statusrapport 2017/2018 · 5.1.1.4 er du glad for dine lærere? note: den nationale trivselsmåling...

STATUSRAPPORT

2017/2018 Borgerskolen

Borgerskolen

Statusrapport 2017/2018

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 FORORD ................................................................................................................. 2

2 LÆSEVEJLEDNING ................................................................................................... 3

2.1 Formål med kvalitetsrapporten ........................................................................... 3

2.2 Rapportens opbygning ....................................................................................... 3

3 PRÆSENTATION AF SKOLEN ..................................................................................... 4

4 RAMMEBETINGELSER ............................................................................................... 5

4.1 Kompetencedækning ......................................................................................... 6

4.2 Inklusion .......................................................................................................... 7

5 ELEVERNES TRIVSEL ............................................................................................... 8

5.1 Trivsel i 0.-3. klasse .......................................................................................... 8

5.2 Trivsel i 4.-9. klasse ........................................................................................ 10

6 ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING ....................................................................... 12

6.1 Nationale test ................................................................................................. 12

6.2 Folkeskolens prøver ......................................................................................... 17

7 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE .................................................................. 19

7.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse ...................................... 19

8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE .......................................................................... 21

Borgerskolen


2

1 FORORD

Borgerskolen har generelt opnået gode resultater på de områder, kvalitetsrapporten måler på.

Vores resultater ligger på mange områder over kommunalt gennemsnit og er tilfredsstillende

set i et overordnet perspektiv.

Vores tidlige læseindsats samt den samlede, koordinerede læseindsats på skoleniveau skiller

sig positivt ud i forhold til de andre skoler. Dette afspejler sig nu i målingerne på 2. årgang. I

det kommende år er vores fokus fortsat at kvalificere og systematisere læseindsatsen gennem

hele skoleforløbet.

Afgangsprøveresultatet i 2018 var et af de højeste i de sidste 10 år på Borgerskolen,

og andelen af elever, der får min. 02 i dansk og matematik, er steget markant siden skoleåret

2014/15.

I forhold til den socioøkonomiske referenceramme ligger vi nu næsten på niveau, hvor vi i

skoleåret 2014/15 lå 0,5 under i gennemsnitskarakteren.

Skolen blev i 2016 udpeget blandt 120 skoler i Danmark, hvor for mange elever ikke opnår et

gennemsnit på minimum 4 i dansk og matematik. Skolen har derfor i skoleåret 2017/18

etableret et samarbejde med True North, der bl.a. har medført en forbedring på dette punkt.

Andelen af elever, der har mindst 4 i dansk og matematik, blev ved afgangsprøven 2018 så

høj, at Borgerskolen på den baggrund modtog 1.4 mio. kr. fra Undervisningsministeriets

puljefond.

Borgerskolens elever påbegynder - for manges vedkommende - ungdomsuddannelse og falder

ikke fra. Vi udvikler stadig vores indsats omkring "Uddannelse til alle" i samarbejde med

eksterne partnere - herunder True North, Taastrup Ungdomsskole, UTA, RTS og Next. Målet er,

at eleverne får det bedst mulige grundlag for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Borgerskolen


3

2 LÆSEVEJLEDNING

2.1 Formål med kvalitetsrapporten

2.2 Rapportens opbygning

Ledelsens bemærkninger stå under:

• Punkt: 1 - 2.2 – 3 – 4 - 4.1 – 4.2 – 5.1 -5.2 – 6.1 -6.2 – 7

Skolebestyrelsens bemærkninger står under:

• Punkt: 8

Borgerskolen


4

3 PRÆSENTATION AF SKOLEN

Borgerskolen er en af Taastrups ældste folkeskoler. Skolen er fra 1901 og har i perioden 2010

til 2013 gennemgået en stor renovering og ombygning.

Skolen er beliggende i et roligt og grønt område i Taastrup. Den er 3-sporet med ca. 800

elever fordelt på 30 klasser samt 10 gruppeordningsklasser. Derudover er der en

skolefritidsordning, hvor ca. 250 af skolens elever går.

Personaledelen udgør ca. 120 medarbejdere.

Skolen har mange faciliteter bl.a. egen idrætshal og drama/musiksal.

