
ML: Okay. Ja.
I1: Ja. Og med politisk opbakning, der mener vi, øh, eller der hentyder vi til valgdeltagelsen ved
valg til EU Parlamentet.
ML: Er det den eneste, øh, er det den eneste faktor?
I1: Ja, som umiddelbart er det det, ja. Fordi der er jo ikke særlig stor valgdeltagelse ved de valg, øh,
og generelt så er den jo faldende.
ML: Ja… Man kan bare sige, det er måske en lidt, øh, nu skal jeg jo ikke gøre mig til dommer over
jeres opgave fra starten, men man kan sige, det er lidt tyndt, øh, hvis det er det eneste, hvis det
skulle være den eneste…
I1: Ja.
Side 56 af 89
ML: Øh, skal man sige indikator på europæisk identitet var jo valgdeltagelsen, øh, det er jo klart
nok den er helt oplagt at tage selvfølgelig, for det er det, man altid bruger, men øh, men, øh…
I1: Ja.
ML: … det er jo ikke det eneste, der afgør om folk er europæere, hvor meget de deltager i et valg,
det kan der være mange grunde til jo.
I1: Ja, ja, det er rigtigt nok. Men altså, vi har tænkt, at når vi, men når vi skriver politisk opbakning,
så bliver vi nødt til at definere, hvad vi sådan kan, ja, hvad det håndgribeligt kan være.
ML: Ja. Man kunne så, man kunne bare overveje over indikatorer i valgdeltagelsen, men det vil, det
vil jeg selvfølgelig være helt op til jer.
I1: Ja [Fnis]. Øh, og ja, men skal vi så ikke bare gå i gang med spørgsmålene nu?
ML: Jo, jo.
I1: Og der er jo otte spørgsmål.
ML: Ja.
I1: Og, øh, først så vil vi gerne spørge ind til dit forhold til EU.
ML: Ja.
I1: Og det første spørgsmål lyder ’føler du dig som en del af et europæisk fællesskab?’
ML: Ja.
I1: Kan du, kan du…
ML og I1: Latter.
I1: Kan du uddybe det? Altså er det i bestemte, øh, situationer eller, ja…
I2: Hvorfor?
ML: Ja, det afhænger af, hvor langt et svar I vil have, fordi jeg kan svare både kort, mellemlangt og
langt, ikke. Men, øh… Hvis jeg tager den korte udgave.
I1: Ja.
Side 57 af 89
ML: Hvad kan man sige. Ja, jeg føler mig som en del af et europæisk fællesskab, øh, det gør jeg
både politisk, altså, altså selvfølgelig qua mit arbejde, men altså også som politisk menneske.
I1: Ja.
ML: Øh, har jeg altid følt lige siden, at vi, øh, siden jeg blev bevidst som politisk menneske, øh, da
jeg var teenager, det var vel tilbage i… slutningen af 70’erne, starten af 80’erne. Øh, var jeg, var
jeg, synes jeg selv jeg var ret bevidst om, at der var noget, der hed Europa og et europæisk
samarbejde. Det havde jeg jo set i fjernsynet fra… fra jeg var omkring 8-9 år gammel, da vi kom
med i, øh, i EF.
I1: Ja.
ML: Så, så man kan sige politisk set ja, så blev jeg vakt som politisk menneske, så, øh, havde jeg
helt klart en europæisk dimension på min følelse af det, og så har jeg, synes jeg også, at jeg, øh, at
jeg altid har oplevet, at det at være europæer, altså, jeg har fra da jeg var ganske lille være blevet
hevet med rundt i Europa af mine forældre, øh, på rejse og har altid oplevet, øh, det at være
europæer som noget andet end det for eksempel at være asiat eller være for den sags skyld at være
amerikaner…
I1: Ja.
ML: … eller afrikaner. Så jeg, øh, jeg har altid sådan, selvfølgelig har jeg været opmærksom
ligesom alle andre i skolen, at der var forskel på at være dansker, være brite, at være tysker, men for
mig har der været en klar europæisk dimension i mit liv i den forstand at jeg, at jeg fra tidlig, fra
barnsben af er blevet hevet med rundt på ferier og på rejser af mine forældre i Frankrig, Tyskland,
Italien, Storbritannien.
I1: Ja.
ML: Altså, det vi i dag kalder Vesteuropa. Jeg har aldrig, jeg har ikke, jeg har ikke haft lige før
muren faldt i 89, har jeg jo selvfølgelig ikke i min barndom og ungdom haft nogen fornemmelse af
Østeuropa altså som del af Europa, men jeg, øh, men jeg, hvis vi ved Europa forstår Vesteuropa, så
har jeg klart haft en fornemmelse af, at jeg var europæer.
I2: Okay.
ML: Jeg ved ikke, om det er, om det er svar på dit spørgsmål, men…
Side 58 af 89
I2: Jo!
I1: Jo, det er det bestemt.
I2: Det er det.
I1: Så hvis vi går til spørgsmål nummer to, så vil det sige, at du også føler, at du har en europæisk
identitet?
ML: Bestemt. Bestemt, ja. Det er hele udgangspunktet for, at jeg overhovedet gider beskæftige mig
med europæisk politik.
I1: Ja.
ML: Hvis det var, jeg var helt overbevist, om at jeg, jeg kun havde en dansk identitet, så ville, øh, så
ville jeg simpelthen ikke gide, fordi så ville jeg betragte det, der foregik syd for grænsen som
irriterende og uvedkommende og ikke noget, der angik mig og min hverdag.
I2: Mmh.
ML: Eller verden, eller verdens udvikling eller dansk udvikling eller hvad du vil have, ikke.
I1: Ja.
ML: Øh, så det er klart, det er tæt bundet, min oplevelse af verden og min, min politiske identitet er
tæt forbundet med en europæisk identitet også, ja.
I1: Okay. Øh, ja, det var egentlig de indledende spørgsmål, øh, nu vil vi så stille dig, øh, tre
spørgsmål om fællesskab og identitet.
ML: Ja.
I1: Og det første, det lyder ’mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Og hvordan vil
du karakterisere et kulturelt fællesskab?’
[Skratten i telefon]
ML: Ja. Nu skal vi se… Spørger du [mumlen] om der findes, eksisterer et kulturelt fællesskab i EU?
Er det det, du siger?
I1: Ja., det er det, jeg siger.
Side 59 af 89
I2: Og hvordan du vil karakterisere det.
ML: I givet fald.
I2: Ja.
ML: Ja. Øh… Jeg ved ikke, om man kan tale om et kulturelt fællesskab i EU. Det ved jeg egentlig
ikke, om man kan tale om. Men man kan tale om et kulturelt fællesskab i Europa. Og det er jo…
I1: Ja, det jo…
ML: … er en væsentlig forskel. For mig at se er EU ikke noget kulturelt fællesskab. For mig at se er
EU en politisk kampplads, hvor europæere, øh, og europæiske eller nationale interesser har mødtes
og, øh, fået noget fælles fodslag på en række politiske områder…
I1: Ja.
ML: … startende med handel, senere over en række andre områder, der er knyttet til handel, øh,
men også miljø, sikkerhed, energi, og også en række, med tiden også en række sociale spørgsmål og
måske også kulturelle spørgsmål, men det er ikke eller EU er ikke, er ikke et kulturelt fællesskab,
EU er en politisk kampplads…
I1: Okay.
ML: I Europa derimod er et kulturelt fællesskab, og det er noget andet.
I1: Ja. Hvordan vil du så kar, karakterisere det kulturelle fællesskab, du mener, eksisterer i Europa?
ML: Jamen, det vil jeg karakterisere ved det som også er et motto i EU-sammenhæng, nemlig at tale
om, om, øh, altså sætningen ’united in diversity’, det vil sige forenet i mangfoldighed, ikke…
I1: Ja.
ML: … er jo, er jo den, den, er jo sagens sats på formel, ikke. Øh, vi har, hvis man kigger på, på
Europa som et kulturelt fænomen, så er det jo, så er det jo først og fremmest karakteriseret ved et
paradoks. Nemlig at vi har ligeså mange kulturelle fællesskaber som vi har nationalstater, vi har
faktisk flere, hvis man begynder at se sådan på det…
I1: Ja.
Side 60 af 89
ML: Der er flere naturelle, der er flere kulturelle fællesskaber end der er nationalstater. Der er
måske et halvt hundrede, hvor… og næsten, og der er næsten tilsvarende nationalstater, men der er
ikke nogen umiddelbar sammenhæng, fordi [mumlen] nationalstat og et kulturelt fællesskab.
Derimod er der sammenhæng mellem at være nation og kulturelt fællesskab, men der er også flere
nationer end der er nationalstater, men det er en anden diskussion. Det som er, det som derfor
kendetegner fællesskabet her, er jo, at man er i et fællesskab, fordi man har ønsket et fællesskab,
men at man derudover er socialt mangfoldig, fordi man netop har mange kulturer samlet i én, og der
er altså ikke tale om en enhedskultur.
I1: Nej.
ML: Ligesom der ikke er tale om nogen enhedsstat, fordi man kan sige for, hvis man skulle have en
enhedskultur forudsætter det en enhedsstat. Vel at mærke en harmoniske en af slagsen, hvor der for
alle indenfor det fællesskab, som, som er under staten, er karakteriseret ved at have de samme,
samme etnicitet, samme baggrund, samme historie og så videre, og så videre. Og det er der jo på
ingen måde tale om i Europa tværtimod. Så det kulturelle fællesskab, vi har, er karakteriseret ved, at
det ikke er ens, men mangfoldigt.
I1: Ja.
ML: Det er det, der er særligt ved det europæiske kulturelle fællesskab. Jeg ved ikke, om det er nok,
svar nok på spørgsmålet.
I2: Det er…
I1: Det er det bestemt.
I2: Det er et rigtig fint svar. Det næste spørgsmål lyder ’hvorvidt du mener, at der eksisterer en
kulturel identitet i Europa?’
ML: Har jeg ikke…
I2: Hov, har vi ikke lige haft den?
ML: … det har jeg vist svaret på.
[mumlen]
I2: Vi tager lige det, det andet så, øh, i deklarationen for projektet der står der ’Europe is an identity,
an idea, an ideal’. Er du enig i det her udsagn?
Side 61 af 89
ML: Ja, men nu bliver det lidt kompliceret, fordi det er jeg for så vidt, men det er fordi, at hele
bestræbelsen her går ud på at sige, når vi nu ved, at Europa er ’united in diversity’, i mangfoldighed,
og man så snakker identitet, der er så ikke en kulturel identitet i Europa, for at svare på jeres
tidligere spørgsmål, men der er mange kulturelle identiteter, men findes der alligevel, på trods af
det, en, en eller anden fælles sum…
I1: Ja.
ML: … det, en fælles sum, som man kunne kalde det at være europæer. Er det noget, der
karakteriserer det at være europæer på tværs af 28 forskellige medlemslande og 28, mindst 28, hvis
ikke flere måske, kulturer. Er der en fælles nævner på alt dette? Derfra… og det, og der er tesen
eller, men det har jeg ikke på forhånd kunnet give svar på. Det er mit håb, og jeg har også min egen,
selvfølgelig mine egne idéer om det, men det er ikke noget, som jeg er fuldstændig sikker på. Det
er, det er jo derfor, jeg nedsatte gruppen. Det var for at få kulturfolkets svar på det.
I1: Ja.
ML: Deres bud på det. Og det er så det, de er kommet med i form af det charter der.
I1: Ja.
ML: Og jeg kan godt følge det så langt som til, jo, jeg tror på, der er en eller anden form for fælles
sum. Ellers så ville, ellers så ville jeg ikke tale om værdien, om værdien, hvis det er fællesskabet.
Fordi værdien ved fællesskabet er, er at man manifesterer noget der er fælles overfor nogle andre.
Og disse andre, er jo de andre, i de øvrige regioner i verden, altså Asien, Indien, øh, Kina, USA,
Afrika, Rusland. What have you?
I1: Ja.
ML: Og der kan man sige, øh, jeg tror på, og synes jeg kan se, at Europa er en enhed, eller kan, altså
beskrives som en enhed, også kulturelt på visse strækninger, visse værdifulde strækninger. Jo
nærmere vi kommer efter sådan noget som; det er der hvor jeg, altså min personlige overbevisning
smelter sammen med det fælles, altså jeg mener Europa det er grundlæggende et liberalt projekt.