Borgerskolen er en folkeskole, som skal optage de børn, der bor i skolens distrikt. Derudover

er det muligt for forældre til elever fra andre skoledistrikter at søge om skolegang på skolen,

hvis det er i overensstemmelse med den kommunalt vedtagne skoleplan. Det betyder, at

skolen skal kunne rumme den pågældende elev.

Børnene er mellem 5 og 6 år, når de starter i 0. klasse, og kan gå på skolen, til de som 15 -

16. årige går ud af 9. klasse. Børn i 0. kl. - 3. klasse har mulighed for at gå i skolens SFO,

hvor der er kommunal pladsgaranti.

Fra 4 til 9. klasse har børnene mulighed for at gå i den lokale klub "Impulsen".

I udskolingen har skolen valgt at organisere sig ud fra en faglokalemodel. Lokalerne skal

afspejle de fag, der undervises i. På mellemtrinnet arbejdes der med i "basemodel", hvor hver

årgang deler et fælles område med baselokaler samt et læringslaboratorium.

Borgerskolen indgik i skoleåret 2017/18 et samarbejde med UNICEF med henblik på at gøre

Borgerskolen til en "Børnerettighedscertificeret skole". Pr. 1. august 2018 har skolen opnået

denne status.

Borgerskolen


5

4 RAMMEBETINGELSER

Borgerskolens ledelse og skolebestyrelse har i samarbejde udarbejdet en 5-årig strategiplan

for år 2014-2019. I strategiplanen står følgende forord:

”Denne strategi lægger de overordnede linjer for, hvordan vi ønsker, at Borgerskolen skal

udvikle sig frem til og med 2019. Strategien opstiller pejlemærker og mål, som Borgerskolen

gerne vil udvikle sig hen imod og realisere løbende over de kommende fem år. Vi har sat os

ambitiøse mål.

Pejlemærker og mål afføder en række indsatsområder, som vi har prioriteret som vigtige for at

komme i mål. Indsatserne skal udmøntes i konkrete initiativer, i løbende handlingsplaner, i tæt

dialog med skolens medarbejdere, brugere og øvrige interessenter. Det er vores håb, at

strategien kan inspirere til nytænkning og være en ramme for spændende initiativer på skolen

og i de relationer og samarbejder, vi har uden for skolen. Derfor inviteres skolens

medarbejdere, elever, forældre, politikere, organisationer og virksomheder til at komme med

forslag og idéer til initiativer, der kan realiseres og støtte op om Borgerskolens strategi og mål.

Kun sammen kan vi gøre Borgerskolen til den mest attraktive skole i Høje-Taastrup

Kommune.”

Den samlede strategiplan findes på Borgerskolens skoleport.

Siden udarbejdelsen af strategiplanen er der sket en del - både nationalt, kommunalt og lokalt,

der har fået betydning for selve Borgerskolens fundament.

På det nationale niveau fik vi i august 2014 Folkeskolereformen, der er blevet en del af

Borgerskolens fundament. Borgerskolens mål er således også at udfordre alle elever, så de

bliver så dygtige, de kan. At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

resultater samt at styrke tilliden og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for professionel

viden og praksis.

På det kommunale niveau har vi fået en Børne- og Ungepolitik i Høje-Taastrup Kommune,

hvoraf det fremgår, at børn og unge i HTK skal møde læringsmiljøer, der udvikler det 21.

århundredes kompetencer. Det vil sige kompetencer i at samarbejde, kommunikere, tænke

kreativt og kritisk. På Borgerskolen arbejdes der allerede med det 21. århundredes

kompetencer – med indretning af nye læringsmiljøer, projektbaserede læringsforløb,

inspirationsbesøg og kompetenceudvikling i praksis for personalet.

På det lokale niveau har vi på Borgerskolen etableret et samarbejde med True North i

forbindelse med, at Borgerskolen blev valgt ud som én af 120 skoler fordelt over hele landet,

som har de største andele af elever, som er fagligt udfordrede. Skolerne blev udvalgt i 2016,

fordi de - set over de sidste tre år fra 2014 til 2016 - har haft en høj andel af elever, der

forlader 9. klasse med et lavt fagligt niveau i dansk og matematik (dvs. elever der ikke opnår

mindst 4 i dansk og matematik i 9. klasseprøverne). Det er nu dokumenteret, at eleverne

profiterer af indsatsen – både de fagligt udfordrede samt fagligt stærke elever. Andelen af

elever der har mindst 4 i dansk og matematik blev ved afgangsprøven 2018 så godt, at

Borgerskolen modtog 1.4 mio. kr. fra Undervisningsministeriets puljefond.