Derved at vi har miljø og liberale værdier i Europa, så det der er karakteristisk ved Europa i verden,
det er, at vi alle sammen, uanset om vi har forskellige kulturer, knytter nogle fælles værdier.
I2: Ja.
Side 62 af 89
ML: Og de værdier er jo dybest set, de borgerlige frihedsrettigheder, ikke? Hvis du sådan skal køre
det ind på en ting. Det for eksempel kan du jo så læse dig til hvad handler om, men det er jo det
sædvanlige som jo til hudløshed er frihed, øh, retten til at samles, forsamles, at ytre sig, og, øh,
stemme. Øh. Retten til et værdigt liv, øh, solidaritet med andre, men også en fokus på individet,
hver menneske har en betydning, vi har en kristen kulturarv, der betyder at hvert menneske har en
værdi i sig selv.
I2: Ja.
ML: Alle de her ting, som du jo kan kalde, altså vi har oplysningstiden, vi har klassicismen, vi har,
øh, renæssancen, vi har, øh, som sagt de borgerlige revolutioner, som er en udløber af
oplysningstiden, alt det her, det er fælles europæisk gods.
I1: Ja.
ML: Og der kan du tale om at en fælles identitet, eller noget, i hvert fald en fælles fortælling, som
kan være med til at ligesom at definere en som europæer. Og det er jo det som det charter
beskæftiger sig med hvis ikke identitet.
I2: Ja, det er i orden. Øhm, Morten det næste spørgsmål, øh, det kan måske synes lidt irrelevant,
men for at holde os til vores interviewguide, så stiller vi det lige alligevel.
ML: Okay.
I2: Øhm, synes du det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?
ML: Ja det synes jeg, og det er derfor jeg har lavet det.
I1: [Fnis]
ML: Eller derfor jeg har ikke lavet det, men derfor jeg har taget initiativ til, at det blev lavet.
I2: Ja.
ML: Men hvis jeg skal uddybe det, så kan jeg jo sige, at jeg synes det er nødvendigt, fordi det
eksisterende narrativ, for sådan et det er der jo..
I2: Ja..
ML: Nemlig, nemlig fred gennem samhandel..
Side 63 af 89
I2: Ja..
ML: Som jo er EU's narrativ, kan man sige, og der skal man også skelne, EU's narrativ er jo fred
gennem samhandel, og det er jo et meget, meget stærkt narrativ, meget stærk fortælling, som jo har
bevist sit værd.
I2: Ja.
ML: Fordi, fordi alle går jo ind for noget fælles handel, men gennem det fik man faktisk, som ikke
er ubetydeligt, [mumlen] fred, og det var jo så faktisk grundlæggende årsager til, at man
overhovedet gik i gang med at tænke på det, fordi at man kæmpede sig op fra nul i 45, ikke?
I2: Jo.
ML: Så, øh, det, det narrativ, er jo, har jo for længst bevist sit værd, vi fik faktisk også Nobels
Fredspris for det forrige år. Øh, så det er fint nok, problemet med det er, at i det enogtyvende
århundrede, der er det ikke nok.
I2: Nej.
ML: Folk under fyrre har ikke noget forhold til krig og fred, for de har ikke oplevet det. Og, øh,
jeres forældre, har knapt nok. Og det vil sige at, at hvis man skal have folk til at forstå sig selv som
europæer, og derigennem forhåbentlig give dem tilslutning og have sympati for det europæiske
fælles projekt, så skal man altså have, man skal forsyne dem, det enogtyvende hundredes fortælling
om Europa skal fornyes. Den skal suppleres, den gamle skal suppleres. Det er baggrunden for, at jeg
satte det her initiativ i gang. For at kulturen skulle give sit bidrag med, ikke en helt ny fortælling,
men en suppleret, en fortælling, der supplerer den gamle. Og det er derfor, øh, om jeg så må sige, at
vi har det samarbejde, vi har i dag.
I2: Tror du, at projektet ”A New Narrative for Europe” kan have en indflydelse på de europæiske
borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet i Europa?
ML: Det var sørme et stort spørgsmål.
I2: Ja.
ML: Man kan håbe det. Jeg kan da håbe det, hvis ikke jeg håbede på det, så ville jeg ikke have sat
det i sø. Altså det er klart, der er meget, meget lang vej, fra at jeg fik skrevet det her på bagsiden af
Side 64 af 89
en serviet under en budgetforhandling til at Europas borgere føler, de er mere europæiske, eller har
fået italesat at de er mere, at de er europæere.
I2: Mmh.
ML: Men på et eller andet tidspunkt skal man jo starte, og så, sagt på en anden måde, det her er ikke
noget, der kommer til at ændre ret meget på noget hverken i morgen, om en uge, om en måned, eller
om et år. Men måske om ti år eller tyve år vil det have en anden debat, det vil måske have et
europæisk offentligt rum, sådan et har vi nemlig heller ikke i dag. Fordi folk måske er begyndt at
diskutere, hvad det vil sige at være europæer på en helt anden måde. Faktisk så føler jeg det allerede
lidt nu, fordi vi har haft den krise, som har gjort, at vi faktisk mens vi sidder her, så diskuterer vi jo
faktisk masser af Europa, øh, nu er det bare i form af, af en diskussion om børnechecks og desuden,
så er der også sket det over i Ukraine, som har jo, kan man sige, revitaliseret det gamle narrativ,
altså det om krig og fred.
I2: Ja.
ML: Fordi nu står der pludselig nogle ukrainere og vil meget, meget gerne have det, vi har, for at få
fred. Og for at få selvbestemmelse, ikke, og velstand. Selvfølgelig har det gamle narrativ fået ny
aktualitet, så det kommer sådan set lidt på tværs i forhold til den anden diskussion her, fordi lige nu,
og jeg tror, et stykke tid fremad, vil vi diskutere de grundlæggende idéer med EU projektet, nemlig
at skabe fred gennem handel. Det er jo, øh, i aller højeste grad aktualiseret i den situation, vi har nu
med russerne. Og fordi russerne repræsenterer noget andet, ikke? Og, øh, det er en anden fortælling,
så der vil den gamle fortælling, har den jo fået et brush up, kan man sige, og en ny aktualitet, og det
er jo kun, det er jo kun glædeligt, fordi det er jo sådan set et meget, meget stærkt narrativ, som de
fleste mennesker godt jo selvfølgelig kan forholde sig til og de oplever det, at krigen den er tæt på,
ikke?
I2: Ja.
ML: Og det kan så også blive et wake-up call for unge mennesker, men man kan sige i forhold til
det andet her, det er jo, det er jo helt klart på den lange bane, der kan ske noget, for det er jo
mentalitetspåvirkninger, det er jo noget… Altså det, det at I ringer til mig i dag, og har valgt det her
som en opgave, er jo udtryk for et meget nødvendigt skridt på vejen. Fordi det jeg oplever, efter vi
er kommet i gang med projektet, det er en helt anden, en meget, meget stor interesse, ikke så meget
fra borgerne i almindelighed, men først og fremmest fra undervisningssektoren.
Side 65 af 89
I2: Mmh.
ML: Nemlig de unge og deres lærere, som synes det er enormt spændende at tale om identitet.
I2: Ja.
ML: Måske fordi unge jo i forvejen er på et tidspunkt i deres liv, hvor de leder efter deres identitet,
ikke?
I2: Jo.
ML: Og det vil sige, øh, og det er, det er skide vigtigt, fordi at det er de unge mennesker, der jo kan
påvirkes til at blive, til at finde ud af at blive europæer, hvorimod hvis vi tager en 70-årig, så er det
en relativ dødssyg opgave.
I2: Mmh.
ML: Fordi en 70-årig har ligesom lagt sig fast på, hvad vedkommende er, og øh, jeg hader tyskere,
og jeg hader det ene, og jeg hader det andet.
I2: [Fnis]
ML: Og så er det svært, ikke? Øh, så det starter jo hos børn og unge, og, øh, og deres lærere, og
derfor så er det jo en enorm stor tilfredsstillelse at se, øh, nu har jeg ikke styr på de andre, men i
hvert fald i Danmark har det, har narrativet bragt stor genklang i universitetskredse, og i gymnasier.
Jeg har skrevet både i, jeg har skrevet i gymnasielærernes blad for nylig en lang svada om det her,
som, øh, så sent som i dag, øh, kommer lige fra universitetet, Københavns Universitets konference
om det nye Europa, hvor min gamle samfundsfagslærer Hans [mumlen] fra, fra Nørre Gymnasium
kom over til mig, og sagde, øh, at han bestemt mente, at han havde undervist mig i europæisk
historie, det havde jeg nemlig skrevet, at jeg ikke havde fået, så der, der er da folk rundt omkring,
der læser det, det der. Og, øh, og deltager i debatten, og det er forudsætningen, man kan sige, i
virkeligheden er det charter der, som I sidder med, måske ikke så vigtigt, øh, hvis jeg skal være lidt
grov, men det, der er vigtigt, det er, at der har været sat en proces i gang.
I2: Ja.
ML: Om at diskutere det her, fordi det er en anden pointe, der eksisterer ikke kun et narrativ, vel,
for Europa? Jeg håber, I har fornemmet nu, at en af pointerne ved det her, er at der eksisterer ligeså
mange narrativer i fortællinger, om Europa, som der eksisterer mennesker.
Side 66 af 89
I1: Det har vi opfattet, ja.
ML: Og, ja, og det skal man ikke fortvivle over. Fordi det, der er vigtigt, det er bare at folk
begynder at snakke om, at de er europæere. Fordi det er der, vi skal hen. I det øjeblik folk begynder
at snakke om, at de er europæere, eller at de ikke er, eller hvad de er, så er vi allerede så langt, at
folk er blevet spurgt og har svaret, og så er vi faktisk, mindst halvdelen af vejen i retning af, at vi så
begynder at tænke: okay, jamen hvis jeg er europæer, så må jeg jo også se at få fundet ud af noget
med at samarbejde med andre europæere, fordi de er jo de samme. Altså at vi jo er ens på et stykke
af banen.
I2: Ja.
ML: Og der er vi jo tilbage ved fællesskabet. Hvorfor skal vi have et arbejdsfællesskab? Det skal vi
selvfølgelig, fordi vi er europæere, og vi har nytte af at vi er, især os selv, som vi siger.
I2: Morten, vi vil gerne stille dig vores sidste spørgsmål, øhm, uanset din holdning, til eksistensen
af en europæisk kulturel identitet…
ML: Ja.
I2: … så vil vi gerne vide, om du mener, at kulturel, om kulturel identitet kan have en betydning for
den politiske opbakning til EU?
ML: Det mener jeg er et fuldstændigt essentielt spørgsmål. Og årsagen til jeg overhovedet gider
begive mig ind i det her, øh, det er jo netop, at jeg mener, det har manglet. Den erkendelse har
manglet og mangler stadig i store dele af det politiske miljø, det fuldstændigt evidente, hvad skal
man sige, selvklare svar, for det er ja, selvfølgelig hænger, kan man ikke i politik, undgå kultur og
identitet, det handler, alt politik handler om identitet. Og at man finder ud af at løse problemer for
en bestemt gruppe mennesker, hvis interesser man bliver sat til at varetage.
I2: Mmh.
ML: Og al, al politik handler om på den måde om kultur og identitet, men det er bare ikke noget
man italesætter, for nu at bruge et grimt ord, ikke?
I2: Ja.
Side 67 af 89
ML: Problemet er, at man ikke har italesat det. Det er jo heller ikke sådan, at jeg forsøger at skabe
europæere, det er der også nogen, der kritiserer mig for, det vil I formentlig også hørt nogle af de
forskere, der ikke har sat sig ordentligt ind i tingene.
I2: Mmh.
ML: At de taler om, nu sidder ham der Løkkegaard og vil skabe homos europeus, eller hvad de
kalder det, ikke? Altså det europæiske menneske.
I2: Mmh.
ML: Og intet kunne være mere forkert. Jeg er ikke ude på at skabe noget, jeg er ikke ude på, jeg er
ikke af den beføjelse og den evne, at jeg kan skabe noget, men jeg kan gøre, jeg kan sørge for at
folk besinder sig på, hvad de allerede er. Så det her handler om at få italesat det at være europæer,
det handler ikke om at skabe europæere, vi er allerede europæere.