Borgerskolen har desuden, siden skoleåret 17/18, arbejdet på og med at blive en

Rettighedsskole under UNICEF, hvilket vi nu er blevet. Med fokus på ret, respekt og

rettigheder, oplever eleverne helt nært, at de har indflydelse (elevdemokrati) og rettigheder

Borgerskolen


6

omkring deres skolegang, hverdag og liv. Dermed hjælpes de til styrket selvtillid og øget

trivsel. Vi forventer, at dette vil afspejles sig i fremtidige rapporter.

Kompetencedækning

4.1 Kompetencedækning

Kompetenceafdækningen er et udtryk for, i hvor høj grad lærerne er

linjefagsuddannet i de fag, de underviser i. Det skal dog bemærkes, at personale på

Borgerskolen, der underviser i et fag, de ikke har linjefag i, har erhvervet

kompetencen på anden vis. Borgerskolen har generelt set ikke svært ved at tiltrække

ansøgere med de nødvendige kompetencer

4.1.1.1 Samlet kompetencedækning

Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

4.1.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 17/18

Borgerskolen


7


4.1.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 17/18


4.2 Inklusion

Andelen af elever, der er inkluderet og modtager specialundervisning, kan kun være

et udtryk for andelen af elever i Borgerskolens Gruppeordning.

4.2.1.1 Antal elever der modtager specialundervisning

Antal elever Procent

Borgerskolen, 17/18 76 9,8%



Kommunen, 17/18 203 4,2% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

Borgerskolen


8

5 ELEVERNES TRIVSEL

5.1 Trivsel i 0.-3. klasse

Resultaterne i trivselsmålingen på 0. til 3. klasse er på alle områder forbedret siden

sidste måling.

5.1.1 Svarfordeling på udvalgte spørgsmål

5.1.1.1 Er du glad for din klasse?

Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som

pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

5.1.1.2 Føler du dig alene i skolen?



5.1.1.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?



Borgerskolen


9

5.1.1.4 Er du glad for dine lærere?



5.1.1.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig?



5.1.1.6 Lærer du noget spændende i skolen?



5.1.1.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?



Borgerskolen


10

5.2 Trivsel i 4.-9. klasse

Trivselsmålingen på 4. til 9. klasse ligger generelt en anelse under den sidste måling.

Skolens ledelse ser dog ikke dette som et udtryk for, at trivslen er blevet dårligere

blandt eleverne, da faldet er minimalt. Vi forventer, at trivselsmålingen fremadrettet

kommer til at ligge højere bl.a. på grund af arbejdet med rettigheder under

UNICEF.

5.2.1 Samlet resultat på tværs af temaer

5.2.1.1 Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 17/18

Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer

den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever

på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

5.2.2 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer

5.2.2.1 Social trivsel


den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på

denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

Borgerskolen


11

5.2.2.2 Faglig trivsel



denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel

elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

5.2.2.3 Støtte og inspiration


den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel


5.2.2.4 Ro og orden



denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel


Borgerskolen


12

6 ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING

6.1 Nationale test

Læseresultaterne på 4. og 6. årgang giver anledning til øget opmærksomhed fra

ledelsens side. Vi har udarbejdet handleplaner for begge årgange, der skal sikre, at

vi opnår bedre resultater fremadrettet.

Det bemærkes samtidig, at der både kommunalt og på landsplan er store udsving.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at når der er en forbedring eller

forringelse i et fag på 5% på en årgang med 80 elever, dækker de 5% over 4 elever

ud af de 80. Endvidere er der i gennemsnit på et skoleår en fraflytning og tilflytning

af elever på ca. 8%. Dette er helt normalt på en skole som Borgerskolen, der er

søges af mange uden for skoledistriktet.

Vores tidlige læseindsats samt den samlede, koordinerede læseindsats på

skoleniveau skiller sig positivt ud i forhold til de andre skoler. Dette viser sig nu i

målingerne på 2. årgang.