I2: Ja.
ML: Vi er bare ikke klar over, at vi er det.
I1: Ja.
I2: Tusinde tak for dine svar, Morten. Det var rigtig dejligt, at du ville være med.
ML: Jamen, øh, super, og hvis I har noget produkt af det, er I da velkomne til at sende det til mig, så
jeg kan se, hvad I fik ud af det.
I2: Det vil vi meget gerne gøre, når vi er færdige.
ML: Og hvornår bliver I det?
I2: Vi skal aflevere d. 5. maj.
ML: Ja okay, jamen, øh, held og lykke med det!
I1: Mange tak.
I2: Tusinde tak skal du have! Og god dag.
ML: Tak, i lige måde. Ha’ det godt. Hej.
I2: Hej.
Side 68 af 89
Bilag 4 Morten Messerschmidt
Kære Victoria og Eva.
Hermed svar:
Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab?
Jeg tror, at alle europæere føler sig som en del af et dybt over tusind år gammelt fællesskab, som
består i et system af fælles værdier, der vigtigst bygger på vores kristne kulturarv. Det er ikke et
fællesskab, som er skabt af formelle strukturer, men noget langt dybere og ældre end både kul- og
stålunionen og EU. Hvad angår de fælles værdier kan det synes meget 'løst i kanterne', hvad angår
fælles værdier, men det europæiske fællesskab består for mig i et stadig mere tydeligt geografisk
defineret område, skabt inden for de grænser, som opstod, efterhånden som invasioner fra syd og
øst af saracener, arabere, tyrkere, tartarer og mongoler blev afvist og gradvist trængt tilbage i løbet
af 700 års krige.
Føler du, at du har en europæisk identitet?
Ja, den består i at være dansk i et Europa, som vi deler historie, kultur og moralske værdier med.Når
jeg er i udlandet, går jeg ud fra, at jeg har flere identiteter i øjnene på dem, jeg møder: Jeg er Morten
Messerschmidt, jeg er dansker, jeg er vesterlænding, jeg er europæer og jeg er kristen. Og hvis jeg
mødte et væsen fra det ydre rum, ville jeg formentlig have en identitet som jordbo.
Side 69 af 89
Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et kulturelt
fællesskab?
Ja, efter opløsningen af romerriget var kirken og klostrene de institutioner, som videreførte og
udviklede en fælles kristen kultur. Irske munke holdt bibelens budskab i live, indtil en opblomstring
i kunst og litteratur, ofte med den katolske kirke som mæcen, kunne finde sted. Europæisk kunst og
filosofi gik sin sejrsmarch, ikke bare på det europæiske kontinent, men til fjerne afkroge af verden,
hvorfor det giver mening at tale om en vestlig civilisation og kultur. Eksempelvis har danskere og
svenskere nok mere til fælles med efterkommere af irske, skotske, walisiske og engelske
indvandrere i USA, Canada og Australien, end de har med maltesere, andalusere og sicilianere.
Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en kulturel
identitet?
Nej, EU har som apparat og institution ikke en egen, kulturel identitet. Men hvis kulturel identitet
består i et gruppetilhørsforhold, som betinges af fælles tro, sprog, historie, moral, opdragelse,
ritualer, normer etc., så vil nogle fælles træk og elementer – igen, først og fremmest vores kristne
kulturarv - naturligvis gå igen over landegrænserne. Det har bare intet med EU at gøre.
I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i dette
udsagn, om at der findes en europæisk identitet?
At 'Europa' skulle være et ideal eller en idé, er noget højttravende skåltalesnak; det skal lyde dybt,
men er bare plat. Opfattelsen af et kontinent, som kaldes Europa, kan ikke i selv være et ideal eller
en idé – det er jo bare "facts on the ground". Ja, Europa er der, men geografisk strækker Europa sig
lang ind over den russiske del af veren. Er der nogen fælles identitet mellem Rusland og Vest- og
Centraleuropa? Ja, kristendommen. Hvis de flyvske forfattere bag Deklarationen i stedet havde
forklaret Europa ved at definere, hvad der adskiller Europa og europæerne fra andre kulturer, så
havde det været interessant. Men den politisk-korrekte tradition i EU-apparatet samt den
kujonagtige frygt, som EU-eliten har ved at vedkende sig Europas kristne fundament, forbyder
naturligvis sådan en exclusivitet. Der skal jo være plads til alle...
Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?
Næ, der er allerede fortalt masser af fornuftige fortællinger om Europa. Der er ingen brug for, at en
flok selvgode kultur-apostle sammenflikker et selvhøjtideligt dokument fyldt med banaliteter.
Side 70 af 89
Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske
borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?
Nej, det anser jeg for at være utænkeligt. De ældre generationer har fået nok af DDR-agtige
floskler, og de unge har forhåbentlig for travlt med at uddanne sig og møde tidens udfordringer i
stedet for læse den slags bras. Og har de unge noget tid til overs, findes der hundreder af europæiske
forfattere, de kan gå i gang. Jeg vil anbefale, at de begynder med Henrik Pontoppidan og Johannes
V. Jensen, og derfra breder sig ud i Europas litterære skatkammer. "A New Narrative" er allerede
gammel og glemt, mens dette skrives, for fortællingen havde ingen selvstændig bæredygtighed og
sank til bunds i glemselen, så snart den sidste euro fra EU-kommissionen var opbrugt.
Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om du
mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?
Det må man nok sige... Forsøget på at ensrette medlemslandene efter en fælles-europæisk kultur-
skabelon er naturligt nok kommet under pres under den største krise i Den europæiske Unions
historie. Tilliden til det fælleseuropæiske projekt i form af EU har aldrig været lavere.
Modsætningen mellem nord og syd, i form af sydeuropæisk had mod Tyskland, har pludselig vist
sit grimme ansigt. Den 25. maj vil mange slags modvilje komme til udtryk i valget til EU-
parlamentet. En del af protesten vil bestå i uartikuleret vrede over at være blevet bragt til
tiggerstaven. Men en massiv del af protesten vil også bestå i, at millioner af vælgere har fået nok af,
at et fjernt apparat dikterer stadig flere beslutninger i de lande, hvor folk føler sig mest trygge,
politisk og kulturelt. EU-projektet har bragt sig på kollisionskurs med den kulturelle identitet i
nationalstaterne. Derfor står de frække EU-ideologer forhåbentlig til en grundig afklapsning for
deres foragt for ægte, kulturel identitet.