Vores fokus i det kommende år er desuden fortsat på at kvalificere og systematisere

læseindsatsen gennem hele skoleforløbet.

Matematikresultaterne ligger tilfredsstillende sammenlignet med det kommunale

gennemsnit.

6.1.1 Elever med ’gode’ resultater i Nationale test

6.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning og

matematik er mindst 80% for den samme årgang

Dansk, læsning Matematik

8. årg. 17/18 6. årg. 17/18 4. årg. 17/18

2. årg. 17/1

8

8. årg. 17/18 6. årg. 17/18

3. årg. 17/1

8

11/12

13/14

15/16

17/18

13/14

15/16

17/18

15/16

17/18

17/18

12/13

15/16

17/18

14/15

17/18

17/18

Borgerskolen Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej

Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Tabellen beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der

karakteriseres som ’godt’, ’rigtigt godt’ eller ’fremragende’ på den kriteriebaserede skala. ’Ja’ angiver at andelen er mindst 80%, ’Nej’

angiver at andelen er under 80%, ’-’ angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

6.1.1.2 Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk, læsning og

matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint


8. årg. 17/18 6. årg. 17/18 4. årg. 17/18

8. årg. 17/18 6. årg. 17/18

Borgerskolen


13


2. årg. 11/12 ift. 4. årg. 13/14

4. årg. 13/14 ift. 6. årg. 15/16

6. årg. 15/16 ift. 8. årg. 17/18

2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 15/16

4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 17/18

2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 17/18

3. årg. 12/13 ift. 6. årg. 15/16

6. årg. 15/16 ift. 8. årg. 17/18

3. årg. 14/15 ift. 6. årg. 17/18

Borgerskolen 8,3 0,2 6,6 1,2 -12,1 -19,6 23,2 8,8 8,4

Kommunen 0,5 -2,5 16,4 -2,7 -2,0 -15,2 9,6 6,8 12,4

Landstal -1,9 0,3 7,3 -6,8 0,5 -10,5 9,8 4,9 4,4 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test.

Elever med 'gode' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som ’godt’, ’rigtigt godt’ eller ’fremragende’ på den

kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget med mere end 5

procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme

årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever

med gode resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til

66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i

kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

6.1.1.3 Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning for den

samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint

Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. 4. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever

på årgangen, der er ’gode’ til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til

at sammenligne andelen af ’gode’ læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde

udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i

tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Borgerskolen


14

6.1.1.4 Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i matematik for den

samme årgang, angivet i procentpoint


på årgangen, der er ’gode’ til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes

til at sammenligne andelen der er ’gode’ til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at

sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er

ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

6.1.2 Elever med ’fremragende’ resultater i Nationale test

6.1.2.1 Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk, læsning og



8. årg. 17/18 6. årg. 17/18 4. årg. 17/18

8. årg. 17/18 6. årg. 17/18

2. årg. 11/12 ift. 4. årg. 13/14

4. årg. 13/14 ift. 6. årg. 15/16

6. årg. 15/16 ift. 8. årg. 17/18

2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 15/16

4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 17/18

2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 17/18

3. årg. 12/13 ift. 6. årg. 15/16

6. årg. 15/16 ift. 8. årg. 17/18

3. årg. 14/15 ift. 6. årg. 17/18

Borgerskolen -0,4 2,0 -9,1 -4,3 3,4 -1,6 5,2

Kommunen 1,0 -2,7 13,8 0,7 -4,5 -1,0 4,8 -1,5 3,8

Landstal 0,9 -2,4 8,8 -0,0 -3,8 -0,2 4,3 -2,1 1,5 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test.

De 'allerdygtigste' betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som ’fremragende’ på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn

indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66%

til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget, men

med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med fremragende

resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød

indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72%

til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Borgerskolen


15

6.1.2.2 Udviklingen i andelen af elever med 'fremragende' resultater i dansk læsning

for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint


på årgangen, der er karakteriseret som de ‘allerdygtigste’ til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed,

men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen.

Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

6.1.2.3 Udviklingen i andelen af elever med 'fremragende' resultater i matematik for

den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint


på årgangen, der er karakteriseret som de ‘allerdygtigste’ til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år

siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen

som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Borgerskolen


16

6.1.3 Elever med ’dårlige’ resultater i Nationale test

6.1.3.1 Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk, læsning og



8. årg. 17/18 6. årg. 17/18 4. årg. 17/18

8. årg. 17/18 6. årg. 17/18

2. årg.