Mvh
Morten.
Side 71 af 89
Bilag 5 Ole Bang Nielsen
Her følger Ole Bang Nielsens besvarelse:
Interview (til respondenterne)
Bachelorprojektet handler om kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU. Vi har
valgt at bruge projektet ’A new narrative for Europe’ som en væsentlig del af opgaven, fordi det
tager spørgsmålet om en fælles europæisk kultur og identitet op.
Vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et europæisk fællesskab i kraft af EU og dets
institutioner. Vi vil derfor undersøge, om der også eksisterer en fælles kulturel identitet, og hvad
den betyder for EU. Vores problemformulering lyder: Hvilken betydning har kulturel identitet for
politisk opbakning til EU?
Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved EU Parlamentet. Siden
det første valg til EU Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været faldende i
medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at danskerne er en
EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet af EU og det
europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne en af de
befolkninger, der havde den højeste stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten
i Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009).
Vi vil nedenfor stille en række spørgsmål, som vi ønsker dit svar på. Svarende skal være personlige,
og de må meget gerne være uddybende. Nogle af spørgsmålene vil inddrage udsagn fra
deklarationen ”The mind and body of Europe”.
Side 72 af 89
Dit forhold til EU
Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.
9. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
10. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
1) Ja, absolut. Sådan set siden mine unge dage – værnepligt under Den Kolde Krig o.s.v –
den gang hvor det jo hed de ”Europæiske Fællesskaber,” EF. Men det stod helt klart
efter Berlin-Murens fald, at der var et europæisk fællesskab, et praktisk politisk
stykke samarbejde, som skulle gennemføres. Og når man ser i bakspejlet, er man da
også kommet langt.
2) Både og. En europæisk identitet er vel mere en følge af den fælles historie hos alle
europæere: Det jødisk-kristne værdigrundlag, renæssancen, oplysningstiden etc. Men
man kan vel godt sige, at der i de seneste årtier også er vokset en fælles politisk
identitet frem ved, at der er overvældende flertal i Europa for at udvikle samfundet
gennem en social markedsøkonomi frem for den mere frit løbende kapitalisme, som
trives i USA.
Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles
kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.
11. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et
kulturelt fællesskab?
12. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en
kulturel identitet?
13. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i
dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?
3) Ja. Forfattere, filosoffer, kunstnere og musikere har jo inspireret hinanden på tværs af
grænser i århundreder. Det er den kulturelle arv. På den mere ”populære” kultur
kniber det mere. Sprog-barrierne er stadig for høje. Den fælles europæiske ”pop-
kultur” er vel nærmest importeret fra USA i efterkrigstiden. Men da amerikanerne jo
er europæernes ”bortløbne børn”, så er det vel også en slags europæisk kultur.
4) Man kan vel næppe tale om en enkelt europæisk identitet. I sin bog ”Europe. A
history” skriver den britiske historiker Norman Davies, at der er flere forskellige
cirkler, der griber ind i hinanden. En romersk-katolsk, en græsk-ortodokds
Side 73 af 89
buzantinsk, en angelsaksisk-nordisk. Der er fælles berøringsområder, men én identitet
som sådan. Næppe.
5) Nej, jævnfør ovenstående.
A new narrative for Europe’
Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.
14. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?
15. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske
16. borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?
17. 6: Der er aldrig noget galt ved, at en række kloge hoveder sætter sig ned og tænker mere
langsigtet om Europas fremtid. Det var jo tæt ved at lykkedes i forbindelse med
udarbejdelsen af den europæiske forfatning.
18. 7:Min nordjyske skepsis kommer nok ind her. Der er en risiko for at det blot kan blive en
akademisk øvelse. Det er mere på det prosaiske samarbejde; bankunionen og optagelse af
Balkan-landene og så videre, at Europa flikkes sammen. EU har altid udviklet sig gennem et
praktisk samarbejde til at overvinde kriser og i den forbindelse må man sige, at Vladimir
Putin virkelig har gjort EU en tjeneste i de seneste uger ved at få europæerne til at rykke
tættere sammen.
ende spørgsmål
19. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om
du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?
11: Tjah, hvad var det Gandhi sagde, da han blev spurgt om, hvad han mente om den vestlige
civilsation: ”Jeg synes det lyder som en god ide.”
En fælles europæisk kulturel identitet vil selvfølgelig betyde, at EU-samarbejdet får en helt
anden placering og opbakning end hidtil. Men der er vi altså ikke endnu, og det bliver nok ikke i
min levetid.
Side 74 af 89
Bilag 6 Andreas Høj Nielsen
Her følger Andreas Høj Nielsens besvarelse:
Interview (til respondenterne)
Bachelorprojektet handler om kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU. Vi har
valgt at bruge projektet ’A new narrative for Europe’ som en væsentlig del af opgaven, fordi det
tager spørgsmålet om en fælles europæisk kultur og identitet op.
Vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et europæisk fællesskab i kraft af EU og dets
institutioner. Vi vil derfor undersøge, om der også eksisterer en fælles kulturel identitet, og hvad
den betyder for EU. Vores problemformulering lyder: Hvilken betydning har kulturel identitet for
politisk opbakning til EU?
Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved EU Parlamentet. Siden
det første valg til EU Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været faldende i
medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at danskerne er en
EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet af EU og det
europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne en af de
Side 75 af 89
befolkninger, der havde den højeste stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten
i Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009).
Vi vil nedenfor stille en række spørgsmål, som vi ønsker dit svar på. Svarende skal være personlige,
og de må meget gerne være uddybende. Nogle af spørgsmålene vil inddrage udsagn fra
deklarationen ”The mind and body of Europe”.
Dit forhold til EU
Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.
1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
Det europæiske fællesskab er dybest til stede hele tiden, men udmærker sig ved aldrig - eller hvert
fald sjældent - at være present i vores bevidsthed. Det europæiske er dybest et fællesskab om
vestlige værdier, der er så grundlæggende for os, at de kun er særlige over for andre værdier. Men
da værdier er ytringsfrihed, demokrati osv., er det sjældent, at vi oplever dem udtrykt, da vi tager
værdierne som givet. Det danske fællesskab bliver altid og hver dag sat i scene over for andre
nationale fællesskaber gennem medier mv. Det er nemmere at forholde sig til det nære og lokale
end det bredere, som vi tager for givet.
2. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
(se svar ovenfor)
Fællesskab og identitet
Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles
kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.
3. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et
kulturelt fællesskab?
Det kulturelle fællesskab eksisterer i lang højere ekspressivt end den generelle følelse af at være
europæer. Det kulturelle fællesskab kommer til udtryk i vores film, vores musik, vores kunst, som
er distinkt fra andre større kulturfællesskaber i verden. Samtidig kommer vores generelle
europæiske værdier til udtryk gennem kulturen - fx ville den europæiske kunstscene se meget
anderledes ud, hvis Europa ikke var bygget på ytringsfriheden.
Side 76 af 89
4. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en
kulturel identitet?
Den kulturelle identitet lægger grobunden for det kulturelle fællesskab. Jeg mener, at den kulturelle
identitet i det store og hele er de grundlæggende værdier, som jeg også henviser til i mit svar til
spørgsmål 1.
Identiteten er samtidig også kun til stede i mødet med andre identiteter. Så den europæiske
kulturelle identitet oplever og sanser vi kun, når vi ser den stillet overfor fx den amerikanske ditto.
5. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i
dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?
Der findes i høj grad en europæisk identitet, men modsat de nationale identiteter kommer den
sjældent til udtryk, da de nationale identiteter altid vil have forrang.
Samtidig skal man passe på med at kæde den europæiske identitet sammen med idealet om en
europæisk identitet. Vi var europæere før EU. EU's forsøg på at være med til at drive den
europæiske identitet frem kan ende med at ligne et forsøg på at kidnappe en identitet, som er lige så
gammel, som nationerne i Europa. Ideen og idealet om den europæiske identitet bliver derfor alt for
ofte et politisk projekt.
Projektet ’A new narrative for Europe’
Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.
6. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?
Det er altid nyttigt at kigge på Europa, EU og dets fremtid fra forskellige vinkler. At formulere en
ny historie om EU og Europa er gavnligt i dette henseende, men jeg stiller mig dog kritisk overfor,
om man kan lave én fortælling - EU er snarere en myriade af forskellige fortællinger.
7. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske
borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?
Jeg forholder mig positivt kritisk, da jeg under projektet alt det bedste, mens jeg samtidig mener, at
projektet lider af en form for politisk "kunstigt åndedrat", hvor den politiske idé/ideal om projektet
vinder om projektets egentlige formål - at skabe en fortælling fra borgernes synspunkt.
Side 77 af 89
Afsluttende spørgsmål
8. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om
du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?
Det er utvivlsomt, at EU mangler folkelig opbakning. Mangel på kulturel identitet - eller hvert fald
forståelse herom - kan uden tvivl hjælpe, men vil ikke være altafgørende. På den korte bane tænker
vælgerne på deres nære fremtid (jobs, økonomi, velfærd osv) og ikke på de langsigtede europæiske
fortællinger. Derfor skal vi sørge for altid at gå på to ben ved at formulere historier/fortællinger om
såvel det nære og det fjerne.
Side 78 af 89
Bilag 7 Lars Hovbakke Sørensen
Her følger Lars Hovbakke Sørensens besvarelse:
Dit forhold til EU
Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.
1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
SVAR: Ja, helt bestemt! Hver eneste dag oplever jeg, hvordan jeg er en del af en fælles
europæisk kultur. Vi spiser mad fra hele Europa, alle europæere ser den samme slags tv-
programmer, vi har som europæere den samme omgangstone, når vi taler sammen osv. osv.
Og malerkunsten, arkitekturen, musikken mv., som vi omgiver os med, er i høj grad
europæiske fænomener.
2. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
SVAR: Ja, i høj grad. På grund af de mange ting, som vi europæere har til fælles, føler jeg
også meget stærkt, at jeg er europæer, - og ikke kun at jeg er dansker.
Fællesskab og identitet
Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles
kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.
3. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU?
SVAR: Ja, i meget høj grad. Ikke så meget kun i EU, men derimod i hele Europa. Vi har
utrolig mange ting til fælles inden for det kulturelle område. Alle de klassiske komponister,
Side 79 af 89
vi hører, er europæere. Den danske traditionen inden for malerkunsten er en del af en fælles
europæisk tradition osv.
Hvordan vil du karakterisere et kulturelt fællesskab?
SVAR: Det er, hvis man musikken, arkitekturen, malerkunsten, litteraturen osv. har nogle
fælles træk, der adskiller den fra tilsvarende kulturelle fænomener i andre lande. Og dette er
netop, hvad der gør sig gældende mellem de europæiske lande.
4. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU?
SVAR: Der er ikke ret mange mennesker, der har en fælles kulturel identitet. Men jo mere,
den enkelte ved om sit eget og de øvrige europæiske landes kultur, des mere er
vedkommende også opmærksom på, at der en række lighedstræk mellem hans/hendes lands
kultur og de øvrige europæiske landes kulturer.
Hvordan vil du karakterisere en kulturel identitet?
SVAR: Det er, hvis man er klar over, at der lighedspunkter mellem ens eget lands kultur og
nogle forskellige andre landes kulturer.
5. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i
dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?
SVAR: Ja, til en vis grad. Men den findes ikke blandt så mange mennesker – og kunne
sagtens blive styrket, hvis f.eks. kendskabet til de andre landes kultur, historie osv. blev
styrket (jf. mine svar til de ovenstående spørgsmål).
Projektet ’A new narrative for Europe’
Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.
6. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?
SVAR: Ja, det er en rigtig god idé.
7. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske
borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?
SVAR: Ja, i høj grad.
Side 80 af 89
Afsluttende spørgsmål
8. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om
du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?
SVAR: Det, mener jeg, bestemt den kan have. Jo mere kulturel identitet, der findes, jo større
er sandsynligheden også for, at opbakningen til det europæiske politiske samarbejde til EU
vil vokse.