11/12 ift. 4. årg. 13/14

4. årg.

13/14 ift. 6. årg. 15/16

6. årg.

15/16 ift. 8. årg. 17/18

2. årg.

13/14 ift. 4. årg. 15/16

4. årg.

15/16 ift. 6. årg. 17/18

2. årg.

15/16 ift. 4. årg. 17/18

3. årg.

12/13 ift. 6. årg. 15/16

6. årg.

15/16 ift. 8. årg. 17/18

3. årg.

14/15 ift. 6. årg. 17/18

Borgerskolen -15,5 -0,7 3,5 -1,9 1,4 8,6 -4,7 -6,0 -4,1

Kommunen -1,7 0,9 -9,1 -3,4 0,6 8,3 0,9 -9,6 -10,0

Landstal 0,8 -1,0 -2,1 3,5 -1,6 5,8 -1,2 -7,4 -2,1 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test.

Elever med 'dårlige' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som ’mangelfuld’ eller ’ikke tilstrækkelig’ på den

kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet med mere end

5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever

med dårlige resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint)

og rød indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66%

til 72% = +6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat

i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

6.1.3.2 Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning for

den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint


på årgangen, der er karakteriseret som ’dårlige’ til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren

kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af ’dårlige’ til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes

til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Borgerskolen


17

6.1.3.3 Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik for den

samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint


på årgangen, der er karakteriseret som ’dårlige’ til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren

kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af ’dårlige’ til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes

til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er

ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

6.2 Folkeskolens prøver

Afgangsprøveresultaterne har de sidste tre år været blandt de højeste set over en

10-årig periode. Andelen af elever, der opnår minimum 02 i dansk og matematik, er

steget og ligger markant over det kommunale gennemsnit.

6.2.1 Karakterer ved afslutningen af 9. klasse

6.2.1.1 Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag

Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt)

Borgerskolen, 17/18

6,3 6,4 6,5

Borgerskolen, 16/17

6,7 6,2 6,8

Borgerskolen, 15/16

6,5 6,3 6,5

Kommunen, 17/18

6,2 6,2 6,4

Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de

elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

6.2.1.2 Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt

på køn


Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger

Borgerskolen, 17/18

5,8 6,8 6,6 6,1 6,4 6,8

Borgerskolen, 16/17

5,3 7,6 6,1 6,2 5,8 7,4

Borgerskolen


18


Borgerskolen, 15/16

6,0 7,0 6,7 5,8 6,5 6,6

Kommunen, 17/18

5,9 6,6 6,7 6,0 6,4 6,7

Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de

elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

6.2.2 Andel med 02 eller derover i dansk og matematik

6.2.2.1 Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik

Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle

prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

6.2.2.2 Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik,

opdelt på køn

Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle

prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

6.2.3 Socioøkonomisk reference

6.2.3.1 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9

Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference

Forskel

Borgerskolen, 17/18 6,5 6,6 -0,1

Borgerskolen, 16/17 6,8 6,9 -0,1

Borgerskolen, 15/16 6,5 6,5 0,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme

baggrundsforhold som skolens elever har klaret FP9. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. En stjernemarkering angiver, at skolens

karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Borgerskolen


19

7 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

En høj andel af Borgerskolens elever kommer videre i uddannelsessystemet og

gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi ligger markant over det kommunale

gennemsnit.

7.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse

7.1.1.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og

15 måneder efter afsluttet 9. klasse

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

7.1.1.2 Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en

ungdomsuddannelse, opdelt på køn

Note: Specialskoler er ikke indeholdt i kommunetallet. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Borgerskolen


20

7.1.1.3 Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en

ungdomsuddannelse, opdelt på køn

Note: Specialskoler er ikke indeholdt i kommunetallet. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Borgerskolen


21

8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

Borgerskolen har generelt oplevet gode resultater i denne Statusrapport for 2017/2018 både

fagligt og i forhold til trivsel. Endvidere er skolebestyrelsen glad for, at en høj andel af

forældrene i Borgerskolens skoledistrikt har valgt Borgerskolen fremfor andre alternativer til de

kommende 0. klasser.