Side 81 af 89
Bilag 8 Lisanne Wilken
Her følger Lisanne Wilkens besvarelse:
Interview (til respondenterne)
Bachelorprojektet handler om kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU. Vi har
valgt at bruge projektet ’A new narrative for Europe’ som en væsentlig del af opgaven, fordi det
tager spørgsmålet om en fælles europæisk kultur og identitet op.
Vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et europæisk fællesskab i kraft af EU og dets
institutioner. Vi vil derfor undersøge, om der også eksisterer en fælles kulturel identitet, og hvad
den betyder for EU. Vores problemformulering lyder: Hvilken betydning har kulturel identitet for
politisk opbakning til EU?
Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved EU Parlamentet. Siden
det første valg til EU Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været faldende i
medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at danskerne er en
EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet af EU og det
europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne en af de
befolkninger, der havde den højeste stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten
i Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009).
Vi vil nedenfor stille en række spørgsmål, som vi ønsker dit svar på. Svarende skal være personlige,
og de må meget gerne være uddybende. Nogle af spørgsmålene vil inddrage udsagn fra
deklaratiionen ”The mind and body of Europe”.
Side 82 af 89
Dit forhold til EU
Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.
1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
Altså: det kommer jo an på så meget. I det daglige går jeg jo ikke rundt og føler mig særligt
som medlem af det ene eller det andet fællesskab – der går jeg jo bare rundt i verden. Men
der er da enkelte lejligheder, hvor tilhørsforholdet til et europæisk – ikke nødvendigvis EU-
ropæisk! – fællesskab mærkes:
Når jeg står i min klasse på Europastudier på Aarhus Universitet og udvikler viden sammen
med mine studerende fra det meste af Europa – der er der nok en følelse af at vi taler om det
samme fordi vi hører til samme sted – at vi har et fælles ansvar for at interessere os for
Europa, og for at bekymre os om, hvad der foregår. Jeg havde en diskussion med en
studerende om, hvordan konflikterne i Ukraine på en eller anden led føltes mere
vedkommende end konflikterne i Syrien – ikke mere forfærdelige, ikke mere
medfølelsesvækkende, men mere som om det var noget, der foregik hos os og vedrørte
nogle mennesker, vi kender. Men det er jo ikke en dagligdags, vedvarende følelse – men det
er min ide om at tilhøre et dansk fællesskab nu altså heller ikke.
Og så føler jeg mig europæisk når der er melodi grand prix. Der er et enkelt øjeblik på
twitter – når europæerne er i gang med at grine ad de første indslag og amerikanerne er ved
at vågne – bare for at opdage, at de ikke er med – hvor følelsen af et europæisk vi som jeg
tilhører, melder sig. Igen, ikke en vedvarende følelse, men en ide om at europæiske
fællesskaber momentvis findes.
2. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)
Nej det føler jeg ikke. Men jeg føler heller ikke at jeg har en dansk identitet eller en nordisk
identitet eller noget andet – selv om jeg ved at jeg er europæisk, nordisk og dansk. Jeg går i
det hele taget sjældent rundt og føler at jeg har en kollektiv identitet.
Fællesskab og identitet
Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles
kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.
3. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et
kulturelt fællesskab?
Side 83 af 89
Ja, Melodi Grand Prix… men ellers er det vel mere kulturelle fællesskaber, der er
europæiske – altså flere af dem, som vi kan tilhøre på forskellige måder og med forskellige
mennesker: en del af os er vokset op med samme børnelitteratur, en anden del af os har
andel i dele af den samme arkitekturhistorie, litteraturhistorie, musikhistorie etc. Nu er jeg
så gammel at jeg blev voksen før internettet og online tv-streaming, og det tror jeg betyder
meget. Der er forskel på om man stiftede bekendtskab med Victor Hugo som led til en
introduktion til ”de europæiske ideers historie” (som en skolebog hed, da jeg gik i
gymnasiet) eller om man stifter bekendtskab med han som forfatter til den roman som er
filmatiseret med Hugh Jackman i hovedrollen. Jeg er også så gammel at jeg læste Kundera
og syntes det var vigtigt at vide noget om Prag 68. Og jeg tror stadig at der findes
europæiske kulturelle fællesskaber. Men konturerne af fællesskaberne ændrer sig hele tiden.
4. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en
kulturel identitet?
Jada, der er masser af kulturelle identiteter – men det er vel ikke det, I spørger om? Om der
findes én EU-ropæisk kulturel identitet som deles af alle? Nej, men der findes flere. For
nyligt var der nogle unge ukrainere der gav deres liv for EU, og det kræver vel en europæisk
identitet. Lige uden for EU står masser af mennesker, der gerne vil ind, fordi EU for dem er
vigtigt. Og ind imellem møder jeg de jyske Europa-føderalister som emmer af EU-overskud.
Men der er ikke én enkelt identitet.
5. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i
dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?
Nej, det er jeg ikke, men det lyder smukt. Men spørgsmålet er vel også om
identitetsskabende udsagn skal appellere til en rationaliseret konsensus? Identitet er en
følelse, så det er ikke noget man er eller ikke er enig i.
Projektet ’A new narrative for Europe’
Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.
6. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?
Det kommer an på, hvad man vil med Europa – eller med EU. Hvis man gerne vil skabe
grobund for solidaritetsfølelse fra Nord til Syd og fra Vest til Øst, så er det nok nødvendigt.
7. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske
borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?
Side 84 af 89
Det kommer an på hvem de europæiske borgere er? Der er noget elitistisk over
konstruktionen som ikke nødvendigvis vil appellere til så mange. Men det er da et frisk
forsøg.
Afsluttende spørgsmål
8. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om
du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?
En identifikation i hvert fald. Jeg ved ikke helt hvad I mener med kulturel identitet, men politisk
opbakning kræver at vi føler at Europa rager os, og at de mennesker – og dyr – der lever i
Europa kommer os ved. Og så kræver det at vi tror at EU har noget vigtigt at gøre med Europa
og europæerne. Og det er jo ikke sikkert,
Side 85 af 89
Bilag 9 The Mind and Body of Europe
Side 86 af 89
Side 87 af 89
Side 88 af 89