Borgerskolen er siden skoleåret 17/18, blevet certificeret Rettighedsskole under UNICEF. Med

fokus på ret, respekt og rettigheder, oplever eleverne helt nært, at de har indflydelse

(elevdemokrati) og rettigheder omkring deres skolegang, hverdag og liv. Dermed hjælpes de

til styrket selvtillid og øget trivsel. Vi forventer også at dette vil afspejle sig i fremtidige

rapporter.

Skolebestyrelsen vil gerne pege på, at der generelt er god kompetencedækning i dansk og

matematik, hvilket er positivt. Der næres fuld tillid til at ledelsen altid gør en ihærdig indsats

for at ansætte den bedst kvalificerede ved nyansættelse. Dog må det bemærkes, at det igen

undrer bestyrelsen, at der i rapporten ikke findes en graf, som viser status på

kompetencedækningen på det pædagogiske personale på skolen, i kommunen og på

landsplan.

Trivselsmålingerne viser fremgang, hvilket er positivt. 97 % af eleverne er lidt eller meget glad

for deres klasse. Der er dog stadig en gruppe elever, der ikke føler faglig trivsel og støtte og

hjælp. Vi oplever, at Borgerskolens engagement som Rettighedsskole under UNICEF har en

positiv indvirkning, som afspejles i trivselsundersøgelsen. Der er netop igangsat nye

handleplaner fra Rettighedsrådet, som skal støtte elevernes trivsel yderligere.

De nationale test lever ikke op til, at andelen af elever med gode resultater i dansk og

matematik er over 80 %. Det er dog lykkedes på enkelte årgange, hvilket er positivt.

De samlede resultater fra afgangsprøverne er for tredje år i træk blandt de højeste

afgangsprøveresultater set over en 10-årig periode. Det glæder Skolebestyrelsen, at især

andelen af elever, der får under 2 i matematik eller dansk, er mindsket væsentligt.

Samarbejdet med True North har været en afgørende succes, som har styrket elevernes

kompetencer i forhold til afgangsprøverne. Bestyrelsen vil gerne anerkende ledelsens indsats

og drist omkring dette samarbejde. Samarbejdet har også sikret, at antallet af elever, der har

fået minimum 4 i både dansk og matematik, er stigende. De gode resultater har medført, at

Borgerskolen modtog 1,4 mio. kr. fra Undervisningsministeriets puljefond. Puljemidlerne er

naturligvis brugt efter hensigten til investeringen i de kommende 8. og 9. klasser, og til

samarbejde med True North.

Skolebestyrelsen syntes, det er positivt, at andelen af elever, som er i gang med en

ungdomsuddannelse efter henholdsvis 3 og 15 måneder, er så stor. Et interessant skema

kunne være at se antallet af elever som gennemfører en ungdomsuddannelse.

Bestyrelsen bemærker -igen i år- at der ikke foreligger en selvstændig vurdering/opgørelse af

resultaterne i Borgerskolens gruppeordning. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at det - ikke

mindst ressourceforbruget taget i betragtning - ikke med undersøgelsen dokumenteres, at

eleverne i gruppeordningen faktisk klarer sig godt og for en stor dels vedkommende kommer

videre på relevante ungdomsuddannelser. Bestyrelsen vil på den baggrund opfordre til, at det

fremover sikres, at de positive resultater som gruppeordningens elever, lærere og pædagoger

rent faktisk leverer, får samme eksponering som resultaterne i den almindelige skole.

Borgerskolen


22

Skolebestyrelsen oplever generelt et rigtig godt samarbejde med skolens ledelse og

personalegruppe. Vi oplever, at der sker positive og spændende tiltag rundt omkring på

skolen, og at man arbejder ihærdigt med ambitiøse mål, helt i overensstemmelse med skolens

5-årige strategiplan. Vi glæder os til at følge det fremtidige arbejde omkring 21st Century

Skills og de mange muligheder, der er for at arbejde med projekter.

Borgerskolens bestyrelse ser frem til endnu bedre udvikling og fremgang for det kommende

skoleår!

statusrapport 2017/2018 · 5.1.1.4 er du glad for dine lærere? note: den nationale trivselsmåling...

Documents